Resumé

• Som følge af Kyoto-protokollen fra 1997 og den efterfølgende byrdefordelingsaftale i EU fra 1998 har Danmark en forpligtelse til i perioden 2008-2012 at reducere den gennemsnitlige årlige
   udledning af drivhusgasser (CO₂, metan, lattergas samt visse industrigasser) med 21 pct. i forhold til basisåret 1990.
  
  
  
• Den danske drivhusgasmanko – det vil sige forskellen mellem den forventede udledning og Kyoto-forpligtelsen – skønnes til 25 mio. ton CO₂-ækvivalenter årligt, hvis der tages udgangspunkt i Danmarks juridiskeforpligtelsei byrdefordelingsaftalen, som er baseret på, at der ikkekorrigeres for den særskilt store el-import i basisåret 1990. Mankoen udgør ca. 30 pct. af den forventede udledning i perioden 2008-2012. Dette er væsentligt mere end hidtil antaget.
  
  
• Tages der i stedet udgangspunkt i den politiske erklæring, som Danmark opnåede ved Rådsmødet om Kyoto-ratifikationen, om at der i forbindelse med den endelige fastlæggelse af reduktionsforpligtelserne, der foregår i 2006, skal tages hensyn til Danmarks antagelse om korrektion af basisåret 1990 for el-import, vil mankoen blive 5 mio. ton mindre – det vil sige udgøre skønnet 20 mio. ton CO₂.
  
  
• Af mankoen på 25 henholdsvis 20 mio. ton CO₂skyldes de 10 mio. ton CO₂, at der forventes en øget el-eksport. Uden netto-el-eksport, eller hvor el-eksporten dækkes af CO₂-kvote eller -kreditkøb i udlandet, er mankoen noget mindre, nemlig ca. 15 henholdsvis 10 mio. ton CO₂, men dog stadig stor.
  
  
• Fleksible mekanismer, det vil sige køb af såkaldte kreditter fra CO₂-reduktionsprojekter i udviklingslande og lande i Central- og Østeuropa samt køb af CO₂-kvoter, udgør et virkemiddel, der kan bidrage til at opfylde Danmarks reduktions­forpligtelse. Dette afspejler, at drivhusgasudledning er et globalt problem, hvor der globalt bør sikres størst mulig reduktion for pengene. Fleksible mekanismer kan endvidere bidrage til udviklingen i de pågældende lande gennem overførsel af know-how og kapital.

Mankoen i forhold til Danmarks reduktionsforpligtelse

• De foreløbige vurderinger tyder på, at prisen på kvoter og projektkreditter næppe vil overstige 100 kr. pr. ton CO₂i perioden 2008-2012. Et pris­niveau på 40-60 kr. pr. ton CO₂er det mest sandsynlige, men skønnet er forbundet med betydelig usikkerhed.
  
  
• Nogle nationale reduktionstiltag vurderes at være mere fordelagtige end fleksible mekanismer. Det gælder særligt en vis begrænsning af el-produktion baseret på fossile brændsler, anvendelse af varmepumper ved fjernvarme og decentral kraftvarme, en række mindre energibesparelsestiltag samt genindvinding af flare-gas i forbindelse med olieproduktionen. De fleste øvrige nationale virkemidler indebærer højere omkostninger. For eksempel er udbygning med hav­vind­møller og biomasse forbundet med omkostninger på knap 300 kr. pr ton CO₂.
  
  
• De relativt billige indenlandske virkemidlers samlede potentiale er imidlertid ikke tilstrækkeligt til at fjerne den danske manko. Til sam­menligning må der vurderes at være et betydeligt potentiale for at gen­­nemføre omkostningseffektive reduktioner i udviklingslande og Central- og Østeuropa.

Virkemidler til opfyldelse af klimaforpligtelsen, 2008-2012

Anm.: I tabellen er ikke medtaget virkemidler, som med den aktuelle viden er meget usikre, eller virkemidler, hvor CO₂-reduktionen må betegnes som en sideeffekt i forhold til virkemidlets primære effekt (f.eks. skovrejsning). Det anførte reduktionspotentiale beskriver det realistiske potentiale i 2008-2012. For visse virkemidler for eksempel havvindmøller vil der være et yderligere potentiale på længere sigt. For samtlige virkemidler med stort potentiale gælder, at beslutninger vedrørende deres gennemførelse vil foregå inden for rammerne af det system med CO₂-kvoter, der kommer til at dække blandt andet el-produktionen.

1) Kan dække hele Danmarks reduktionsforpligtelse.

2) Beregningen af enhedsomkostningerne er baseret på en mindreanvendelse af virkemidlet end det anførte potentiale. Der kan derfor være tale om højereenhedsomkostninger, hvis hele det angivne potentiale skal udnyttes allerede i 2008-2012.

3) Inden for rammerne af EU's kvotesystem vil alene den del af potentialet, der har lavere marginale omkostninger end prisen på CO₂-kvoter og -kreditter, blive realiseret. Intervallet er beregnet på grundlag af en pris på CO₂-kvoter og -kreditter på 50 hhv. 100 kr. pr. ton CO₂.

• EU-kvotesystemet vil betyde, at det bliver op til virksomhederne selv at beslutte, hvorvidt en tilpasning til en kvotemanko mest hensigts­mæssigt opnås gennem egne reduktionstiltag eller ved finansiering af reduktionstiltag i udlandet gennem anvendelsen af fleksible mekanismer – alt efter hvad der vil være mest omkostningseffektivt.
  
  
• Omkostningerne ved opfyldelse af Danmarks reduktionsforpligtelse kan med betydelig usikkerhed vurderes til mellem 1-2 mia.kr. og 4-5 mia.kr. årligt i forpligtelsesperioden. Dyrest ved anvendelse af indenlandske virkemidler i form af en yderligere udbygning med vedvarende energi. Billigst ved en betydelig anvendelse af fleksible mekanismer. I begge tilfælde vil det være fordelagtigt at ophøre med el-eksporten eller kræve den modsvaret ved køb af fleksible mekanismer.

Reduktionsomkostninger

Anm.: Omkostningskurven tjener til illustration, idet opgørelsen er forbundet med betydelig usikkerhed. For fleksible mekanismer er angivet et niveau på 100 kr.pr. ton CO2, som prisen vurderes næppe at ville overstige. Et prisniveau på 40-60 kr. pr. ton CO₂vurderes at være det mest sandsynlige. For flere af virkemidlerne varierer enhedsomkostningerne i forhold til det gennemførte reduktionsomfang. Endvidere er det præcise potentiale usikkert for visse virkemidler. Omkostningskurven er baseret på de i ovenstående tabel anførte reduktions­potentialer og enhedsomkostninger. For begrænsning af el-produktionen er potentialet beregnet ud fra en kvotepris på 50 kr. pr. ton CO₂. For deponering i undergrunden er alene medtaget deponering på land, da der ved deponering i oliefelter er en række økonomiske og sikkerhedsmæssige faktorer, som ikke er tilstrækkeligt belyst.