1.1. Appendiks: Resumé af prognosen og dens ændringer

Prognosen for centrale samfundsøkonomiske størrelser og ændringerne heri i forhold til majredegørelsen fremgår af figur A.1-12 og tabel A.1.

Som det ses af figur A.1., har udgangspunktet for prognosen forrykket sig, idet BNP-væksten i 2002 ifølge nationalregnskabet nu angives at have været 2,1 pct. mod 1,6 pct. i maj. Denne opadgående revision af 2002-væksten med ½ pct.enhed dækker navnlig over en større vækst i det offentlige forbrug (2,1 mod 1,0 pct.) og eksporten (5,8 mod 3,6 pct., især som følge af større søtransport) end lagt til grund i maj.

Prognosen indebærer en lille nedjustering af BNP-væksten i 2003, til 1,4 pct. mod 1,6 pct. i maj. For 2004 er den skønnede BNP-vækst ligeledes justeret en smule ned, fra 2,4 til 2,3 pct. Den samlede vækst i årene 2002 til 2004 er dog lidt større end skønnet i maj som følge af den højere vækst i 2002.

En væsentlig årsag til nedjusteringen af væksten i prognoseperioden er, at indgangen til den ventede forbedring af den internationale konjunktur­­­situation er forløbet lidt langsommere end tidligere lagt til grund. Skønnet for væksten i industrieksporten i 2003 er således sat ned fra 4¼ til 3¾ pct.

For 2003 er der desuden nu tale om en noget langsommere vækst i den indenlandske efterspørgsel. Således er skønnet over væksten i det private forbrug sat ned til 1,3 pct. mod 1,7 pct. i maj, hvilket skyldes et lavere end ventet niveau for forbruget – herunder bilkøbene – i første del af året.

Endvidere forudsættes det offentlige forbrug at falde med 0,2 pct. efter den relativt store stigning i 2002, således at forøgelsen i de to år i gennemsnit udgør 1 pct.

Også for væksten i erhvervenes faste investeringer er der foretaget en nedjustering i 2003. Det er sket som følge af de lidt nedjusterede vækstudsigter og et lavt niveau i første kvartal, navnlig for erhvervenes bygge- og anlægsinvesteringer.

Til gengæld er den skønnede vækst i boligbyggeriet sat op, fra 2 til 5 pct., som følge af den lavere rente og fremrykningen af støttet boligbyggeri. Ejendomsmarkedet har været mere livligt end ventet, og den skønnede stigning i prisen på private enfamiliehuse er sat lidt op i 2003.

For 2004 er der som helhed kun sket mindre ændringer af prognosen for efterspørgsel og produktion. Der ventes således fortsat en bredt funderet forøgelse af væksten som følge af en forbedring af den internationale konjunktur, den lave rente og de ekspansive virkninger af indkomstskattenedsættelsen i 2004.

Tabel A.1. Sammenligning af skønnene for 2002 og 2003 på udvalg­te områder med vurderingen i maj

1) Angiver lagerændringernes bidrag til BNP-væksten.

2) Ekskl. skibe og fly samt energi.

3) Ekskl. boligbenyttelse, søtransport og imputerede finansielle tjenester.

Den opadgående revision af BNP-væksten i 2002 er kun blevet ledsaget af en mindre nedjustering af faldet i beskæftigelsen. Det skal ses på baggrund af, at den større produktion navnlig har fundet sted i søtransport, og at den opreviderede vækst i det offentlige forbrug ikke afspejler en større forøgelse af den offentlige beskæftigelse. Den samlede beskæftigelse angives nu ifølge nationalregnskabet at være faldet med 10.000 personer i 2002 mod 14.000 i maj.

Tabel A.1 (fortsat). Sammenligning af skønnene for 2002 og 2003 på udvalgte områder med vurderingen i maj

4) Korrigeret for aktieafkastskat og Særlig Pensionsopsparing mv., jf. bilagstabel B.13.

5) Ekskl. boligbenyttelse, søtransport og imputerede finansielle tjenester.

Kilde: EU-kommissionen, OECD samt egne skøn og forudsætninger.

I – navnlig – 2003 og 2004 er beskæftigelsesskønnene blevet justeret ned som følge af nedjusteringen af væksten i produktionen. Det skønnes nu, at den samlede beskæftigelse falder med 17.000 personer i 2003 (mod 5.000 i maj) og stiger med 15.000 i 2004 (19.000 i maj).

I 2002 afspejler den nedadgående revision af beskæftigelsesfaldet en tilsvarende revision af faldet i arbejdsstyrken, eftersom årsgennemsnittet for ledig­heden var kendt i maj. Derimod er den skønnede vækst i arbejdsstyrken formindsket i både 2003 og 2004.

Det indebærer, at opjusteringerne af ledighedsskønnene for 2003 og 2004 bliver noget mindre end nedjusteringen af beskæftigelsen. Der ventes nu at ske en stigning i ledigheden fra 2002 til 2003 på 25.000 personer mod 18.000 i maj. Ledighedsgennemsnittet i 2003 skønnes dermed at blive 170.000 personer eller 5,9 pct. af arbejdsstyrken. En del af stigningen i ledigheden i 2003 modsvares af et lavere omfang af aktiveringen end ventet. I 2004 skønnes ledigheden at falde til 163.000 personer.

Skønnene over stigningerne i løn og priser er uændrede. Stigningen i timelønnen skønnes således fortsat at falde, fra 4,2 pct. i 2002 til 3,9 pct. i 2002 og 3,7 pct. i 2003. Opgangen i forbrugerpriserne ventes ligeledes at gå ned, fra 2,4 pct. i 2002 til 2,3 pct. i 2003 og 1,9 pct. i 2004, og der er dermed tale om en stigning i den reale timeløn på 1½-1¾ pct. i hvert af årene.

Heller ikke skønnene over udviklingen på betalingsbalancen har ændret sig væsentligt. Der regnes således med en forøgelse af overskuddet fra knap 40 mia. kr. i 2002 til 46 mia. kr. i 2004. I alle tre år vil overskuddet dermed udgøre omkring 3 pct. af BNP.

Overskuddet på de samlede offentlige finanser er justeret ned i 2003 og 2004 som følge af især nedjusteringen af væksten i efterspørgsel og beskæftigelse. Efter et overskud på 26,6 mia. kr. i 2002 ifølge nationalregnskabet (2 pct. af BNP) skønnes et overskud på 16½ mia. kr. i 2003 (1,2 pct. af BNP) og 18¾ mia. kr. i 2004 (1,3 pct. af BNP). Saldoen i 2002 kan være overvurderet med 0,3 pct. af BNP, således at faldet i overskuddet fra 2002 til 2003 kan være mindre end her angivet.