En åben offentlig sektor
Samspillet mellem borgerne og den offentlige sektor skal være baseret på en åben dialog gennem kanaler, der er nemt tilgængelige for borgeren. Det er ofte vanskeligt at navigere mellem forskellige institutioner og finde rundt i bekendtgørelser og vejledninger.
En åben dialog med borgerne indebærer ligeledes en større åbenhed om de demokratiske beslutningsprocesser. Internet-teknologien kan udnyttes til at give borgerne mulighed for at følge med i tilblivelsen af nye lovforslag eller udgivelse af offentlige rapporter og betænkninger. Det skal være muligt for interesserede borgere og virksomheder at komme med synspunkter om nye love og regler, før de træder i kraft.
Høringsportal på internettet
Der bliver etableret en høringsportal, hvor lovforslag og udkast til bekendtgørelser offentliggøres, inden de bliver behandlet i Folketinget henholdsvis udstedt. En høringsportal giver interesserede borgere og andre parter én digital indgang til alle lovforslag, når de bliver udsendt til offentlig høring. Borgere, virksomheder eller organisationer, der er interesserede i at følge lovgivningen på bestemte områder, slipper dermed for at holde øje med ministeriernes forskellige hjemmesider.
Borgere, organisationer og virksomheder kan udvælge, hvilke områder de interesserer sig særligt for. De vil så modtage en orienteringsmail, når der sendes lovforslag og udkast til bekendtgørelser i høring inden for de valgte områder. De indkomne høringssvar bliver også offentliggjort på høringsportalen.
Bedre regulering handler ikke kun om lovteknik og indholdet af love og bekendtgørelser. Det handler også om formidlingen og tilgængeligheden af regler. Det skal være nemmere både for borgere og professionelle brugere at forstå og anvende love og bekendtgørelser.
Borgervenlig kommunikation og regler
Ministerier skal, hvor det er relevant, formidle information om regler på deres hjemmesider med udgangspunkt i borgerens/virksomhedens situation. Desuden vil der blive taget initiativ til, at der kan indsættes formålsbestemmelser i bekendtgørelser med henblik på at gøre bekendtgørelserne mere forståelige.
Internettet kan også bruges til at give den enkelte ret til at kommunikere elektronisk med offentlige myndigheder.
Dette vil medføre en betydelig forenkling i kommunikationen mellem forskellige offentlige myndigheder og inden længe også mellem borgere og forvaltning.
eDag 2: Ret til digital kommunikation med offentlige myndigheder
Siden eDag den 1. september 2003 har offentlige myndigheder haft ret til at kommunikere digitalt med hinanden.
Som opfølgning på initiativet vil regeringen i samarbejde med kommuner og amter fastsætte en eDag 2, som skal give borgere og virksomheder ret til at kommunikere digitalt med offentlige myndigheder med anvendelse af den fælles-offentlige digitale signatur.
Det er også vigtigt, at borgerne har indsigt i, hvordan behandlingen af deres sager forløber.
Digital adgang til egne data
Regeringen og de kommunale parter offentliggør den 1. november 2003 en strategi for, hvordan borgerne får nemmere adgang til egne data i den offentlige sektor. Strategien lægger op til at benytte udbredelsen af digitale signaturer til borgerne som anledning til en bred offentlig satsning på at give borgerne adgang til egne data.
En række myndigheder iværksætter initiativer, bl.a. et informationssystem, der skal give borgerne nemmere overblik over egne data. Herudover vil det kommende fælles-offentlige elektronisk sags- og dokumenthåndteringssystem på sigt åbne mulighed for digital adgang til egne sager.
Forudsætningen for at sikre borgerne en god dialog med den offentlige sektor er, at der findes enkle og sammenhængende indgange til den offentlige forvaltning. Der skal skabes større sammenhæng i sagsbehandlingen på tværs af myndigheder, så borgerne ikke risikerer at skulle aflevere den samme ansøgning flere steder eller føle sig som en kastebold pga. manglende sammenhæng inden for eller mellem forskellige enheder som f.eks. skattemyndighederne og SU-styrelsen.
For at digitaliseringen skal gøre en væsentlig forskel for den enkelte borger og for effektiviteten i offentlige institutioner, skal digitale teknologier i højere grad tænkes sammen med ændringer i arbejdsgange, administrative afgrænsninger og øget brug af servicefællesskaber.
Servicefællesskab mellem Økonomistyrelsen, ToldSkat og SU-styrelsen vedrørende digital forvaltning
De tre institutioner vil blandt andet gøre oplysningssedlen tilgængelig på internettet og udveksle oplysninger om borgernes indkomst. Så kan de studerende holde øje med, at de ikke tjener for meget ved siden af deres SU. De studerende, der har tjent for meget, vil heller ikke længere selv skulle kontakte skattemyndighederne for at få tilbagebetalt for meget indbetalt skat. Det vil skattemyndighederne selv sørge for.
Formålet med samarbejdet er at udnytte mulighederne i et bedre samspil mellem IT-systemerne på studiegælds-, SU- og skatteområderne. Det kan både øge effektiviteten i disse institutioner og skabe en bedre og mere sammenhængende service overfor borgerne.
