Indledning

Regeringen indgik den 13. og 14. juni aftaler med henholdsvis KL og Amtsrådsforeningen om kommunernes og amternes økonomi i 2004. Endvidere forelå der den 17. juni et forhandlingsresultat med henholdsvis Københavns og Frederiksberg kommune vedrørende 2004.

I aftalen med KL indgår en realvækst i kommunernes serviceudgifter på 875 mio.kr. i forhold til budget 2003.

Aftalen med Amtsrådsforeningen indebærer en real stigning i de amtslige nettodriftsudgifter på 1,35 mia.kr. i forhold til budget 2003. Hertil kommer en forøgelse af de statslige puljemidler til meraktivitet på sygehusområdet på 150 mio.kr. svarende til en samlet realvækst i amterne på 1,5 mia.kr., jf. tabel 1.

1)   Hertil kommer en beregningsteknisk forudsat realvækst i Københavns og Frederiksberg kommunes serviceudgifter.

Under ét indebærer aftalerne en realvækst i serviceudgifter mv. i kommuner og amter på ca. 2,7 mia.kr. svarende til 0,7 pct. af det offentlige forbrug. Hele vækstrammen for det offentlige forbrug i 2004 er dermed prioriteret til de borgernære serviceområder i kommuner og amter.

Den gennemsnitlige udskrivningsprocent, den gennemsnitlige grundskyldspromille og dækningsafgifterne for erhvervsejendomme må ikke stige i forhold til 2003 for kommunerne i hele landet set under ét. Der kan være særligt økonomisk trængte kommuner, der kan have vanskeligt ved at undgå skattestigninger. Tilsvarende vil der være kommuner, der er bedre stillede – f.eks. demografisk – og som derfor har mulighed for at reducere skatteudskrivningen. KL vil arbejde aktivt for at understøtte kommunernes bestræbelser på at sikre, at den kommunale beskatning ikke stiger. Regeringen har i anden sammenhæng tilkendegivet at ville søge tilslutning til at neutralisere virkningen af eventuelle stigninger i den kommunale beskatning. Skattestigninger i kommuner under administration er undtaget herfra.

Regeringen har tilkendegivet, at eventuelle fremtidige stigninger i den gennemsnitlige amtslige udskrivningsprocent vil blive neutraliseret fuldt ud, jf. lov nr. 94 af 12. februar 2003. Amtsrådsforeningen har tilkendegivet, at amtskommunale udgifter bør finansieres af amtskommunale skatter og at ændringer i amternes udgifter må afspejles i amternes skatter.

Københavns Kommune har tilkendegivet, at kommunen vil søge at reducere udskrivningsprocenten med 0,1 pct.point i 2004.

Frederiksberg Kommune har tilkendegivet, at kommunen ikke vil øge beskatningen i 2004.

Med aftalerne er der sikret fuld finansiering til de aftalte udgifter i 2004. I 2004 ydes et balancetilskud til KL-kommunerne på 4.315 mio.kr. svarende til en forhøjelse af det primærkommunale bloktilskud på 4.900 mio.kr. Tilsvarende får amterne i 2004 et balancetilskud på 2.111 mio.kr. svarende til en forhøjelse af det amtskommunale bloktilskud på 2.397,8 mio.kr.

De byrdefordelingsmæssige forskydninger som følge af beskæftigelsesfradraget i regeringens skatteudspil neutraliseres fuldt ud.

For at tilgodese kommuner med høje overførselsindkomster fordeles 1 mia.kr. af det samlede primærkommunale balancetilskud i 2004 og 2005 til kommuner med høje overførselsindkomster.

Herudover forhøjes det primærkommunale bloktilskud i 2003 med 700 mio.kr. som en acconto midtvejsregulering af budgetgarantien for 2003.

Den ordinære lånepulje forhøjes i 2004 ekstraordinært med 200 mio.kr. Samtidig afsættes der i 2004 en låneramme på 1,1 mia.kr. til investeringer i folkeskolen, hvorfra der kan ydes dispensationer på op til 50 pct. af anlægsudgifterne.

Med henblik på at udjævne byggeaktiviteten i 2003 og 2004 gives der automatisk låneadgang på grundkapitalindskud til det støttede byggeri, som der gives tilsagn til i perioden 1. juni – 1. september 2003 og som påbegyndes i 2003. Regeringen vil endvidere søge tilslutning til at forlænge nedsættelsen af den kommunale grundkapital fra 14. pct. til 7 pct. til og med 2005.

Ud af den samlede realvækst i amterne på ca. 1,5 mia.kr. målrettes 0,4 mia.kr. til socialområdet, uddannelse mv., mens ca. 1,1 mia.kr. målrettes sundhedsvæsnet.

650 mio.kr. går direkte til sygehusområdet i form af dels en forhøjelse af den statslige pulje til meraktivitet, dels et generelt niveauløft til sygehusene. Det generelle niveauløft har blandt andet til formål at dække merudgifter til kræftmedicin, uddannelse af læger mv.

De statslige puljemidler til meraktivitet i sygehusvæsenet forhøjes med 482 mio.kr. svarende til en amtslig andel på 427 mio.kr. i 2003. Forhøjelsen videreføres i 2004. Puljemidlerne forhøjes herudover med yderligere 170 mio.kr. svarende til en amtslig andel på 150 mio.kr. i 2004, hvorved der opnås samlede puljemidler i amterne på 980 mio.kr. i 2004. På landsplan svarer puljemidlerne til meraktivitet på sygehusområdet til 937 mio.kr. i 2003 og 1.107 mio.kr. i 2004, jf. tabel 2.

Tabel 2. Oversigt over statslige puljer til meraktivitet på sygehusområdet

Det indgår i aftalen med amterne, at tilskuddene i 2003 og 2004 udbetales med en takst på 70 pct. af DRG-taksten mod hidtil 80 pct. Aftalen omfatter alle puljemidler i 2003 og 2004. Takstniveauet afspejler et skønnet gennemsnitligt niveau for de faktiske marginale omkostninger og forudsætter derfor ikke amtslig medfinansiering.

Under forudsætning af fuld udnyttelse af de statslige puljemidler og en produktivitetsvækst på 1,5 pct. vil de afsatte midler i 2003 muliggøre en aktivitetsvækst på 1,1 pct. i forhold til 2002 på de områder, som er omfattet af de statslige puljeordninger, og i 2004 en yderligere aktivitetsvækst på 2,1 pct. i forhold til 2003. Hertil kommer det generelle løft på 500 mio.kr.

En øget anvendelse af takststyring kan bidrage til at få mere aktivitet for de prioriterede ressourcer til sygehusvæsenet ved at øge fokus på aktivitet og omkostninger. Fra 2004 skal amterne enkeltvis som minimum afregne 20 pct. af bevillingerne til egne sygehuse direkte på baggrund af præsteret aktivitet.

For at fremme strukturtilpasninger, der kan medvirke til at øge kvaliteten og effektiviteten inden for sygehusområdet, herunder EPJ, vil låneadgangen til anlæg på sygehusområdet i 2004 være forhøjet til 50 pct.

Det er målsætningen, at der i perioden frem til 2006 nyopføres eller renoveres mellem 700 og 1.200 boliger for handicappede på landsplan. Der afsættes derfor en årlig lånedispensationsramme på 100 mio.kr. i 3½ år til renovering og etablering af handicapboliger i kommuner og amter.