2. De ældres økonomiske vilkår

2.1. Indledning

I dette kapitel analyseres de ældres økonomiske vilkår med udgangspunkt i sammensætningen og fordelingen af indkomsterne. Ældre har imidlertid i højere grad end den øvrige befolkning mulighed for at supplere den løbende indkomst med forbrug af formue. Derfor betragtes også sammen­sætningen og fordelingen af de ældres formuer samt mulighederne for formueforbrug for at give et fyldestgørende billede af de ældres forbrugs­muligheder.

Hovedresultaterne af analysen i kapitlet fremgår af boks 2.1.

Boks 2.1. Hovedresultater  

Hovedparten af de ældre over 67 år har relativt ens indkomstforhold. Fordelingen af indkomster er præget af, at langt de fleste ældre modtager folkepension. Folkepensionen giver således et bundniveau for de ældres ind­tægter, og kun ganske få ældre har disponible indkomster, som ligger under dette niveau. Boligforholdene har stor betydning for de ældres økonomiske situation. Næs­ten halvdelen af de ældre har så ens indkomstforhold, at det er boligstøtten eller lejeværdikorrektionen[1], der er afgørende for, præcis hvor i indkomstforde­lingen, den enkelte befinder sig. Meget få ældre har nettogæld af betydning. Omvendt har en meget stor andel kun et mindre formuebeløb i størrelsesordenen 10.000-50.000. I den modsat­te ende af spektret er næsten 20 pct. af de enlige og 40 pct. af parrene millionærer. Der er en høj grad af sammenfald mellem indkomsternes niveau og formuens størrelse. Ældre med de største indkomster har dermed generelt set også de bedste muligheder for at supplere den løbende indkomst med formuefinansie­ret forbrug. Der findes også i bunden af indkomstfordelingen personer med en betydelig formue. Inddragelse af mulighederne for forbrug af formue har derfor stor betydning, når man skal forsøge at vurdere hvilke ældre, der samlet set er øko­nomisk svagest stillet.

Beskrivelsen indledes med en analyse af sammensætningen og fordelingen af de ældres indkomster i afsnit 2.2. I fremstillingen er det valgt at beskrive henholdsvis enlige og personer i par hver for sig. Det skyldes, at der er økonomiske fordele forbundet med at være mere end 1 person i en husholdning – de såkaldte stordriftsfordele – og at det derfor ikke er meningsfuldt at sammenligne enliges og parfamiliers indkomster direkte ved fx blot at opgøre indkomsten pr. person og derefter lade alle personer fra alle familiestørrelser indgå i samme fordeling.

I afsnit 2.3 analyseres de ældres muligheder for formueforbrug, herunder sammenhængen med de ældres øvrige indkomstforhold samt alderens betydning for det mulige formueforbrug. Analysen skal ses i sammen­hæng med afsnit 2.4, hvor sammensætningen og fordelingen af de ældres formuer studeres. Det bemærkes, at analysen af de ældres muligheder for at supplere løbende indkomst med et årligt formueforbrug er begrænset til afsnit 2.3 i kapitel 2 samt afsnit 3.5 i kapitel 3. I alle andre sammen­hænge indgår formueforbrugsmuligheden ikke i opgørelsen af den dispo­nible indkomst.

Der er en tendens til, at den disponible indkomst er lavere for de ældre end for de yngre pensionister som følge af, at de ældste pensionister har en lavere erhvervsindkomst samt lavere indkomster fra ATP og private pensioner. Alderens betydning for indkomst- og formueforhold analyseres i afsnit 2.5.

Derudover har kønnet betydning for indkomstfordelingen blandt ældre af to årsager. Dels som følge af forskelle i mænds og kvinders forudgående arbejdsmarkedstilknytning, dels som følge af forskelle i gennemsnitsalder. Analysen i afsnit 2.6 viser således, at der blandt ældre er en forskel på mænds og kvinders bruttoindkomst (inkl. lejeværdikorrektion) på godt 7 pct., hvoraf forskelle i aldersfordelingen forklarer godt 2 pct. Derimod er der næsten ingen forskel på enker (enkemænd) og andre enliges økono­miske situation.

Der er betydelige forskelle i de økonomiske karakteristika for boligejere og lejere blandt de ældre. Den disponible indkomst for lejere er i gennem­snit 25-30 pct. mindre end indkomsten for ejere. Fratrukket lejeværdikor­rektionen er forskellen dog væsentlig mindre for parrene, og enlige lejere har da i gennemsnit højere disponible indkomster. Forskellene i de øko­nomiske karakteristika for de to grupper bliver analyseret i afsnit 2.7.

Indvandrere udgør 3 pct. af de over 67-årige. Gruppen af indvandrere er ikke særlig homogen med hensyn til fordelingen af indkomster og formuer. Indvandrere er således kraftigt overrepræsenteret blandt over 67-årige med de laveste indkomster, men samtidig er indvandrere også overrepræsenteret en smule blandt ældre med de højeste indkomster. Nogenlunde samme tendenser gør sig gældende for fordelingen af netto­formuen. Indvandreres økonomiske situation betragtes i afsnit 2.8.

2.2. Sammensætning og fordeling af de ældres ind­komster

Flertallet af de ældre har forholdsvis ens indkomster. Særligt blandt de enlige ældre, jf. figur 2.1.a, er variationen i indkomsternes størrelse meget begrænset, således har ca. 72 pct. af de enlige disponible indkomster imellem 70.000 og 130.000 kr.

Langt de fleste over 67-årige[2] er berettigede til folkepension. Idet folke­pensionen sikrer enlige pensionister en disponibel indkomst på ca. 75.300 kr., og dermed danner en effektiv ”bund” under de ældres indkomster, har kun yderst få enlige ældre disponible indkomster under 70.000 kr. om året. Spredningen i indkomsterne er noget større over gennemsnittet, men alligevel har kun ca. 15 pct. af de enlige disponible indkomster over 150.000 kr.

Figur 2.1. Fordeling af disponibel indkomst for over 67-årige, 2001  

a. Enlige	b. Par, begge o. 67 år

Anm.: I hele notatet er personerne enheden, men med indkomster og formuer for hele familien. Datagrundlag og metode (fx anvendte indkomst- og formuebegreber mv.) er beskrevet i appendiks 2.1. Antallet af personer er markeret for hvert interval af 5.000 kr.

Kilde: Egne beregninger på basis af stikprøver på 3,3 pct. af befolkningen.

Boks 2.2. Opgørelsen af disponible indkomster  

Analyserne i dette og de følgende kapitler tager udgangspunkt i repræsentative lov­modeldata for den danske befolkning i 2001. Kvaliteten og omfanget af disse data indebærer, at stikprøveusikkerhed ikke påvirker resultaterne i større omfang. Indkomsten er opgjort på C-familieniveau og derefter fordelt på familiens med­lemmer. C-familien kan bestå af en enlig voksen, et ægtepar eller et papirløst sam­levende par, alle med eller uden hjemmeboende børn under 18 år. For hver person i stikprøven findes oplysninger om de faktiske registrerede ind­komster, fradrag, direkte skatter og overførsler fra det offentlige. Den disponible indkomst opgøres som: Disponibel indkomst = personlig indkomst (social- og private pensioner, løn, virksomhedsover­skud mv.) + /- nettokapitalindkomst (renteindtægter og –udgifter mv.) + aktieindkomst (efter personskattelovens § 8a stk. 2) + skattefrie offentlige overførsler (boligydelse, varmetillæg mv.) + (for ejere) imputeret afkast af ejerbolig - indbetalinger til pensionsordninger - arbejdsmarkedsbidrag - indkomstskat - ejendomsværdiskat Den disponible indkomst omfatter så vidt muligt alle relevante typer af offentlige indkomstoverførsler, herunder boligydelse og varmetillæg. Centralt registrerede oplysninger om helbredstillæg og personlige tillæg er imidlertid af en sådan beskaf­fenhed, at disse ydelser ikke har kunnet indregnes i den disponible indkomst. Hertil kommer, at en række af de særlige økonomiske fordele, det offentlige og an­dre stiller til rådighed for de ældre, gives i form af diverse rabatter, som heller ikke indgår i indkomsten. Det gælder fx muligheden for indefrysning af ejendomsskat­ter, nedsat licensbetaling samt rabatordninger i forbindelse med transport, kultur mv. Generelt kan personer med samme disponible indkomst have forskellig levefod som følge af forskellige udgiftsbehov. For pensionister ydes en række målrettede tilskud til hel eller delvis dækning af disse behov. Boligydelse og varmetillæg er medtaget i den disponible indkomst, fordi pensionisterne har mulighed for at til­passe disse udgifter, og udgifterne må således anses for at være en del af pensionis­ternes samlede forbrugsvalg. For at sikre sammenlignelighed imellem ejeres og lejeres disponible indkomster forøges ejernes kapitalindkomst med et imputeret afkast af ejerboligen, en såkaldt økonomisk lejeværdi. Det imputerede afkast forudsættes at udgøre 4 pct. af ejen­domsvurderingen, hvilket svarer til fremgangsmåden i Fordeling og incitamenter 2002.

Blandt par, hvor begge er over 67 år, jf. figur 2.1.b, er der lidt større variation i indkomsterne, men dog har ca. 64 pct. disponible indkomster mellem 120.000 og 200.000 kr.Indkomst­forholdene for personer over 67 år, som har en yngre ægtefælle, er beskrevet i appendiks 2.2, jf. boks 2.3.

Boks 2.3. Enlige og par  

I beskrivelsen af sammensætningen og fordelingen af de ældres indkomster er det valgt at beskrive henholdsvis enlige og personer i par hver for sig. Det skyldes, at der er økonomiske fordele forbundet med at være mere end 1 person i en husholdning – de såkaldte stordriftsfordele – og at det derfor ikke er rimeligt at sammenligne enliges og parfamiliers indkomster ved fx blot at opgøre indkomsten pr. person og derefter lade alle personer fra alle familiestørrelser indgå i samme fordeling. Der skelnes ikke imellem gifte og samlevende par, men derimod skelnes der imellem par, hvor begge er over 67 år, og par, hvor den ene er yngre. Der er noget større variation i indkomstforholdene for par, hvor den ene er yngre end 67 år, end for par, hvor begge er pensionister. Det skyldes, at der er langt større indkomstforskelle blandt personer i den erhvervsaktive alder end blandt pensionisterne. Da aldersforskellen imellem parterne i et par typisk er lille, er det ofte kun i ganske få år, et par består af én over og én under 67 år. Indkomstforholdene for disse blandede par er derfor karakteriseret ved, at ikke-pensionistens økonomiske omstændigheder er af afgørende betydning for parrets samlede indkomst. Derfor er det valgt at beskrive sammensætningen og fordelingen af de blandede pars indkomster særskilt i appendiks 2.2.

Enlige over 67 år har i 2001 en gennemsnitlig disponibel indkomst på 121.700 kr. efter skat. Hovedindkomstkilden er folkepensionen, der i gennemsnit udgør 94.600 kr. og dermed ca. 56 pct. af den samlede ind­komst før skat. Gruppen har i gennemsnit private pensioner på 32.700 kr., svarende til knap en femtedel af den samlede indkomst jf. tabel 2.1. Blandt de enlige udgør boligydelsen og lejeværdikorrektionen i gennem­snit lige store andele af forbrugsmulighederne, nemlig ca. 11.000 kr. eller ca. 9 pct. af den disponible indkomst.

Den gennemsnitlige disponible indkomst for par, hvor begge er over 67 år, udgør ca. 206.200 kr. Social pension udgør samlet set lidt mindre end halvdelen af indkomsten før skat blandt par, hvor begge er over 67 år, og er dermed også i denne gruppe hovedindkomstkilden, men bidrager i mindre grad end for enlige til den samlede indkomst. Private pensioner udgør derimod en noget større andel af den samlede indkomst – lidt mere end en fjerdedel af indkomsten før skat - end blandt de enlige. En del af disse forskelle skyldes, at parrene i gennemsnit er yngre end de enlige.

Tabel 2.1. Gennemsnitsindkomster for over 67-årige, 2001  

Gennemsnitsindkomst	Enlige over 67 år	Par, begge over 67 år
	1.000 kr.
Bruttoindkomst (inkl. lejeværdikorrektion)	169,7	289,0
Social pension	94,6	140,4
Boligydelse	10,7	3,8
Varmetillæg	0,9	0,8
Andre overførsler	0,1	0,1
Erhvervsindkomst	3,7	12,2
ATP	3,8	9,8
Privat pension	32,7	73,5
Anden privat indkomst	1,0	1,9
Lejeværdikorrektion	11,8	26,5
Nettokapitalindkomst	11,2	21,8
Skat	48,0	82,8
Disponibel indkomst med lejeværdikorrektion	121,7	206,2
Disponibel indkomst uden lejeværdikorrektion	109,9	179,7
Antal personer	351.000	239.500

Anm.: I hele rapporten er personerne enheden, men med indkomster og formuer for hele familien. Fradrag for indbetalinger til kapitalpensioner er fratrukket i den disponible ind­komst, men er ikke vist i tabellen.

Kilde: Egne beregninger på basis af stikprøver på 3,3 pct. af befolkningen.

For parrene udgør boligydelse gennemsnitligt en langt mindre andel af indkomsten end for de enlige, i gennemsnit ca. 3.800 kr. svarende til knap 2 pct. af den disponible indkomst. Lejeværdikorrektionen udgør knap 13 pct. af den opgjorte indkomst og dermed en langt større andel heraf end boligydelsen. Forskellene i betydningen af boligydelse og leje­værdikorrektion afspejler dels, at en større andel af parrene bor i ejerbolig end det er tilfældet for de enlige samtidig med at ejerboligerne gennem­snitligt er større, dels at boligydelsesreglerne indebærer, at langt flere enlige end par modtager boligydelse.

For enlige over 67 år er spredningen i den disponible indkomst forholds­vis lille blandt de to tredjedele, der har de laveste indkomster, jf. figur 2.2. I 1. decil er den disponible indkomst dog lidt lavere end i 2.-6. decil, i gennemsnit 73.000 kr. mod 89.000 til 112.000 kr., og således lidt min­dre end nettoværdien efter skat af den fulde folkepension, som i 2001 udgør 75.300 kr. Fra 7. til 10. decil øges den gennemsnitlige disponible indkomst fra 119.000 til 237.000 kr.

Figur 2.2. Indkomst før og efter skat, enlige over 67 år, 2001

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Anm.: I figuren er personerne rangordnet efter størrelsen af den disponible indkomst således at de ti pct., der har de laveste indkomster, befinder sig i 1. søjle, svarende til 1. decil osv.

Kilde: Egne beregninger på basis af stikprøver på 3,3 pct. af befolkningen.

Bortset fra personerne med de 10 pct. laveste indkomster modtager stort set alle fuld folkepension blandt de to tredjedele af de enlige, der har de laveste indkomster, jf. figur 2.3. Placeringen i 2.-6. decil afgøres stort set udelukkende af størrelsen af den udbetalte boligydelse, subsidiært af den medregnede lejeværdikorrektion, og dermed i høj grad af boligforholdene.

Privat pension og kapitalindkomst yder ikke et væsentligt bidrag til den samlede indkomst blandt de enlige i 1.-7. decil, som således ikke har næv­neværdige indkomster udover de offentlige overførsler i form af pension og boligydelse. I midten af indkomstfordelingen udgør boligydelsen gen­nemsnitligt op til 15 pct. af den samlede indkomst før skat hvilket skal ses i sammenhæng med, at boligydelsen er skattefri.

Figur 2.3. Bruttoindkomstens sammensætning, enlige over 67 år, 2001

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kilde: Egne beregninger på basis af stikprøver på 3,3 pct. af befolkningen.

Blandt tredjedelen af de enlige ældre med de højeste indkomster spiller kapitalindkomster, lejeværdikorrektion og ganske særligt private pensions­indkomster en langt større rolle, og modstykket hertil er, at den sociale pension er delvist aftrappet på grund af supplerende indkomster. Blandt de ti pct. med de højeste indkomster udgør privat pension således knap halvdelen af indkomsten før skat, men også erhvervsindkomst yder et signifikant bidrag til indkomsten blandt personerne i denne gruppe.

Blandt parrene, hvor begge er over 67 år, er indkomsterne før skat stort set på samme niveau for den halvdel af gruppen, der har de laveste indkoms­ter, jf. figur 2.4. I 1. decil er den gennemsnitlige disponible indkomst 127.000 kr., hvilket er lidt lavere end i 2. decil. Det er dog noget højere end nettoværdien af den fulde folkepension efter skat, som for et par udgør 117.400 kr. i 2001. 

 
Figur 2.4. Indkomst før og efter skat, par, begge over 67 år, 2001

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kilde: Egne beregninger på basis af stikprøver på 3,3 pct. af befolkningen.

Boligydelsen har forholdsvis lille betydning for parrenes økonomiske situation, uanset indkomstens niveau, jf. figur 2.5. I ingen af indkomst­grupperne overstiger den 10.000 kr. i gennemsnit. Blandt tredjedelen med de laveste indkomster er de private indkomster ikke af stor betyd­ning.Privat pension er derimod en betydende indkomstkilde for personer i den øverste halvdel af indkomstfordelingen, og blandt de ti pct. med de største indkomster udgør private pensioner knap 45 pct. af indkomsten før skat, mens erhvervsindkomster udgør omkring 10 pct.

Figur 2.5. Bruttoindkomstens sammensætning, par, begge over 67 år, 2001

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kilde: Egne beregninger på basis af stikprøver på 3,3 pct. af befolkningen.

2.3. Formue og de ældres forbrugsmuligheder

En stor del af de ældre har betydelige formuer enten i form af finansielle aktiver (obligationer, aktier, bankindeståender mv.) eller friværdi i ejerbo­ligen, jf. afsnit 2.4.

Disse formuer[3] repræsenterer en forbrugsmulighed ved siden af den lø­bende indkomst, de ældre har i form af social pension, private pensioner, boligydelse m.m.Derfor tilbyder de finansielle markeder også diverse fi­nansielle arrangementer, som fx muliggør et gradvist forbrug af en vis andel af friværdien i ejerboligen.

Den enkelte kan vælge at forbruge formuen løbende eller at lade formuen stå stort set urørt, enten ud fra ønsket om at efterlade midler til arvinger eller af forsigtighedshensyn. Men uanset hvad den enkelte vælger, ændrer det ikke ved, at de ældres økonomiske muligheder ikke kan vurderes uafhængigt af muligheden for at supplere den løbende indkomst med et løbende forbrug af formuen.

Modstykket hertil er, at formuen indgår i udmålingskriterierne for visse af de sociale ydelser til ældre, eksempelvis boligydelse, jf. kapitel 4, afsnit 4.3.

I det følgende gives en beskrivelse af fordelingen af forbrugsmulighederne inkl. bidrag hertil fra formuen. Der er beregnet et muligt årligt formue­forbrug, som svarer til, at formuen først ville være opbrugt efter 2 gange personens forventede restlevetid. Udfra størrelsen af henholdsvis den finansielle nettoformue og friværdien i ejerboligen samt antagelser om forrentning mv. beregnes to annuiteter, som sikrer, at der i hver periode kan forbruges nøjagtig det samme beløb[4] af formuen, jf. appendiks 2.3.

Der er en høj grad af sammenhæng mellem de ældres indkomst og for­mue. Det indebærer, at ældre med den højeste indkomst i gennemsnit også har mulighed for det største formueforbrug, jf. figur 2.6. Der er ligesom for indkomsterne mindre variation i mulighederne for formuefor­brug blandt ældre i de laveste indkomstdeciler.

For enlige varierer det mulige årlige formueforbrug fra 7.000 kr. i gen­nemsnit i 1. indkomstdecil til 14.000 kr. årligt i 6. indkomstdecil, jf. figur 2.6.a. Det mulige formueforbrug er væsentligt større i 7.-9. decil, 20-31.000 kr., mens det i 10. indkomstdecil udgør 77.000 kr. årligt. For de enlige bidrager friværdibelåning og forbrug af anden formue med næsten lige store beløb til det samlede mulige formueforbrug.

For parrene ses et nogenlunde tilsvarende mønster i fordelingen af muligt formueforbrug mellem indkomstdecilerne, jf. figur 2.6.b. For parrene i 1.-5. decil er friværdibelåning den væsentligste kilde til muligt formuefor­brug, mens der i de øvrige deciler er en mere lige fordeling mellem de to kilder til muligt formueforbrug.

Figur 2.6. Bidrag til samlet årlig forbrugsmulighed fra formue, personer over 67 år fordelt på indkomstdeciler, 2001  

a. Enlige fordelt efter indkomst	b. Par, begge o. 67 år. fordelt efter ind­komst
c. Enlige fordelt efter alder	d. Par, begge o. 67 år , fordelt efter alder

Kilde: Egne beregninger på basis af stikprøver på 3,3 pct. af befolkningen.

Der er endvidere en klar sammenhæng mellem alder og muligt formueforbrug, jf. figur 2.6.c og 2.6.d. Sammenhængen skyldes, at de ældste i sagens natur har en kortere forventet restlevetid, hvilket muliggør, at de kan forbruge en større andel af formuen hvert år. Andelen af det samlede mulige formueforbrug, som hidrører fra belåning af friværdi, er væsentlig mindre for de ældste end for de yngste. Det skyldes, at en mindre andel af de ældste ejer deres bolig.

Figur 2.7. Spredningen i den samlede forbrugsmulighed fra formue, personer over 67 år, 2001  

a. Enlige, fordelt efter indkomst	b. Par, begge over 67 år, fordelt efter ind­komst

Anm: N, M, Ø angiver den årlige forbrugsmulighed fra formue for henholdsvis nedre kvartil, median og øvre kvartil. Det vil sige, at indenfor hvert indkomstdecil har 25 pct. af pensionisterne mulighed for et formueforbrug svarende til N eller derunder. De næste 25 pct. har mulighed for et formueforbrug på beløb mellem N og M. 25 pct. har mulighed for et formueforbrug på beløb mellem M og Ø, mens de sidst kan forbruge et beløb, der er lig med eller højere end Ø.

Kilde: Egne beregninger på basis af stikprøver på 3,3 pct. af befolkningen.

Selvom der er en klar sammenhæng mellem indkomstfordelingen og for­muefordelingen, er der også en vis formuespredning inden for hvert indkomstdecil. Helt op til 6. decil har halvdelen af de enlige således kun mulighed for et beskedent formueforbrug, jf. figur 2.7.a. Situationen er gunstigere for parrene, hvor mere end halvdelen i alle indkomstdecilerne har mulighed for et vist formueforbrug, jf. figur 2.7.b.

Hvis den disponible indkomst forøges med det mulige formueforbrug, fremkommer en samlet forbrugsmulighed, der gennemsnitlig er større end den disponible indkomst, jf. figur 2.8. En fordeling af denne samlede forbrugsmulighed afviger en smule fra fordelingen af den disponible ind­komst. Personer med relativt stor formue i forhold til gennemsnittet i den indkomstdecil, de tilhører, vil rykke op i fordelingen af samlede forbrugs­muligheder, mens personer med relativt lille formue vil rykke ned.

Figur 2.8. Samlet forbrugsmulighed inkl. formuebidrag, 2001  

a. Enlige, fordelt efter indkomst	b. Par, begge over 67 år

Anm.: Afkastet af formuen indgår i den disponible indkomst. jf. boks 2.1. Forbrugsmuligheden inkl. formuebidrag inkluderer både afkast af formuen og nedsparing, jf. appendiks 2.3.

Kilde: Egne beregninger på basis af stikprøver på 3,3 pct. af befolkningen.

Inddragelse af muligt formueforbrug øger således ikke blot den samlede variation i forbrugsmulighederne som følge af, at ældre med de største indkomster typisk også har mulighed for det største formueforbrug, men medfører også en rokering blandt enkeltindivider i ældregruppen. Ældre, der alene bedømt ud fra indkomstforholdene hører til blandt de økonomisk svagest stillede, kan således med inddragelse af muligt formueforbrug vise sig at være mindre ringe stillet og omvendt. Inddragelse af muligt formueforbrug er derfor en væsentlig parameter, når gruppen af økonomisk svagest stillede ældre skal afgrænses, jf. tabel 2 i appendiks 2.3.

For en sammenligning af forskellige benyttede indkomstbegreber henvises til boks 2.4.

Boks 2.4. Forskellige indkomstbegrebers afgrænsning

 

Disponibel indkomst opgøres som skattepligtig indkomst (inkl. evt. negativ nettokapitalindkomst) tillagt imputeret afkast af ejerbolig og skattefrie offent­lige overførsler og fratrukket indkomstskat og ejendomsværdiskat, jf. boks 2.2. Forbrugsmulighed inkl. bidrag fra formue opgøres som løbende disponibel indkomst tillagt et beløb svarende til en annuitet, der forbruger formuen i løbet af en periode på 2 gange den enkeltes forventede restlevetid. Disponibel indkomst tillagt forbrug af offentlig service opgøres somdisponibel indkomst tillagt værdien af den forbrugte offentlige service og fratrukket be­talte afgifter, jf. omtale i kapitel 5. Beregningsmæssig indkomst ved tildeling af sociale ydelser udgør som hovedregel summen af personlig indkomst, positiv nettokapitalindkomst og aktieudbytte udover 5.000 kr., jf. omtale i kapitel 4.

2.4. Sammensætning og fordeling af de ældres for­muer

Mens de ældres indkomster er relativt ligeligt fordelt, jf. afsnit 2.1, er fordelingen af de opgjorte formuer mere ulige. Koncentrationen af perso­ner med nettoformuer i intervallet 0-50.000 kr. er dog høj, især for enli­ge, jf. figur 2.9. Stort set ingen har nettogæld i nævneværdig størrelsesor­den. Det er således under 5 pct. af de enlige og under 4 pct. af personerne i parrene, som har nettogæld, og kun godt 1 pct. har nettogæld på over 50.000 kr. Til gengæld er der store forskelle på størrelsen af formuerne blandt de ældre, som har positiv nettoformue.

Figur 2.9. Formuefordeling blandt personer over 67 år, 2001  

a. Enlige, fordelt efter indkomst	b. Par, begge over 67 år

Anm: Figuren er afskåret ved en formue på 1 mio.kr., men der er et betydeligt antal personer, der har formuer over dette beløb.

Kilde: Egne beregninger på basis af stikprøver på 3,3 pct. af befolkningen.

På grund af den ulige formuefordeling er gennemsnitstal for formuerne ikke velegnede til at beskrive formuesituationen for en typisk pensionist. Gennemsnitstallene kan derimod give et indblik i, hvordan de ældres samlede formue er sammensat. Enlige over 67 år har en gennemsnitlig nettoformue[5] på 599.000 kr., jf. tabel 2.2. Beholdningen af obligationer, aktier og pantebreve samt inde­ståender i pengeinstitutter udgør i gennem­snit 316.000 kr. Ejendoms­aktiver udgør 339.000 kr. og de samlede passi­ver 56.000 kr.

Tabel 2.2. Sammensætning af gennemsnitsformue, 2001

 

Gennemsnitsformue	Enlige over	Par, begge
	67 år	over 67 år
	1.000 kr.
Boligformue	293,5	656,8
Andre ejendomsaktiver	45,2	100,0
Andre aktiver	316,1	549,1
Passiver	55,6	139,0
Nettoformue, i alt	599,2	1.166,8

Anm.: Boligformuen er beregnet på baggrund af personernes ejerandele af beboelse eller sommerhus mv. og vurderingen af disse ejendomsaktiver. Andre ejendomsaktiver er beregnet som forskellen mellem ejendomsaktiverne i modelbefolkningen og den beregnede boligformue og består hovedsagelig af ejendomsaktiver i forbin­delse med virksomhed.

Kilde: Egne beregninger på basis af stikprøver på 3,3 pct. af befolkningen.

Par, hvor begge er over 67 år, har i gennemsnit en nettoformue på knap 1,2 mio.kr. Sammenlignet med de enlige har parrene en lidt større andel af ejendomsaktiver. Disse udgør i gennemsnit ca. 757.000 kr. for parrene, mens andre aktiverudgør 549.000 kr.

For de enlige er det kun i 1. formuedecil, dvs. blandt de 10 pct. mindst formuende, at gennemsnitsformuen er negativ. Op til 3. formuedecil er formuen imidlertid beskeden og mindre end godt 30.000 kr. Derefter vokser den støt fra i gennemsnit 57.000 kr. i 4. formuedecil til i gennem­snit knap 3 mio.kr. i 10. formuedecil, jf. figur 2.10.

Figur 2.10. Sammensætning og fordeling af formuer på formuedeciler, enlige over 67 år, 2001

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kilde: Egne beregninger på basis af stikprøver på 3,3 pct. af befolkningen.

De rigeste knap 20 pct. af de enlige over 67 år er millionærer. I alle for­muedeciler med betydelige formuer er aktiverne fordelt nogenlunde jævnt på boligformue og andre aktiver. I ingen af formuedecilerne udgør bolig­formuen således mere end 68 pct. af den samlede nettoformue.

Også for par er den gennemsnitlige nettoformue kun negativ i 1. formue­decil. Nettoformuen vokser noget mere jævnt end for de enlige og udgør i gennemsnit næsten 5 mio.kr. blandt de rigeste 10 pct. Generelt udgør boligformuen en større andel af den samlede nettoformue end for enlige. I 3.-7. formuedecil udgør boligformuen således gennemsnitligt over 80 pct., jf. figur 2.11.

Figur 2.11. Sammensætning og fordeling af formuer, par, begge over 67 år, 2001

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kilde: Egne beregninger på basis af stikprøver på 3,3 pct. af befolkningen.

Der er som tidligere nævnt en relativ tæt sammenhæng mellem de ældres indkomst- og formueforhold. Der er dog samtidig betydelige forskelle på formueforholdene for ældre inden for samme indkomstdecil, jf. figur 2.12 og 2.13. Helt op til 5. indkomstdecil har halvdelen af de enlige således kun en beskeden formue. Omvendt har 25 pct. af de enlige i 3. ind­komstdecil en formue på over 400.000 kr.

Den store spredning i 10. indkomstdecil skal ses i lyset af, at medianfor­muen i dette decil er markant højere end i de øvrige indkomstdeciler. For enlige udgør den således 1,7 mio.kr. i 10. decil sammenlignet med knap 700.000 kr. i 9. decil. Øvre formuekvartil i 10. indkomstdecil udgør 2,7 mio.kr.

Figur 2.12. Formuespredning fordelt efter indkomstens størrelse, enlige over 67 år, 2001  

a. Nettoformue	b. Boligformue og likvid formue

Kilde: Egne beregninger på basis af stikprøver på 3,3 pct. af befolkningen.

Nedre formuekvartil er i ingen af indkomstdecilerne negativ, da det som tidligere nævnt kun er en meget lille andel af de ældre, der har nettogæld af betydende størrelsesorden.

For enlige er det kun i 10. indkomstdecil, at nedre formuekvartil er af en betydelig størrelsesorden, mens det for parrene også gælder for 8. og 9. samt til dels 5.-7. indkomstdecil.

Figur 2.13. Formuespredning fordelt efter indkomstens størrelse, par, begge over 67 år, 2001  

a. Nettoformue	b. Boligformue og likvid formue

Kilde: Egne beregninger på basis af stikprøver på 3,3 pct. af befolkningen.

Betragtes opdelingen af formuen i boligformue og likvid formue, er det bemærkelsesværdigt, at det blandt de enlige i 5. og 6. indkomstdecil er en meget lille andel, som har boligformue. Det skyldes formentlig, at pla­ceringen i 2.-6. decil stort set udelukkende afgøres af størrelsen af den udbetalte boligydelse subsidiært af den medregnede lejeværdikorrektion, og dermed i høj grad af boligforholdene, jf. afsnit 2.2. 5. og 6. indkomst­decil domineres således af lejere uden boligformue.

Blandt de enlige i 8.-10. indkomstdecil erder mange med forholdsvis store boligformuer. Det er formentlig for en stor dels vedkommende enker (og enkemænd), der har beholdt ejerboligen efter ægtefællens død.

Blandt parrene er formuesammensætningen nogenlunde konstant over indkomstfordelingen, jf. figur 2.13. Boligformuen er generelt det domine­rende aktiv. I alle indkomstdeciler er medianen for boligformuen således større end medianen for den likvide formue.

2.5. Alder og indkomst- og formueforhold blandt de ældre

Der er en tendens til, at den disponible indkomst er lavere for de ældre end for de yngre over 67 år, jf. figur 2.14. Denne tendens gælder såvel for de enlige som for parrene. Som følge heraf er andelen af over 75-årige lidt større i bunden af indkomstfordelingen end i toppen. I 1. decil er således henholdsvis halvdelen af personerne i par og 68 pct. af de enlige over 75 år. I 10. decil er andelene derimod henholdsvis 57 pct. og 38 pct.

Figur 2.14. Gennemsnitlig disponibel indkomst, 2001. Indeks, gen­nemsnit for 68-70-årige = 100

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Anm.: Der er anvendt 3-årigt glidende gennemsnit, idet antallet af observationer i hver årgang er relativt lavt. De markerede aldre referer til sidste årgang i det 3-årige glidende gennemsnit. Parrene er rubriceret efter ældste persons alder. Den statis­tisk usikkerhed vedrørende par, hvor begge personer er over 85 år, er for høj til at fortsætte figuren længere end til det 85. år.

Kilde: Egne beregninger på basis af stikprøver på 3,3 pct. af befolkningen.

Den disponible indkomst for personer i par, hvor begge er over 67 år, er i gennemsnit 5 pct. højere for de 68-75-årige end for de over 75-årige, jf. tabel 2.3. Det skyldes især den private pension, der i gennemsnit udgør81.000 kr. for 68-75-årige i par, men kun 65.000 kr. for par over 75 år. Også erhvervsindkomst og ATP bidrager til indkomstforskellen. Om­vendt betyder den lavere erhvervsindkomst og lavere private pension, at skattebetalingen bliver mindre for de over 75-årige.

De med alderen faldende pensionsbeløb fra ATP er en følge af, at ATP først blev indført i 1964. De yngste pensionistårgange har således haft mulighed for at indbetale til ordningen i flere år samtidig med, at en med årene voksende andel af pensionisterne har foretaget indbetalinger. Tilsva­rende forhold gør sig gældende med hensyn til privat pension samtidig med, at bidragsprocenten i visse pensionsordninger har været stigende således, at de yngre årgange har indbetalt relativt større beløb pr. år.

Tabel 2.3. Gennemsnitsindkomst fordelt på alder og familiekategori, 2001  

Alder, år	Enlige		Par, begge over 67 år
	68-75	over 75	68-75	over 75
	1.000 kr.
Social pension	92,4	95,9	138,5	142,5
Boligydelse	9,9	11,2	3,5	4,2
Varmetillæg	0,7	1,0	0,7	0,9
Andre overførsler	0,2	0,1	0,2	0,1
Erhvervsindkomst	6,7	2,0	17,1	6,6
ATP	5,9	2,6	12,2	7,0
Privat pension	39,8	28,9	80,8	64,9
Anden privat indkomst	0,9	1,0	1,8	2,0
Lejeværdikorrektion	13,4	10,9	28,5	24,2
Nettokapitalindkomst	11,6	11,0	17,1	27,3
Skat	52,7	45,4	86,7	78,2
Disp.indk. m.lejeværdikorrektion	126,7	118,9	210,6	201,0
Disp. indk.u. lejeværdikorrektion	113,3	108,0	182,0	176,9
Antal personer	125.000	226.000	129.500	110.000

Anm.: Fradrag for indbetalinger til kapitalpensioner er fratrukket i den disponible ind­komst, men er ikke vist i tabellen.

Kilde: Egne beregninger på basis af stikprøver på 3,3 pct. af befolkningen.

Den disponible indkomst for enlige er knap 7 pct. højere for de 68-75-årige end for de over 75-årige. Forklaringsfaktorerne er som for parrene privat pension, erhvervsindkomst og ATP.

Der er derimod ingen markant forskel i de gennemsnitlige nettoformuer for de over 75-årige sammenlignet med de 68-75-årige, jf. tabel 2.4. De over 75-årige har dog generelt både færre passiver og færre ejendomsakti­ver, da en mindre andel af de ældste bor i ejerbolig sammenlignet med de 67-74-årige.

Tabel 2.4. Sammensætning af gennemsnitsformue på familiekategorier og aldersgrupper, 2001  

Alder, år	Enlige over 67 år		Par, begge over 67 år		Par, den ene over 67 år
	68-75	over 75	68-75	over 75	68-75	over 75
	1.000 kr.
Bolig	332,5	272,0	709,2	595,0	815,6	696,7
Andre ejendomsaktiver	61,0	36,4	107,4	91,2	180,5	136,9
Andre aktiver	336,5	304,8	508,2	597,2	477,3	668,5
Passiver	89,1	37,0	167,6	105,2	286,8	185,7
Nettoformue	640,8	576,2	1.157,1	1.178,3	1.186,6	1.316,4

Kilde: Egne beregninger på basis af stikprøver på 3,3 pct. af befolkningen.

Blandt enlige er andelen af over 75-årige lidt underrepræsenteret i 1. for­muedecil (47pct.), men ellers rimelig jævnt fordelt på deciler. Blandt pen­sionistparrene er andelen af over 75-årige nogenlunde jævnt fordelt på formuedeciler, jf. tabel 2.5.

Tabel 2.5. Over- og underrepræsentation af over 75-årige i indkomst- og formuegrupper, 2001  

	1. dcl.	2. dcl.	3. dcl.	4. dcl.	5. dcl.	6. dcl.	7. dcl.	8. dcl.	9. dcl.	10. dcl.
	pct.
Andel af enlige, som er over 75 år	64
- heraf andel i indkomstdecilet..	68	66	65	65	65	65	67	64	61	57
- heraf andel i formuedecilet	47	62	68	71	69	68	67	67	64	60
Andel af par, begge over 75 år	46
- heraf andel i indkomstdecilet	50	50	52	48	46	46	45	40	44	38
- heraf andel i formuedecilet	42	48	48	45	44	47	45	47	46	45

Kilde: Egne beregninger på basis af stikprøver på 3,3 pct. af befolkningen.

2.6. Indkomstforhold for mænd og kvinder blandt de ældre

Kønnet må forventes at have betydning for indkomstfordelingen blandt pensionisterne af to årsager. Dels som følge af forskelle i mænds og kvinders forudgående arbejdsmarkedstilknytning, dels som følge affor­skelle i gennem­snits­levetid og dermed gennemsnitsalder. For pensionister, som lever i et parforhold, må det antages, at forbrugsmulighederne udjæv­nes inden for familien. Derfor betragtes i det følgende forskelle mellem enlige mænd og enlige kvinders indkomstforhold.

Tabel 2.6. Gennemsnitsindkomster blandt enlige over 67 år, 2001  

Gennemsnitsindkomst	Mænd				Kvinder
Alder, år	68-70	71-75	76-80	>80	68-70	71-75	76-80	>80
	1.000 kr.
Bruttoindkomst (inkl. lejevær­dikorr.)	186,6	189,2	174,5	170,0	177,3	174,6	167,6	158,9
Social pension	90,5	91,2	94,1	94,8	92,3	93,4	94,8	97,1
Boligydelse	8,4	8,2	9,3	9,5	10,2	10,8	11,4	11,9
Varmetillæg	0,5	0,7	1,0	1,0	0,7	0,8	1,0	1,0
Andre overførsler	0,4	0,1	0,0	0,0	0,2	0,2	0,1	0,1
Erhvervsindkomst	15,0	6,8	4,3	2,7	8,6	3,6	1,8	1,4
ATP	9,1	7,4	5,3	3,2	5,8	4,4	3,1	1,5
Privat pension	36,6	45,6	34,3	32,6	40,7	37,7	33,4	24,2
Anden privat indkomst.	1,4	0,2	0,7	1,1	1,4	0,9	0,9	1,0
Lejeværdikorrektion	14,2	15,1	14,5	13,3	13,9	12,3	11,0	9,6
Nettokapitalindkomst	13,4	15,7	11,3	11,8	7,8	11,3	10,3	11,1
Skat	55,9	58,1	50,6	48,2	51,5	50,3	47,2	42,6
Disponibel indkomst med lejeværdikorrektion	130,7	131,1	123,9	121,8	125,8	124,3	120,5	116,3
Disponibel indkomst uden lejeværdikorrektion	116,5	116,0	109,4	108,5	111,9	112,0	109,5	106,7

Kilde: Egne beregninger på basis af stikprøver på 3,3 pct. af befolkningen.

For den samlede gruppe af ældre er der en forskel på mænds og kvinders bruttoindkomst (inkl. lejeværdikorrektion) på godt 7 pct. Da kvinder i gennemsnit lever længere end mænd, slår indkomstforskellene mellem de ældste og yngste over 67 år, som blev betragtet iafsnit 2.5, også igennem på kønsfordelingen af indkomsten. Forskellen i aldersfordelingen af de kvindelige og mandlige i ældregruppen kan således alene forklare godt 2 pct.enheder af den samlede forskel i bruttoindkomsten.

Derudover skyldes mændenes højere indkomst, at de har en større privat pension (dog ikke de 68-70-årige), en større erhvervsindkomst, forment­lig særlig på grund af forskelle i indkomsten fra selvstændig virksomhed, og en højere ATP-indkomst som følge af den større forudgående arbejds­markedstilknytning. Derudover har mændene større nettokapitalind­komst, og deres forbrugsmuligheder øges ved inddragelse af lejeværdikor­rektionen, da de i gennemsnit ejer dyrere boliger end kvinderne.

Som følge af den generelt lavere private indkomst har kvinderne til gengæld i gennemsnit en lidt højere social pension. Boligydelsen er ligele­des højere, dels på grund af lavere privat indkomst, dels som følge af, at en større andel er enker, hvorfor boligerne gennemsnitligt er større end blandt de enlige mænd. Samtidig betyder kvindernes lavere indkomst, at de betaler mindre i skat end mændene.

Samlet set har mændene i gennemsnit en disponibel indkomst (inkl. Leje­værdikorrektion), som er godt 5 pct. højere end kvindernes. Ses bort fra lejeværdikorrektion, er den gennemsnitlige disponible indkomst imidler­tid nogenlunde ens.

Der er næsten ingen forskel på enker (enkemænd) og andre enliges øko­nomiske situation. Gennemsnitsindkomsten for enker er 3 pct. højere end for andre enlige. Det skyldes navnlig lejeværdikorrektionen, hvilket må fortolkes således, at enker i højere grad end andre enlige bor i ejer­bolig.

Enker (enkemænd) har en gennemsnitsformue på godt 600.000 kr. sam­menlignet med godt 500.000 kr. for andre enlige. Denne forskel kan afspejle, at enkerne i et vist omfang sidder i uskiftet bo eller har arvet efter den afdøde ægtefælle, og at de i højere grad end andre enlige bor i ejerbolig.

2.7. Boligform og indkomst- og formueforhold

Der er betydelige forskelle i de økonomiske karakteristika for boligejere og lejere blandt de ældre. Den disponible indkomst for lejere er i gennem­snit 25-30 pct. mindre end indkomsten for ejere, jf. tabel 2.7. Fratrukket lejeværdikorrektionen er forskellen dog væsentlig mindre for parrene, og enlige lejere har da i gennemsnit højere disponible indkomster.

Nettokapitalindkomsten og den private pension er væsentlig større for gennemsnitsejeren, der samtidig har højere erhvervsindkomst. Lejere modtager til gengældi gennemsnit større beløb i social pension og betaler i gennemsnit væsentligt mindre i skat end ejere, dels som følge af fraværet af ejerboligbeskatning, dels som følge af de lavere indkomster. Lejerne modtager derudover i modsætning til ejerne typisk boligydelse.

Tabel 2.7. Gennemsnitsindkomst fordelt efter familiekategori og ejer­form, 2001  

Familiekategori/ejerform	Enlige over 67 år		Par, begge over 67 år
	Ejere	Lejere	Ejere	Lejere
	1.000 kr.
Social pension	90,6	96,7	138,2	144,2
Boligydelse	0,0	16,1	0,0	10,4
Varmetillæg	1,4	0,6	1,0	0,4
Andre overførsler	0,1	0,1	0,0	0,3
Erhvervsindkomst	7,2	2,0	15,6	6,6
ATP	4,1	3,7	9,6	10,2
Privat pension	50,6	24,0	86,3	50,8
Anden privat indkomst	1,5	0,7	2,0	1,6
Lejeværdikorrektion	33,1	1,2	40,2	2,9
Nettokapitalindkomst	16,0	8,5	27,4	12,3
Skat	61,4	41,3	93,5	64,3
Disp. indk.m. lejeværdikorrektion	141,7	111,8	224,2	174,7
Disp. indk.u. lejeværdikorrektion	108,6	110,6	184,0	171,8
Antal personer	115.500	225.000	151.000	85.500

Kilde: Egne beregninger på basis af stikprøver på 3,3 pct. af befolkningen.

De markante forskelle mellem ejere og lejere gør sig også gældende, når formueforholdene betragtes. Ejere har således i gennemsnit en nettofor­mue, der er 4-5 gange større end lejernes, jf. tabel 2.8. Det skyldes selvføl­gelig i høj grad boligformuen, men også andre aktiver som indestående i pengeinstitutter, obligationer og aktier mv. er i gennemsnit mere end dobbelt så store for ejerne end for lejerne.

Tabel 2.8. Sammensætning af gennemsnitsformue på familiekategorier efter ejerform, 2001  

Ejerform	Enlige over 67 år		Par, begge over 67 år
	Ejere	Lejere	Ejere	Lejere
	1.000 kr.
Bolig	822,5	30,4	994,4	73,0
Andre ejendomsaktiver	121,8	6,9	148,3	14,1
Andre aktiver	499,2	219,1	667,8	335,5
Passiver	147,3	9,3	199,9	29,3
Nettoformue	1.296,2	247,1	1.610,7	393,2

Kilde: Egne beregninger på basis af stikprøver på 3,3 pct. af befolkningen.

64 pct. af parrene og 34 pct. af de enlige ejer deres bolig. Ejerandelen er generelt voksende med indkomsten, jf. figur 2.15. Blandt enlige pensio­nister i 1. indkomstdecil er 25 pct. ejere, og den tilsvarende andel i 10. indkomstdecil er 72 pct.

Figur 2.15. Andel af ejere i indkomstdecilerne, 2001

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kilde: Egne beregninger på basis af stikprøver på 3,3 pct. af befolkningen.

Fordelingen mellem ejere og lejere er endnu mere skæv på formuedeciler, hvilket ikke er overraskende på baggrund af de store forskelle, der kan observeres i tabel 2.9. 91 pct. af parrene og 94 pct. af de enlige i 1. for­muedecil er lejere, mens det omvendt er henholdsvis 93 pct. og 82 pct. af de tilsvarende grupper i 10. decil, som ejer deres bolig, jf. figur 2.16.

Figur 2.16. Andel af ejere i formuedecilerne, 2001

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kilde: Egne beregninger på basis af stikprøver på 3,3 pct. af befolkningen.

2.8. De ældre indvandrere

Indvandrere[6] udgør 3 pct. af såvel gruppen af enlige over 67 år som grup­pen af par, hvor begge er over 67 år. Gruppen af indvandrere er ikke no­gen særlig homogen gruppe. I 1. indkomstdecil udgør indvandrere hen­holdsvis 6 pct. blandt parreneog 10 pct. blandt de enlige, jf. figur 2.17.a. Indvandrere er således kraftigt overrepræsenteret blandt ældre med de laveste indkomster. Samtidig er indvandrere imidlertid en smule overre­præsenteret blandt ældre med de højeste indkomster. Nogenlunde samme tendenser gør sig gældende for fordelingen af nettoformuen, jf. figur 2.17.b. 

Figur 2.17. Andel af indvandrere i indkomst- og formuedecilerne, per­soner over 67 år, 2001  

a. Fordelt efter indkomst	b. Fordelt efter formue

Kilde: Egne beregninger på basis af stikprøver på 10 pct. af befolkningen.

Den gennemsnitligt udbetalte folkepension for indvandrere udgør godt 80 pct. af det gennemsnitlige beløb for alle over 67 år, jf. tabel 2.9. Det gælder både enlige og par. Den gennemsnitlige private pension er derimod 8-15 pct. større for indvandrere end for alle over 67-årige. For parrene er også nettokapitalindkomst og erhvervsindkomst større for ind­vandrere.

Den samlede gennemsnitlige disponible indkomst er en smule større for indvandrerpar, men en smule mindre for enlige indvandrere sammenlig­net med de tilsvarende tal for alle over 67 år.


Tabel 2.9. Gennemsnitsindkomst for over 67-årige indvandrere, 2001

 

	Enlige over 67 år	Par, begge over 67 år	Enlige over 67 år	Par, begge over 67 år
			Forskel i.f.t. alle pensionister i gruppen
	1.000 kr.
Social pension	75,9	116,4	-18,5	-23,8
Boligydelse	9,2	5,8	-1,4	2,0
Varmetillæg	0,2	0,2	-0,2	-0,1
Andre overførsler	3,9	6,8	3,8	6,6
Erhvervsindkomst	4,6	15,4	0,3	1,9
ATP	2,7	8,2	-1,0	-1,6
Privat pension	36,1	85,8	2,8	12,5
Anden privat indkomst	5,9	13,8	4,4	11,6
Lejeværdikorrektion	9,7	25,0	-1,2	0,1
Nettokapitalindkomst	10,8	31,0	-1,1	10,9
Skat	44,9	89,2	-4,3	6,7
Disp.indk. m.lejeværdikorr.	113,6	217,2	-7,7	13,2
Disp.indk. u.lejeværdikorr.	103,9	192,2	-6,5	13,1

Anm.: Indkomster fra udlandet er med, såfremt de er skattepligtige.

Kilde: Egne beregninger på basis af stikprøver på 10 pct. af befolkningen.

---

[1] For personer i ejerbolig er den disponible indkomst tillagt et imputeret afkast af ejerbo­ligen på 4 pct. af ejendomsværdien, jf. boks 2.2.

[2] Analysen omfatter ikke 67-årige, da disses indkomst typisk er en blanding af indkomst­forholdene før og efter overgangen til folkepension. Se appendiks 2.1 for en sammenlig­ning af karakteristika for henholdsvis de 67-årige og over 67-årige.

[3] Formueopgørelsen omfatter ikke pensionsformuer. Disse udbetales i løbet af pensio­nistårene, således at afkast samt nedsparing indgår i indkomstopgørelsen.

[4] Bestående af dels årets afkast efter skat, dels en andel af selve formuen.

[5] Omfatter ejendomsaktiver (bolig eller erhvervsejendom), indeståender i pengeinstitut­ter, obligationer, pantebreve, aktier samt gæld til penge- og realkreditinstitutter. Inde­frosne kommunale ejendomsskatter, som kan sammenlignes med prioritetsgæld, udgør i alt 2,1 mia.kr. ultimo 2001. Gæld i form af indefrosne ejendomsskatter indgår ikke i nettoformuen. Kontantbeholdninger samt værdi af bil, lystbåd, indbo m.m. er ligeledes ikke inkluderet. Oplysninger om formuer stammer fra kontroloplysninger indberettet til ligningsmyndighederne. Der er derfor en større usikkerhed om oplysningernes kvalitet end for indkomsterne. Som tidligere nævnt omfatter formueopgørelsen ikke pensionsfor­muer.

[6] Som indvandrer opfattes en person født i udlandet af forældre, som begge (eller den ene hvis der ikke findes oplysninger om den anden) er udenlandske statsborgere eller født i udlandet. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i udlandet, opfattes personen også som indvandrer.