Forhandlingsresultat om Frederiksberg Kommuens forhold i 2004
Regeringen og Frederiksberg Kommune har drøftet en række forhold af særlig betydning for Frederiksberg Kommune i 2004.
Frederiksberg Kommune tager regeringens økonomisk-politiske målsætninger til efterretning.
Frederiksberg Kommune tager størrelsen af bloktilskuddet til amter og kommuner til efterretning.
Endelig tager Frederiksberg Kommune regeringens aftaler med KL og Amtsrådsforeningen til efterretning.
Frederiksberg Kommune deltager i de relevante arbejdsgrupper i forlængelse af kommuneaftalerne for 2004.
Regeringen har indført et skattestop. Det indebærer, at den gennemsnitlige udskrivningsprocent, den gennemsnitlige grundskyldspromille og dækningsafgifterne for erhvervsejendomme ikke må stige i forhold til 2003 for hhv. amterne og kommunerne i hele landet set under ét.
Frederiksberg Kommune har tilkendegivet, at kommunen ikke vil øge beskatningen i 2004.
Ved beregningen af statsgarantien for den enkelte kommune er der i beregningsgrundlaget (udskrivningsgrundlaget for 2001) fratrukket den skønnede effekt af beskæftigelsesfradraget i kommunen. De byrdefordelingsmæssige forskydninger vil blive neutraliseret fuldt ud via individuelle tilskudsreguleringer. Neutraliseringsbeløbene beregnes én gang for alle, jf. Finansieringsudvalgets drøftelser herom.
H:S har i perioden fra 1995 og frem til og med budgettet for 2003 gennemført effektiviseringer og rationaliseringer på knap 1,1 mia. kr. Samtidig er der i perioden fra dannelsen af H:S og frem til i dag gennemført en række service- og kvalitetsforbedringer svarende til ca. 0,8 mia. kr. Samlet er nettoudgiftsniveauet derfor nedbragt med knap 0,3 mia. kr.
Regeringen og Frederiksberg Kommune er enige om, at udgifterne i H:S for så vidt angår det somatiske område nu befinder sig på niveau med landsgennemsnittet for sygehusudgifterne, mens udgifterne indenfor det psykiatriske områder højere end i andre amter pga. flere psykisk syge. Udsigterne for økonomien i H:S indebærer, at København og Frederiksberg Kommuner ligesom amterne i resten af landet står overfor en betydelig udfordring med hensyn til at prioritere ressourceanvendelsen. Parterne er enige om at strukturelle tilpasninger i H:S forsat bør anvendes som et led i løsningen af disse udfordringer.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan yde H:S en dispensation til at optage lån med en maksimal løbetid på 10 år, der er målrettet IT-investeringer i forbindelse med indførelse af elektroniske patientjournaler (EPJ) eller andre effektivitetsfremmende foranstaltninger. Dispensationen kan maksimalt omfatte 75 pct. af de planlagte investeringer i henhold til H:S’s IT-strategi, heri inklusiv de investeringer som H:S allerede har budgetteret i 2003.
Sygehusvæsenet er skattefinansieret, og det er derfor en politisk opgave at fastlægge kapaciteten og de samlede udgifter. En øget anvendelse af takststyring kan bidrage til at få mere aktivitet for de prioriterede ressourcer til sygehusvæsenet ved at øge fokus på aktivitet og omkostninger. Det langsigtede mål er at indføre takststyring bredt i sygehusvæsenet med henblik på at styrke sammenhængen mellem sygehusenes bevillinger og aktiviteten.
Regeringen og Frederiksberg Kommune er enige om, at der i de kommende år skal ske en gradvis forøgelse af anvendelsen af takststyring i H:S. Dette indføres under hensyntagen til de allerede eksisterende styringsprincipper i H:S. Frederiksberg Kommune tager aftalen mellem regeringen og Amtsrådsforeningen om øget anvendelse af takststyring på sygehusområdet til efterretning.
Frederiksberg Kommune er af den opfattelse, at en reform af tilskuds- og udligningssystemet bør inddrage storbyfaktorer, som eksempelvis antallet af psykisk syge, gymnasiefrekvens mv.
Regeringen, Københavns Kommune og Frederiksberg kommune iværksatte i forbindelse med aftalerne om den kommunale økonomi for 2002 et udredningsarbejde af mulighederne for at etablere en Cityring som metroløsning i København og på Frederiksberg. Udredningsarbejdet forventes afsluttet medio 2004. Parterne vil sideløbende med udredningsarbejdet undersøge finansieringsmodeller for Cityringen med henblik på et samlet beslutningsgrundlag for projektet, når resultatet af udredningsarbejdet foreligger.
