Amternes økonomi 2004

1. Indledning


Hovedmålene for regeringens økonomiske politik er at fastholde en stabil økonomisk udvikling med overholdelse af skattestoppet og en halvering af Danmarks gæld frem til 2010. Under forudsætning af en stigning i erhvervsdeltagelsen er der i de nærmeste år plads til en moderat vækst i det offentlige forbrug. Af hensyn til at sikre stabiliteten i dansk økonomi er det afgørende, at udviklingen i den amtskommunale økonomi stemmer overens med de overordnede samfundsøkonomiske hensyn.

Amtsrådsforeningen tager regeringens økonomiske politik til efterretning.

Det er et fælles ansvar for staten og amterne at afstemme borgernes forventninger til den amtslige service med de økonomiske muligheder.
Regeringen og Amtsrådsforeningen er enige om, at en løbende dialog mellem parterne er en vigtig forudsætning for, at der sker den nødvendige koordinering af udviklingen i de offentlige serviceudgifter. Regeringen og Amtsrådsforeningen vil som hidtil mødes løbende efter behov for at følge op på aftalen og drøfte forhold af relevans for den amtslige økonomi.

2. Den amtslige beskatning

Regeringen har tilkendegivet, at eventuelle fremtidige stigninger i den gennemsnitlige amtslige udskrivningsprocent vil blive neutraliseret fuldt ud, jf. lov nr. 94 af 12. februar 2003.
Amtsrådsforeningen har tilkendegivet, at amtskommunale udgifter bør finansieres af amtskommunale skatter og at ændringer i amternes udgifter må afspejles i amternes skatter.

3. Amternes økonomi i 2004


Regeringen og Amtsrådsforeningen er enige om, at der med nedenstående forudsætninger er sikret samlet balance i amternes økonomi i 2004:

• Det forudsættes, at amternes nettodriftsudgifter i 2004 udgør 81,0 mia. kr., svarende til en realvækst i amternes nettodriftsudgifter på 1,35 mia. kr. i forhold til budget 2003. Hertil kommer reguleringer i medfør af DUT-princippet. Amterne har herudover mulighed for at tilvejebringe et råderum til serviceforbedringer gennem omprioriteringer og effektiviseringer.
  
  
• Der er i det beregningsmæssige udgangspunkt taget hensyn til de økonomiske konsekvenser af den højere lønregulering pr. 1. april 2003, konsekvenserne af arbejdsskadereformen mv.
  
  
• Det er lagt til grund for aftalen, at amternes medicinudgifter i 2004 udgør 5.748 mio. kr. Halvdelen af en eventuel afvigelse mellem dette beløb og udgifterne i amternes regnskaber for 2004 reguleres over bloktilskuddet i 2005, med en foreløbig regulering ved midtvejsreguleringen i 2004.
  
  
• Der gennemføres ikke i 2003 en midtvejsregulering af medicingarantien for 2003. Der gennemføres i 2004 en endelig regulering, jf. aftalen om amternes økonomi for 2003.
  
  
• På baggrund af regnskabsoplysninger om medicintilskudsudgifterne i 2002 gennemføres  en endelig regulering af medicingarantien for 2002 på 211 mio.kr. for 2003 og frem, jf. aftalen om amternes økonomi for 2002. Hertil kommer en engangsregulering vedr. 2002 på 211 mio.kr. Det indebærer, at amterne modtager 422 mio. kr. i sidste kvartal 2003.
  
  
• Det forudsættes, at amternes nettoanlægsudgifter i 2004 udgør op til 3,0 mia.kr.
  
  
• I 2004 gælder en generel låneadgang på 25 pct. af nettoanlægsudgifterne. Låneadgangen til anlæg på sygehusområdet vil i 2004 være forøget til 50 pct. Dette sker for at fremme strukturtilpasninger, der kan medvirke til at øge kvalitet og effektivitet, herunder f.eks. i forbindelse med indførelsen af elektroniske patientjournaler (EPJ).
  
  
• Der afsættes i lighed med 2003 en særlig låneramme på 100 mio.kr. med henblik på at fremme fagligt begrundede offentlig-private samarbejdsprojekter.
  
  
• Der er enighed om, at fastsætte en lånedispensationsramme for særligt vanskeligt stillede amter, herunder amter med likviditets-vanskeligheder. Der fastsættes en maksimal løbetid på 10 år for disse lån. Dispensationsrammen udgør 150 mio.kr.
  
  
• Det er ved fastsættelsen af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag i amterne lagt til grund, at fremskrivningsprocenten for de selvangivne indkomster fra det korrigerede beregningsgrundlag for 2001 til 2004 udgør 11,5 pct., og at fremskrivningsprocenten for ejendomsværdiskatten for 2001 til 2004 fastsættes til 12,6 pct.  Ved beregningen af statsgarantien for det enkelte amt er der i beregningsgrundlaget (udskrivningsgrundlaget for 2001) fratrukket den skønnede effekt af beskæftigelsesfradraget i amtet. De byrdefordelingsmæssige forskydninger vil blive neutraliseret fuldt ud via individuelle tilskudsreguleringer. Neutraliseringsbeløbene beregnes én gang for alle, jf. finansieringsudvalgets drøftelser herom.
  
  
• Ved opgørelse af slutskatten for 2001, som afregnes i 2004, korrigeres den faktiske opgjorte slutskat for det enkelte amt for den skønnede virkning af den såkaldte ældrepakke, jf. lov nr. 1291 af 20. december 2000.
  
  
• Der er med virkning fra og med 2003 indført et loft over grundlaget for beregning af grundskyld. Det er forudsat, at reguleringsprocenten ved beregning af loftet for 2004 vil blive fastsat til 5,1 pct.
  
  
• For at skabe balance i amternes økonomi i 2004 gennemføres en midlertidig forhøjelse af amternes bloktilskud på 2.111 mio.kr. i 2004.
  
  
• Herudover afsættes en aktivitetsafhængig pulje på 980 mio.kr. til merbehandlinger på sygehusområdet i amterne i 2004, svarende til 1.107 mio.kr. på landsplan. Puljen fordeles mellem amterne på baggrund af en demografisk fordelingsnøgle.
  
  
• I 2003 foretages den endelige regulering af DUT-sagen vedr. grundtakstreformen. Der overføres 304,8 mio.kr. fra den kommunale bloktilskudspulje til den amtskommunale bloktilskudspulje ved midtvejsregulering i 2003 og 157,1 mio.kr. fra 2004 og frem. København og Frederiksberg kommuners andel af disse beløb tilbageføres. Endelig skal det amtskommunale bloktilskud reduceres med 47,9 mio.kr. i 2003 samt 24,7 mio.kr. årligt herefter som følge af efterreguleringen af udgifter til handicaphjælpere efter Servicelovens §77.
  
  
• I forbindelse med den endelige regulering ovenfor var isoleret set forudsat en større regulering som følge af amternes medfinansiering af kommunale udgifter på voksenområdet, jf. akt 34, november 2002. Regeringen har tilkendegivet at ville søge tilslutning til at eftergive tilbagebetalingen af acontobeløbet på 240 mio.kr.
  
  
• I økonomiaftalen for 2002 indgik en overgangsordning for amterne  med kompensation til de amter, der som følge af grundtakstmodellen havde tab på over 0,1 pct. af beskatningsgrundlaget. Det indgik, at efterregulering af denne ordning skulle ske i 2003. Der er enighed om, at efterreguleringen af ordningen udskydes til 2004. I forlængelse heraf afsættes en lånedispensationspulje  på 70 mio.kr.  
  
  
• Amterne kan optage lån i 2003 og fremover svarende til tilvæksten i omfanget af indefrosne ejendomsskatter fra pensionister.
  
  

4. Sundhed


Gennem de senere år er der gennemført en målrettet udbygning af indsatsen på hjerte-, kræft- og psykiatriområdet, og der er opnået et betydeligt fald i den gennemsnitlige ventetid til undersøgelse og behandling for somatiske patienter. Der er gennemført en udvidelse af patienternes frie valg af praktiserende læge og af sygehus.

4.1 Sygehuse


Aktiviteten i sygehusvæsenet er øget betragteligt. I 2002 blev der på landsplan behandlet 60.000 personer mere end i 2001. Der er samtidig sket en markant reduktion af ventetiderne i løbet af 2002 og første del af 2003. Fra juli 2002 til april 2003 er de maksimale forventede ventetider for 18 operationer der dækker omtrent en femtedel af den samlede aktivitet reduceret med mere end en fjerdedel.
Udviklingen i aktivitet og ventetid er en følge af realvæksten i de samlede sygehusudgifter i 2002, herunder det generelle udgiftsløft på 1,4 mia.kr som blev afsat som led i aftalen om amternes økonomi for 2002 samt den særlige statspulje på 1,5 mia.kr. 

I 2003 er der allerede afsat 403 mio.kr. til finansiering af meraktivitet i sygehusvæsenet i amterne, svarende til 455 mio.kr. på landsplan. Hertil kommer det generelle udgiftsløft på 450 mio.kr. som blev afsat som led i aftalen om amternes økonomi for 2003. Regeringen og Amtsrådsforeningen er enige om yderligere at tilføre 482 mio.kr. på landsplan i 2003, svarende til 427 mio.kr. i amterne. De afsatte puljer i 2003 på i alt 937 mio.kr. udbetales med en takst på 70 pct. af DRG-taksten. Baseline 2003 for amter med meraktivitet udover tilskudsrammen i 2002 nedjusteres med 70 pct. af aktivitetsværdien, svarende til 214 mio.kr. på landsplan. Under forudsætning om fuld udnyttelse af de afsatte puljer og en produktivitetsvækst på 1,5 pct. er der mulighed for en vækst i aktiviteten på 1,1 pct. i forhold til 2002.

Øget anvendelse af takststyring af sygehusene

Sygehusvæsenet er skattefinansieret, og det er derfor en politisk opgave at fastlægge kapaciteten og de samlede udgifter. En øget anvendelse af takststyring kan bidrage til at få mere aktivitet for de prioriterede ressourcer til sygehusvæsenet ved at øge fokus på aktivitet og omkostninger. Det langsigtede mål er at indføre takststyring bredt i sygehusvæsenet med henblik på at styrke sammenhængen mellem sygehusenes bevillinger og aktiviteten.

En omlægning af styringen af sygehusvæsenets økonomiske vilkår stiller store krav til de  ledelsesmæssige systemer ligesom det fordrer en fortsat udvikling og forbedring af sundhedsvæsenets registreringssystemer mv.

Regeringen og Amtsrådsforeningen er på den baggrund enige om, at anvendelsen af takststyring gradvist skal forøges:

• Amterne  fastlægger afregningen med de enkelte sygehuse. Amterne kan anvende forskellige modeller herfor. Somatiske behandlingsområder skal omfattes af takststyring og sygehusene skal i hensigtsmæssigt omfang kanalisere ”takstmidlerne” ud på de udførende afdelinger for at understøtte en effektiv arbejdstilrettelæggelse. Takststrukturen skal understøtte en effektiv udgiftsstyring.
  
  
• Amternes styring tilrettelægges med udgangspunkt i de målsætninger som er beskrevet i bilag om principper for takststyring i sygehusvæsenet.
  
  
• Mellemamtslig betaling afregnes mellem de enkelte amter, således at afregningen til de enkelte sygehuse er uafhængig af patienternes bopæl.
  
  
• Der er enighed om, at indførelsen af en øget brug af takststyring må ske gradvist. Fra 2004 skal amterne enkeltvist som minimum afregne 20 pct. af bevillingerne til egne sygehuse direkte på baggrund af præsteret aktivitet. Andelen opgøres som forholdet mellem den aktivitetsfinansierede værdi og sygehusets samlede produktionsværdi, jf. bilag om udmøntning af takstfinansiering. Der udarbejdes senest i foråret 2004 en oversigt over amternes realisering heraf.
  
  
• Der gennemføres i 2005 en evaluering af erfaringerne med amternes anvendelse af samt effekterne af takststyring. Som led i evalueringen drøftes en hensigtsmæssig målsætning for omfanget af takststyring i sygehusvæsenet for de kommende år.

Fra 2004 erstattes den hidtidige godkendelsesprocedure for udmøntning af tilskuddene på de enkelte sygehuse af de samtidig aftalte generelle principper for takststyring i sygehusvæsenet.
Med de aktivitetsafhængige puljer i 2002 og 2003 er der igangsat en proces hen imod en øget anvendelse af takststyring.

Når amterne har indført en model for takststyring af sygehusene vil der være basis for at udfase de statslige aktivitetsafhængige puljer.
Regeringen og Amtsrådsforeningen er enige om, at der skal ske en videreudvikling af DRG-systemet med henblik på at tilvejebringe et mere præcist styringsgrundlag for amterne, herunder et grundlag for at amterne kan fastsætte marginaltakster. 

Ressourcer til sygehusene


Regeringen og Amtsrådsforeningen er enige om, at det høje aktivitetsniveau skal fastholdes i 2004.
Der afsættes derfor i 2004 yderligere 500 mio.kr. til et generelt løft på sygehusområdet herunder kræftmedicin mv. Herudover afsættes yderligere 150 mio.kr. i amterne, som udbetales på baggrund af præsteret meraktivitet med en takst på 70 pct. af DRG-taksten. Takstniveauet afspejler et skønnet gennemsnitligt niveau for de faktiske marginale omkostninger og forudsætter derfor ikke amtslig medfinansiering. Principperne vedrørende baseline 2004 er beskrevet i særskilt bilag.

De statslige puljemidler vil dermed i 2004 for amterne samlet udgøre 980 mio.kr., svarende til 1.107 mio.kr. på landsplan. Under forudsætning om fuld udnyttelse af de afsatte puljer og en produktivitetsvækst på 1,5 pct. er der mulighed for en vækst i aktiviteten på 2,1 pct. i forhold til 2003. Hertil kommer det generelle løft på 500 mio.kr..

Amternes registrering af aktivitet

Regeringen og Amtsrådsforeningen er enige om, at tidstro, ensartede og konsistente registreringer i sundhedsvæsenet er en vigtig forudsætning for den løbende styring af sygehusene. Præcise registreringer er ligeledes en forudsætning for takststyring af sygehusene. Det kræver, at udviklingen af forløbsregistreringer, elektroniske patientjournaler og videreudviklingen af DRG-systemet er koordineret og at standarderne ligger fast og er kendte i god tid mhp. en tilretning og omlægning af sygehusejernes registreringssystemer mv.

Regeringen og Amtsrådsforeningen er enige om, at videreudviklingen af registreringen af aktivitet i sygehusvæsenet er et fælles forpligtende ansvar. Staten og sygehusejerne er derfor enige om, at der etableres en fast samarbejdsstruktur, evt. i form af en styregruppe, som det kendes fra EPJ-området, der understøtter en samlet koordinering og prioritering af opgaverne.

Det udvidede frie sygehusvalg


Amterne har for nuværende indgået aftaler med 130 private sygehuse og klinikker samt sygehuse i udlandet i forbindelse med det udvidede frie sygehusvalg.

Der er enighed om at evaluere erfaringerne med ordningen, herunder dækningen af de diagnoser, der er omfattet af det udvidede frie sygehusvalg.

Evalueringen drøftes inden udgangen af 2003.

4.2 Medicin m.v.


Medicinområdet


Regeringen og Amtsrådsforeningen er enige om at understøtte initiativer, der kan medvirke til effektiv og rationel anvendelse af medicin og at søge at dæmpe væksten i udgifterne til medicintilskud.
Med henblik på at øge konkurrencepresset på lægemiddelmarkedet er der enighed om, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet omlægger apotekernes avanceregler, således at der fastsættes samme apoteksavance inden for substitutionsgrupper. Apotekernes samlede bruttoavance berøres ikke heraf.

Amterne har i deres kvalitets- og kontrolarbejde på lægemiddelområdet behov for lettilgængelige edb-værktøjer baseret på solide, troværdige lægemiddeldata.

Der er derfor enighed om at fremskynde etableringen af elektroniske personlige medicinprofiler mest muligt, at fremme arbejdet med en central receptbank og andre edb-værktøjer, der kan bistå amterne og lægerne i arbejdet med at sikre en økonomisk rationel ordinationspraksis.

Der er enighed om, at udviklingen af disse systemer sker i et gensidigt forpligtende samarbejde mellem amterne og  de statslige myndigheder. Amterne bidrager til finansieringen af disse værktøjer med et beløb på  10 mio. kr., som modregnes i det beløb som amterne modtager ved den endelige regulering af medicingarantien for 2002.

Der er enighed om, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet – inden for rammerne af det behovsafhængige medicintilskudssystem og det nuværende udgiftsniveau – tager initiativ til et udvalgsarbejde om reglerne for medicintilskud herunder tilskudskriterierne og reglerne for fastsættelse af tilskudspriser. Udvalget vil afgive en foreløbig afrapportering i oktober 2003.

Elektroniske PatientJournaler (EPJ)

I forlængelse af aftalen om amternes økonomi for 2003 er det målsætningen, at landets sygehuse inden udgangen af 2005 har indført elektroniske patientjournaler baseret på fælles standarder.

Traumatiserede flygtninge

Der er enighed om at tage initiativ til en afklaring af opgave- og ansvarsfordelingen mhp. at vurdere om der er behov for justere det nuværende lovgrundlag.

5. Socialområdet


Indsatsen over for udsatte børn og unge

Udgifterne til indsatsen for udsatte børn og unge er vokset med i gennemsnit 7,9 pct. realt i perioden 1998 - 2001. Regeringen og Amtsrådsforeningen er enige om, at det hverken vil være socialpolitisk eller økonomisk forsvarligt at fortsætte denne vækst.

I regnskab 2002 er væksten i amter og kommuner under ét nedbragt til 5,3 pct. Det er i overensstemmelse med målsætningerne bag grundtakstreformen, der bl.a. sigtede mod at skabe bedre styringsmuligheder, styrke den forebyggende indsats og inspirere til en bredere vifte af servicetilbud.

Der er enighed om, at der er behov for at sikre en yderligere opbremsning af udgiftsvæksten. Arbejdet hermed skal bl.a. tage udgangspunkt i de analyser af muligheder for at understøtte en holdbar udgiftsudvikling som er gennemført i flere fælles arbejdsgrupper. Amternes styringsmuligheder forudsætter et hensigtsmæssigt samspil med primærkommunerne, idet amternes indsats blandt andet afhænger af antallet af anbringelser i kommunerne.

Regeringen og Amtsrådsforeningen vil bakke klart og synligt op om denne indsats.

Der er enighed om, at der er behov for større viden om effekten af de forskellige tilbud for de udsatte børn og unge. Regeringen vil arbejde for at afsætte forskningsmidler hertil. Regeringen og Amtsrådsforeningen vil drøfte de specifikke forskningsbehov.

Indsatsen for handicappede

Væksten på handicapområdet har de seneste år været meget betydelig. En foreløbig opgørelse på det samlede grundtakstområde viser, at udgiftsvæksten fra 2001 til 2002 for kommuner og amter under ét udgjorde 4,9 pct. på voksenområdet, der primært omfatter udgifter til handicappede.

Regeringen og Amtsrådsforeningen er enige om, at det er vigtigt fremover at sikre den bedst mulige sammenhæng mellem de økonomiske rammer og målopfyldelsen i indsatsen. Regeringen og Amtsrådsforeningen er enige om inden for lovgivningens rammer at understøtte en god styring og målretning af indsatsen for handicappede.

Regeringen og Amtsrådsforeningen vil bakke klart og synligt op om denne indsats. Der kan i den forbindelse iværksættes praksiskoordineringsundersøgelser på udvalgte områder.
Det er en fælles målsætning at dæmpe udgiftsvæksten på området med henblik på at sikre en mere stabil udgiftsudvikling. Regeringen, KL og Amtsrådsforeningen vil i fællesskab udarbejde en plan til støtte herfor.

Samspil mellem kriminalforsorg og social- og sundhedssektor

Regeringen og Amtsrådsforeningen vil sammen arbejde videre med de problemer i relation til blandt andet kriminelle unge, retspsykiatriske patienter og udviklingshæmmede, der er påpeget i rapport om grænsefladen mellem kriminalforsorg og social- og sundhedssektor. Målsætningen er løsninger, der sikrer det rigtige samspil mellem retspolitiske og social- og sundhedspolitiske hensyn og understøtter en økonomisk mere hensigtsmæssig anvendelse af de samlede  samfundsmæssige ressourcer.

6. Bolighandlingsplan for handicappede


Der er et generelt behov for at øge omfanget af nybyggeri og renovering af handicapboliger. Det mest presserende er ca. 450 handicapboliger på under 10 m2 (ekskl. fællesarealer) i amter og kommuner, og ca. 650 handicappede, der ifølge amternes ventelisteopgørelser har et aktuelt behov for amtsligt døgntilbud.
Der er enighed om at opprioritere udbygningen af handicapboliger og renovere de mest utidssvarende boliger. Det er målsætningen, at der i perioden frem til 2006 nyopføres eller renoveres mellem 700 og 1200 boliger til handicappede. Der iværksættes derfor følgende initiativer som led i en bolighandlingsplan for handicappede:

• Der afsættes en årlig ramme til lånedispensationer på 100 mio.kr. til renovering og etablering af handicapboliger, herunder servicearealer,  under serviceloven i amter og kommuner. Lånedispensationsrammen vil have virkning i 3½ år fra og med 1. juli 2003 og vil omfatte boliger med fuld kommunal/amtslig finansiering. I 2003 udgør lånerammen 50 mio.kr. Der vil være op til 50 pct. låneadgang. Dispensationsrammen omfatter også deponeringsfritagelser ved kommuners og amters leje af handicapboliger opført og ejet af pensionskasser. Hensigten er først og fremmest at få forbedret især de mindre boliger og etableret nye boliger til personer, der venter på en handicapbolig.
  
  
• Regeringen vil søge tilslutning hos Folketingets partier til – i forbindelse med udmøntningen af satspuljen – at der afsættes en pulje til forbedringer og nybygninger af boliger, herunder servicearealer samt eventuelle merudgifter til pleje og omsorg. Desuden vil der blive søgt tilslutning til, at de resterende puljemidler i BOFY og BOSIM puljerne i højere grad kan målrettes boliger.
  
  
• Regeringen vil undersøge muligheden for at indføre en ny finansieringsmodel for boliger finansieret efter serviceloven. Der er enighed om at tilstræbe neutralitet for beboerne i forhold til gældende betalingsregler.
  
  
• Regeringen vil undersøge mulighederne for offentlige-private samarbejder for så vidt angår opførelsen af handicapboliger.

7. Specialundervisning

Regeringen og de kommunale organisationer har i en fælles arbejdsgruppe, analyseret, hvordan der kan opnås en bedre faglig og økonomisk styring af området. Der er enighed om, at dette først og fremmest kan ske ved at skabe større rummelighed i folkeskolen for herved at bremse stigningen i antallet af henviste elever og udgifterne til vidtgående specialundervisning.

Regeringen og Amtsrådsforeningen vil arbejde for, at reglerne for henvisning og ansvar for området tydeliggøres i forbindelse med den kommende revision af loven om vidtgående specialundervisning, herunder at der tilvejebringes regler for hvordan eventuelle uenigheder mellem kommune og amt kan løses.

Der er enighed om, at der er behov for en større viden om effekten af specialundervisningen. Regeringen vil arbejde for at afsætte forskningsmidler hertil. Regeringen og Amtsrådsforeningen vil drøfte de specifikke forskningsbehov.

8. Øvrige


Reform af budget- og regnskabssystemet

Som aftalt mellem regeringen og Amtsrådsforeningen i økonomiaftalen for 2003 indføres der fra 2004 omkostningsregistrering på sygehusområdet, og der etableres pr. 1. januar 2004 en samlet statusbalance med både finansielle aktiver og materielle aktiver. Der er enighed om, at balancen i 2004 ikke skal omfatte ikke-operative aktiver (fx arealer anskaffet til rekreative, naturbeskyttelses- eller naturgenopretningsformål) og infrastrukturelle aktiver.

Regeringen og Amtsrådsforeningen er enige om at videreføre dette arbejde, så der på grundlag af de indhøstede erfaringer indføres omkostningsregistrering på det amtskommunale område senest i 2006. Hvor omkostningssted er autoriseret i budget- og regnskabssystemet, sker omkostnings-registreringen som udgangspunkt på det autoriserede stedniveau.

Regeringen og Amtsrådsforeningen er ligeledes enige om, at omkostningsregistreringen tilrettelægges sådan, at registreringerne kan indgå ved øget anvendelse af takststyring af sygehusene.
Den nærmere implementering af ændringerne i budget- og regnskabssystemet drøftes i Budget- og regnskabsudvalget. I udvalgets drøftelse indgår, hvilke elementer, der skal indgå i balance og omkostningsregistrering med virkning fra regnskab 2005, samt endvidere  implementeringen fra regnskab 2004 af anbefalingerne fra ekspertgruppen om indsigt i den kommunale administration.
Som følge af de særlige styringsmæssige hensyn som gør sig gældende for kommuner og amter, er det ikke foreslået at indføre omkostningsbaserede bevillinger i kommuner og amter, men der er enighed om at fordele og ulemper ved disse beskrives nærmere. Resultatet heraf skal foreligge i foråret 2004.

Ændringerne i budget- og regnskabssystemet sker som led i den løbende tilpasning af økonomistyringsværktøjer og afholdes inden for den aftalte ramme for den amtslige økonomi.

Forenkling af reglerne vedrørende jordforurening

Regeringen og Amtsrådsforeningen er enige om, at der i forlængelse af lovovervågningsredegørelsen nedsættes en arbejdsgruppe med deltagelse af de kommunale parter, der har til formål at undersøge mulighederne for at klargøre og forenkle reglerne vedrørende jordforurening.

Færgestøtte


Der nedsættes en arbejdsgruppe med deltagelse af de kommunale parter, som har til formål at undersøge mulighederne for at omlægge færgestøtten fra en refusionsordning til et generelt tilskud til de berørte amter.

Arbejdsskadereformen

Arbejdsskadereformen træder i kraft i 2004 og har herefter kommunaløkonomiske konsekvenser. Regeringen og Amtsrådsforeningen er enige om, at man løbende overvåger hvorledes reformens økonomiske konsekvenser udvikler sig over tid.

Projekt digital forvaltning

Det fælles offentlige Projekt Digital Forvaltning videreføres frem til udgangen af 2006. Projektet sekretariatsbetjenes af Den Digitale Taskforce. Det amtslige bloktilskud reduceres med 5 mio.kr. i 2004 til 2005 til finansiering af den amtslige andel. Eventuelle overskydende midler tilbageføres til de bidragende parter ved projektets udløb.