3. Trafik
Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne om:
Trafik
(5. november 2003)
Aftale om trafik
Der er mellem Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne indgået en samlet aftale på trafikområdet, der sikrer en balanceret udvikling på både vej- og baneområdet.
Den kollektive trafik får et markant løft, der indebærer udvidelser af togtrafikken og mærkbare forbedringer af jernbanenettets kvalitet.
Der gennemføres endvidere en række vejprojekter, som forbedrer kapaciteten på en række trafikalt belastede strækninger. Samtidig forbedres forbindelserne mellem og inden for landsdelene.
|
Trafikpakkens hovedpunkter |
Mia.kr. |
|
Bevillingsløft til udvidelse af togtrafikken og markant forbedring af jernbanenettet. |
9,2 |
|
Forbedringer af kapaciteten på jernbanen vest for København. |
0,8 |
|
Udbygning af S-togsnettet og bedre vilkår for godsbanetrafikken. |
0,3 |
|
Nye vejinvesteringer. |
3,4 |
Parterne vil udover investeringerne i vej- og baneområdet iværksætte en række analyser af yderligere jernbane- og vejprojekter med henblik på senere beslutning, hvormed der ikke alene tilsikres balance mellem vej- og baneområdet, men også regional balance i trafikinvesteringerne.
I den forbindelse udarbejdes der bl.a. beslutningsgrundlag for opgradering af jernbanestrækningen Næstved og Nykøbing F. (Sydbanen), modernisering af Nørreport Station, opgradering af jernbanestrækningen Hobro-Aalborg samt en række vejprojekter, bl.a. udvidelser af motorvejsnettet omkring Odense og trekantsområdet.
Endelig er parterne enige om, at forlænge forsøgsordningen med godsfærge til Bornholm frem til 1. oktober 2004, hvor rutestrukturen omlægges.
1. Investeringsplan
Parterne har indgået aftale om investeringer på trafikområdet for de kommende ti år.
Aftalen tager udgangspunkt i regeringens oplæg til investeringsplan (februar 2003) og de heri beskrevne rammer og forudsætninger for de statslige anlægsinvesteringer for perioden 2003-2012. Investeringsplanen baserer sig på en realvækst i de statslige trafikinvesteringer på 2 pct. årligt. Der er på nuværende tidspunkt besluttet og igangsat et betydeligt antal projekter på trafikområdet, hvilket begrænser råderummet til nye investeringer de nærmeste år. Med en forøget ramme til statslige investeringer er der imidlertid skabt grundlag for allerede nu at beslutte en række nye trafikinvesteringer, der kan igangsættes fra 2005 og frem, når der igen er råderum til nye projekter.
Parterne har i prioriteringen lagt vægt på følgende principper:
- De nye trafikinvesteringer skal skabe gode rammer for den fortsatte økonomiske vækst, bl.a. ved at afhjælpe trængselsproblemer samt ved at være samfundsøkonomisk fornuftige.
- Samtidig er sikret en geografisk fordeling af de statslige trafikinvesteringer, som understøtter forudsætningerne for en balanceret regional udvikling.
- Der skal være en god balance mellem investeringer i de kollektive og individuelle trafikformer, hvilket skal ses i sammenhæng med delaftalen vedrørende jernbaneområdet.
- Der kan ikke træffes endelig beslutning om projekter, hvortil der endnu ikke er udarbejdet et detaljeret beslutningsgrundlag. I sådanne tilfælde lægger aftalen alene op til, at der i første omgang udarbejdes et egentligt beslutningsgrundlag (typisk i form af en VVM-undersøgelse). En endelig beslutning om sådanne projekter vil afhænge af, om beslutningsgrundlaget underbygger, at der er tale om trafikalt og samfundsøkonomisk fornuftige projekter. Der reserveres råderum til gennemførelse af sådanne projekter inden for den samlede trafikramme.
- Der skal sikres råderum til nye beslutninger og prioriteringer i de kommende år.
Parterne er enige om at igangsætte følgende trafikprojekter, der i alt beløber sig til 4,5 mia.kr.:
|
Nye trafikinvesteringer |
Anlægsoverslag, mio.kr. 04-PL |
Forventet anlægsperiode |
|
Kapacitetsforbedringer vest for København |
800 |
2005-2009 |
|
Udbygning af S-togsnettet mellem Københavns Hovedbanegård og Dybbølsbro station |
153 |
2007-2009 |
|
Århus havnebane (statsligt bidrag) |
65 |
2005-2006 |
|
Overhalingsspor for godstog |
46 |
2005-2006 |
|
Forberedelse af nyt togkontrolsystem |
30 |
2008-2010 |
|
Motorvej mellem Herning og Vejle, anlæg af etape mellem Brande og Riis |
266 |
2004-2008 |
|
Motorvej mellem Århus og Herning, anlæg af etape mellem Bording og Funder |
628 |
2006-2012 |
|
Frederikssundsmotorvejen, 1. etape mellem Motorring 3 og Motorring 4 |
712 |
2006-2012 |
|
Udbygning af E 45 mellem Nørresundby og Bouet ved Limfjordstunnelen |
47 |
2005-2006 |
|
Udbygning af Kongevejen i Helsingør |
45 |
2005-2008 |
|
Motortrafikvej mellem Holbæk og Vig, 2. og 3. etape |
602 |
2009-2012 |
|
Motorvej mellem Søften og Skødstrup i Århus (statsligt bidrag) |
75 |
2005-2008 |
|
Udbygning af motorvej mellem Odense og Middelfart 1) |
1.000 |
2009-2012 |
|
I alt |
4.469 |
|
1) Der er afsat en 1 mia.kr. i investeringsplanens periode.
Aftalen vedrører gennemførelsen af de ovennævnte projekter inden for de fastsatte rammer. Hvis der senere træffes beslutning om at indstille projekterne, f.eks. på grund af fordyrelser eller tekniske vanskeligheder, ophører de aftalemæssige forpligtelser.
2. Pulje til sikkerhed og bedre kapacitetParterne er enige om at afsætte en særlig pulje på 1 mia.kr. over årene frem til 2012 for at sikre, at der løbende er mulighed for fleksibelt at tilpasse vej- og banenettet, så det kan udnyttes bedre og mere sikkert. Puljen vil også kunne anvendes til statslig medfinansiering af lokale og regionale projekter, hvor der er tale om væsentligt sammenfald af statslige og regionale interesser.
Der afsættes 50 mio.kr. årligt i perioden 2004-2007. Puljen udmøntes årligt mellem forligspartierne i forbindelse med finanslovforhandlingerne.
Det skal indgå i udmøntningen af anlægspuljen, at der reserveres 50 mio.kr. til forbedring af handicaptilgængeligheden i den kollektive trafik, herunder ved etablering af elevatorer på stationer.
Følgende er eksempler på projekter, der kan komme i betragtning i forbindelse med den årlige udmøntning af puljen: gennemførelse af Videbæk omfartsvej, anlæg af faunapassage ved Brande, 2. etape, ny bro over Hillerødmotorvejen (Vadstrupvej), Hedensted station, krydsombygning ved Vium, statsligt tilskud til niveaufri skæring af Grenåbanen samt den tidligere besluttede etablering af elevatorer på stationerne i Nykøbing, Middelfart og Støvring.
3. Beslutningsgrundlag for nye trafikinvesteringerParterne har indgået aftale om at iværksætte udarbejdelse af beslutningsgrundlag med henblik på en senere beslutning om igangsættelse af følgende projekter:
- Der gennemføres en strategianalyse af fremtidige kapacitetsforbedringer på jernbanestrækningen København-Ringsted, der skal klarlægge mulige løsninger (Nybygning København-Ringsted over Køge eller udbygning i eksisterende trace). Analysen udarbejdes 2004-2005.
- Ny linieføring af rute 15 ved Silkeborg, beslutningsgrundlag udarbejdes 2004-2005. Herefter vil en række linieføringer være undersøgt og der kan således træffes beslutning om den endelige linieføring.
- Beslutningsgrundlag vedrørende Frederikssundsvej udarbejdes 2004-2005. Herefter vil en række linieføringer være undersøgt og der kan således træffes beslutning om den endelige linieføring.
- Udbygning af Holbækmotorvejen mellem Roskilde og Fløng til 6 spor, beslutningsgrundlag udarbejdes 2003-2004.
- Udbygning af Helsingørmotorvejen mellem Øverød og Isterød til 6 spor, beslutningsgrundlag udarbejdes 2006-2008.
- Udbygning af E45 ved Vejle fjord mellem Herslev og Hornstrup til 6 spor, beslutningsgrundlag udarbejdes 2005-2007.
- Opgradering af jernbanen mellem Hobro og Aalborg til højere hastighed, beslutningsgrundlag udarbejdes 2006.
- Opgradering af Sydbanen mellem Næstved og Nykøbing Falster, beslutningsgrundlag udarbejdes 2006.
- Motorvej mellem Herning og Vejle, resterende delstrækninger: Brande omfartsvej, Brande-Ris, 2. etape, Ris-Ølholm og Ølholm-Vejle, beslutningsgrundlag udarbejdes løbende for de enkelte delstrækninger 2003-2008.
- Udbygning af Motorring 4 til 6 spor, beslutningsgrundlag udarbejdes 2005-2007.
- Modernisering af Nørreport station, beslutningsgrundlag udarbejdes 2005.
- Nye togradioer, beslutningsgrundlag udarbejdes 2006.
- Projekteringsarbejde, dobbeltspor Nordvestbanen (Lejre-Vipperød), udarbejdes 2005-2006.
- Udbygning af motorvejsstrækningen Odense SØ - Odense V fra 4 til 6 spor, beslutningsgrundlag udarbejdes 2009-2011.
- Udbygning af motorvejsstrækningen E20/E45 mellem Kolding og Fredericia, beslutningsgrundlag udarbejdes 2009-2011.
Undersøgelserne vil blive gennemført løbende inden for de næste 5 år og prioriteret ud fra en ressourcevurdering i Banestyrelsen, Trafikstyrelsen og Vejdirektoratet. Der afsættes 17 mio.kr. i 2004, 29 mio.kr. i 2005, 40,5 mio.kr. i 2006 samt 13 mio.kr. i 2007 til forundersøgelser og projekteringer. Disse beløb er eksklusiv forundersøgelser af kapacitetsforbedringerne, hvortil der afsættes 9 mio.kr. af de 800 mio.kr., jf. punkt 5.
Parterne står frit med henblik på efterfølgende beslutning om eventuel igangsætning af projekterne.
I forlængelse af beslutningen om igangsættelse af konkrete projekter og udarbejdelse af beslutningsgrundlag er der desuden indgået aftale om følgende:
4. Projektering af dobbeltspor på jernbanestrækningen Lejre-Vipperød
Det er besluttet at igangsætte projektering af dobbeltspor på jernbanestrækningen Lejre-Vipperød (Nordvestbanen). Parterne er enige om at træffe beslutning om eventuel realisering af dobbeltsporet ved udgangen af 2007.
5. Kapacitetsforbedringer vest for KøbenhavnDer iværksættes en række kapacitetsforbedrende tiltag på strækningen København-Ringsted inden for en ramme på 800 mio.kr., hvilket øger kapaciteten væsentligt svarende til yderligere 2 ekstra persontog svarende til en kapacitetsudvidelse på 14 pct. mellem København og Roskilde.
Der er endvidere afsat en reserve til landanlæg (opgradering og udvidelse af jernbanenettet) i forbindelse med en Femern bælt-forbindelse på 5 mia.kr. Heraf reserveres 800 mio.kr. til kapacitetsforbedringer på strækningen København-Ringsted, jf. tidligere aftale mellem regeringen, S og RV af 22. maj 2002.
Parterne er frit stillet i forbindelse med beslutning om en Femern bælt-forbindelse.
6. Pulje til medfinansiering af forundersøgelser af offentlig private partnerskabsmodeller for regionale trafikprojekter
I mange kommuner og amter er der ønske om at undersøge mulighederne for anvendelse af offentlig-private partnerskaber om infrastruktur. Med henblik på, at staten kan bidrage til undersøgelser af, om regionale og lokale trafikprojekter kan realiseres som offentlig-privat partnerskaber, afsættes en pulje på 25 mio.kr. fordelt med 10 mio.kr. i 2004 og 15 mio.kr. i 2005 til formålet. Midlerne afsættes af anlægspuljen, jf. pkt. 2.
Af puljen reserveres midler til statslig medfinansiering af blandt andet undersøgelse af en ny forbindelse over Roskilde Fjord ved Frederikssund, udredning vedrørende en letbane mellem Ishøj/Brøndby, Glostrup og Lyngby, en tunnel under Marselis Boulevard i Århus, samt omfartsveje ved Næstved mv.
Trafikudviklingen i/på Limfjordsforbindelserne følges med henblik på at overveje senere udbygning af kapaciteten.
Parterne har noteret sig, at regeringen i samarbejde med Københavns Havn og Københavns Kommune har igangsat et arbejde, der skal belyse en eventuel udbygning af en vejforbindelse mellem Nordhavnen og Lyngbyvej i København.
7. Vej- og Bromuseum
Parterne er enige om, at der etableres et Vej- og Bromuseum for at bevare og sikre de eksisterende samlinger på området for eftertiden, herunder samlingerne fra det tidligere Danmarks Vejmuseum. Ideen med museet er at formidle viden om veje og broers kulturhistoriske betydning.
Trafikministeriet vil nærmere undersøge mulighederne for lokalisering og indretning af museet. Der afsættes i alt 10 mio.kr. til anlæg af museet og 2 mio.kr. til den årlige drift. Mulighederne for private bidrag til etablering og drift af museet undersøges nærmere. Statens bidrag til såvel etablerings- som driftsudgifter afholdes inden for Trafikministeriets og Kulturministeriets rammer.
8. Ændringer af besluttede projekter m.v.
Siden fremlæggelsen af investeringsplanen er der konstateret fordyrelser og mulige projektændringer på to besluttede vejprojekter, nemlig udbygningen af Køge Bugt Motorvejen samt motorvejen mellem Odense og Svendborg.
For Køge Bugt Motorvejen gælder, at der i forbindelse med den netop offentliggjorte VVM-undersøgelse er udarbejdet et mere sikkert anlægsoverslag på i alt 334 mio.kr. (2003 priser). Det er en forhøjelse af anlægsoverslaget med 59 mio.kr. i forhold til den på FFL04 indbudgetterede totaludgift.
For motorvejen mellem Svendborg og Odense er det tilsvarende konstateret, at projektet bliver dyrere end forudsat. Fordyrelsen beløber sig til 157,5 mio.kr.
Parterne er opmærksomme på, at der regionalt overvejes forskellige muligheder for forbindelse mellem rute 26 og det jyske motorvejsnet.
2. Aftale vedrørende DSB og Banestyrelsen
Parterne er enige om fra 2005 og de kommende år at gennemføre en markant forbedring af den kollektive trafik ved en betydelig udvidelse af togbetjeningen og en markant styrkelse af vedligeholdelsen af banenettet i hele landet. Borgerne vil herved komme til at opleve en hyppigere og mere regelmæssig togdrift samt kortere rejsetider. Aftalen er uddybet i bilag 1.
Indkøb af togtrafik
Der indgås 10-årige forhandlede kontrakter med henholdsvis DSB og DSB S-tog a/s for perioden 2005-2014.
Kontrakten med DSB vil medføre et trafikeringsniveau i fjern- og regionaltrafikken, der ligger ca. 26 pct. højere end produktionen i 2003. Kontrakten med DSB S-tog a/s vil medføre et trafikeringsniveau, der ligger ca. 13 pct. højere end produktionen i 2003.
Såfremt det i kontraktperioden viser sig, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for dele af udvidelserne, vil det være nødvendigt at trække disse dele tilbage.
I perioden kan kontrakterne justeres ved indgåelse af tillægskontrakter inden for de i aftalen fastsatte økonomiske rammer. Der kan desuden ske delvis opsigelse af kontrakterne i perioden i forbindelse med udbud af togtrafik.
Udbud af togtrafikI perioden gennemføres udbud af mindst en tredjedel af DSB’s nuværende togkilometerproduktion ekskl. fjerntrafikken mellem landsdelene og S-togstrafikken. De præcise strækninger, der udbydes, fastlægges senere. Desuden genudbydes trafikken i Midt- og Vestjylland fra ultimo 2010.
I forbindelse med beslutning om de konkrete udbud vil erfaringerne fra udbuddet i Midt- og Vestjylland blive inddraget.
Fornyelse og vedligeholdelse af jernbaneinfrastrukturen
På Banestyrelsens område indgås en 2-årig aftale for 2005 og 2006 med 8-årige sigtelinier for perioden 2007-2014.
Aftalen indebærer følgende udvikling af jernbaneinfrastrukturen for passagertog i hele landet:
- Nettets trafikale ydeevne (kapacitet, hastighed og regularitet) fastholdes, hvilket er en udfordring henset til jernbanenettets alder.
- I perioden 2005-2009 iværksættes en særlig indsats for at forbedre Banestyrelsens påvirkning af togenes rettidighed. Herved skønnes antallet af forsinkelser forårsaget af Banestyrelsen at blive reduceret med 6.500 fjern- og regionaltog samt 3.600 S-tog i 2009.
- I perioden fra 2010 iværksættes en løbende genopretning af nettet. I perioden fra primo 2010 til ultimo 2014 medfører indsatsen, at gennemsnitsalderen af Banestyrelsens spor reduceres med 0,8 år til 29,7 år. Herved reduceres antallet af hastighedsbegrænsninger og driftsbegrænsninger i øvrigt i forhold til det nuværende aktivitetsniveau.
Med aftalen forhøjes Banestyrelsens bevillinger til drift, fornyelse og vedligeholdelse af jernbanenettet med 696 mio.kr. i 2005 og 704 mio.kr. i 2006 i forhold til FFL04. Samtidig lægges der i henhold til aftalen og sigtelinierne op til en forhøjelse af bevillingerne til drift, fornyelse og vedligehold af jernbaneinfrastrukturen med gennemsnitligt 920 mio.kr. årligt i perioden 2005-2014.
3. Forlængelse af godsfærge til Bornholm
Endvidere forlænges forsøgsordningen med godsfærge til Bornholm indtil sjællandsruten flytter til Køge den 1. oktober 2004 som led i forberedelserne til udbuddet. Godsfærgen forlænges for at sikre den ekstra kapacitet i højsæsonen, som godsfærgen giver. Forlængelsen koster 28 mio.kr. i 2004.
Aftalen finansieres ved:
- en reform af byfornyelsen, hvor der gennemføres en gennemgribende forenkling og modernisering af byfornyelsen, som reducerer den offentlige støtteindsats og forøger den private egenfinansiering. Reformen gennemføres med virkning fra 1. januar 2004.
- en målretning af hjemmeserviceordningen, hvorefter tilskuddet alene ydes til husstande med mindst én person over 65 år eller én førtidspensionist.
Bilag 1. Delaftale om jernbaneområdet
Fra 2005 og de kommende år lægges op til en markant forbedring af den kollektive trafik ved en betydelig udvidelse togbetjeningen og en markant styrkelse af vedligeholdelsen af banenettet i hele landet. Borgerne vil herved komme til at opleve en hyppigere og mere regelmæssig togdrift samt kortere rejsetider.
Indkøb af togtrafikDer indgås 10-årige forhandlede kontrakter med henholdsvis DSB og DSB S-tog a/s om trafik udført som offentlig service i perioden 2005-2014. Det forudsættes, at kontrakterne i perioden kan justeres ved indgåelse af tillægskontrakter inden for de i aftalen fastsatte økonomiske rammer. Det forudsættes desuden, at der kan ske delvis opsigelse af kontrakterne i perioden i forbindelse med udbud af togtrafik.
I forbindelse med de 10-årige kontrakter reduceres statens betalinger til DSB med gennemsnitligt 570 mio.kr. årligt i forhold til de hidtidige budgetforudsætninger for DSB. Dele af denne reduktion tilvejebringes via forventede, ekstraordinære udbyttebetalinger fra DSB. De økonomiske forudsætninger for de nye kontrakter med DSB er vist i tabel 1.
Tabel 1. Økonomiske forudsætninger for nye DSB-kontrakter
|
Mio.kr. 2004 PL |
2005 |
2006 |
2007 |
2008 |
2009 |
2010 |
2011 |
2012 |
2013 |
2014 |
Gns. |
|
FFL04 |
4.599 |
4.517 |
4.390 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Tillægskontrakt 1) |
72 |
70 |
71 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
FFL04 inkl. tillæg 2) |
4.671 |
4.587 |
4.461 |
4.312 |
4.312 |
4.312 |
4.312 |
4.312 |
4.312 |
4.312 |
4.390 |
|
Baneafgifter3) |
120 |
208 |
208 |
208 |
208 |
208 |
208 |
208 |
208 |
208 |
200 |
|
Hidtidig til DSB |
4.791 |
4.795 |
4.669 |
4.520 |
4.520 |
4.520 |
4.520 |
4.520 |
4.520 |
4.520 |
4.590 |
|
Ny kontrakt |
4.738 |
4.859 |
4.537 |
4.298 |
4.069 |
3.970 |
3.920 |
3.820 |
3.820 |
3.770 |
4.180 |
|
Kontraktbesparelse |
53 |
-64 |
132 |
222 |
451 |
550 |
600 |
700 |
700 |
750 |
409 |
|
Ekstra udbytte |
397 |
514 |
318 |
278 |
99 |
|
|
|
|
|
161 |
|
Samlet besparelse |
450 |
450 |
450 |
500 |
500 |
500 |
600 |
750 |
750 |
750 |
570 |
1) Trafikministeriet og DSB forventer at indgå aftale om en ny tillægskontrakt med DSB i efteråret 2003, som vil blive forelagt Folketingets Finansudvalg ved aktstykke, jf. FFL04. Der vil være tale om regulering af tidligere besluttede forhold, herunder momsregulering mv.
2) fremskrivning for 2008-2014
3) DSB kompenseres i øjeblikket for ekstra udgift til baneafgifter når DSB udvider trafikken og som tilsvarende er en ren nettomerindtægt i Banestyrelsen. Baneafgiftssystemet forudsættes lagt om fra 2004 for at forenkle dette kompensationssystem. Overgangen til det nye system vil i sig selv medføre en anden kompensering, som vil påvirke kontraktbetalingen til DSB, men også denne regulering vil være neutral for statskassen.
Kontrakten med DSB vil medføre et trafikeringsniveau i fjern- og regionaltrafikken, der ligger ca. 26 pct. højere end produktionen i 2003. Udvidelserne fordeles jævnt over nettet uden for myldretidsperioderne, idet lokaltoget mellem Roskilde og Kastrup dog indstilles. Kontrakten med DSB S-tog a/s vil medføre et trafikeringsniveau, der ligger ca. 13 pct. højere end produktionen i 2003. Udvidelsen rettes primært mod hurtige S-tog på strækningen mellem København og Høje Taastrup.
Trafikudvidelserne i fjerntrafikken fordeler sig med ca. 10 pct. flere togkilometer i dag- og myldretidstimer og ca. 16 pct. på mere trafiksvage tidspunkter i aftentimer, tidlige morgentimer og i weekender.
DSB vurderer, at udvidelsen med de 16 pct. kan ske uden nettomerudgifter for statskassen eller DSB selv. Med disse udvidelser er der tale om et markedsmæssigt sats fra DSB’s side. Såfremt det i kontraktperioden viser sig, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for udvidelserne på de trafiksvage tidspunkter, vil det være nødvendigt at trække denne del af udvidelserne tilbage.
I perioden gennemføres udbud af mindst en tredjedel af DSB’s nuværende togkilometerproduktion ekskl. fjerntrafikken mellem landsdelene og S-togstrafikken. De præcise strækninger, der udbydes, fastlægges senere. Desuden genudbydes trafikken i Midt- og Vestjylland fra ultimo 2010.
Fornyelse og vedligeholdelse af jernbaneinfrastrukturenPå Banestyrelsens område indgås en 2-årig aftale for 2005 og 2006 med 8-årige sigtelinier for perioden 2007-2014.
Banestyrelsens aktivitetsniveau udvides i henhold til aftalen og sigtelinierne fra gennemsnitligt 2,1 mia. kr. årligt i perioden 2000-2004 til gennemsnitligt 2,7 mia. kr. årligt i perioden 2005-2009 og gennemsnitligt 3,1 mia. kr. årligt i perioden 2010-2014. Dele af aktivitetsudvidelsen finansieres ved effektiviseringer i Banestyrelsen. Effektiviseringerne medfører en gradvis billiggørelse, så Banestyrelsen kan gennemføre de ønskede aktiviteter med et bevillingsniveau, der løbende gennem aftaleperioden kan reduceres i forhold til aktivitetsniveauet.
Banestyrelsens bevillinger til drift, fornyelse og vedligeholdelse af jernbanenettet forhøjes i henhold til aftalen med 696 mio.kr. i 2005 og 704 mio.kr. i 2006 i forhold til FFL04. Samtidig lægges der i henhold til aftalen og sigtelinierne op til en forhøjelse af bevillingerne til drift, fornyelse og vedligehold af jernbaneinfrastrukturen med gennemsnitligt 920 mio.kr. årligt i perioden 2005-2014.
De bevillingsmæssige rammer for Banestyrelsen i perioden efter 2007 forhandles i 2005. Forhandlingen sker inden for rammerne af de nuværende sigtelinier. Banestyrelsen kan dog planlægge den fremtidige fornyelses- og vedligeholdelsesindsats på baggrund af et bevillingsniveau til drift, fornyelse og vedligehold af jernbaneinfrastrukturen i sigtelinierne på gennemsnitligt godt 2,4 mia. kr. årligt i perioden 2005-2014.
Aftalens forudsætninger om Banestyrelsens aktivitet og økonomi er vist i tabel 2.
Tabel 2. Banestyrelsens aktivitet og økonomi
|
|
|
|
|
|
2005-2009 |
2010-2014 |
2005-2014 | ||||
Grå skrift: Sigtelinier 2007-2014.
Forud for forhandlingen af rammerne fra 2007 og frem gennemføres en styrkelse af Banestyrelsens ledelsesstrukturer.
Aftalen indebærer følgende udvikling af jernbaneinfrastrukturen for passagertog i hele landet:
- Nettets trafikale ydeevne (kapacitet, hastighed og regularitet) fastholdes, hvilket er en udfordring henset til jernbanenettets alder.
- I perioden 2005-2009 iværksættes en særlig indsats for at forbedre Banestyrelsens påvirkning af togenes rettidighed. Herved skønnes antallet af forsinkelser forårsaget af Banestyrelsen at blive reduceret med 6.500 fjern- og regionaltog samt 3.600 S-tog i 2009.
- I perioden fra 2010 iværksættes en løbende genopretning af nettet. I perioden fra primo 2010 til ultimo 2014 medfører indsatsen, at gennemsnitsalderen af Banestyrelsens spor reduceres med 0,8 år til 29,7 år. Herved reduceres antallet af hastighedsbegrænsninger og driftsbegrænsninger i øvrigt i forhold til det nuværende aktivitetsniveau.