Kommunernes økonomi 2004

1. Indledning


Hovedmålene for regeringens økonomiske politik er at fastholde en stabil økonomisk udvikling med overholdelse af skattestoppet og en halvering af Danmarks gæld frem til 2010. Under forudsætning af en stigning i erhvervsdeltagelsen er det regeringens målsætning, at der i de nærmeste år er plads til en moderat vækst i det offentlige forbrug på udvalgte prioriterede områder, men væksten vil være lavere end i tidligere år. Muligheden for at gennemføre serviceforbedringer vil i vidt omfang forudsætte, at der tilvejebringes et råderum hertil gennem omprioriteringer og effektiviseringer i de enkelte kommuner og amter og i staten.

Af hensyn til at sikre stabiliteten i dansk økonomi er det afgørende, at udviklingen i den kommunale økonomi stemmer overens med de overordnede samfundsøkonomiske hensyn. Med henblik på at understøtte den overordnede udgiftspolitik er der behov for, at kommunerne i samarbejde med staten iværksætter udgiftsdæmpende initiativer. Det gælder især på områder, hvor udgiftsvæksten i de senere år har været høj.

Det er et fælles ansvar for staten og kommunerne at afstemme borgernes forventninger til den kommunale service med de økonomiske muligheder.

KL tager regeringens økonomiske politik til efterretning.

Regeringen og KL er enige om, at kommunernes arbejdsmarkedsrettede indsats er central i forhold til at understøtte den stigning i erhvervsdelta-gelsen, som er en helt afgørende forudsætning for, at der i de kommende år er et økonomisk råderum til en fortsat vækst i det offentlige forbrug.

Regeringen og KL er enige om, at princippet bag Det Udvidede Totalbalanceprincip er vigtigt for at fastholde, at økonomisk ansvar og kompetence følges ad. Regeringen og KL konstaterer i den sammenhæng, at DUT-princippet også omfatter statslige signaler og tilkendegivelser om opgaveløsningen i kommunerne, som kan virke udgiftsdrivende. Regeringen vil tage højde herfor i sine udmeldinger om det kommunale serviceniveau.

Regeringen og KL er enige om, at en løbende dialog mellem parterne er en forudsætning for, at der sker den nødvendige koordinering af udviklingen i de offentlige serviceudgifter.

Regeringen og KL er enige om at tillægge det afgørende betydning, at den indgåede aftale realiseres således, at de kommunale udgifter i 2004 ligger inden for rammerne af aftalen.

2. Den kommunale beskatning


Den gennemsnitlige udskrivningsprocent, den gennemsnitlige grundskyldspromille og dækningsafgifterne for erhvervsejendomme må ikke stige i forhold til 2003 for kommunerne i hele landet set under ét.

Der kan være særligt økonomisk trængte kommuner, der kan have vanskeligt ved at undgå skattestigninger. Tilsvarende vil der være kommuner, der  er bedre stillede – f.eks. demografisk – og som derfor har mulighed for at reducere skatteudskrivningen. 

KL vil aktivt arbejde for at understøtte kommunernes bestræbelse på at sikre, at den kommunale beskatning ikke stiger.

Regeringen har i anden sammenhæng tilkendegivet at ville søge tilslutning til at neutralisere virkningen af eventuelle stigninger i den kommunale beskatning. Skattestigninger i kommuner under administration er undtaget herfra.

3. Kommunernes økonomi i 2004


Regeringen og KL er enige om, at der for kommunerne under ét vil være samlet balance i den kommunale økonomi i 2004 med følgende forudsætninger:

• Det forudsættes, at kommunernes serviceudgifter i 2004 udgør 136,3 mia. kr., svarende til en realvækst i kommunernes serviceudgifter på 875 mio. kr. i forhold til budget 2003. Hertil kommer reguleringer i medfør af DUT-princippet. Kommunerne har herudover mulighed for at tilvejebringe et råderum til serviceforbedringer gennem omprioriteringer og effektiviseringer.
  
  
• Der er i det beregningsmæssige udgangspunkt taget hensyn til de økonomiske konsekvenser af den højere lønregulering pr. 1. april 2003, konsekvenserne af arbejdsskadereformen mv.
  
  
• Det er forudsat, at kommunernes udgifter til førtidspension, kontanthjælp, aktivering, introduktionsprogrammet på integrationsområdet, erhvervsgrunduddannelse, ledighedsydelse, sygedagpenge, boligstøtte, personlige tillæg og tilskud til fleksjob mv. udgør i alt  26,5 mia.kr. i KL-kommunerne. Regeringen og KL er enige om, at kommunerne kan påvirke overførslernes størrelse gennem en aktiv indsats og opfordrer kommunerne til at tillægge denne opgave særlig opmærksomhed.
  
  
• Det er lagt til grund, at nettoanlægsudgifterne på de skattefinansierede områder udgør 6,5 mia.kr. i 2004.
  
  
• Det er ved fastsættelsen af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag i kommunerne lagt til grund, at fremskrivningsprocenten for de selvangivne indkomster fra det korrigerede beregningsgrundlag for 2001 til 2004 udgør 11,5 pct. og at fremskrivningsprocenten for ejendomsværdiskatten for 2001 til 2004 fastsættes til 12,6 pct.  Ved beregningen af statsgarantien for den enkelte kommune er der i beregningsgrundlaget (udskrivningsgrundlaget for 2001) fratrukket den skønnede effekt af beskæftigelsesfradraget i kommunen. De byrdefordelingsmæssige forskydninger vil blive neutraliseret fuldt ud via individuelle tilskudsreguleringer. Neutraliseringsbeløbene beregnes én gang for alle, jf. Finansieringsudvalgets drøftelser herom.
  
  
• Der er med virkning fra og med 2003 indført et loft over grundlaget for beregning af grundskyld. Det er forudsat, at reguleringsprocenten ved beregning af loftet for 2004 vil blive fastsat til 5,1 pct.
  
  
• Ved opgørelse af slutskatten for 2001, som afregnes i 2004, korrigeres den faktiske opgjorte slutskat for den enkelte kommune for den skønnede virkning af den såkaldte ældrepakke, jf. lov nr. 1291 af 20. december 2000. Opgørelsen af den skønnede virkning af ældrepakken har været drøftet i Indenrigs- og Sundhedsministeriets Finansieringsudvalg, hvor de kommunale parter er repræsenteret.
  
  
• I forlængelse af L130 om frit valg af ældrebolig mv. pr. 1/7 2002 og frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp pr. 1/1 2003 udbetales i 2004 et statsligt tilskud på 532,5 mio. kr. til kommunerne efter en demografisk fordelingsnøgle.
  
  
• Der ydes i 2004 et balancetilskud til KL-kommunerne på 4.315 mio.kr. svarende til 4.900 mio.kr. for hele landet. Der er enighed om, at der dermed er sikret finansiering til de aftalte udgifter. Der fordeles 1 mia.kr. af det samlede balancetilskud til den primærkommunale sektor på grundlag af et mål for kommunernes økonomiske belastning på overførselsområdet. Den enkelte kommunes belastning beregnes som overførselsudgifterne pr. indbygger i regnskab 2002, idet der foretages en korrektion for en del af den kompensation for sociale forhold, der sker via udgiftsbehovsudligningen og med indregningen af en bundgrænse. Københavns og Frederiksberg kommuner vil ikke være omfattet af fordelingsvirkningerne herved. Fordelingsnøglen og beløbsstørrelsen anvendes i 2004 og 2005.
  
  
• I 2003 foretages den endelige efterregulering af DUT-sagen vedr. grundtakstreformen. Der overføres 304,8 mio.kr. fra den kommunale bloktilskudspulje til den amtskommunale bloktilskudspulje ved midtvejsregulering i 2003 og 157,1 mio.kr. fra 2004 og frem. København og Frederiksberg kommuners andel af disse beløb tilbageføres. Det kommunale bloktilskud reduceres herudover med 923,6 mio.kr i 2003 som følge af den endelige efterregulering til staten af kommunernes overgangsordning  i forbindelse med grundtakstreformen. København og Frederiksberg kommuners andel af beløbet tilbageføres. Endelig skal det kommunale bloktilskud forøges med 21,2 mio.kr. i 2003 samt 10,9 mio.kr. årligt herefter som følge af efterreguleringen af udgifter til handicaphjælpere efter Servicelovens §77.
  
  
• Det primærkommunale bloktilskud forhøjes i 2003 med 700 mio.kr. som en aconto midtvejsregulering af budgetgarantien for 2003.
  
  
• Regeringen vil søge tilslutning til, at der indføres en mellemkommunal refusion af udgifter til personlig og praktisk bistand i hjemmet ved modtagerens ophold i sommerbolig.
  
  
• Regeringen vil søge tilslutning til, at der indføres en mellemkommunal refusion af udgifter til førtidspension, så udgiftspresset på kommuner med mange tilflyttende førtidspensionister lettes.
  
  
• Det forudsættes, at kommunerne generelt undgår tillægsbevillinger, som ikke er finansieret ved omprioriteringer.
  
  

Udligning


Vedtagelsen af Lov 380 om ændring af den kommunale udligning med virkning fra 2004 indebærer:

• Indførelse af udligningstillæg på i alt 400 mio.kr. til de vanskeligst stillede kommuner. Udligningstillæggene er en videreførelse og forhøjelse af de tilskud til vanskeligt stillede kommuner, der i 2003 blev fordelt efter kriterier. Herudover afsættes en pulje på 100 mio.kr. til vanskeligt stillede kommuner til fordeling efter ansøgning.
  
  
• Omlægning af refusioner mv. i overgangsordningen på grundtakstområdet til et fast tilskud til kommunerne, således at incitamenterne i grundtakstreformen nu er fuldt implementeret.
  
  
• Individuel kompensation af kommunernes tab som følge af 12 promille loftet for grundskyld af produktionsjord også fra 2004.
  
  
• Videreførelse af overgangsordninger for finansieringsændringer inden for vidtgående specialundervisning, førtidspension, integration, sygedagpenge mv.

Regeringen og KL er enige om, at der nedsættes en arbejdsgruppe med deltagelse af de kommunale parter, som har til formål at undersøge mulighederne for at omlægge færgestøtten fra en refusionsordning til et generelt tilskud til berørte kommuner.

Budgetsikkerhed


Regeringen og KL er enige om, at der i tilfælde af væsentlige ændringer i skønnet for udgifterne til indkomstoverførsler, sammenholdt med de øvrige forudsætninger for aftalen, vil være behov for at neutralisere dette i relation til den indgåede aftale. Regeringen og KL er samtidig enige om, at der i forbindelse med større initiativer med økonomiske konsekvenser for kommunerne, som ikke direkte er omfattet af DUT-reglerne, er behov for en forudgående vurdering af de økonomiske konsekvenser i forhold til aftalen.

Anlæg og lån


Elevtallet i folkeskolen forventes at falde fra 2008. Der er derfor behov for en gradvis normalisering af anlægsaktiviteten på folkeskoleområdet i perioden frem til da.

Der afsættes i 2004 en ramme til lånedispensationer på 1,1 mia.kr. på folkeskoleområdet, hvorfra der kan ydes dispensationer op til 50 pct. af anlægsudgifterne. Låneansøgninger skal være Indenrigs- og sundhedsministeriet i hænde inden 8. august 2003, således at ministeriet kan besvare kommunernes ansøgning inden den 1. september 2003.

Samtidig forhøjes den ordinære lånepulje i 2004 ekstraordinært med 200 mio.kr., således at den udgør 400 mio.kr.

Låneansøgningerne til anlægsinvesteringer vil blive vurderet i lyset af overvejelserne om en eventuel reform af den kommunale struktur, som skærper behovet for at anlægge et langsigtet perspektiv ved beslutninger om anlægsinvesteringer.

Der afsættes i lighed med 2003 en særlig låneramme på 100 mio.kr. med henblik på at fremme fagligt begrundede offentlig-private samarbejdsprojekter med effektiviseringsaspekter.

Der er enighed om, at der i administrationen af lånepuljerne skal tages hensyn til mindre kommuners lånebehov i forbindelse med større engangsudgifter samt mulighed for i konkrete tilfælde at kunne give flerårige lånedispensationer.

Regeringen og KL er enige om at søge at fremrykke det støttede byggeri i 2003 med henblik på at udjævne byggeaktiviteten i 2003 og 2004. Der gives således automatisk låneadgang på grundkapitalindskud til det støttede byggeri, som der gives tilsagn til i perioden 1. juni –  1. september 2003 og som påbegyndes i 2003.

Regeringen vil søge tilslutning til at forlænge nedsættelsen af den kommunale grundkapital fra 14 pct. til 7 pct. til og med 2005.

Det er målsætningen, at der i perioden frem til 2006 nyopføres eller renoveres mellem 700 og 1200 boliger til handicappede. Der iværksættes derfor følgende initiativer som led i en bolighandlingsplan for handicappede:

• Der afsættes en årlig ramme til lånedispensationer på 100 mio.kr. til renovering og etablering af handicapboliger under serviceloven i amter og kommuner. Lånerammen vil have virkning i 3½ år fra og med 1. juli 2003 og vil omfatte boliger med fuld kommunal/amtslig finansiering. I 2003 udgør lånerammen 50 mio.kr. Der vil være op til 50 pct. låneadgang. Dispensationsrammen omfatter også deponeringsfritagelser ved kommuners og amters leje af handicapboliger opført og ejet af pensionskasser. Hensigten er først og fremmest at få forbedret især de mindre boliger og etableret nye boliger til personer, der venter på en handicapbolig.
  
  
• Regeringen vil søge tilslutning hos Folketingets partier til – i forbindelse med udmøntningen af satspuljen – at der afsættes en pulje til forbedringer og nybygninger af boliger. Desuden vil der blive søgt tilslutning til, at de resterende puljemidler i BOFY og BOSIM-puljerne i højere grad kan målrettes boliger.
  
  
• Regeringen vil undersøge muligheden for at indføre en ny finansieringsmodel for boliger efter serviceloven. Der er enighed om at tilstræbe neutralitet for beboerne i forhold til gældende betalingsregler.
  
  
• Regeringen vil undersøge mulighederne for offentlige-private samarbejder for så vidt angår opførelsen af handicapboliger.

Regeringen og KL er desuden enige om at undersøge anvendelsen af automatiske låneadgange på det kommunale område nærmere.

4. Styring og prioritering


Regeringen og KL er enige om, at det økonomiske råderum stiller krav om en målrettet styring og fornyelse i opgaveløsningen. Kommunerne opfordres til at rette den politiske styringsindsats mod opgaveområder, hvor udgiftsvæksten i de senere år har været høj.

Befolkningsmæssige forskydninger


Der er enighed om, at de udgiftsmæssige konsekvenser af befolkningsmæssige forskydninger i hvert enkelt tilfælde må bero på en konkret vurdering som led i prioriteringen af det samlede økonomiske råderum og under hensyn til mulighederne for at forbedre ressourceudnyttelsen. 

Regeringens udgiftspolitiske målsætninger indebærer, at mulighederne for forbedringer af det kommunale serviceniveau i høj grad skal tilvejebringes gennem omprioriteringer og effektiviseringer i den enkelte kommune.

For at kommunerne kan håndtere disse udfordringer, er det væsentligt, at regeringen understøtter kommunernes opgaveløsning og handlemuligheder, når de skal tilrettelægge den lokale prioritering.

Regeringen og KL er enige om, at på områder, hvor der bliver færre brugere, er det vigtigt, at ressourceforbruget nedbringes i takt hermed, så den demografiske udvikling ikke medvirker til, at en del af råderummet anvendes på uprioriterede standardglidninger. Det gælder f.eks. på dagpasningsområdet, hvor antallet af børn i dagtilbud mv. forventes at falde med 1 pct. i 2004.

Indsatsen over for udsatte børn og unge



Indsatsen for udsatte børn og unge har de seneste år været et af de hurtigst voksende udgiftsområder. Regeringen og KL er enige om, at en fortsættelse af den hidtidige vækst hverken vil være socialpolitisk eller økonomisk forsvarlig.

I regnskab 2002 er væksten i amter og kommuner under ét nedbragt. Der er enighed om, at der fortsat er behov for at sikre en opbremsning af udgiftsvæksten.

Fra den 1. januar 2004 vil marginale ændringer i udgiftsniveauet have fuldt gennemslag i den enkelte kommunes økonomi, hvilket vil sikre kommunerne en yderligere tilskyndelse til at prioritere og målrette ressourcerne på området.

Regeringen og KL opfordrer derfor kommunerne til at skærpe den politiske styring af området, herunder gennem anvendelse af økonomisk rammestyring, således at de overordnede visitationsprincipper tilrettelægges under hensyn til de økonomiske muligheder og lovgivningens rammer.

Der er i forlængelse heraf enighed om, at enhedsudgifterne og anbringelsesfrekvensen bør nedbringes.

Endelig er der enighed om, at øget fokus på forældreansvar, herunder forældrekontrakter og alternativer til anbringelser af store børn, samt større rummelighed i normalsystemet vil kunne bidrage til en bedre målretning af indsatsen.

En undersøgelse foretaget af KL viser, at der på grundtakstområdet er meget stor variation i visitationspraksis og dermed i omkostningerne til de iværksatte tilbud, også langt ud over hvad der kan forklares ud fra politisk valgte forskelle i serviceniveau i kommunerne, og at der er et væsentligt potentiale for en mere målrettet og prioriteret ressourceanvendelse.

Der er enighed om, at regeringen vil søge tilslutning til at forbedre kommunernes muligheder for at etablere kommunale socialpædagogiske opholdssteder og andre former for fleksible døgn- og dagtilbud i de tilfælde, hvor alternativerne er utilstrækkelige. Endvidere er der enighed om, at regeringen vil arbejde for at afklare vilkårene for familiepleje, således at disse lever op til intentionerne i serviceloven om familiepleje som et familielignende anbringelsestilbud.

Regeringen og KL vil bakke klart og synligt op omkring kommunernes bestræbelser på at målrette indsatsen og dæmpe udgiftsvæksten. Det sker bl.a. ved udformning af vejledninger om styring af indsatsen på socialområdet med fokus på mål- og rammestyring og sammenhæng mellem socialfaglig indsats og ressourceforbrug. Socialministeriet vil inden 2004 udsende en vejledning med beskrivelse af metoder hertil. 

Der er enighed om, at der er behov for større viden om effekten af de forskellige tilbud for de udsatte børn og unge. Regeringen vil arbejde for at afsætte forskningsmidler hertil. Regeringen og KL vil drøfte de specifikke forskningsbehov.

Folkeskolen


Det har i flere år – også i den tidligere regerings tid - været en klar målsætning at nedbringe udgifterne pr. elev i folkeskolen, jf. bl.a. aftalerne om kommunernes økonomi for 2001 og 2003.  Udgiften pr. elev er imidlertid steget også i de senere år, senest fra 2001 til 2002. Antallet af elever i folkeskolen forventes at stige med ca. 1,2 pct. i 2004. Væksten i elevtallet giver et godt udgangspunkt for at realisere målsætningen om at nedbringe udgiften pr. elev. Det kan blandt andet ske ved at øge anvendelsen af fleksibel holddannelse på tværs af klasser og klassetrin, samt generelt at indrette økonomistyringen således, at enhedsomkostningerne reduceres ved stigende elevtal.
 
Specialundervisning


Regeringen og KL er enige om, at der er behov for en mere målrettet faglig og økonomisk styring af specialundervisningen, jf. ovenfor. Væksten i specialundervisningen er ikke kun et økonomisk problem, men skaber også en uheldig balance mellem almensystemet og specialsystemet. Regeringen og KL har i en fælles arbejdsgruppe analyseret, hvordan der kan sikres en bedre styring og der er enighed om, at kommunerne har en række muligheder for på samme tid at forbedre såvel den faglige som den økonomiske målretning. Regeringen og KL opfordrer på den baggrund kommunerne til:

• At øge rummeligheden i almenundervisningen og derved reducere behovet for særlige undervisningstilbud.
  
  
• At skærpe den politiske styring af specialundervisningen.
  
  
• At anvende økonomiske styringsredskaber - herunder rammestyring - til at begrænse udgiftsvæksten, således at de overordnede visitationsprincipper tilrettelægges under hensyn til lovgivningen og de økonomiske muligheder.
   
  

Regeringen og KL vil arbejde for, at reglerne for henvisning og ansvar for den vidtgående specialundervisning området tydeliggøres i forbindelse med den kommende revision af loven om vidtgående specialundervisning, herunder at der tilvejebringes regler for, hvordan eventuelle uenigheder mellem kommune og amt kan løses.

Der er enighed om, at der er behov for en større viden om effekten af specialundervisningen. Regeringen vil arbejde for at afsætte forskningsmidler hertil. Regeringen og KL vil drøfte de specifikke forskningsbehov.

Handicappede


Fra den 1. januar 2004 vil marginale ændringer i udgiftsniveauet have fuldt gennemslag i den enkelte kommunes økonomi, hvilket vil sikre kommunerne en yderligere tilskyndelse til at prioritere og målrette ressourcerne på området.

Regeringen og KL er enige om, at det er vigtigt fremover at sikre den bedst mulige sammenhæng mellem de økonomiske rammer og målopfyldelsen i indsatsen. Regeringen og KL er enige om inden for lovgivningens rammer at arbejde for en bedre styring og målretning af indsatsen for handicappede.

Det er en fælles målsætning at dæmpe udgiftsvæksten på området med henblik på at sikre en mere stabil udgiftsudvikling. Regeringen og KL vil i fællesskab udarbejde en plan til støtte herfor.

Strategi for effektivisering og bedre økonomistyring
Regeringen og KL er enige om at fremme initiativer og redskaber, der kan understøtte kommunernes økonomistyring og indsatsen for at gennemføre effektiviseringer.

Regeringen og KL er på den baggrund enige om at nedsætte en fælles arbejdsgruppe, der skal udarbejde en egentlig strategi for effektivisering og bedre økonomistyring for den kommunale sektor. Arbejdsgruppen skal i den forbindelse:

• Belyse mulighederne for at gennemføre systematiske evalueringer af effektivitet og økonomistyring i den kommunale sektor.
  
  
• Belyse handlemulighederne for hvordan staten gennem sin etablering af rammebetingelser og dialog med kommunerne kan understøtte effektiviseringer.
  
  
• Foretage en vurdering af forskellige modeller for sammenlignelig brugerinformation på de kommunale serviceområder.

5. Forenkling af regler vedr. frit valg af hjemmehjælp

Regeringen har over for Folketingets partier tilkendegivet, at regeringen agter at fremsætte lovforslag, der gør det lettere at bruge udbudsmodellen for frit valg, ved at foreslå, at henholdsvis kravet om, at der efter et udbud mindst skal findes 5 leverandører af madservice, og kravet om, at der som udgangspunkt kun kan indgås 2-årige kontrakter efter et udbud, ophæves - dog således at der fortsat skal være minimum 2 leverandører af madservice for at sikre frit valg.

Herudover vil det i den kommende vejledning til frit-valgsreglerne blive meldt tydeligt ud, at kommunerne inden for godkendelsesmodellens rammer kan lave udbud under forudsætning af, at den (private) leverandør, der vinder udbuddet, lader sig konkurrenceudsætte i overensstemmelse med godkendelsesmodellens regler.

Regeringen vil søge tilslutning til, at kommunerne får mulighed for at anvende udbudsmodellen uden, at driften af plejecentre omfattes heraf. Dermed bliver det muligt at adskille udbud af hjemmehjælp fra udbud af plejecentre.

6. Øvrige


Reform af budget- og regnskabssystemet

I forbindelse med økonomiaftalen for 2003 blev det besluttet, at der fra 2004 indføres omkostningsregistrering på ældreområdet, og at der pr. 1. januar 2004 etableres en samlet statusbalance med både finansielle aktiver og materielle aktiver. Der er enighed om, at balancen i 2004 ikke skal omfatte ikke-operative aktiver (fx arealer anskaffet til rekreative, naturbeskyttelses- eller naturgenopretningsformål) og infrastrukturelle aktiver.
Regeringen og KL er enige om at videreføre dette arbejde, således at der på grundlag af de indhøstede erfaringer indføres omkostningsregistrering på det kommunale område senest i 2006. Hvor omkostningssted er autoriseret i budget- og regnskabssystemet, sker omkostningsregistreringen på det autoriserede stedniveau.
 
Den nærmere implementering af ændringerne i budget- og regnskabssystemet drøftes i Budget- og regnskabsudvalget. I udvalgets drøftelse indgår, hvilke elementer, der skal indgå i balance og omkostningsregistrering med virkning fra regnskab 2005, samt implementeringen fra regnskab 2004 af anbefalingerne fra ekspertgruppen om indsigt i den kommunale administration.

Som følge af de særlige styringsmæssige hensyn, der gør sig gældende  for kommuner og amter, er det ikke foreslået at indføre omkostningsbaserede bevillinger i kommuner og amter, men der er enighed om at fordele og ulemper ved disse beskrives nærmere. Resultatet heraf skal foreligge i foråret 2004.

Ændringerne i budget- og regnskabssystemet sker som led i den løbende tilpasning af økonomistyringsværktøjer og afholdes inden for den aftalte ramme for den kommunale økonomi. 

Kommunale råd og nævn

Regeringen og KL er enige i de principper, der fastlægges i rapporten fra udvalget vedr. kommunale råd og nævn. Regeringen vil i den kommende folketingssamling søge Folketingets tilslutning til gennemførelsen af anbefalingerne i rapporten herunder om frivilliggørelsen af visse råd og nævn mv. samt afskaffelsen af visse redegørelser.

Endvidere vil regeringen følge op på anbefalingerne om en forenkling af klagesystemet på miljøområdet med udgangspunkt i de i rapporten nævnte overvejelser.

KL har tilkendegivet, at der bør ske en forenkling af klagevejene på det sociale område, således at klageadgangen mere entydigt placeres i de sociale nævn og klagerådene nedlægges.

Hjemmehjælp mv.

Regeringen og KL er enige om, at der nedsættes en arbejdsgruppe, som får til opgave at belyse og vurdere mulighederne for forenkling på hjemmehjælps- og hjemmesygeplejeområdet, herunder forenkling af betaling for midlertidig hjemmehjælp. Arbejdsgruppen skal endvidere se på, hvordan ordningen med forebyggende hjemmebesøg tilrettelægges så fleksibelt som muligt.

Projekt Digital Forvaltning


Det fælles offentlige Projekt Digital Forvaltning videreføres frem til udgangen af 2006. Projektet sekretariatsbetjenes af Den Digitale Taskforce. Det kommunale bloktilskud reduceres med 5 mio.kr. i 2004 og i 2005 til finansiering af den kommunale andel. Eventuelle overskydende midler tilbageføres til de bidragende parter ved projektets udløb. 

Arbejdsskadereformen


Arbejdsskadereformen træder i kraft i 2004 og har herefter kommunaløkonomiske konsekvenser. Regeringen og KL er enige om, at man løbende overvåger hvorledes reformens økonomiske konsekvenser udvikler sig over tid.