6.1. Appendiks: Metode for fremskrivning af ATP-udbetalinger
For den del af ATP-medlemmerne, der er pensioneret, er fremskrivningen baseret på de dødelighedsforudsætninger, der anvendes i ATP's grundlag. For den del af medlemmerne, der ikke har nået pensionsalderen ved udgangen af 2001, er bidragene fremskrevet ud fra et-årige overgangssandsynligheder, hvor medlemsbestanden i 2000 og 2001 er opdelt i 24 grupper. For de ikke pensionerede afviger dødeligheden fra den, der er forudsat i ATP's grundlag.
Boks 1. Fremskrivning af antallet af pensionister og pensioner
|
Fremskrivningen for de ikke-pensionerede afspejler bidragsmønstret i 2000/2001, dvs. der forudsættes implicit samme arbejdsløshed og samme tilbagetrækningsmønster som i 2001. Da pensionsalderen nedsættes til 65 år i 2004, er det antaget, at alle medlemmer vælger at gå på pension ved alder 65. Der er imidlertid allerede i dag et mindre antal medlemmer, der vælger at udskyde pensioneringen. Hvis det fortsat kun er denne lille del af medlemmerne, der vælger at udskyde pensioneringen, har antagelsen om tidligst mulig pensionering ingen væsentlig indflydelse på antallet af pensionister eller skønnet for den gennemsnitlige ATP-pension. Hvis nedsættelsen af pensionsalderen fører til, at flere vælger at udskyde pensioneringen, betyder det imidlertid, at fremskrivningen overvurderer antallet af ATP-pensionister. Samtidig betyder en udskydelse af pensioneringen, at den gennemsnitlige pension undervurderes, fordi pensionen forhøjes, når udbetalingstidspunktet udskydes. Andre elementer trækker i retning af en svag undervurdering af antallet af pensionister og frem for alt den gennemsnitlige pensions størrelse, fordi ændringer efter 2001 ikke påvirker fremskrivningen. Det gælder blandt andet førtidspensionsreformen, hvor alle nye førtidspensionister fra 2003 betaler ATP-bidrag, hvilket på sigt kan føre til ca. 200.000 flere bidragsbetalende medlemmer om året (hvoraf de fleste dog i forvejen vil have betalt bidrag til ATP), og forlængelsen af barselsorloven, hvor der betales dobbelt ATP-bidrag af barselsdagpenge, mens der ikke blev betalt ATP-bidrag under forældreorlov. (Påvirker alene pensionens størrelse). Hvis ændringerne af efterlønsreglerne fører til senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, vil det ligeledes føre til en stigning i den gennemsnitlige pensions størrelse. Den pensionsmæssige effekt er dog begrænset, hvis tilbagetrækningen kun udskydes til 65 år, fordi bidrag indbetalt tæt på pensionsalderen har begrænset pensionsmæssig betydning, og fordi ca. halvdelen af efterlønsmodtagerne allerede betaler frivilligt bidrag til ATP. Det skal bemærkes, at antallet af pensionister i fremskrivningen er opgjort som alle, der modtager pension i løbet af året, uanset om pensionen kun er udbetalt en del af året, mens indplaceringen i pensionsintervaller er sket ud fra den (hel)årlige pension.
|
Fremskrivning af bidrag for ikke-pensionerede
For ikke pensionerede ATP-medlemmer, dvs. medlemmer der ikke er fyldt 67 år ved udgangen af 2001 (årgang 1935 og yngre), fremskrives bidraget frem til pensionering med 1-årige overgangssandsynligheder, dannet ud fra medlemsbestanden i 2000 og 2001.
Medlemmerne inddeles i 24 grupper efter arten af ATP-indbetalingen i 2000, hvortil kommer nye medlemmer, dvs. personer, der betalte bidrag for første gang i 2001, jf. tabel 1.
Tabel 1. Gruppering af ATP-medlemmer
|
Gruppe |
Type |
Gruppe |
Type |
| 1 |
Mindst 90 pct. af fuldt A-bidrag |
13 |
Kontanthjælp |
| 2 |
40-90 pct. af fuldt A-bidrag |
14 |
Førtidspension |
| 3 |
Mindre end 40 pct. af A-bidrag |
15 |
Efterløn |
| 4 |
Mindst 90 pct. af fuldt B-bidrag |
16 |
Selvstændig (frivillig indb.) |
| 5 |
40-90 pct. af fuldt B-bidrag |
17 |
type 1-13 |
| 6 |
Mindre end 40 pct. af B-bidrag |
18 |
type 1-13 og 14 |
| 7 |
Mindst 90 pct. af fuldt C-bidrag |
19 |
type 1-13 og 15 |
| 8 |
40-90 pct. af fuldt C-bidrag |
20 |
øvrige kombinationer |
| 9 |
Mindre end 40 pct. af C-bidrag |
21 |
bidrag under bagatelgrænse |
| 10 |
Blandet bidrag på sats A, B, C |
22 |
Død |
| 11 |
A-dagpenge + |
23 |
Udvandret |
|
Uddannelsesgodtgørelse |
24 |
Andet | |
| 12 |
Sygedagpenge |
25 |
Ikke i ATP |
Kilde: Beregninger foretaget af ATP for Udvalget for ældres økonomiske vilkår.
Et medlem af en gruppe placeres i det følgende år tilfældigt i en gruppe ud fra de beregnede overgangssandsynligheder. Bidraget for hver gruppe i fremskrivningen er beregnet som det gennemsnitlige bidrag for gruppen/årgangen i 2001.
Medlemmerne opdeles i fremskrivningen i to grupper
1 - medlemmer med bopæl i Danmark (langt den største gruppe)
2 - medlemmer med bopæl i Grønland, udlandet eller med ukendt bopæl
Frem til pensionsalderen kan et medlem skifte fra gruppe til gruppe, men fra pensioneringstidspunktet forudsættes typen at være uændret (det samme gælder for de allerede pensionerede). Dvs. at et medlem, der var i udlandet som 65-67-årig, forudsættes at forblive i udlandet, ligesom personer, der ved pensioneringen har bopæl i Danmark, forudsættes at forblive i Danmark.
Udskydelse af ATP-udbetalingen
Udbetalingen af ATP kan udskydes til medlemmet fylder 70 år. Ved udskydelse af udbetalingstidspunktet i forhold til alder 67 forhøjes den årlige pensionsret. Da det for de endnu ikke pensionerede forudsættes, at de vælger at gå på pension tidligst muligt, er det valgt også at forudsætte, at de, der allerede har nået pensionsalderen, umiddelbart går på pension. Det medfører at antallet af pensionister forhøjes lidt i forhold til det faktiske antal personer, der modtager løbende pension. Ca. 1/3 af de personer, der har udskudt udbetalingen og alligevel tillægges en pension, har bopæl i udlandet.
Pensionsrettigheder under 1.240 kr. (2003-niveau) kapitaliseres, dvs. pensionsretten omregnes til et engangsbeløb. Det er i fremskrivningen forudsat, at alle medlemmer, der har en pensionsret på under 1.240 kr., når de når pensionsalderen, får pensionen udbetalt som et engangsbeløb. På grund af det mere kontinuerte bidragsforløb falder antallet af herboende medlemmer, der får kapitaliseret pensionen, jf. tabel 2.
ATP-medlemmer, der modtager kapitaliserede éngangsbeløb, indgår ikke i antallene af ATP-pensionister i kapitlet.
Med hensyn til medlemmer i udlandet, der får kapitaliseret pensionen, skal det bemærkes, at der i fremskrivningen ikke tages hensyn til, at det ikke altid i praksis er muligt at udbetale disse beløb, typisk fordi medlemmets adresse ikke er ATP bekendt (medlemmer, hvis adresse ikke er ATP-bekendt, er i fremskrivningen behandlet sammen med medlemmer i udlandet, idet flytning til udlandet er den mest sandsynlige forklaring på, at ATP ikke har nogen adresse).
Tabel 2. Antal ATP-medlemmer, der får udbetalt pension som engangsbeløb ved pensionering, 2003-2018|
År |
2003 |
2008 |
2013 |
2018 | ||||
|
Danmark |
2.900 | 2.105 | 1.685 | 1.639 | ||||
|
Udland |
1.235 | 2.438 | 3.552 | 3.346 | ||||
|
Grønland |
10 | 38 | 29 | 37 | ||||
|
I alt |
4.145 | 4.581 | 5.266 | 5.022 | ||||
Anm.: Antallet af kapitaliserede pensioner kan ikke sammenlignes med faktiske udbetalinger i 2001, fordi det i fremskrivningen er forudsat, at alle pensioner udbetales fra alder 65/67, mens en del udbetalinger i realiteten udskydes.
Kilde: Beregninger foretaget af ATP for Udvalget for ældres økonomiske vilkår.
ATP: Beskrivelse af fremskrivning af ATP-bidrag og beregning af pensionsret for perioden 2001 – 2018, 29. april 2003
ATP: Fremskrivning af ATP-udbetalinger, 11. august 2003
