Forrige5  af  11Næste

Bilag: Udmøntning af takststyring


Andelen af sygehusenes bevillinger, der takstafregnes, opgøres på produktionsamt efter følgende metode:

Aktivitetsfinansieret værdi (antal patienter (aktiviteten) * amtets interne takster, der fastsættes i budgettet) / Sygehusets produktionsværdi (antal patienter (aktiviteten) * årets DRG-takster).

For amtet under ét vil den takstakstafregnede andel udgøre summen af den aktivitetsfinansierede værdi for amtets sygehuse divideret med summen af sygehusenes DRG-opgjorte produktionsværdi.

De amtslige fastsatte takster, der anvendes til afregning med egne sygehuse, skal fremgå af budgettet, således at der for sygehusene foreligger en på forhånd kendt takst og kendte vilkår for produktionen, herunder vilkår for evt. knæktakster og lofter for bevillingen. Andelen af det enkelte amts sygehuses bevillinger, der takstafregnes og dermed er underlagt automatiske bevillingstilpasninger på baggrund af aktiviteten, udgør mindst 20 pct. i 2004.

Amtet kan implementere takststyring ved, at sygehuset tildeles en bevilling á conto med tilknyttede aktivitets/produktionskrav. Ved mindre aktivitet/produktion end det forudsatte reduceres grundbevillingen svarende til de for aktiviteten fastsatte takster, jf. ovenfor.

Amternes konkrete takststyringsmodeller skal indrettes i overensstemmelse med de principper, der skitseres i bilag om principper for takststyring af sygehusene.
De amtsligt fastsatte taksters andel af DRG-taksten kan variere for de forskellige DRG-grupper/afdelinger/sygehuse.

Forrige5  af  11Næste