1. Aftale om Finansloven for 2004

1. Aftale om Finansloven for 2004

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti om:

Finansloven for 2004

(8. november 2003)

Aftale om Finansloven for 2004

1. Den økonomiske politik

Regeringen og Dansk Folkeparti bekræfter de overordnede rammer for finanspolitikken, som følger af bl.a. skatteaftalen:

• En realvækst i det offentlige forbrug på 0,7 pct. i 2004 og 0,5 pct. årligt i årene 2005 til 2010.
• Fortsat skattestop.
• Lettelse af mellemskatten og indførelse af et beskæftigelsesfradrag fra 1. januar 2004, som medfører, at det bedre kan betale sig at arbejde.
• Fortsat nedbringelse af den offentlige gæld for at sikre en holdbar finanspolitik.

Samtidig konstateres, at aftalerne om uændret skat er overholdt i kommuner og amter i 2004.

Med aftalen vil finanspolitikken samlet set bidrage ekspansivt til den økonomiske aktivitet i 2004 svarende til 0,4 pct. af BNP. Finanspolitikken vil således medvirke til at styrke beskæftigelsen og reducere ledigheden i 2004 og dermed afhjælpe den aktuelle afmatning af konjunkturerne.

2. Flerårsaftale for politiet for 2004-2006

Overordnede målsætninger for politiet

Kriminalitet skal bekæmpes med fasthed og konsekvens. Borgerne skal føle sig trygge. Der skal 720 flere betjente ”på gaden”. Desuden sker der i 2004 en engangsudbetaling af overarbejde svarende til 250 årsværk.

Politiet skal styrkes og moderniseres i den kommende tre-årige periode. Borgerne skal opleve et politi, der er synligt og til rådighed. Politiet skal skabe tryghed for borgerne. Politifolk skal anvendes til egentligt politiarbejde. De opgaver i politiet, der kan løses uden en politiuddannelse, skal løses af andre, men naturligvis med den nødvendige fleksibilitet i forhold til medarbejderne.

Politiets indsats skal afbalanceres, således at der både sættes ind over for den tunge og alvorlige kriminalitet og samtidig sikres den nødvendige indsats over hele landet også i forhold til hverdagens kriminalitetsproblemer.

Politiet gives derfor et bevillingsløft på 523 mio.kr. i 2004, 567 mio.kr. i 2005 og 717 mio.kr. i 2006. I alt tilføres 1.807 mio.kr. i aftaleperioden.

Politiets bevillinger 2004-2006

Mio.kr.	2004	2005	2006
Driftsbevilling.	6.803	6.763	6.789

Særligt prioriterede indsatsområder

Bekæmpelse af kriminalitet som røveri, vold og indbrud i villaer og sommerhuse styrkes. Der gennemføres en målrettet indsats mod kriminalitet og mod utryghed fra synlige grupper af unge i gadebilledet.

Bekæmpelsen af organiseret, økonomisk og grænseoverskridende krimina-litet intensiveres.

Nærpolitiindsatsen styrkes – især i aften- og nattetimerne – og indgår som et led i beredskabet i forhold til områder, hvor der blandt andet på grund af beboersammensætningen er særlige problemer.

Der etableres en frivillig ordning, der gør det muligt for alle landbetjente at få en tjenestehund.

Indsatsen over for de hensynsløse trafikanter skærpes. Der indføres et klippekortsystem, så bilister og motorcyklister efter tre grove forseelser inden for en periode på tre år får førerretten frakendt betinget i tre år. For nye bilister skal der kun begås to grove forseelser inden for tre år, før førerretten frakendes. Politiets fokus på trafikfarlige færdselslovovertrædelser skærpes gennem en konsekvent indgriben. Til forbedring af færdselssikkerheden afsættes i alt 123 mio.kr. i aftaleperioden.

Anklagemyndigheden styrkes med et rejsehold på 12 politijurister svarende til 18 mio.kr. i aftaleperioden, således at sager ikke forældes som følge af manglende ressourcer. Rejseholdet fordeles løbende til de regioner, hvor behovet for ekstra arbejdskraft er størst.

Der afsættes i alt 257 mio.kr. i 2004-2006 til ansættelse af 450 nye betjente. Heraf finansieres i alt 135 mio.kr. ved, at det internationale politiberedskab fremover betales af de internationale reserver. Gennem effektiviseringer frigøres desuden 270 betjente til de prioriterede indsatsområder. Endelig afsættes i alt 85 mio.kr. i 2004 til frigørelse af 250 årsværk til de prioriterede indsatsområder gennem en én­gangs­udbetaling af overarbejde.

Modernisering af styring og IT-systemer

Politiets styring moderniseres. Politiet skal fremover måles på resultater og effekten af indsatsen. Der fastsættes konkrete mål for politiets indsats, således at det løbende bliver muligt at følge resultaterne af alle væsentlige dele af indsatsen. Borgerne skal kunne få oplysninger om indsats og resultater på internettet og sammenligne udviklingen i de enkelte politikredse. Der sker en årlig evaluering af politiets resultater, som forelægges aftaleparterne.

Politiets IT-systemer skal forbedres og moderniseres i flerårsaftaleperioden for at sikre borgerne en bedre og mere effektiv politibetjening. Der afsættes i alt 195 mio.kr. til en særlig IT-udviklingspulje til brug for påbegyndelse af et nyt sagsbehandlingssystem, et nyt personaleadministrativt informationssystem, etablering af e-mail og internetadgang i hele politiet, anskaffelse af IT-systemer og bl.a. bærbart IT-udstyr til efterforskningsmæssige formål samt til en opgradering af sikkerheden og forbedring af driftsafviklingen af politiets IT-systemer. Der afsættes desuden i alt 117 mio.kr. bl.a. til en styrkelse af driften af politiets IT-systemer.

I den videre udvikling af politiets sagsbehandlingssystem benyttes i videst muligt omfang de fælles offentlige standarder (ESDH). Som et led i at sikre, at politiets IT-inve­ste­ringer anvendes bedst muligt, skal udmøntningen af politiets IT-projekter fremover løbende forelægges den fællesoffentlige bestyrelse for digital forvaltning.

Der udarbejdes en ny og mere effektiv model for styringen af politiets overarbejde, der indebærer, at der ikke fremover opstår en overarbejdspukkel over længere tid. De enkelte politikredse skal afvikle merarbejde inden for en frist på 2-3 måneder. Overarbejde, der ikke afspadseres inden for denne frist, skal udgiftsføres. Politiets mulighed for at tilrettelægge arbejdstiden fleksibelt skal sikres. Der gennemføres samtidig en analyse af, hvordan styringen af politiets overarbejde kan tilrettelægges mere effektivt gennem ændringer i politiets arbejdstidsaftaler.

Effektiviseringer

Som led i aftalen forpligtes politiet til løbende at effektivisere administrative opgaver og reducere sygefravær med henblik på at frigøre i alt 210 mio.kr. over aftaleperioden til prioriterede borgervendte indsatsområder i politiet svarende til ca. 0,5 pct. af politiets samlede bevillinger årligt.

Til at understøtte effektiviseringerne gennemføres en analyse af effektivi­serings­mulighederne bl.a. i form af ændrede arbejdsgange, indførelse af resultatkontrakter, bedre indkøb og øget anvendelse af udbud.

Endvidere analyseres særskilt mulighederne for omlægninger af administrationen af tilladelser, kørekort og hittegods samt en nyordning af administrationen af nummerpladesystemet og opkrævning af afgifter på motorområdet. I analysen indgår også politiets opgaver med modtagelse af pasbestillinger, mens kontrollen med udstedelse af pas og efterforskning af bortkomne eller stjålne pas fortsat skal være en politiopgave.

Udmøntning af aftalen

I forlængelse af flerårsaftalen udarbejdes en udmøntningsplan herfor, der forelægges forligskredsen til godkendelse.

3. Flerårsaftale for kriminalforsorgen for 2004-2007

Dømte skal hurtigere i fængsel. Der etableres ekstra fængselspladser, således at kriminalforsorgen kan håndtere flere og længere straffe som følge af strafskærpelser og sikre hurtigere afsoning af idømte straffe.

Der skal være orden og konsekvens i de danske fængsler. De ansattes arbejdsforhold og arbejdsmiljø forbedres.

Der etableres i alt ca. 100 flere fængselspladser i aftaleperioden. Hertil kommer 45 nye pladser til unge kriminelle.

Kriminalforsorgen får derfor et bevillingsløft på 338 mio.kr. i 2004 stigende til 420 mio.kr. i 2007. I alt tilføres 1.486 mio.kr. i aftaleperioden.

Kriminalforsorgens bevillinger 2004-2007

Mio.kr.	2004	2005	2006	2007
Driftsbevilling.	2.006	1.988	1.993	1.998
Anlæg.	80	60	77	50
I alt.	2.086	2.048	2.070	2.048

Nyt fængsel i Østdanmark og udvidelse af Statsfængslet Østjylland

Der opføres et nyt lukket fængsel med mindst 250 pladser i Østdanmark. Planlægning, projektering og udbud af det nye fængselsbyggeri sker i aftaleperioden. Der afsættes i alt 80 mio.kr. hertil i forligsperioden. Selve byggeriet forventes gennemført i perioden 2008-2010. De konkrete anlægsplaner forelægges aftaleparterne. I forbindelse hermed vurderes det fremtidige kapacitetsbehov.

Statsfængslet Østjylland udvides med en ekstra fløj med 48 lukkede fængselspladser, således at det i alt får 228 pladser. Den nye fløj forventes færdig senest i 2007. Der afsættes i alt 97 mio.kr. hertil.

Strafskærpelser og hurtigere afsoning af idømte straffe

For at sikre fængselskapacitet og de fornødne ressourcer til at håndtere strafskærpelserne for blandt andet vold mod tjenestemænd og vold mod vidner, groft tyveri og hærværk samt narkoforbrydelser tilføres kriminalforsorgen i alt 186 mio.kr. i 2004-07. Den fornødne kapacitet sikres ved ovennævnte 48 pladser samt etablering af yderligere 15 pladser.

Herudover sikres en hurtigere afsoning af idømte straffe ved i 2004 at etablere ca. 35 pladser. Kapaciteten til at reducere antallet af dømte, der venter på at afsone deres straf, fordobles til 70 pladser. Der afsættes 76 mio.kr. hertil.

Nul-tolerance over for narko i fængsler og arresthuse

Der vil blive slået hårdt ned på narko i fængslerne. Den fysiske sikring af kriminalforsorgens institutioner forbedres med net og hegn, som hindrer indsmidning af narko og mobiltelefoner. Antallet af narkohunde forøges. Der iværksættes forsøg med teknologisk narkobekæmpelse. Der gennemføres ved stikprøve daglig urinprøvekontrol af de indsatte. Kontrollen med kontanter skærpes. Til de nævnte initiativer afsættes 75 mio.kr. i 2004-07. Herudover indgår der i satspuljeforliget for 2004 en oprustning af behandlingsindsatsen i fængslerne.

Hård kurs over for unge kriminelle

Kampen mod ungdomskriminalitet skal styrkes markant, herunder også i forhold til kriminelle under 15 år. Der skal gribes tidligt ind over for kriminelle unge generelt og sættes hårdt og konsekvent ind over for voldelige unge. Samfundets reaktion på kriminalitet skal være konsekvent og mærk­bar. Under Socialministeriet oprettes 25 nye sikrede pladser, herunder 15 supersikrede pladser til meget voldelige unge og 10 sikrede pladser til unge i alderen 12-14 år. Der oprettes herudover 20 særlige anbringelsespladser målrettet til unge med anden etnisk baggrund. Magtanvendelsesreglerne på sikrede afdelinger skærpes mærkbart. Der afsættes i 2004 65 mio.kr. til etablering af flere pladser og 35 mio.kr. til drift. Fra 2005 og frem afsættes ca. 73 mio.kr. årligt til drift. Reglerne om tiltalefrafald skal skærpes.

”Noget for Noget”

Indsatte, som gør sig fortjent til det gennem deltagelse i behandlingsprogrammer, undervisning mv., skal kunne løslades før tiden, f.eks. mod at undergive sig et vilkår om fortsat deltagelse i behandling eller samfundstjeneste. Herudover skal anvendelsen af samfundstjeneste udvides, idet denne sanktion skal kunne bruges som ”udslusning” fra en ubetinget frihedsstraf, hvis den indsattes forhold begrunder det. Med henblik på, at styrke resocialiseringsarbejdet mv. afsættes yderligere 10 mio.kr. i 2004 og 15 mio.kr. i de følgende år.

En mere effektiv kriminalforsorg

Endvidere prioriteres 24 mio.kr. til at forbedre kriminalforsorgens ressource- og økonomistyring i aftaleperioden. Kriminalforsorgen effektiviserer samtidig administrative funktioner og opgaver mv. og nedbringer sygefraværet. Med henblik på at understøtte effektiviseringen gennemføres inden udgangen af 2004 en gennemgribende konsulentanalyse af kriminalforsorgen. I lyset af konsulentanalysen tages endelig stilling til de forudsatte effektiviseringer på 20 mio.kr. i 2005 stigende til 40 mio.kr. i 2007.

Kriminalforsorgen fortsætter desuden det målrettede arbejde med at nedbringe sygefraværet i aftaleperioden. Desuden vil den enkelte fængselsledelse få økonomiske incitamenter til at gøre en aktiv indsats på den enkelte arbejdsplads. Samtidig vil nul-tolerance over for narko, bedre muligheder for at anvende disciplinærstraffe samt reduktion af belægget til 92 pct. hjælpe med til at forbedre arbejdsklimaet i fængsler og arresthuse.

Brug af videoafhøringer med henblik på at begrænse antallet af fangetransporter

Retsplejerådet har i betænkning nr. 1401/2001 om reform af den civile retspleje I fremsat forslag om brug af videomøder og telefonmøder mv. i retten. Kriminalforsorgen søger i samarbejde med politiet og domstolene at etablere et forsøg med videoafhøringer allerede i aftalens første år. Herudover gennemføres i et samarbejde mellem kriminalforsorgen, Rigspolitichefen og Domstolsstyrelsen i aftalens første år en analyse af, om en gennemførelse heraf samlet set kan forbedre ressourceanvendelsen, herunder ved at begrænse fangetransporter. Analysen forelægges for forligspartierne.

Udvikling af resultatmål for kriminalforsorgens virksomhed

I aftaleperioden opstilles klare resultatmål for hele kriminalforsorgens virksomhed. Som en moderne og tidssvarende statsinstitution skal kriminalforsorgen måles på sine resultater, der løbende offentliggøres. I aftalens første år udvikles en model for resultatmålinger, og i de følgende år foretages en årlig skriftlig opfølgning på flerårsaftalens indsatsområder og resultatmål. Forligspartierne orienteres om den årlige resultatopfølgning og i øvrigt løbende om forhold af væsentlig betydning for de områder, der er omfattet af aftalen.

I forlængelse af flerårsaftalen udarbejdes en udmøntningsplan, der forelægges forligskredsen til godkendelse.

4. Hjemsendelse af afviste asylansøgere

Afviste asylansøgere skal udsendes af Danmark så hurtigt som muligt.

På baggrund af en aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti indførtes den 1. maj 2003 en ny procedure for udsendelse af afviste asylansøgere, der bl.a. indebærer, at afviste asylansøgere, som nægter at medvirke til udrejsen, sættes på den såkaldte ”madkasseordning” og overflyttes til Center Sandholm.

Opgørelser fra Rigspolitiet viser, at opstramningerne har virket. Siden den 1. maj 2003 og frem til den 1. oktober 2003 er der udrejst ca. 1.600 afviste asylansøgere fra Danmark. Der er imidlertid stadig ca. 2.600 afviste asylansøgere indkvarteret i Danmark.

Handlingsplan for udsendelse af afviste asylansøgere

Regeringen og Dansk Folkeparti er derfor enige om, at der skal udarbejdes en samlet handlingsplan, som skal kortlægge den nuværende udsendelsesindsats og komme med forslag til, hvordan udsendelsesindsatsen kan forbedres yderligere. Handlingsplanen udarbejdes i samarbejde mellem Integrationsministeriet og Rigspolitiet og færdiggøres senest 1. marts 2004, når den nye udsendelsesprocedure har virket i en periode. På baggrund heraf træffer forligspartierne beslutning om konkrete initiativer.

Oprettelse af en udsendelsesenhed

Der oprettes en særlig udsendelsesenhed i Integrationsministeriet. Udsendelsesenheden skal styrke koordinationen mellem politiet og myndighederne på udlændingeområdet for at sikre en så hurtig og effektiv udsendelse af de afviste asylansøgere som muligt.

Som en del af udsendelsesenheden oprettes to stillinger som udsendelsesattacheer, der udstationeres i tilknytning til de danske ambassader i de lande, hvortil udsendelsesproblemet er størst.

Hjemsendelse og dansk bistand

Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om, at Danmark skal stille krav om, at modtagerlandene af dansk bistand ikke lægger hindringer i vejen for, at deres egne statsborgere kan udsendes fra Danmark.

5. Grænsehandel

Nedsættelse af emballageafgift for øl og mineralvand

Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om at gennemføre en nedsættelse af afgiften på emballager til øl og mineralvand med 80 pct. med virkning fra 5. januar 2004. For yderligere at styrke konkurrencen og reducere grænsehandlen omlægges ølafgiften provenuneutralt fra afgiftsklasser til glidende skala efter alkoholindhold (58,40 kr. pr. liter ren alkohol).

Hermed bliver øl og mineralvand – især i engangsemballage – billigere, hvilket giver anledning til mere konkurrence på det danske marked fra udenlandske producenter. Lavere priser på det danske marked vil bl.a. resultere i mindre grænsehandel. Desuden mindskes tilskyndelsen til eksport med afgiftsgodtgørelse af fyldte flasker, som derefter importeres privat og returneres gennem det danske pantsystem.

Yderligere mulige initiativer vedrørende grænsehandel

Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om at følge udviklingen i grænsehandelen, herunder virkningerne af 24 timers reglens ophør, de gennemførte afgiftsnedsættelser samt afgiftspolitikken i nabolandene. Regeringen udarbejder årligt en statusrapport til brug for en vurdering af behovet for yderligere initiativer med henblik på at mindske omfanget af grænsehandel.

6. Trafik

Parterne fremhæver, at der er indgået aftale om trafikområdet, der sikrer en balanceret udvikling på både vej- og baneområdet.

Aftalen vedrørende DSB og Banestyrelsen indebærer en udvidelse af tog­trafikken, samtidig med at jernbanenettets kvalitet øges markant gennem merbevillinger til fornyelse af jernbanenettet på 9,2 mia.kr. Endvidere afsættes 800 mio.kr. til kapacitetsforbedringer på jernbanestrækningen vest for København. Hertil kommer som led i aftalen om investeringsplanen yderligere baneinvesteringer på i alt 0,3 mia.kr.

Aftalen om investeringsplanen indebærer endvidere vejinvesteringer på i alt 3,4 mia.kr.

7. Vækst i erhvervslivet og fastholdelse af et højt forskningsbevillingsniveau

Forskningsbevillinger mv.

Parterne er enige om vigtigheden af at sikre klarhed og stabilitet om de økonomiske rammer for forskningen fremover.

Dansk Folkeparti tager til efterretning, at regeringen ønsker at drøfte den konkrete udmøntning af forskningsreserven og udestående finansiering med Folketingets partier til næste år, hvor man er tættere på udløbet af den nuværende forskningsaftale i 2005.

Velfærdsforskning

Der er enighed om at igangsætte et strategisk program for forskning i velfærd. Formålet er at sætte fokus på, hvordan effekterne af velfærdspolitikken kan forøges, og hvordan udførelsen af det sociale arbejde kan forbedres. Der afsættes 25 mio.kr. årligt hertil i perioden 2004 til 2007.

Velfærdskommission

Dansk Folkeparti har noteret sig, at regeringen har nedsat en velfærdskommission. Til det formål afsættes knap 18 mio.kr. i 2004 og 14 mio.kr. i 2005.

Forskning i sammenhængen mellem solaktivitet og klima

Parterne er enige om at afsætte 3 mio.kr. årligt i perioden 2004 til 2007 til Dansk Rumforskningsinstitut til øget forskning i sammenhængen mellem solaktivitet og klima.

Forskning i Gulag

Der afsættes i alt 4 mio.kr. i 2004 og 2005 til en styrkelse af forskningen i Gulag/stalinismens udryddelseslejre.

Bedre samspil mellem erhverv og videninstitutioner

Dansk Folkeparti tilslutter sig regeringens udspil om en handlingsplan, der skal skabe nye og forbedrede rammer for samspil mellem erhvervsliv og videninstitutioner om forskning og innovation.

Der afsættes 275 mio.kr. i alt i perioden 2004-2007 til samspilshandlingsplanen. De afsatte midler fordeler sig med 75 mio.kr. til at videreføre og udvide forsøgsordningen for forhøjet skattefradrag på 150 pct. til virksomheder for visse forskningsudgifter og med 200 mio.kr. til de øvrige initiativer i planen.

Iværksætter- og selvstændighedskultur

Rammerne for at starte og drive egen virksomhed skal forbedres. Derfor er der enighed om at afsætte 55 mio.kr. i 2004 og 50 mio.kr. årligt herefter til en ligestilling af selvstændige og lønmodtagere med hensyn til fradragsret for pensionsindbetaling, mere professionelle og erhvervsrettede væksthuse samt – med henblik på en styrket aktiekultur i Danmark – en forhøjelse af grænsen for medarbejderaktier fra 8.000 til 20.000 kr. årligt.

Som led i indsatsen for en stærkere selvstændighedskultur i Danmark er regeringen og Dansk Folkeparti enige om at afsætte 10 mio.kr. årligt i 2004-2007 til etablering af et Iværksætterakademi, som skal give studerende viden om at starte og drive egen virksomhed som led i deres uddannelse. Akademiet skal bl.a. udbyde meritgivende uddannelsesmoduler i iværksætteri og innovation til studerende på korte, mellemlange og lange videregående uddannelser.

Erhvervsstøtte mv.

Parterne er enige om regeringens indbudgetterede budgetforbedringer vedrørende reduktion af erhvervstilskud. Der er dog enighed om, at budgetforbedringen vedrørende lægivende og biotopforbedrende plantninger på 2,2 mio.kr. årligt ikke gennemføres.

Der er enighed om, at budgetforbedringen vedrørende tilskud til landbrugets konsulentvirksomhed tilbageføres landbruget via en tilsvarende lempelse af jordskattebetalingen.

Der er endvidere enighed om, at vikarordningen indenfor jordbruget fortsætter, og at de forudsatte jordskattelettelser begrænses svarende til merudgiften.

Containerscannere

Med henblik på bekæmpelse af terrorisme forventes et krav om, at containere er kontrolleret inden afskibning.

Da manuel kontrol af containere er stærkt ressource- og tidskrævende, er regeringen og Dansk Folkeparti enige om, at staten reserverer 25 mio.kr. til evt. anskaffelse og drift af en containerscanner.

Det undersøges, om anskaffelse og drift af scanneren helt eller delvist kan finansieres via et ekspeditionsgebyr.

Forbrugerrådet

Med henblik på at fastholde ordningen "forbrugernes principsager" samt sikre Forbrugerrådet stabile økonomiske rammer, og derved mulighed for en langsigtet planlægning, øges bevillingen til Forbrugerrådet med 3 mio.kr. årligt i perioden 2004 til 2007.

8. Regionalpolitik

Parterne lægger vægt på, at Danmark udvikler sig i en fornuftig regional balance. Alle egne af landet skal være attraktive områder at bo og drive virksomhed i. Det skal blandt andet ske ved en målrettet indsats i forhold til yderområderne.

Befordringsfradrag i udkantsområder

Der er enighed om, at der gennemføres en forbedring af befordringsfradraget for langdistancependlere, der er bosat i 50 særligt udpegede udkantsområder.

En målrettet forbedring af befordringsfradraget for langdistancependlere vil bidrage til at fastholde og tiltrække erhvervsaktive til udkantsområder og vil dermed modvirke faldet i befolkningstallet og antallet af erhvervsaktive i mange udkantsområder.

Konkret er parterne enige om, at fradraget fordobles for denne gruppe for befordring over 100 km. pr. dag mellem hjem og arbejde til 1,60 kr. pr. kilometer (2003-niveau). Ordningen tages op til revision efter 2006.

Genindførelse af strukturprojektordningen

For at understøtte den regionale erhvervsudvikling i fødevareerhvervet, herunder særligt i yderområderne, er regeringen og Dansk Folkeparti enige om at genindføre strukturprojektordningen under EU’s landdistriktsprogram.

Oprydning i kommunale råd og nævn

Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om, at kommunerne skal have en større grad af frihed til at løse opgaverne så effektivt som muligt til gavn for borgerne.

I overensstemmelse med anbefalingerne fra Udvalget vedrørende kommunale råd og nævn mv. er regeringen og Dansk Folkeparti enige om, at det fremover gøres frivilligt for kommunerne at oprette integrationsråd, folkeoplysningsudvalg, amtsmusikudvalg, museumsråd og grønne råd, og at koordinationsudvalgenes årlige redegørelse og den kommunale sundhedsredegørelse afskaffes.

9. Bolig

Bindende maksimumbeløb for anskaffelsessummen for alment nybyggeri

Der indføres fra 1. januar 2004 et bindende maksimumsbeløb for anskaffelsessummen for alment nybyggeri, hvis byggeriet skal modtage offentlig støtte. Formålet er at stoppe tendensen til reale prisstigninger i anskaffelsesudgifterne for alment byggeri og samtidig undgå meget dyrt alment byggeri.

Forsøg vedrørende lejeres mulighed for at overtage egen almen bolig

Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om at iværksætte en forsøgsordning, hvor et antal kommuner eller boligorganisationer får mulighed for at søge om, at der i deres kommune eller boligorganisation gives mulighed for, at lejere i de almene boliger skal kunne overtage deres bolig. Målene med forsøget er, at

• give mulighed for at lejerne kan få et tilbud om at købe deres almene bolig som ejerbolig,
• skaffe penge til byggeri af flere nye boliger og dermed øge antallet af boliger,
• de tilbageværende lejere kan blive boende på uændrede vilkår og vil ikke blive dårligere stillet, fordi andre lejere benytter denne nye mulighed.

Aftaleparterne er enige om at gennemføre den nødvendige lovgivning til forsøgets gennemførelse.

10. Beskæftigelsesområdet

Dagpengesystemet er grundlæggende velfungerende. På visse punkter er der behov for justeringer for at sikre et dagpengesystem, som er tidssvarende, og så mulighederne for at misbruge eller omgå reglerne begrænses.

De gældende regler om timeoverførsel af overskydende timer betyder, at overarbejdstimer skal afspadseres, før der kan udbetales dagpenge. Reglerne kan omgås ved, at overarbejde udbetales som bonus eller gratiale i stedet for timebetaling, eller at man undlader at oplyse om overarbejdet.

Et kortvarigt job kan være indgangen til et fast job. Dagpengene udmåles i dag på baggrund af indkomsten de seneste 12 uger med beskæftigelse i mindst 2/3 af overenskomstmæssig arbejdstid og afspejler derfor ikke nødvendigvis det mere permanente indkomstgrundlag. Det kan dels mindske gevinsten ved at tage et kortvarigt job til en lidt lavere løn, dels kan det medføre, at det er sværere at finde et varigt job til en løn, der kan matche dagpengene.

Regeringen og Dansk Folkeparti er på den baggrund enige om, at:

• indtægter, der ligger udover 27.700 kr. om måneden, omregnes til timer (dog maks. 5 uger), som skal afspadseres, inden man kan få dagpenge svarende til det nuværende princip for personer med ukontrollabel arbejdstid. Forslaget indebærer, at en arbejdstager med en indkomst på op til 27.700 kr. om måneden vil få dagpenge fra første ledighedsdag, en arbejdstager med 35.200 kr. om måneden vil skulle vente i 2½ uge og en arbejdstager med en indkomst på 42.700 kr. om måneden eller derover, svarende til en halv mio.kr. om året, vil skulle vente i 5 uger.
  
  
• beregningsperioden, der lægges til grund for dagpengesatsen, hæves fra 3 måneder/12 uger til 12 måneder/52 uger, så dagpengeniveauet afspejler et mere varigt indkomstniveau. Dimittender bevarer den nuværende beregningsperiode.

Arbejdsmiljøcertificeringsordningen

Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om ikke at forlænge den hidtidige tilskudsordning, hvorefter virksomheder, der inden 1. juli 2003 erhvervede et arbejdsmiljøcertifikat, kunne opnå tilskud til dækning af udgifter til arbejdsmiljøcertifikat og arbejdsmiljøafgift.

11. Mere behovsmæssig tildeling og opregulering af tilskud mv.

Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om fra og med 2004 at ændre reguleringen af børnefamilieydelse samt satserne vedrørende beregning af boligsikring fra regulering svarende til lønudviklingen til regulering med forbrugerprisudviklingen.

Den ændrede regulering er udtryk for, at regeringen og Dansk Folkeparti generelt ønsker at bevare tilskuddenes købekraft, men ikke finder stigninger herudover velbegrundet. Disse ydelser er ikke indkomsterstattende i modsætning til eksempelvis efterløn, dagpenge mv.

Parterne er enige om regeringens indbudgetterede afskaffelse af tilskudsordningen til energibesparende foranstaltninger i pensionisters boliger, idet effekten vurderes at være for lille.

Mere præcis beregning af børnefamilieydelsen

Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om fra og med 2004 at afskaffe oprundingsreglen i beregningen af børnefamilieydelse. Det betyder, at børnefamilierne fremover modtager det nøjagtigt beregnede beløb.

Justering af flerbørnstilskuddet

Flerbørnstilskuddet tildeles i dag som to tilskud til tvillinger, tre til trillinger osv., indtil børnene fylder 7 år. Tilskuddet er skattefrit og indkomstuafhængigt. Tilskuddet ydes udover børnefamilieydelsen og evt. øvrige børnetilskud. Fam­ilier, hvor børn er født tæt på hinanden, men ikke som tvillinger, får ikke et tilsvarende tilskud uanset antallet af børn.

Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om at skabe større lighed mellem børnefamilierne ved at justere flerbørnstilskuddet, således at der fremover kun ydes ét flerbørnstilskud ved tvillingefødsler, to ved trillingefødsler etc. Hertil kommer børnefamilieydelsen og evt. øvrige børnetilskud, som ikke påvirkes. Justeringen indfases ved at aftrappe det ene af de hidtidige flerbørnstilskud over 4 år.

Boligstøtte beregnes efter det faktiske indkomstgrundlag mv.

Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om at ændre reglerne for beregning af boligstøtte således, at den boligstøtteberettigede fremover får boligstøtte efter det faktiske indkomstgrundlag.

Parterne er enige om, at lejeres betaling for teletjenester (bolignet, bredbånd mv.) udskilles fra huslejen, hvorved der ikke kan opnås boligstøtte til dæk­­ning af disse udgifter.

Pensionister har som de eneste ret til boligstøtte til ejer- og andelsboliger i form af mulighed for optagelse af boligstøttelån på meget favorable vilkår, idet lånene alene forrentes med halvdelen af diskontoen. Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om, at særrenten for denne gruppe justeres, så fremtidige boligstøttelån efter 1. januar 2004 forrentes med diskontoen. Der vil stadig være tale om favorable lånevilkår for pensionister, idet renten forsat vil være gunstigere end selv de billigste alternativer på det private lånemarked.

12. Øget indsats for de ældre

Supplerende pensionsydelse til økonomisk vanskeligt stillede pensionister

Regeringen og Dansk Folkeparti har drøftet de ældres økonomiske situation på baggrund af det i FL03 aftalte analysearbejde om de Ældres Økonomiske vilkår.

Parterne er enige om, at der fremover udbetales en skattepligtig supplerende pensionsydelse på 5.100 kr. årligt til folkepensionister, der ikke har indkomster udover den sociale pensions grundbeløb og pensionstillæg.

Parterne er enige om inden udgangen af juni 2006 at tage den supplerende pensionsydelse og reglerne for denne op til overvejelse, bl.a. i lyset af Velfærdskommissionens til den tid afsluttede arbejde.

Ydelsen aftrappes med 100 pct. af indkomstgrundlaget udover den sociale pension. For folkepensionister, der er gift eller samlevende med en anden folkepensionist, aftrappes ydelsen dog med 50 pct. af parrets samlede indkomstgrundlag udover den sociale pension. Der gives et bundfradrag i opgørelsen af indkomstgrundlaget på 1.500 kr. pr. familie. Bundfradraget sikrer, at beskedne supplerende indtægter ikke medfører aftrapning af ydelsen.

Den supplerende pensionsydelse er en del af de samlede skattepligtige pensionsydelser og indgår dermed, i lighed med grundbeløbet og pensionstillægget, i indkomstgrundlaget for boligydelse mv.

Ydelsen udbetales ikke til folkepensionister, hvis likvide formue (inkl. en eventuel samlever eller ægtefælles formue) overstiger 54.600 kr., svarende til de gældende regler om helbredstillæg.

Der er en bagatelgrænse for udbetaling af den supplerende pensionsydelse på 200 kr. pr. person. Ydelsen og formuegrænsen for denne reguleres årligt med satsreguleringsprocenten.

Ydelsen skønnes at medføre en offentlig merudgift i 2004 på ca. 430 mio.kr.

Influenza-vaccination

Den eksisterende ordning vedrørende gratis influenzavaccination for alle over 65 år videreføres. Såfremt det viser sig, at den samlede bevilling, som er til rådighed for influenzavaccination i 2003 og 2004, ikke er tilstrækkelig, tager parterne spørgsmålet om finansieringen af merudgifterne op til drøftelse.

13. Hospice

Forligspartierne vil for yderligere at fremme og styrke indsatsen for behandling af alvorligt syge og døende på hospicer og via udgående hospiceteams afsætte en pulje på 20 mio.kr. i 2004, som udmøntes efter aftale mellem aftaleparterne.

Puljen kan også anvendes til fremme af samarbejdet mellem hospiceteams, hjemmesygeplejen og de praktiserende læger samt i en periode som driftstilskud til den forøgede hospicekapacitet – blandt andet med det formål at udbrede det frie valg.

I forbindelse med aftalerne om finansloven for 2003 afsatte regeringen og Dansk Folkeparti en pulje på 20 mio.kr. til oprettelse af hospicer. Parterne er enige om, at evt. uforbrugte midler overføres til 2004.

14. Bedre sundhed

Ventetider på sygehusbehandling

Siden regeringsskiftet er antallet af behandlinger på sygehusene steget betragteligt, og ventetiden er faldet markant. Alene siden sommeren 2002 er antallet af opererede personer steget med over 40.000. Fokuseres der på 18 udvalgte operationstyper, hvor ventetid betyder særligt tab af livskvalitet, er ventetiden faldet med 5 uger svarende til 20 pct.

Med henblik på en yderligere indsats blev der i forbindelse med aftalen om amternes økonomi i 2004 tilført 1,1 mia.kr. ekstra til en styrkelse af den amtslige del af sundhedsområdet. Heraf er 650 mio.kr. reserveret til sygehusene i form af et generelt niveauløft på 500 mio.kr., som blandt andet skal dække merudgifter til kræftmedicin, samt en forhøjelse af den statslige pulje til meraktivitet med ca. 150 mio.kr.

Høreprøver for nyfødte

Screening af nyfødte for høretab vil gøre det muligt at diagnosticere medfødt permanent høretab, så behandling kan indledes tidligt. Der afsættes 15 mio.kr. årligt i to år til gennemførelse af et forsøg i hele landet med tilbud om screening af alle nyfødte for hørenedsættelse. Forsøget evalueres ved periodens udløb.

Alternativ behandling og medicin

Med henblik på at styrke forskningen i alternativ behandling og medicin afsættes 10 mio.kr. i 2004 til Videns- og Forskningscentret for Alternativ Behandling. Uforbrugte midler kan overføres. Indsatsen evalueres ved tilskuddets udløb.

15. Svage grupper

Satspuljeforlig

Der er indgået forlig mellem satspuljepartierne, herunder regeringspartierne og Dansk Folkeparti, om udmøntningen af satspuljen for 2004. Udmøntningen indebærer bl.a., at der afsættes:

• En samlet ramme på i alt 546 mio.kr. over tre år inklusiv en overførsel på 96 mio.kr. fra to eksisterende puljer til forbedring og nybygning af handicapboliger mv.
  
  
• Mellem 95 og 130 mio.kr. hvert år i perioden 2004-2007 til udsatte grupper og handicappede, ligesom puljen til socialt udsatte videreføres med 147,0 mio.kr. årligt fra 2006 og frem.
  
  
• Mellem 60 og 80 mio.kr. årligt i perioden 2004-2007 til gennemførelsen af en styrket indsats for udsatte børn og unge med henblik på at bryde den negative social arv.
  
  
• 55 mio.kr. i 2004 og 30 mio.kr. årligt i perioden 2005-2007 til en intensiveret indsats i kampen mod narkotikamisbrug i bl.a. fængslerne samt, at der afsættes midler til finansiering af merudgifter i forbindelse med behandlingsgarantien for narkomaner.
  
  
• 64 mio.kr. over fire år til initiativer for ældre og seniorer.
  
  
• 188 mio.kr. over fire år til andre prioriterede initiativer.

Med aftalen vil der ske en række konkrete forbedringer for udsatte grupper og handicappede, herunder forlængelse af forsøget med ’skæve huse til skæve eksistenser’, udvidelse af ledsageordningen for handicappede samt videreførelse af tolkebistand for døve.

Satspuljepartierne har som målsætning på længere sigt at indføre en behandlingsgaranti for alkoholikere samt at udvide behandlingsgarantien for narkomaner til at omfatte indsatte i fængslerne.

16. En bedre og tryggere opvækst for alle

Forældreansvar

Parterne er enige om at gennemføre initiativer, der effektivt styrker forældreansvaret. Formålet er at sikre, at forældrene tager ansvar for deres børns adfærd og velfærd. Der vil på baggrund af såkaldte forældreprogrammer blive udarbejdet forslag til initiativer. Forældreprogrammer kan bl.a. indebære, at forældre kan pålægges at modtage rådgivning og undervisning, hvis børnene begår kriminalitet eller ikke møder i skolen mv. I visse tilfælde kan forældrene pålægges sanktioner, f.eks. hvis forældrene ikke overholder de aftaler, de har indgået med kommunen.

Der afsættes et rammebeløb hertil fra reserven til svage grupper på 10 mio.kr. i 2004 og 2005 og 15 mio.kr. i 2006.

Læreplaner i dagtilbud

Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om at indføre læreplaner i alle dagtilbud. Formålet er at sikre, at børn bliver godt rustet både socialt og sprogligt, herunder børn fra udsatte miljøer, samt at give børn en mere harmonisk overgang fra børnehave til børnehaveklasse og skolen. Læreplanerne udarbejdes i det konkrete dagtilbud. Der vil blive udviklet læringsguider til brug for dagtilbuddenes arbejde med læreplanerne.

Der afsættes en ramme på 25 mio.kr. årligt i 2004 og 2005, 20 mio.kr. i 2006 og 5,5 mio.kr. i årene derefter. Udgifterne skal forhandles med de kommunale parter.

17. Undervisning

IT i folkeskolen

Parterne er enige om at udmønte reserven til styrket integration af IT i folkeskolen, således at den afsatte reserve på i alt 495 mio.kr. fordeles med 75 mio.kr. i 2004, 120 mio.kr. i 2005 og 150 mio.kr. i hvert af årene 2006 og 2007.

Midlerne anvendes til tilskud til indkøb af computere til 3. klassetrin samt øget faglig brug af IT på alle klassetrin, herunder i specialundervisningen, efteruddannelse af lærerne og udvikling af nye organisations- og undervisningsformer.

Bedre uddannelse

Regeringen og Dansk Folkeparti har indgået en étårig aftale om udmøntning af omstillingsreserven på undervisningsområdet på i alt 150 mio.kr. i 2004 med henblik på at sikre bedre uddannelser.

Videncentre

Regeringen og Dansk Folkeparti har indgået aftale om at udmønte 42 mio.kr. i 2004 stigende til 46 mio.kr. i 2007 til styrkelse af de regionale uddannelsesinstitutioners videncenterfunktion.

Tillægsstipendium til studerende med handicap

Regeringen og de øvrige partier bag SU-forliget (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre) har indgået aftale om, at der fremover som en del af SU-systemet ydes et tillægsstipendium til studerende med handicap svarende til det laveste fribeløb.

Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Kristendemokraterne har efterfølgende tilsluttet sig aftalen.

Handicappedes aftenskoleundervisning

For at give aftenskolerne mulighed for at sænke niveauet for handicappedes deltagerbetaling genindføres det tidligere maksimum for tilskud til deltagere med handicap på 8/9 af udgifterne til aflønning af ledere og lærere i forbindelse med denne undervisning. Ændringen gennemføres permanent.

Udgifterne på 15 mio.kr. årligt finansieres i perioden 2004 til 2006 af puljen til svage grupper og i 2007 af omprioriteringsreserven på Undervisningsministeriets område.

Kaospilotuddannelsen

Statstilskuddet til kaospilotuddannelsen afvikles i takt med, at de studerende færdiggør deres uddannelse.

18. Kulturområdet

Regeringen og Dansk Folkeparti har indgået en aftale om en styrket og langsigtet indsats for kulturbevaringsområdet bl.a. ved etablering af moderne og tidssvarende magasiner samt en øget satsning på bevaringen af den fysiske ogelektroniske kulturarv.

Rigsarkivet, Landsarkivet for Sjælland og Det Kongelige Biblioteks magasinproblemer løses ved etablering af magasiner på Kalvebod Brygge i København. Derudover etableres et fællesmagasin i Århus for Erhvervsarkivet og Statsbiblioteket i Århus og midlertidige magasinløsninger for landsarkiverne i Aabenraa og Viborg.

Som led i aftalen er regeringen og Dansk Folkeparti endvidere enige om at styrke vedligeholdelsen af bygningsmassen i Den Gamle By samt om en opprioritering af udbuddet af opera, ballet og teater uden for hovedstaden.

Dansk Folkeparti noterer sig, at regeringen sammen med Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne har indgået en flerårsaftale om Det Kgl. Teater, herunder en aftale om Det Storkøbenhavnske Teaterfællesskab.

Nordatlantens Brygge

Parterne er enige om, at der afsættes 0,5 mio.kr. årligt som et tilskud til den selvstændige kulturformidlende institution Nordatlantens Brygge, der udgør en ramme for aktiviteter inden for samfundsforhold, kultur, forskning og uddannelse samt repræsentation i et samarbejde mellem Grønland, Island, Færøerne og Danmark. Det er en forudsætning for udmøntningen af tilskuddet, at Nordatlantens Brygge til kulturformidlende aktiviteter modtager tilsvarende støtte fra henholdsvis Island, Færøerne og Grønland af mindst samme størrelsesorden.

19. En mere rimelig og effektiv offentlig sektor

Skattefritagelse for findeløn

Efter de gældende regler er findeløn fuldt skattepligtig, mens 85 pct. af dusører og belønninger, der overstiger et bundfradrag på 12.300 kr., indgår i den skattepligtige indkomst.

Parterne finder det ikke rimeligt, at findeløn samt dusører og belønninger i forbindelse med redning af menneskeliv og opklaring af forbrydelser er skattepligtige.

Derfor skattefritages findeløn samt dusører og belønninger med virkning fra indkomståret 2003. Der foretages endvidere justeringer af lovgivningen, som bl.a. tydeliggør skattefriheden for indsamlede midler til personer, som f.eks. har været udsat for en ulykke eller er kommet alvorligt til skade.

Aftale om Øresundsbeskatning

Regeringen har indgået aftale med den svenske regering om udveksling af provenu vedrørende grænsegængere mellem Danmark og Sverige. Samtidig fjernes en række skattemæssige barrierer for integrationen i Øresundsregionen.

De væsentligste elementer i aftalen er, at:

• Begge lande udveksler den gennemsnitlige primærkommuneskat opkrævet fra grænsegængerne fra og med 2004.
  
  
• Det sikres, at beskatningsretten til hele lønindkomsten tilkommer arbejdsgiverlandet, selvom visse dele af arbejdet udføres som eksempelvis hjemmearbejde eller tjenesterejser i bopælslandet. Det forhindrer, at skatteydere kan komme skattemæssigt i klemme på grund af f.eks. tjenesterejser i bopælslandet.
  
  
• Begge lande indfører fradrag for grænsegængeres pensionsindbetalinger til institutter i bopælslandet. Begge lande forpligter sig gensidigt til at give fradrag for broafgiften på Øresund.

Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om at stemme for lovforslaget, som udmønter aftalen.

Opsparingsordning for sportsfolk

Der etableres med virkning fra indkomståret 2004 en opsparingsordning for professionelle sportsudøvere. Opsparingsordningen etableres som en ratepension, hvor indbetalinger ikke er personskattepligtige. Til forskel fra en almindelig ratepension kan op til 1,5 mio.kr. (2003-niveau) af de opsparede midler frigives til almindelig indkomstskat inden det fyldte 60. år i forbindelse med efterfølgende uddannelse eller etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed.

Forenkling af ankeinstanser

Med henblik på at opnå en effektivisering og bedre ressourceanvendelse i sekretariatsbetjeningen af Den Sociale Ankestyrelse, Arbejdsmarkedets Ankenævn og Arbejdsmiljøklagenævnet er regeringen og Dansk Folkeparti enige om, at sekretariaterne for de tre ankeinstanser samles i Den Sociale Ankestyrelse. Regeringen fremsætter lovforslag herom.

Forenklet inkassoproces

I dag skal man igennem to behandlinger ved retten i sager om krav på penge, selvom der ikke er uenighed om beløbet. Det koster tid og penge både for kreditorerne, skyldnerne og domstolene.

Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om at forenkle inkassoprocessen. Regeringen vil på den baggrund fremsætte lovforslag med virkning fra medio 2004.

NemKonto

Den offentlige betalingsforvaltning skal gøres nemmere for virksomheder, borgere og det offentlige. Regeringen og Dansk Folkeparti er derfor enige om at gennemføre forslaget om NemKonto. Endvidere skal offentlig betalingsforvaltning ske elektronisk.

Merudgifter til nye systemer forventes stort set opvejet af tilsvarende mindreudgifter i 2004. Der kan opnås en forbedring af statsfinanserne fra 2005 og med stigende profil i efterfølgende år. Så længe de nye systemer ikke er etableret, er skønnet for deres bidrag til effektivisering behæftet med en vis usikkerhed.

20. Øvrige områder

Dyrenes Beskyttelse

Indsatsen for at hjælpe sårede og syge, herreløse og vilde dyr, der for ek­sempel er blevet påkørt i trafikken, skal fastholdes. Regeringen og Dansk Folkeparti er derfor enige om at videreføre statens tilskud til Dyrenes Be­skyttelse på 5 mio.kr. Tilskuddet anvendes især til at transportere, be­handle og pleje syge eller tilskadekomne, herreløse og vilde dyr.

DMI/Grønland

Med henblik på at muliggøre, at små skibe i Grønland fortsat kan modtage varsler om isforekomster via kortbølgeradio, opretholdes denne service blandt DMIs aktiviteter i Grønland i 2004.

Udviklingsbistand

I forbindelse med finanslovaftalen for 2004 standses det statslige tilskud til Ulandssekretariatets NGO-bistand. Der frigøres hermed 44 mio.kr. årligt til de i denne aftale prioriterede områder, idet dog allerede afgivne, juridisk bindende tilsagn overfor tredjepart skal respekteres.

21. Finansiering

Øget udbytte fra DONG

Der er enighed om, at regeringen søger udbyttepolitikken i DONG A/S ændret, således at retningslinien for selskabets udbytte fra og med regnskabsåret 2003 øges fra en udbytteandel på 30 pct. til en udbytteandel på 40 pct. af årets overskud efter skat. Det forventede merprovenu i 2004 vurderes at udgøre 150 mio.kr.

Scandlines AG

Regeringen har sammen med den anden aktionær Deutsche Bahn besluttet at fastsætte en udbyttepolitik i Scandlines AG, således at selskabet skal yde et årligt udbytte til ejerne.

Det udestår at fastsætte en endelig udbyttepolitik for selskabet, men ejerne har foreløbigt bestemt sig for et udbytte på mindst 40 mio.kr. årligt til hver af ejerne.

Overførsel fra FerieKonto

Der overføres op til 100 mio.kr. af renteafkastet fra FerieKonto til staten i 2004 for at undgå fortsat formueopbygning i Arbejdsmarkedets Feriefond. Overførslen sikrer, at renteafkastet fra FerieKonto kommer alle lønmodtagere til gode.

Der er enighed mellem parterne om, at der i forbindelse med ændringsforslagene overføres 350 mio.kr. i 2004 fra Hypotekbankens reserver til statskassen.

I forbindelse med aftalen nedskrives den generelle reserve til finansiering af uforudsete udgifter i løbet af 2004 til 125 mio.kr.

Endvidere nedskrives social- og sundhedspuljen til 570 mio.kr. årligt i perioden 2005 og frem ligesom den afsatte anlægsreserve i 2004 nulstilles.

22. Afsluttende bemærkninger

Parterne er enige om at stemme for regeringens finanslovforslag for 2004 samt regeringens ændringsforslag hertil ved 3. behandlingen i Folketinget. Endvidere støtter parterne kun i enighed udgiftskrævende ændringsforslag fra andre partier.

Parterne er enige om at stemme for den lovgivning, som udmønter aftalerne.