7. Dækningsgrader for pensionister

7.1. Indledning

For den enkelte medfører overgangen fra at være erhvervsaktiv til at være folkepensionist ændringer i de økonomiske vilkår, som afhænger af både indkomstens størrelse inden pensioneringen og af den forudgående opsparing. Udover de umiddelbare indkomstforskelle mellem pensionis­terne er der altså forskelle i den relative ændring i de økonomiske vilkår, de enkelte personer oplever ved pensio­neringen – som måles ved de så­kaldte dækningsgrader.

I kapitlet analyseres sammenhængen mellem dækningsgrader og disponi­bel indkomst før og efter pensionering for personer i alderen 68-79 år. Analysen af dækningsgraderne vedrører således kun de yngre pensionister.

Hovedresultaterne af analysen fremgår af boks 7.1.

Boks 7.1. Hovedresultaterne om dækningsgrader for pensionister  

Overordnet set er der en høj grad af samvariation mellem indkomster før og efter pensionering. Langt de fleste med relativt høj disponibel indkomst efter pensionering har også haft relativ høj indkomst før pensionering. Omvendt kan personerne med relativt lav indkomst efter pensionering have haft meget forskellige indkomstforhold før pensionering, idet relativt få dog har haft en meget høj indkomst. Der er gennemgående stor variation i dækningsgraderne. Således kan personer med samme indkomst som pensionister have haft meget forskellige indkoms­ter før pensionering. Fordelt efter indkomsten før pensionering er dækningsgraderne gennemgåen­de størst for pensionisterne med de laveste indkomster før pensionering og falder med stigende indkomst op til midten af indkomstskalaen. Det skal ses i sammenhæng med, at niveauet for indkomsten efter pensionering er stort set uafhængig af indkomsten før pensionering op til omkring midten af ind­komstskalaen. Omvendt vokser dækningsgraderne gennemgående med indkomsten efter pensionering, og der er således en tendens til, at de økonomisk svagest stillede blandt de ældre har lavere dækningsgrader end de øvrige. Denne konklusion kan drages med rimelig sikkerhed for den yngste del af de ældre (personerne op til 80 år), mens det ikke kan afgøres, om en tilsvarende tendens gælder for den ældste del af befolkningen. De gennemgående lave dækningsgrader for de økonomisk svagest stillede pensionister skal ses i sammenhæng med, at en ikke ubetydelig del af gruppen har haft forholdsvis normale indkomster før pensionering. Det bestyrker sam­let set opfattelsen af, at det ofte er atypiske indkomstforhold som pensionist, der er årsagen til, at nogle ældre kan henregnes til gruppen af økonomisk sva­gest stillede.

  
 

7.2. Dækningsgrader for de 68-74-årige

Dækningsgraden er betegnelsen for forholdet mellem den disponible ind­komst efter pensionering og den disponible indkomst før pensionering, og dermed et mål for, hvor meget de økonomiske vilkår ændrer sig for den enkelte ved skiftet fra erhvervsaktiv til pensionist.

Hovedformålet med den foreliggende analyse er at foretage en sammen­ligning af de ældres økonomiske vilkår med vilkårene i tiden forud for pensioneringen. Som følge af begrænsninger i data har det i praksis kun været muligt at analysere dækningsgraderne blandt den yngre del af pensionisterne, primært de 68-74-årige i 2001, jf. metodebeskrivelsen i Boks 7.2.

Boks 7.2. Metoden i dækningsgradsanalysen

 

Analysen er baseret på detaljerede indkomstdata for årene 1988, 1993 og 2001 for en stikprøve på 10 pct. af befolkningen. Analysen af dækningsgrader er begrænset til den personkreds, der er pensioneret i 2001, men som ikke var pensionerede allerede i 1993. Personkredsen i undersøgelsen er således personer i alderen 68-74 år (i 2001). Der er dog lavet en supplerende analyse vedrørende en del af de 75-79-årige, jf. appendiks. 7.1. Dækningsgraderne beregnes med udgangspunkt i familiens samlede disponible indkomst før og efter pensionering, jf. nedenfor. Oplysninger om indkomsten før pensionering tages fra 1988 og 1993, oplysninger om indkomsten efter pensio­nering tages fra 2001. Ved at tage indkomsten før pensionering fra to forskellige år sikres til en vis grad, at de beregnede dækningsgrader ikke påvirkes af tilfældige udsving i indkomsten i et enkelt år. For gifte og samlevende har ægtefællens henholdsvis samleverens indkomstforhold betydning for opgørelsen af dækningsgraderne. For at sikre at indkomsterne før og efter pensionering er fuldt sammenlignelige må ingen af parterne derfor være fyldt 68 år i startåret (1993), samtidig med at begge skal være fyldt 68 år i slutåret (2001). Dette og enkelte andre forhold betyder, at analysen bliver begrænset til ca. 61 pct. af de 68-74-årige. Stikprøven omfatter 10 pct. af denne personkreds. Dækningsgraderne opgøres ved først at beregne et ”indeks” for real disponibel indkomst i 2001 som forholdet mellem den disponible indkomst før og efter pensionering korrigeret for stigningen i forbrugerprisindekset. Det beregnede ”indeks” renses herefter for den generelle velstandsstigning, dvs. den stigning i disponibel indkomst, familien ville have haft med uændrede socioøkonomiske forhold over hele perioden. Den resterende del af udviklingen i det oprindelige indeks er således tilnærmelsesvis et udtryk for indkomstændringen som følge af ændringerne i de socioøkonomiske forhold (overgangen til folkepension), og kan dermed fortolkes som en dækningsgrad. En mere uddybende beskrivelse af metoden er givet i appendiks 7.2.

Det bemærkes, at de beregnede niveauer for dækningsgraderne i høj grad afhænger af den anvendte beregningsmetode, og ikke bør anvendes til atdrage meget stærke konklusioner om størrelsesordenen af de ældres leve­standard relativt til levestandarden inden pensioneringen. Derimod er forskellene i dæk­nings­grader imellem forskellige grupper af ældre i højere grad uafhængige af metodevalget.

Det skal ligeledes bemærkes, at dækningsgrader ikke udtrykker noget om niveauet for den disponible indkomst efter pensionering. Eksempelvis har en person med en dækningsgrad på 100 og en meget lav indkomst før pensionering den samme (lave) indkomst efter pensionering. I dette tilfælde kan en dækningsgrad på over 100 godt være forenelig med, at vedkommende efter én eller flere definitioner indgår i gruppen af dårligt stillede ældre.

Det skal endelig bemærkes, at personernes placering i indkomstfordelin­gen før pensionering bygger på en opgørelse over indkomsterne i 2 enkel­te år (og ikke på indkomsterne i hele den erhvervsaktive periode), og at placeringen derfor kan være påvirket af tilfældige udsving, jf. metodebe­skrivelsen i boks 7.2.

Som man ville forvente, er der overordnet set tale om en høj grad af sam­variation mellem de 68-74-åriges indkomster henholdsvis før og efter pensionering, jf. tabel 7.1.

Tabel 7.1. Indkomstniveauer før og efter pensionering, 68-74-årige, 2001  

Decil, efter pensionering	Decil, før pensionering
	1	2	3	4	5	6	7	8	9	10	Alle
	Pct.
1	26	16	13	12	10	9	5	4	3	1	100
2	17	17	15	14	12	9	8	5	4	1	100
3	12	15	15	15	12	10	8	7	4	2	100
4	11	15	14	14	13	11	10	7	4	2	100
5	10	13	13	13	12	12	9	10	6	3	100
6	9	10	10	10	12	13	12	11	9	4	100
7	7	8	9	8	11	11	14	14	12	7	100
8	5	5	6	9	9	12	14	16	16	9	100
9	3	2	4	4	7	9	11	17	23	19	100
10	2	1	1	2	3	4	7	9	19	53	100

Anm.: I opgørelsen indgår de 68-74-årige, for hvem der har kunnet beregnes en dæk­ningsgrad. Det vil sige, at der ikke indgår alle personer i alderen 60-66 år i 1993, idet nogle af disse bliver frasorteret; det gælder for eksempel de personer, der dør eller udvandrer i perioden. En del af de gifte og samlevende i 2001 indgår heller ikke i grundlaget, jf. beskrivelsen af beregningsmetoden i appendiks 7.1. Den ud­valgte personkreds er fordelt efter den ækvivalerede disponible indkomst i 2001 henholdsvis gennemsnittet af 1988 og 1993, således at der for hvert af ”årene” sker en fordeling i 10 lige store grupper.

Kilde: Egne beregninger på basis af stikprøver på 10 pct. af befolkningen i 1988, 1993 og 2001. Beregningsgrundlaget omfatter 16.828 observationer, dvs. at der i hvert decil indgår 1.682 eller 1.683 observationer.

De økonomisk bedst stillede af de 68-74-årige har således gennemgående også haft de højeste indkomster før pensioneringen. Blandt de 10 pct. med de højeste indkomster havde 53 pct. således en disponibel indkomst før pensionering, der placerede dem blandt de 10 pct. med de højeste indkomster før pensionering. Godt 9 pct. af gruppen havde en disponibel indkomst under medianindkomsten, og 2 pct. en så lav indkomst, at det placerede dem i 1. decil.

De økonomisk dårligst stillede 68-74-årige har gennemgående også haft relativt lave indkomster før pensioneringen, men sammenhængen er væ­sentlig mindre markant end for de bedst stillede i aldersgruppen. Blandt de 10 pct. af de 68-74-årige med de laveste indkomster efter pensionering havde således kun 26 pct. en disponibel indkomst før pensionering, der placerede blandt dem med de 10 pct. laveste indkomster før pensionering. Og lidt over 20 pct. af førstnævnte gruppe havde en disponibel indkomst over medianindkomsten, idet der dog kun var 1 pct. med en indkomst i 10. decil før pensionering.

For den halvdel af de 68-74-årige, som havde de højeste indkomster før pensioneringen, vokser indkomstniveauet efter pensionering klart med indkomsten før pensionering, jf. figur 7.1. Ligeledes øges spredningen i den disponible indkomst med niveauet for indkomsten før pensionering.

Dette billede må ses i sammenhæng med husholdningernes opsparings­mønster og er på den baggrund ikke overraskende. Jo højere indkomst i de erhvervsaktive år, jo større vil muligheden gennemgående have været for at spare op til pensionsårene. Og jo større faktisk opsparing, jo højere indkomst efter pensionering.

For den halvdel af de nuværende 68-74-årige, som havde de laveste indkomster før pensionering, er både indkomsten efter pensionering og spredningen af denne stort set uafhængigt af indkomsten før pensionering, jf. figur 7.1. Spredningen i indkomsterne efter pensionering er i øvrigt lille, navnlig er forskellen mellem 10-pct.- fraktilen og 75-pct.-fraktilen bemærkelsesværdig lav. Dette afspejler den meget sammenpres­sede indkomstfordeling blandt de 50-60 pct. af pensionisterne med de laveste indkomster.

Figur 7.1. Median og fraktil-værdier for indkomst efter pensionering fordelt efter indkomstniveau før pensionering, 68-74-årige, 2001

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Anm.: De 68-74-årige, som indgår i dækningsgradsanalysen, er rangordnet efter stigen­de indkomst (opgjort før pensionering) og inddelt i grupper hver bestående af 1 pct. af samtlige. Figuren viser fraktilværdier for den disponible indkomst efter pensionering for hvert af disse intervaller. Nogle af kurverne er afkortet i den højeste ende af indkomstgrupperne for bedre at kunne vise variationen i indkomsten efter pensionering generelt.

Kilde: Egne beregninger på basis af stikprøver på 10 pct. af befolkningen i 1988, 1993 og 2001. Beregningsgrundlaget omfatter 16.828 observationer.

Denne sammenhæng indebærer, at mediandækningsgraden – fordelt efter indkomsten før pensionering – falder med stigende indkomst op til lidt over midten af indkomstskalaen, jf. figur 7.2. For indkomster i den øverste halvdel af indkomstskalaen er dækningsgraden stort set konstant op til de 2 øverste deciler, hvor dækningsgraden vokser svagt med indkomsten. 

Figur 7.2. Median og fraktil-værdier for dækningsgrader fordelt efter indkomstniveau før pensionering, 68-74-årige, 2001

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Anm.: De 68-74-årige, som indgår i dækningsgradsanalysen, er rangordnet efter stigen­de indkomst (opgjort før pensionering) og inddelt i grupper hver bestående af 1 pct. af samtlige. Figuren viser fraktilværdier for dækningsgraderne for hver af dis­se grupper. Nogle af kurverne er afkortet i den laveste af indkomstgrupperne (svarende til de 2 pct. laveste indkomster før pensionering), for bedre at kunne vise variationen i dækningsgraderne generelt. (I de delvist ”skjulte” indkomst­grupper er fraktilværdierne af dækningsgraderne over 180, men det må ses i sam­menhæng med, at den disponible indkomst før pensionering er endog meget lav her.)

Kilde: Egne beregninger på basis af stikprøver på 10 pct. af befolkningen i 1988, 1993 og 2001. Beregningsgrundlaget omfatter 16.828 observationer.

Årsagen er, at blandt de 68-74-årige i den nederste del af indkomstforde­lingen, er medianindkomsten efter pensionering stort set den samme for alle, jf. figur 7.1, så jo lavere indkomst før pensionering, jo højere er dæk­ningsgraden. Først et stykke oppe i indkomstfordelingen har pensionsop­sparingen en sådan udbredelse og et sådant omfang, at mediandæknings­graden ikke falder med størrelsen af indkomsten før pensionering.

Det kan ligeledes udledes, at dækningsgraden for de 68-74-årige generelt vokser med indkomstniveauet efter pensionering, jf. figur 7.3.

Figur 7.3. Median og fraktil-værdier for dækningsgrader fordelt efter indkomstniveau efter pensionering, 68-74-årige, 2001

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Anm.: De 68-74-årige, som indgår i dækningsgradsanalysen, er rangordnet efter stigen­de indkomst (opgjort efter pensionering) og inddelt i grupper hver bestående af 1 pct. af samtlige. Figuren viser fraktilværdier af dækningsgraden for hver af disse grupper. Kurverne for medianen og de ovenfor liggende fraktiler er afkortede for bedre at kunne fokusere på variationerne for de lavere dækningsgrader.

Kilde: Egne beregninger på basis af stikprøver på 10 pct. af befolkningen i 1988, 1993 og 2001. Beregningsgrundlaget omfatter 16.828 observationer.

Blandt den tredjedel af de 68-74-årige med de laveste indkomster efter pensionering er dækningsgraden typisk mellem 60 og 85, voksende til mellem 90 og 120 pct. i tredjedelen med de højeste indkomster.

Dækningsgraderne for de økonomisk svagest stillede blandt de 68-74-årige er generelt lavere end for gruppen af ældre under ét, jf. tabel 7.2, uanset hvordan de økonomisk svagest stillede afgrænses.Denne konklu­sion gælder også for de 75-79-årige pensionister, jf. appendiks 7.2, mens det ikke kan afgøres, om en lignende tendens gælder blandt de ældste pensionister.

Tabel 7.2. Dækningsgrader, fordelt efter indkomst efter pensionering, 68-74-årige, 2001  

	25 pct. fraktil	Median	75 pct. fraktil
	Pct.
Alle	74,1	88,2	106,2
Alle ekskl. frasorterede jf. anm.	74,3	88,4	106,3
Fuldt beskæftigede (1988)	70,4	84,2	100,4
Alle opdelt i hhv.
- Ejere	77,5	93,4	113,1
- Lejere	71,0	83,6	98,3
- Enlige	75,9	89,7	107,1
- Par	72,2	86,4	105,0
Indkomst < 50 pct. af medianindkomsten	44,4	57,8	74,9
Indkomst < 60 pct. af medianindkomsten	56,8	68,5	83,2
Indkomst < folkepension netto for skat	50,2	62,5	79,8
1. decil blandt de ældre	59,8	70,9	86,3

Anm.: Beregningen af dækningsgraderne er baseret på indkomsterne i to forskellige år forud for pensioneringen. I de fire grupperinger i den nederste halvdel af tabellen er personer, der indgik i et par i 2000, men var enlige ultimo 2001, frasorteret, idet indkomstforholdene i 2001 for disse personer kan være meget misvisende.

Kilde: Egne beregninger på basis af stikprøver på 10 pct. af befolkningen i 1988, 1993 og 2001. Det totale beregningsgrundlag omfatter 16.828 observationer. I de 4 afgrænsninger af svagt stillede ældre indgår (nævnt i rækkefølge) disse antal observationer: 211, 987, 345 og 1.544, idet der (brutto) frasorteres 342 observa­tioner, jf. anmærkningen.

Det forholder sig endvidere sådan, at indkomsten før pensionering gen­nemgående stiger med stigende indkomst efter pensionering, om end forholdsvis svagt nederst i indkomstfordelingen jf. figur 7.4. Dog gælder det, at især 10- og 25-pct. fraktilerne for indkomsten før pensionering falder markant allernederst i indkomstfordelingen. Dette beror dog i nogen grad på atypiske indkomstforhold for enkelte personer.

Figur 7.4. Median og fraktil-værdier for indkomst før pensionering fordelt efter indkomstniveau efter pensionering, 68-74-årige, 2001

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Anm.: De 68-74-årige, som indgår i dækningsgradsanalysen – og med en frasortering af enkelte observationer, der kan have misvisende lave indkomster efter pensione­ring, jf. anmærkning til tabel 7.2 - er rangordnet efter stigende indkomst (opgjort efter pensionering) og inddelt i grupper hver bestående af 1 pct. af samtlige. Figuren viser fraktilværdier for den disponible indkomst før pensionering for hvert af disse intervaller. Nogle af kurverne er afkortet i den højeste ende af ind­komstgrupperne for bedre at kunne vise variationen i indkomsten før pensionering generelt.

Kilde: Egne beregninger på basis af stikprøver på 10 pct. af befolkningen i 1988, 1993 og 2001. Beregningsgrundlaget omfatter 16.486 observationer.

Samlet set peger analysen på, at blandt de 50-60 pct. af pensionisterne med de laveste indkomster efter pensionering kan forskellene i den dispo­nible indkomst efter pensionering ikke primært tilskrives forskelle i ind­komsten før pensionering, men mere forskelle i den effektive dæknings­grad som følge af blandt andet den individuelle tildeling af supplerende ydelser mv. Fordelingen af de individuelle dækningsgrader er formentlig ret følsom med hensyn til indregningen af supplerende ydelser i den dis­ponible indkomst, jf. diskussionen i afsnit 4.2.

Pensionister, som kan henregnes til gruppen af økonomisk svagest stillede ældre, må i sagens natur enten have en relativt lav dækningsgrad eller en relativt lav indkomst før pensionering eller en kombination heraf. Den betydelige spredning i såvel dækningsgraderne som indkomsterne før pensionering peger netop på, at der er tale om en kombination af flere faktorer.

Analysen peger dog på, at dækningsgraderne for de økonomisk svagest stillede blandt de 68-74-årige generelt er lavere end for gruppen under ét, samtidig med, at en ikke ubetydelig andel af de økonomisk svagest stillede pensionister har haft forholdsvis normale indkomster før pensionering. Det bestyrker samlet set opfattelsen af, at det ofte er atypiske indkomst­forhold som pensionist, der er årsagen til at enkelte personer kan henreg­nes til gruppen af økonomisk svagest stillede.