7.1. Appendiks: Dæksningsgrader for 75-79-årige
Med det formål at vurdere robustheden af konklusionerne om dækningsgrader er der foretaget en supplerende analyse af dækningsgraderne for de 75-79-årige (i 2001). Der er tale om personer, der var 67 år eller ældre i 1993, men som var 66 år eller yngre i 1988. For denne persongruppe kan dækningsgraderne dog kun opgøres med udgangspunkt i en disponibel indkomster før pensionering taget i et enkelt år (1988). Også for denne persongruppe er det nødvendigt at frasortere gifte og samlevende med en ægtefælle uden for det relevante aldersinterval, jf. ovenfor.
De beregnede dækningsgrader for de 75-79-årige er generelt højere end dækningsgraderne for de 68-74-årige, jf. figur 1. Denne forskel er formentlig udelukkende et resultat i forskellene i den anvendte metode – for de 75-79-årige baseres beregningen på indkomsterne i kun et enkelt år forud for pensioneringen, samtidig med at der er forløbet længere tid imellem de to indkomstmålinger i beregningen – og kan ikke betragtes som en indikation af, at der er egentlige generationsforskelle i dækningsgraderne.
Det kan særlig bemærkes, at ved beregningerne for de 75-79-årige er indkomsten før pensioneringen gennemgående en del lavere end for de 68-74-årige, især fordi knap 70 pct. af personerne fra gruppen selv var på efterløn eller førtidspension i 1988. Som nævnt benyttes alene dette ene års indkomster ved beregningen af dækningsgrader, mens der for de 68-74-årige betragtes gennemsnittet af indkomsterne i 1988 og 1993. Der er langt færre af de 68-74-årige, der i både 1988 og 1993 var på efterløn eller førtidspension, og derfor vil den opgjorte indkomst før pensionering være lavere for de 75-79-årige end for de 68-74-årige. (Indkomsten er gennemgående lavere for efterlønsmodtagere end for lønmodtagere og selvstændige, jf. i øvrigt bemærkninger i slutningen af appendiks 7.2).
Figur 1. Median og fraktil-værdier for dækningsgrader fordelt efter indkomstniveau efter pensionering, 75-79-årige, 2001
Anm.: De 75-79-årige, som indgår i dækningsgradsanalysen, er rangordnet efter stigende indkomst (opgjort efter pensionering) og inddelt i grupper hver bestående af 1 pct. af samtlige. Figuren viser fraktilværdier af dækningsgraden for hver af disse grupper. Kurverne for medianen og de ovenfor liggende fraktiler er afkortede for bedre at kunne fokusere på variationerne for de lavere dækningsgrader.
Kilde: Egne beregninger på basis af stikprøver på 10 pct. af befolkningen i 1988, 1993 og 2001. Beregningsgrundlaget omfatter 5.286 observationer.
