4. Det Kongelige Teater og Det Storkøbenhavnske Teaterfællesskab (DST)

4. Det Kongelige Teater og Det Storkøbenhavnske Teaterfællesskab (DST)

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Enhedslisten og Kristendemokraterne om:

Det Kongelige Teater og Det Storkøbenhavnske Teaterfællesskab (DST)

(4. november 2003)

Aftale om Det Kongelige Teater og Det Storkøbenhavnske Teaterfællesskab (DST)

1. Ny flerårsaftale for Det Kongelige Teater

Parterne er enige om en ny flerårsaftale for Det Kongelige Teater. Flerårs­aftalen indebærer et samlet bevillingsløft på 148 mio.kr. i aftaleperioden 2004 til 2007, herunder 12 mio.kr. i årlig aftalebevilling samt samlet 48,4 mio.kr. som følge af fremrykningen af overdragelsen af operahuset fra A.P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond til staten. Med aftalen er der opnået enighed om en række resultatkrav til Det Kongelige Teater. Aftalen er optrykt som bilag 1.

2. Det Storkøbenhavnske Teaterfællesskab

Med henblik på en styrkelse af teatret i hovedstadsområdet er parterne enige om at tilføre DST-teatrene en merbevilling på 6 mio.kr. årligt i 2004, 2005, 2006 og 2007.

Midlerne skal sikre, at DST-teatrene også i fremtiden kan yde et værdigt kunstnerisk modspil til Det Kongelige Teater.

Midlerne skal blandt andet sikre:

• At der på teatrene i DST findes åbne scener
• At DSTs udbud også omfatter børneteater
• At udbuddet af moderne dans styrkes i DST

Aftaleparterne er enige om:

At åbne scener på DST-teatrene skal skabe rum for nytænkning og større spredning i teater udbuddet i hovedstadsområdet og skal gøre det muligt for mindre etablerede grupper og unge talenter uden faste spillesteder at opføre forestillinger.

Parterne er endvidere enige om:

At der skal ske en styrkelse af børneteaterområdet, herunder muligheden for et nationalt børneteaterensemble til gavn for det samlede teaterliv og ikke mindst publikum.

Endelig er parterne enige om:

At den moderne dans skal have mulighed for at udvikle og konsolidere sig, hvilket bl.a. kan ske gennem krav om mere dans på de københavnske scener.

3. Finansiering

Aftaleparterne er enige om, at aftalen om Det Kongelige Teater finansieres ved at justere forsikringsordningen for mindre virksomheder.

Mindre private arbejdsgivere har via den statslige forsikringsordning mulighed for at forsikre sig mod udgifter til sygedagpenge i de første to uger af medarbejderes sygdom. Ordningen er en fornuftig løsning for de mindre virksomheder. Dækningen fra første sygedag nedsætter imidlertid incitamentet til at begrænse sygefraværet. Forsikrede virksomheder har således generelt højere fravær pr. ansat end ikke-forsikrede.

Parterne er på den baggrund enige om, at den første sygedag fremover ikke skal omfattes af den statslige forsikringsordning for mindre virksomheder. 

Bilag 1.

1. En ny epoke

Det Kongelige Teater er Gamle Scene og teatrets bygninger omkring Kongens Nytorv. Det Kongelige Teater er fra 2005 ligeledes det nye operahus på Dokøen i Københavns inderhavn og fra 2007/2008 det nye skuespilhus på Kvæsthusbroen ligeledes i inderhavnen.

Geografisk spredt, men én samlet institution, der rummer de fire kunstarter: Skuespil, opera, ballet og koncert. Nationalscenens særlige identitet skabt af generationer af kunstnere i teatrets fire ensembler.

Det Kongelige Teater kan fra 2008 give landets publikum og teaterkunstnere den helt unikke mulighed at opleve hver eneste forestilling på netop den af teatrets scener, der er mest velegnet og giver optimale muligheder for hver eneste forestilling.

Med et kommende nyt operahus og et kommende nyt skuespilhus står Det Kongelige Teater i dag ved indgangen til en helt ny epoke i nationalscenens over 250-årige historie.

Det Kongelige Teater har som kulturinstitution til opgave at bevare, fortolke, forny og udvide den danske kulturarv. Teatret skal leve med sin tid, men samtidig være sig bevidst, at det har et ansvar overfor kulturarven og er en vigtig del af vores historie og kulturelle bevidsthed. Det er en markant kulturpolitisk udfordring og opgave for nationalscenen på ypperste vis at forene fortid og fremtid i teatrets nye rammer.

Det Kongelige Teater spiller og skal spille en afgørende rolle i udviklingen og synliggørelsen af dansk kultur.

2. Aftaleparter og -forudsætninger

Det Kongelige Teater overtager som nævnt i aftaleperioden Danmarks nye operahus som en gave fra A.P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond til almene Formaal (A.P. Møller Fonden). Et enigt Folketing har tilsluttet sig modtagelsen af denne gave, jf. Akt 31 af 1/11-00.

Byggeriet af det nye skuespilhus til Det Kongelige Teater igangsættes i 2004 i overensstemmelse med den aftale, der er indgået mellem Det Konservative Folkeparti, Venstre, Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Enhedslisten, jf. Akt 208 af 30/5-01. Det nye skuespilhus forventes at blive taget i brug medio 2008.

Denne aftale om Det Kongelige Teater indeholder alene aktivitets- og kvalitetskrav, der kan opfyldes indenfor de bygningsmæssige og økonomiske rammer, der er givet i denne aftale for perioden 2004-2007.

Der indgås efterfølgende en aftale mellem Kulturministeriet og Det Kongelige Teater om en periodisering af denne aftales krav og mål og om teatrets afrapportering af målopfyldelsen.

3. Hele Danmarks nationalscene

Med nye og større fysiske rammer kan og skal Det Kongelige Teater favne bredt.

Den nye scenekapacitet i operahuset og de nye, tidssvarende rammer og faciliteter i både operahuset og skuespilhuset vil give Det Kongelige Teater mulighed for

• yderligere at øge det kunstneriske niveau for alle fire kunstarter
• et bredere repertoire
• flere forestillinger
• en høj grad af fleksibilitet med hensyn til både repertoire og spilletidspunkter
• en forøgelse af antal tilskuere – både til teatrets ordinære forestillinger og til særlige forestillinger for børn og unge.

Målet er en forøgelse af Det Kongelige Teaters tilskuerantal i 2007 med 130.000 - 150.000 set i forhold til antal tilskuere i 2002, der var på 445.000. En forøgelse på mellem 29 og 34 pct.

Antal forestillinger skal i 2007 være øget med ca. 165 set i forhold til 2002, hvor antal forestillinger var 734. En stigning på 22 pct.

Børn og unge

Nationalscenen skal åbne sig for nye publikumsgrupper og i kontakt med en større del af den danske befolkning end i dag - først og fremmest børn og unge.

Gamle Scene skal være stedet, hvor teateroplevelsen på Det Kongelige Teater starter, og børn møder nationalscenen. Det Kongelige Teater skal inspirere og præsentere børn og unge for den levende kunsts muligheder og den danske kulturarv inden for alle teatrets fire kunstarter - med specielt fokus på opera og ballet.

Teatret skal tilbyde deciderede børneforestillinger og familieforestillinger på spilletidspunkter tilpasset netop disse grupper, f.eks. eftermiddags- og weekendforestillinger, ligesom nationalscenen skal se på mulighederne for samarbejde med skoler, børnehaver, institutioner m.v.

Målsætningen i aftaleperioden er ca. 80 børne- og familieforestillinger  pr. år.

Måle sig med det ypperste i Europa

Det Kongelige Teater skal have en tydelig og høj profil med udgangspunkt i den danske kulturarv og den danske kulturelle egenart.

Teatrets fire kunstarter skal profilere sig på et niveau, der kan måle sig med det bedste i Europa. Hver kunstart skal udvikle, skabe og opføre den fornemmeste kunst og på ypperste vis forene fortid og fremtid i Det Kongelige Teaters nye rammer.

De nye fysiske rammer og tekniske muligheder vil give nationalscenen en unik mulighed for at tiltrække de bedste både nationale og internationale scenekunstnere, instruktører, scenografer, sceneteknikere, kostume- og dekorationshåndværkere mv., der i samspil med teatrets ensembler og dansk tradition skal udfordre, udvikle og løfte teatret kunstnerisk kvalitet og ambitioner.

Det bliver i aftaleperioden en markant personalemæssig udfordring for Det Kongelige Teater at tiltrække, fastholde og udfolde det kunstneriske og tekniske potentiale, der skal sikre og skabe nationalscenens kunstnerisk kvalitet og kunstneriske resultater med markante præstationer indenfor alle fagområder.

Teatret skal i løbet af aftalens første år videreudvikle og ibrugtage instrumenter til løbende måling af kvaliteten af teatrets samlede virksomheden. Resultatet af teatrets selvevalueringer fremlægges i aftaleperioden for aftalepartierne.

De klassiske traditioner

På nationalscenen skal vi være i levende kontakt med forgangne tider, skikke og kunstneriske udtryk såvel som den nutidige scenekunst og nye udtryksformer.

Som nationalscenen har Det Kongelige Teater en kunstnerisk forpligtigelse overfor historien og de store klassiske værker indenfor skuespil, opera og ballet.

Skuespillet har en særlig opgave i forhold til de store klassiske fortællinger, balletten en særlig forpligtigelse overfor Bournonville-traditionen og operaen et særligt ansvar overfor operatraditionen og en dansk identitet og særpræg.

Den Kongelige Ballet er en af verdens ældste balletkompagnier og er uløselig forbundet med navnet August Bournonville. Grundlæggeren af den danske ballettradition, som i dag er verdens ældst bevarede. Bournonvilles værker har været danset i Danmark i ubrudt tradition siden 1800-tallet.

2005 er 200-året for August Bournonvilles fødsel og den tredje Bournonville Festival i København. For Den Kongelige Ballet bliver det en særlig opgave i aftaleperioden på behørig vis at markere og synliggøre ballettens unikke kulturarv og levende, nutidige tradition som en både kunstnerisk og økonomisk satsning.

Nyt operahus

Aldrig før har Danmark haft et hus først og fremmest beregnet til opera. Det Kongelige Teaters nye operahuset vil betyde et betydeligt kvalitetsløft for ikke kun Den Kongelige Opera, men også Den Kongelige Ballet.

Det Kongelige Teaters Gamle Scene vil fortsat være stedet for operaens og ballettens klassiske repertoire (som barokkens operaer, Mozarts operaer, Bournonvilles balletter, ballettens neo-klassiske og moderne repertoire, børneballetter og børneoperaer).

I det nye operahus med dets tekniske faciliteter og kapacitet, store scene og orkestergrav skal opføres de store operaer og balletter. Operaens romantiske, senromantiske og moderne repertoire og ballettens storslåede værker.

Det nye operahus vil ligeledes betyde flere forestillinger og et bredere repertoire.

I aftaleperioden vil derfor ske en udvidelse af både Den Kongelige Ballet, Den Kongelige Opera og Det Kongelige Kapel. Det er desuden et krav til Det Kongelige Teater, at der i aftaleperioden sker en videreudvikling og udbygning af teatrets samarbejdsrelationer med andre orkestre, opera- og balletkompagnier i ind- og udland, f.eks. bl.a. Den Jyske Opera og Sjællands Symfoniorkester.

Målet i aftaleperioden er i gennemsnit 165 balletforestillinger og 180 operaforestillinger i alt på teatret pr. år.

I det nye operahus med dets store og lille scene skal Det Kongelige Teater i gennemsnit opføre i alt ca. 80 balletforestillinger og ca. 145 operaforestillinger pr. år. Operahuset vil også danne ramme om opera- og balletforestillinger for børn og familier, gæstespil samt et bredere originalproduceret musikdramatisk repertoire. Det er en forudsætning, at der er tale om originalt producerede forestillinger.

Gæstespil og nye samarbejdsformer

Det Kongelige Teater skal virke som en dynamo for hele landets teaterliv.

Teatret skal give plads for gæstespil fra andre teatre, opera- og dansekompagnier. Med teatrets nye fysiske rammer og store kunstneriske og administrative ressourcer gives mulighed for at udbygge og videreudvikle samarbejde og idéudvikling med andre ensembler fra ind- og udland, der kan give nationalscenens repertoire en yderligere spændvidde og give andre ensembler og teatre en mulighed for at præsentere forestillinger i nye rammer og for et nyt publikum.

Nå bredere ud

Det Kongelige Teater er hele landets teater. Teatret skal favne bredt og i kontakt med en større del af den danske befolkning end i dag:

• til forestillinger i teatrets egne bygninger
• gennem turnévirksomhed
• til friluftsforestillinger i årets sommermåneder

Publikums teatervaner har ændret sig igennem årene. Der er stor og stigende publikumsinteresse for i årets sommermåneder at overvære forestillinger også andre steder end på faste scener. Friluftsforestillinger, operakoncerter i ’sommerlandet’, udendørs balletopførelser mv.

Nationalscenen skal spejle dette og møde publikum, hvor det er.

Aktiviteterne på Det Kongelige Teaters faste scener er fortrinsvis fra september til primo juni. I årets sommermåneder vil Det Kongelige Teater have kunstnerisk aktivitet både ude i landet og i København – såvel udendørs som på egne scener.

Teatret skal i den forbindelse i aftaleperioden yderligere udvikle nye former for frilufts- og turneforestillinger, herunder en ny turnéform i mindre skala i årets sommermåneder (mindre operakoncerter, danseforestillinger, oplæsninger mv.). Turnéforestillinger, der for første gang vil give teatret mulighed for at opføre forestillinger på også de mindre scener rundt i landet. Målet er at tilbyde minimum 25 af disse forestillinger årligt.

Teatrets nuværende ordinære turnéaktivitet med tilbud om i alt ca. 120 forestillinger årligt indenfor især skuespil, men også opera og ballet skal som minimum fastholdes i aftaleperioden.

Det Kongelige Teaters turneforestillinger skal afspejle den spændvidde i repertoiret, der er nationalscenens forpligtigelse og kendetegn.

Teatret skal sikre, at alle landets borgere kender til nationalscenen. Teatret skal fokusere på både det nuværende kernepublikum, nye publikumsgrupper, en større geografisk spredning og generel synliggørelse af nationalscenen som kulturbærende institution.

Fonde og erhvervsliv

Det Kongelige Teater har allerede i dag et udbygget samarbejde med fonde og erhvervsliv. Dels om sponsorering af teatrets produktioner og dels en række samarbejdsaftaler om teknologi.

For at nå denne aftales målsætninger skal teatret i aftaleperioden konsolidere og om muligt udbygge og videreudvikle dette samarbejde til gavn og udvikling for både teatret og dets samarbejdspartnere.

Målet er en forøgelse af teatrets sponsorindtægter med ca. 10 pct. i forhold til 2002, hvor beløbet var 21,2 mio.kr. De øgede sponsorindtægter skal bidrage til styrkelsen og udviklingen af teatrets kunstneriske kvalitet.

Det Kongelige Teatrets uddannelser

At sikre rekruttering af balletdansere fra hele landet er en forudsætning for Den Kongelige Ballets høje kunstneriske kvalitet.

Det Kongelige Teater har derfor - foruden teatrets balletskole på Kongens Nytorv i København - skoler for balletbørn i både Holstebro og Odense. Balletskolens aspirantdel, hvor danserne kvalificerer sig til endelig optagelse i Den Kongelige Ballet, kan dog kun finde sted i København.

Det Kongelige Teater skal derfor i løbet af aftaleperioden oprette en balletkostskole for teatrets provinsballetbørn over 12 år. Det Kongelige Teater finansierer drift og anlæg af balletkostskolen (anlægsudgifterne evt. i samarbejde med private fonde).

Det Kongelige Teater har ligeledes til opgave at medvirke til, at teatrets dansere foruden den optimale kunstneriske uddannelse gives mulighed for en også boglig uddannelse. Teatret skal i aftaleperioden arbejde for fortsat at fremme og understøtte dette og i aftaleperioden videreudvikle en plan herfor.

Som nationalscene har Det Kongelige Teater en speciel forpligtigelse overfor den klassiske musik, for skærpelse af interessen herfor og for at medvirke til at sikre den optimale uddannelse af kommende operasangere og orkestermusikere.

I forlængelse af rapporten om den musikalske fødekæde indenfor klassisk musik fra 2002 vil blive etableret en praktikordning for musikkonservatoriestuderende hos landets symfoniorkestre.

Det Kongelige Kapel har i en årrække modtaget konservatoriestuderende i praktik fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. I aftaleperioden forpligtiger Det Kongelige Teater sig til at stille et antal praktikpladser til rådighed for konservatoriestuderende fra hele landet, jf. Kulturministeriets rammeaftale om praktikordning for konservatoriestuderende.

I et samarbejde med Det Kongelige Danske Musikkonservatorium uddannes sangere på Det Kongelige Teaters Operaakademi. I aftaleperioden skal nationalscenen ligeledes fokusere på en yderligere styrkelse af Operaakademiets uddannelse af fremtidens operasangere.

4. Den økonomiske ramme for Det Kongelige Teater

Operahuset

Til drift af operahuset bidrager staten med 100 mio.kr. årligt (2004-niveau) og Københavns Kommune med 40 mio.kr. årligt (2004-niveau) fra 2005 og frem.

Det Kongelige Teater forventes at få overdraget operahuset 2. halvår af 2004 med forventet åbning af operahuset primo 2005. Til drift af operahuset i 2004 bidrager staten med 23,4 mio.kr. og Københavns Kommune med 9,4 mio.kr. (2004-niveau).

Øget egenindtjening

Det Kongelige Teaters nye operahus vil fremover give større råderum på teaters Gamle Scene på Kongens Nytorv, der i dag er operaens og ballettens hovedscene.

Gamle Scene vil stadig være stedet for operaens og ballettens klassiske repertoire. Gamle Scene skal ligeledes være stedet, teateroplevelsen på Det Kongelige Teater starter, og børn møder nationalscenen, men for at øge teatrets egenindtjening gives i aftaleperioden mulighed for, at teatret, hvis der er ledig scenekapacitet, kan udleje til ikke-teateraktiviteter som f.eks. virksomhedsarrangementer og konferencer. Teatrets bestyrelse fastsætter kriterierne herfor – med respekt for teatrets profil.

I perioden 2005-2007 øges Det Kongelige Teaters indtægts- og udgiftsbudget således med 5 mio.kr. årligt (2004-niveau) for at give Det Kongelige Teater mulighed for at udleje til ikke-teateraktiviteter.

Aftalebevilling

Som nationalscene skal Det Kongelige Teater favne bredt og være en kunstnerisk stærk og synlig kulturinstitution.

For at Det Kongelige Teater kan honorere aftalens krav om særlige indsatsområder, initiativer og resultatmål afsættes i denne aftaleperioden en aftalebevilling på 12 mio.kr. årligt (2004-niveau). Merbevillingen anvendes til opretholdelse og udvidelse af teatrets aktiviteter samt fortsatte kvalitetsforbedringer.

Det Kongelige Teaters administrative funktioner skal i aftaleperioden vise en produktivitetsforbedring.

Vedligeholdelse af Gamle Scene mv.

Gamle Scene er fredet. I aftaleperioden vil det være nødvendigt at foretage en række vedligeholdelses- og moderniseringsarbejder på Gamle Scene samt teatrets øvrige bygninger omkring Kongens Nytorv. Det Kongelige Teaters nuværende anlægspulje til større vedligeholdelsesarbejder videreføres derfor i aftaleperioden 2004-2007 med 5 mio.kr. i 2004, 6,5 mio.kr. i 2005, 6,5 mio.kr. i 2006 og 5,0 mio.kr. i 2007 (2004-niveau).

Det Kongelige Teaters samlede økonomisk ramme i aftaleperioden

Det Kongelige Teater (driftsbevilling)
Mio.kr. (2004-niveau)	2004	2005	2007	2006	2004-07  i alt
Bevilling på FFL04.	327,7	393,5	393,2	390,7	1,505,1
Teknisk korrektion, ÆF04*.	-	2,8	2,3	2,3	7,4
Bevilling i alt.	327,7	396,3	393,0	395,5	1,512,5
Heraf:
Ny aftalebevilling.	12,0	12,0	12,0	12,0	48,0
Bevilling til operahus.	23,4	100,0	100,0	100,0	323,4
* Teknisk korrektion for manglende opregning
Korrektion af udgifts- og indtægtsbudget som følge af:
Mio.kr. (2004-niveau)	2004	2005	2006	2007	2004-07 i alt
Bidrag fra Kbh. Kom. til operahus.	9,4	40,0	40,0	40,0	129,4
Anvend. Gl. Scene til ikke-teateraktivitet.	-	5,0	5,0	5,0	15,0
I alt korrektion af udg. og indtægter.	9,4	45,0	45,0	45,0	144,4
Det Kongelige Teater ekskl. Nyt skuespilhus (anlægsbevilling)
Mio.kr. (2004-niveau)	2004	2005	2006	2007	2004-2007 i alt
Bevilling til mindre byggearbejder.	5,0	6,5	6,5	5,0	23,0
Ombygning ved lokalrokade.	11,0	10,0	-	-	21,0
Anlægsbevilling i alt.	16,0	16,5	6,5	5,0	44,0

5. Det Kongelige Teaters bygningsmæssige rammer

Med både et nyt operahus og et nye skuespilhus skal der ske en kapacitetsmæssig tilpasning af Det Kongelige Teaters nuværende bygningsmasse.

Stærekassen vil i aftaleperioden og frem til det nye skuespilhus står færdig være skuespillets hovedscene, hvorefter Stærekassens scene overgår til Slots- og Ejendomsstyrelsen. Stærekassens øvrige etager, der huser bl.a. balletprøvesale, balletskole mv. bibeholdes af Det Kongelige Teater.

Som konsekvens af både det nye operahus og det nye skuespilhus skal Det Kongelige Teater desuden reducere teatrets nuværende bygningsmasse ved Kongens Nytorv med ca. 5.000 m2 brutto.

Til ombygning af dele af teatrets nuværende bygninger til andre funktioner i forbindelse med reorganisering af teatrets lokaleanvendelse afsættes - afhængig af den endelige løsning på reduktionen af Det Kongelige Teaters bygningsmasse - i 2004 11 mio.kr. og i 2005 10 mio.kr. (2004-niveau), der finansieres via salg af dele af teatrets bygninger.

Nye værkstedsfaciliteter

Store kulisser og tæpper til det nye operahus, flere forestillinger og mere effektive arbejdsgange ved produktion af forestillinger kræver, at Det Kongelige Teater etablerer en ny produktionshal/værkstedsbygning, der samler teatrets produktionsfaciliteter (ekskl. kostumeproduktion) i et samlet bygningskompleks.

Den nye værkstedsbygning skal erstatte teatrets nuværende utidssvarende værkstedsfaciliteter, der fraflyttes, når den nye værkstedsbygning står færdig.

Værkstedsbygningen finansieres inden for teatrets ramme.

De forbedrede produktionsprocesser som følge af den nye samlede værkstedsfunktion skal afspejle sig i en positiv udvikling i produktiviteten.