1. Sammenfatning
1. Sammenfatning
Dansk økonomi fremstår fortsat forholdsvis robust. Der er rimelige overskud på de offentlige finanser, meget store overskud på betalingsbalancen og et i international sammenhæng højt beskæftigelsesniveau.
Den internationale afmatning har påvirket dansk økonomi, men ikke mere end USA og euroområdet. Ledigheden er således fortsat relativ lav internationalt set, og den er steget mindre i forhold til det seneste lavpunkt end i de fleste andre vestlige lande, jf. figur 1.1a.
|
Figur 1.1a. Ledigheden og stigningen fra det seneste lavpunkt i udvalgte lande1) |
Figur 1.1b. Skøn for væksten i euroområdet i 2003 siden januar 2002 |
|
|
|
1) Standardiserede sæsonkorrigere månedlige tal. De nyeste tal er fra juni 2003 undtagen Danmark fra maj, Tyskland, England, Italien fra april samt Grækenland fra marts.
Kilde: Eurostat, Ecowin og egne beregninger.
Samtidig har væksten i BNP, selv om den var svagt negativ gennem andet halvår 2002, udgjort ca. 2 pct. for 2002 som helhed. I første kvartal i år er væksten også opgjort til ca. 2 pct. i forhold til kvartalet før (annualiseret). Det er mere end i både USA og euroområdet. Faldet i beskæftigelsen i 2002 og i starten af i år skal derfor blandt andet ses på baggrund af en pæn vækst i produktiviteten.
Væksten i første kvartal i år var primært drevet af lagerforøgelser. Det private forbrug og erhvervsinvesteringerne var derimod lavere i årets første måneder end ventet, formentlig påvirket af de internationale begivenheder.
På den baggrund forudsættes en lidt langsommere genopretning af forbrug og erhvervsinvesteringer i 2003 end tidligere antaget. Desuden indebærer ændrede forudsætninger om det offentlige forbrug, at væksten øges i 2002, men sænkes i 2003. Samlet er væksten i BNP derfor nedjusteret fra 1,6 pct. til 1,4 pct. i 2003. Den gradvise nedjustering af forventningerne til den danske vækst i 2003, som er sket siden januar 2002, har også karakteriseret skønnene for væksten i euroområdet, jf. figur 1.1b.
Sandsynligheden for et moderat opsving er ikke ændret siden majvurderingen. Den forventede styrke i opsvinget er også stort set uændret.
Væksten i de konjunkturfølsomme efterspørgselskomponenter og navnlig privatforbruget forventes gradvist at tage til i andet halvår 2003 med stigende styrke ind i 2004. Vurderingen indebærer dermed, som følge af tidsmæssige forsinkelser i de statistiske oplysninger, at signalerne kan være blandede nogen tid endnu – måske helt frem til årsskiftet.
Ledigheden er fortsat med at stige den seneste tid, og kan forventes at stige yderligere de kommende måneder. Der ventes en opbremsning hen imod årsskiftet og et mindre fald i løbet af 2004. Det afspejler forventningen om tiltagende vækst, som understøttes af flere forhold.
For det første vil skatteaftalen, som er gennemført for at øge tilskyndelsen til at arbejde, indebære et betydeligt bidrag til større aktivitet fra begyndelsen af 2004. Finanseffekten – det vil sige finanspolitikkens bidrag til væksten i BNP – anslås til 0,4 pct. af BNP på baggrund af finanslovs-forslaget for 2004, herunder skatteaftalen, og aftalerne med kommuner og amter for 2004. Samtidig kan indsatsen med at fremrykke investeringer i form af alment byggeri, ungdoms- og handicapboliger, jernbaner mv. bidrage til et mere jævnt forløb.
For det andet er renteniveauet historisk lavt. De stedfundne renteændringer skønnes således at give et mærkbart vækstbidrag i år og med stigende styrke i 2004.
For det tredje må fortsat som det mest sandsynlige forventes moderat stigende international vækst. Fremgangen kan komme senere end ventet i maj, navnlig i euroområdet, hvor der frem til andet kvartal i år endnu ikke er nævneværdige tegn på fremgang. Virkningen af yderligere udsættelser af det internationale opsving kan forventes delvist modvirket af lavere renter end forudsat i prognoseårene.
Endelig er den private sektors opsparing på et højt niveau. Det understøtter også forventningen om et forbrugsdrevet opsving, fordi risikoen for større fald i forbrugskvoten dermed er begrænset.
Det er ikke realistisk at tillægge finanspolitikken mulighed for at finjustere udviklingen i de næste måneder, udover de helt automatiske bidrag som følger af lavere skattebetalinger og øgede overførsler. Eventuelle tiltag i tillæg til de allerede gennemførte fremrykningsinitiativer vil med de normale forsinkelser først virke, når ledigheden igen forudses at falde.
Regeringens fremrykningsindsats omfatter initiativer, som var planlagt og er finansierede. Initiativer som ikke opfylder disse betingelser, er ikke fremrykning men aktive finanspolitiske lempelser, som i så fald skal ses i sammenhæng med, at den planlagte finanspolitik i forvejen giver et betydeligt aktivitetsbidrag fra begyndelsen af 2004.
Fremrykningsindsatsen giver et mærkbart bidrag til en mere jævn udvikling i byggebranchen, hvor aktiviteten har været særligt vigende, mens betydningen for hele økonomien er mere begrænset og afstemt med det markante aktivitetsbidrag fra finanspolitikken i 2004.
Ledigheden er historisk set fortsat lav – og under det niveau som i 1998 var med til at begrunde finanspolitiske stramninger. Ledigheden fremstår ikke eller kun i begrænset omfang konjunkturbetinget frem mod 2004. Det indebærer, at udviklingen er forenelig med en rimelig balanceret løn- og prisudvikling på mellemfristet sigt, og at mulighederne for varige reduktioner i ledigheden afhænger af indsatsen for at styrke strukturerne på arbejdsmarkedet.
I sammenhæng med konjunkturforventningerne fremstår finanspolitikken derfor rimeligt tilpasset den økonomiske situation, også hvis ledigheden skulle stige mere end forudsat. Med tæt på fuld kapacitetsudnyttelse, og mulighed for større vækst end forudsat, er der derimod ikke i de aktuelle konjunkturudsigter begrundelser for en mere lempelig kurs.
Skulle det indenlandske opsving blive kraftigere end påregnet, er der plads til nedadgående tilpasning i betalingsbalanceoverskuddet, der er meget højt. Løn- og prisudviklingen vurderes at være relativ robust i forhold til mindre variationer i væksten. Risikoen for større pres skal blandt andet ses i lyset af, at der forestår lønforhandlinger på det private arbejdsmarked i 2004. Reduktionen af arbejdsindkomstbeskatningen kan virke dæmpende på lønudviklingen.
De danske lønstigninger er fortsat højere end i udlandet, og bevægelser i den effektive kronekurs, som følge af den svækkede dollar, har i modsætning til årene frem til 2000 forstærket virkningen på lønkonkurrence-evnen. I modsat retning trækker, at produktivitetsvæksten i Danmark har været større end i euroområdet.
Overskuddet på de offentlige finanser ventes at svare til 1-1½ pct. af BNP i 2003 og 2004, med svagt stigende profil. Renset for udsving i konjunkturerne og aktiekurser udgør overskuddet skønsmæssigt omtrent 2 pct. af BNP i 2003 og ca. 1,7 pct. i 2004. Det lavere – strukturelle/konjunktur-rensede – overskud i 2004 afspejler navnlig provenuvirkningerne af lavere skat på arbejdsindkomst.
De skønnede strukturelle overskud ligger inden for det mellemfristede målinterval på 1½-2½ pct. af BNP i gennemsnit frem til 2010, som angiver det overordnede pejlemærke for en holdbar finanspolitik. Overskuddet på de offentlige finanser ligger dermed inden for rammerne af gældsnedbringelsesstrategien, som den er fastlagt i 2010-fremskrivningerne.
2010-målsætningen om overskud på de offentlige finanser, lavere beskatning og en moderat fremgang i den offentlige service, kræver en fortsat stram styring af de offentlige udgifter og varig fremgang i beskæftigelsen. Skatteaftalen, som er finansieret inden for den mellemfristede ramme, og initiativerne i Flere i Arbejde giver hver især et bidrag, som skønnes til ca. 10.000 beskæftigede.
Derudover kan indsatsen for bedre integration og hurtigere gennemstrømning i uddannelsessystemet samt beskæftigelsesbidrag som følge af skattestoppet bidrage til at realisere de mellemfristede mål.
Den samlede udfordring kan groft anslås til en stigning i beskæftigelsen på knap 60.000 personer fra 2003 til 2010, hvoraf omkring 50.000 kræver yderligere strukturpolitiske initiativer. Det skal ses i sammenhæng med, at den demografiske udvikling trækker ned i beskæftigelsen frem mod 2010.
1.2. Vækstbilledet i de kommende år
Udviklingen i den internationale økonomi
Et moderat internationalt opsving ventes fortsat mod slutningen af året. Der er dog endnu ikke sikre tegn på væsentligt stigende aktivitet i USA og især ikke i euroområdet.
Den markante styrkelse af euroen over for dollaren, der kan ses som en tilbagevenden til niveauet i 1999, har svækket de europæiske virksom-heders konkurrenceevne i forhold til amerikanske. Det dæmper isoleret set vækstudsigterne i euroområdet, men betyder omvendt et aftagende inflationspres, som øger mulighederne for lav rente. I USA stimulerer valutakursbevægelserne omvendt aktiviteten, der tillige understøttes af meget lempelige pengepolitiske forhold.
Lempelig finanspolitik, især i USA, men i nogen grad også i Europa, har sammen med de automatiske stabilisatorer forhindret en stærkere international afdæmpning, men har samtidig ført til markante offentlige budgetunderskud.
I USA er balanceproblemerne herved øget, idet svækkelsen af de offentlige finanser har modgået det aftagende opsparingsunderskud i den private sektor. De kraftige betalingsbalanceunderskud viser, at opsparingen ikke kan finansiere investeringerne. Hvis den hidtidige finansiering fra udenlandske investorer aftager, kan det svække dollaren yderligere.
Forbedring af de offentlige finanser er nødvendig både i USA og euro-området, af hensyn til finansieringen af det fremtidige udgiftspres som følge af aldrende befolkninger. Beregninger peger på, at en permanent stramning af de offentlige finanser i USA på i over 5 pct. af BNP kan være nødvendig, hvis en uholdbar gældsudvikling skal undgås. Stramningsbehovet i USA fremstår dermed større end i EU, hvor det i gennemsnit er opgjort til i størrelsesordenen 3 pct. af BNP.
I euroområdet har konjunkturnedgangen medført, at flere lande, især de store, har vanskeligt ved at leve op til budgetkravene i Stabilitets- og vækstpagten. Det afspejler utilstrækkelig konsolidering af de offentlige finanser under 1990´ernes gode konjunkturer som nu skærper problemerne omkring sikring af finanspolitikkens langsigtede holdbarhed og reducerer de kortsigtede finanspolitiske handlemuligheder.
Der ventes i år og næste år en vækst i USA på omkring 2 og 2½ pct., jf. figur 1.2a, hvilket fortsat er under det skønnede potentielle niveau. Vækstudsigterne er for begge år lidt lavere end forudsat i maj, afledt af blandt andet historiske revisioner og højere oliepriser.
I både 2002 og 2003 er væksten næsten udelukkende drevet af ekspansiv økonomisk politik, hvilket gør den skrøbelig, jf. figur 1.2b. Offentlige udgifter til forsvar og terrorbekæmpelse bidrog i andet kvartal i år til to tredjedel af aktivitetsvæksten. Renses væksten mekanisk for disse udgifter, der overvejende har midlertidig karakter, så skønnes aktivitetsvæksten lavere end i de foregående to kvartaler.
|
Figur 1.2a. Væksten i USA og euroområdet |
Figur 1.2b. Pengepolitiske renter i USA og euroområdet |
|
|
|
Kilde: EU-Kommissionen.
Den amerikanske forbrugertillid har de seneste måneder været i fremgang, hvilket blandt andet skal ses i lyset af stigende aktiekurser, en opbremsning i ledighedsvæksten og afslutningen af krigen i Irak. Forbrugertilliden ligger dog fortsat lavt.
Detailomsætningen steg betydelig i juli, hvilket peger på fremgang i privatforbruget, mens erhvervstilliden for fremstillingsvirksomhederne er i svag bedring.
Væksten i USA skønnes i 2004 holdt oppe af stigende privatforbrug, afledt af blandt andet stigende aktie- og boligformuer samt i nogen grad skattelettelser. Forudsætningen om et stabilt opsving i USA afhænger dog fortsat af udviklingen i erhvervsinvesteringerne, der er faldet siden den fortrinsvis lånefinansierede ekspansion frem til 2000.
I euroområdet ventes i år en vækst på godt ½ pct., jf. figur 1.2a., hvilket er næsten en halvering i forhold til maj. Nedjusteringen følger af en svagere udvikling i den forløbne del af året end ventet, hvor virksomhederne fortsat reducerede de faste investeringer, og nettoeksporten svækkes af afdæmpet vækst på eksportmarkederne og som følge af den styrkede euro. Den højere oliepris i dollar udlignes stort set af styrkelsen af euroen.
Der er kun svage tegn på bedring i euroområdet. Foreløbige tal for den kvartalsvise vækst i første og andet kvartal 2003 viser omtrent nulvækst, herunder mild recession i Tyskland, Italien og Holland.
Ledigheden i euroområdet har foreløbig stabiliseret sig på 8,9 pct., og forbrugertilliden har været lav i mere end to år og viser ingen tegn på fremgang. Industriproduktionen faldt i maj og erhvervstilliden ligger på et meget lavt niveau efter historisk kraftige fald i foråret.
Euroområdet er stadig mærket af afmatningen i 2001, og strukturproblemerne på arbejds- og produktmarkederne har betydet, at stigningen i ledigheden kun i mindre omfang har dæmpet inflationen. Det har begrænset mulighederne for hurtigere og mere markante rentenedsættelser.
Økonomisk politiske lempelser og en kraftigere produktivitetsvækst har ført til en hastigere vækst i USA end i euroområdet, men de opsparingsmæssige ubalancer i USA eksisterer fortsat.
Tiltagende vækst i 2004 kan forventes efterhånden at blive imødegået af rentestigninger i både USA og Europa. Især den amerikanske økonomi vurderes dog at kunne bære en betydelig aktivitetsstigning før pengepolitiske stramninger bliver nødvendige.
Risikomomenterne i den internationale økonomi knytter sig fortsat over-vejende til de amerikanske balanceproblemer og de europæiske strukturproblemer. Der er stadig ikke tegn på stabil og varig fremgang i de økonomiske indikatorer, om end de for USA er i bedring.
Vækstbilledet i DanmarkI år ventes en moderat vækst på 1,4 pct., eller 0,2 pct.enheder lavere end i maj. Nedjusteringen skal ses i sammenhæng med en lidt langsommere genopretning af privat forbrug og erhvervsinvesteringer blandt andet under indtryk af de svækkede udlandskonjunkturer, og lavere vækst i det offentlige forbrug, som følge af et større forbrugsniveau i 2002 end tidligere forudsat, mens boliginvesteringer og lagerforøgelser trækker modsat, jf. figur 1.3a og tabel 1.1.
Husholdningernes bilkøb og erhvervsinvesteringerne faldt i første kvartal i år – formentlig i nogen grad under påvirkning af de geopolitiske usikkerheder. Faldet blev dog opvejet af øget boligbyggeri og en betydelig lager-opbygning.
|
Figur 1.3a. BNP-vækst |
Figur 1.3b. Vækstbidrag |
|
|
|
Kilde: Danmarks Statistik og egne skøn.
Væksten ventes i 2004 at udgøre 2,3 pct., og dermed overstige det underliggende potentiale, som – med gennemsnitlig vækst i produktiviteten – anslås til omkring 2 pct. Stigningen skal blandt andet ses i lyset af vækst-udsigterne for udlandet, betydelige stimulanser fra det historisk lave renteniveau og skattenedsættelserne på arbejdsindkomst.
Det fremadrettede konjunkturbillede for Danmark er således ikke ændret væsentligt siden maj, og den samlede vækst i perioden 2002-2004 er endog lidt større end skønnet i maj.
Både i år og næste år bidrager især privatforbruget og i tiltagende omfang erhvervsinvesteringerne til væksten, mens nettoeksporten ventes at yde et henholdsvis svagt positivt og svagt negativt bidrag i takt med øget indenlandsk efterspørgsel, jf. figur 1.3b.
Den registrerede ledighed er det seneste år steget omkring 29.000 personer, jf. figur 1.4a. Der har i samme periode været et markant fald i AF-aktiveringen på knap 10.000 personer, blandt andet som følge af omlægninger i forbindelse med implementeringen af Flere i Arbejde. Korrigeret for faldet i aktiveringen har stigningen i ledigheden været omkring 19.000 personer.
Tabel 1.1. Ændringer i skøn for dansk økonomi. Udvalgte nøgletal|
2002 |
2003 |
2004 | ||||
|
Maj |
Aug. |
Maj |
Aug. |
Maj |
Aug. | |
|
Realvækst, pct. | ||||||
|
BNP |
1,6 | 2,1 | 1,6 | 1,4 | 2,4 | 2,3 |
|
Privat forbrug |
2,1 | 1,9 | 1,7 | 1,3 | 2,9 | 3,0 |
|
Faste investeringer |
0,0 | 0,3 | 1,3 | 1,1 | 3,8 | 3,1 |
|
Eksportmarkedsvækst |
1,0 | 1,0 | 4,5 | 4,0 | 7,5 | 7,5 |
|
Pct. af BNP | ||||||
|
Offentligt overskud 1) |
1,9 | 2,0 | 1,3 | 1,2 | 1,5 | 1,3 |
|
Betalingsbalance |
2,9 | 3,0 | 3,0 | 3,1 | 3,0 | 3,1 |
|
Stigning, pct. | ||||||
|
Forbrugerprisindeks. |
2,4 | 2,4 | 2,3 | 2,3 | 1,9 | 1,9 |
|
Timefortjeneste, privat sektor |
4,1 | 4,2 | 3,9 | 3,9 | 3,7 | 3,7 |
|
Pct. | ||||||
|
Rente, 10-årige statsobligationer |
5,1 | 5,1 | 4,4 | 4,2 | 5,1 | 4,8 |
|
1.000 personer | ||||||
|
Ledighed |
145 | 145 | 163 | 170 | 155 | 163 |
1) Nye oplysninger om niveauet for personskatter og arbejdsmarkedsbidrag indikerer et lavere provenu i 2002 end i Danmarks Statistiks seneste opgørelse, jf. afsnit 5.3. Isoleret set kan det pege i retning af, at overskuddet i 2002 er overvurderet med knap 0,3 pct. af BNP.
Kilde: Danmarks Statistik, DA, OECD og egne beregninger.
Stigningen i ledigheden kan blandt andet tilskrives den internationale konjunkturnedgang, men også at ledigheden faldt til et uventet og historisk lavt niveau frem til marts 2002. En del af stigningen igennem det seneste år kan derfor ses som udtryk for en tilbagevenden fra et ekstra-ordinært lavt niveau.
|
Figur 1.4a. Antal ledige |
Figur 1.4b. Faktisk og strukturel ledighed |
|
|
|
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Ledigheden er opjusteret i forhold til maj, afledt af en lidt kraftigere stigning end ventet de seneste måneder, de lavere vækstudsigter og lavere AF-aktivering. En vending ventes dog, som nævnt, at indtræffe frem mod årsskiftet.
Sammenholdt med vurderingen af den strukturelle ledighed[1]afspejler det forudsatte ledighedsforløb, at presset på arbejdsmarkedet er aftaget, men at det igen vil skærpes i 2004, og ligge tæt på kapacitetsgrænsen, jf. figur 1.4b.
Produktivitetsstigningerne i Danmark har de senere år været højere end normalt, og mærkbart højere end i euroområdet, hvilket sammen med valutakursudviklingen har medvirket til, at de højere lønstigninger end i omverdenen indtil nu ikke har givet væsentlige problemer.
Lønstigningerne forventes fortsat at ligge noget over udlandets. Det vil sammen med den stigende effektiv kronekurs, afledt af den styrkede euro, øge risikoen for svækkelser af konkurrenceevnen, som på mellemlangt sigt medfører tab af beskæftigelsesmuligheder og svækker betalingsbalancen.
Eksporten og betalingsbalancen har foreløbig vist sig overraskende robust over for den internationale afmatning, og overskuddet på de løbende poster skønnes både i år og næste år fastholdt omkring det nuværende niveau på 3 pct. af BNP. Eksklusive værdiregulering indebærer det en fortsat reduktion af udlandsgælden, der ventes at udgøre omkring 11 pct. af BNP ultimo 2004 mod 18¼ pct. af BNP ultimo 2002.
Beskæftigelsen ventes i år at falde 17.000 personer og stige 15.000 personer næste år. Nedjusteringen i forhold til maj på 12.000 personer i år og 4.000 personer næste år, skal ses i lyset af et betydeligt fald i beskæftigelsen i første kvartal i år, som er sammenfaldende med ekstraordinært høj vækst i produktiviteten. Produktivitetsvæksten er opjusteret i år og nedjusteret lidt næste år. Set under ét ligger væksten i produktiviteten i de to år over det historiske gennemsnit.
Tabel 1.2. Efterspørgsel, import og produktion
| 2002 | 1999 | 2000 | 2001 | 2002 | 2003 | 2004 | |
|
Mia.kr. |
Realvækst, pct. | ||||||
|
Privat forbrug |
653,9 | 0,7 | -1,9 | 0,4 | 1,9 | 1,3 | 3,0 |
|
Offentligt forbrug |
358,7 | 2,0 | 1,1 | 2,1 | 2,1 | -0,2 | 0,7 |
|
Offentlige investeringer |
24,2 | 4,4 | 5,6 | 13,3 | -3,1 | -2,9 | 2,0 |
|
Boliginvesteringer |
54,8 | -1,0 | 9,9 | -14,2 | 6,6 | 5,0 | 2,0 |
|
Erhvervsinvesteringer |
189,9 | 1,9 | 8,5 | 4,8 | -0,7 | 0,6 | 3,6 |
|
Lagerinvesteringer1) |
2,8 | -1,1 | 0,6 | -0,3 | -0,3 | 0,3 | 0,1 |
|
Indenlandsk efterspørgsel |
1284,2 | 0,1 | 1,9 | 0,9 | 1,2 | 1,2 | 2,5 |
|
Eksport |
613,3 | 12,3 | 13,0 | 3,0 | 5,8 | 2,9 | 4,5 |
|
- heraf industrieksport |
295,5 | 8,5 | 12,9 | 2,3 | 5,0 | 3,7 | 5,5 |
|
Import |
532,3 | 5,5 | 11,3 | 1,9 | 4,2 | 2,8 | 5,4 |
|
- heraf vareimport |
386,3 | 5,5 | 9,0 | 0,5 | 3,9 | 3,3 | 5,5 |
|
Bruttonationalprodukt (BNP) |
1365,2 | 2,6 | 2,9 | 1,4 | 2,1 | 1,4 | 2,3 |
|
Bruttoværditilvækst (BVT) . |
1167,8 | 3,0 | 3,5 | 1,7 | 2,1 | 1,4 | 2,2 |
|
- heraf i private byerhverv |
780,3 | 3,4 | 4,9 | 2,8 | 0,7 | 1,5 | 2,4 |
|
BNP pr. indbygger (1.000 kr.) |
253,9 | 2,3 | 2,6 | 1,1 | 1,7 | 1,1 | 2,0 |
1) Angiver lagerændringernes bidrag til BNP-væksten.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Arbejdsstyrken ventes at stige 8.000 personer både i år og næste år. Set over begge år er væksten i arbejdsstyrken nedjusteret med 8.000 personer i forhold til maj. Justeringerne er blandt andet foretaget i lyset af faldet i første kvartal og lidt svagere efterspørgsel efter arbejdskraft.
Risikomomenterne for dansk økonomi knytter sig fortsat til styrken af de udenlandske konjunkturer og i nogen grad til de fortsatte forringelser af konkurrenceevnen samt deres virkninger på investeringslysten i Danmark.
I appendiks 1.1 er foretaget et resumé af prognosen og dens ændringer i forhold til maj.
Tabel 1.3. Nøgletal
| 1999 | 2000 | 2001 | 2002 | 2003 | 2004 | |
|
Stigning, pct. | ||||||
|
Realt BNP |
2,6 | 2,9 | 1,4 | 2,1 | 1,4 | 2,3 |
|
Handelsvægtet BNP i udlandet |
3,0 | 3,7 | 1,3 | 1,5 | 1,5 | 2,5 |
|
Eksportmarkedsvækst (industrivarer) |
6,3 | 13,0 | 0,1 | 1,4 | 4,0 | 7,5 |
|
Lønkonkurrenceevnen i samme valuta |
-0,4 | 3,1 | -2,2 | -2,3 | -4,6 | -1,5 |
|
Industrieksport i faste priser.. |
8,5 | 12,9 | 2,3 | 5,0 | 3,7 | 5,5 |
|
Timeløn |
4,8 | 3,6 | 4,2 | 4,2 | 3,9 | 3,7 |
|
Forbrugerprisindeks |
2,5 | 2,9 | 2,4 | 2,4 | 2,3 | 1,9 |
|
Kontantpris på enfamiliehuse. |
6,9 | 6,5 | 6,0 | 2,7 | 3,5 | 1,5 |
|
Eksportpriser, varer |
-0,6 | 6,9 | 2,5 | -0,5 | 0,1 | 0,3 |
|
Importpriser, varer |
-3,9 | 7,0 | 1,5 | 0,0 | -0,3 | 0,4 |
|
Bytteforhold, varer |
3,4 | -0,1 | 1,0 | -0,5 | 0,4 | -0,1 |
|
Timeproduktivitet i private byerhverv |
2,6 | 3,2 | 3,2 | 1,6 | 2,5 | 1,7 |
|
Real disponibel indkomst, husholdninger 1) |
-0,4 | 1,3 | 2,6 | 0,7 | 1,3 | 4,0 |
|
Arbejdsmarked: |
||||||
|
Arbejdsstyrke (1.000 personer) |
2.874 | 2.884 | 2.895 | 2.885 | 2.893 | 2.901 |
|
Beskæftigede (1.000 personer) |
2.716 | 2.734 | 2.750 | 2.740 | 2.723 | 2.738 |
|
- heraf i privat sektor |
1.896 | 1.913 | 1.921 | 1.900 | 1.883 | 1.895 |
|
- heraf i offentlig forvaltning og service |
820 | 821 | 829 | 840 | 840 | 843 |
|
Beskæftigelse (stigning, pct.) |
1,3 | 0,7 | 0,6 | -0,4 | -0,6 | 0,5 |
|
Ledighed (1.000 personer) |
158 | 150 | 145 | 145 | 170 | 163 |
|
Efterlønsmodtagere (do.) |
149 | 156 | 159 | 169 | 180 | 192 |
|
Personer på arbejdsmarkedsorlov (do.) |
32 | 26 | 22 | 17 | 5 | 3 |
|
Ledige i pct. af arbejdsstyrken. |
5,5 | 5,2 | 5,0 | 5,0 | 5,9 | 5,6 |
|
Ledige i pct. af arbejdsstyrken, EU-def. |
4,8 | 4,4 | 4,3 | 4,5 | 5,1 | 4,8 |
|
Obligationsrenter, valutakurs: |
||||||
|
10-årig statsobligation (pct. p.a.) |
4,9 | 5,6 | 5,1 | 5,1 | 4,2 | 4,8 |
|
30-årig realkreditobligation (do.) |
6,8 | 7,4 | 7,1 | 6,3 | 5,3 | 5,7 |
|
Effektiv kronekurs (1980=100) |
99,6 | 95,6 | 96,8 | 97,7 | 101,5 | 102,2 |
|
Betalingsbalance og udlandsgæld: |
||||||
|
Vare- og tjenestebalancen, mia.kr. |
57,8 | 76,6 | 85,7 | 81,0 | 91,1 | 92,7 |
|
Betalingsbalancen (do.) |
21,2 | 19,9 | 40,7 | 39,3 | 43,5 | 46,0 |
|
Do. i pct. af BNP |
1,8 | 1,6 | 3,1 | 2,9 | 3,1 | 3,1 |
|
Nettogæld til udlandet, mia.kr. |
163,0 | 189,0 | 228,0 | 250,0 | 206,5 | 160,6 |
|
Do. i pct. af BNP |
13,5 | 14,8 | 17,2 | 18,3 | 14,6 | 10,9 |
|
Offentlige finanser: |
||||||
|
Off. sektors saldo, mia.kr.2). |
38,8 | 31,7 | 36,6 | 26,6 | 16,6 | 18,7 |
|
Do. i pct. af BNP2) |
3,2 | 2,5 | 2,8 | 2,0 | 1,2 | 1,3 |
|
Samlet offentlig bruttogæld, mia.kr. |
639,7 | 606,3 | 601,4 | 621,6 | 603,8 | 606,5 |
|
Do. i pct. af BNP |
53,0 | 47,3 | 45,4 | 45,5 | 42,7 | 41,2 |
|
Skattetryk, pct. af BNP 2) |
51,5 | 49,5 | 49,8 | 49,2 | 48,5 | 48,1 |
|
Udgiftstryk (do.) |
55,4 | 53,8 | 54,2 | 54,4 | 54,0 | 53,2 |
1) Korrigeret for aktieafkastskat og Særlig Pensionsopsparing.
2) I årene 1999-2001 indeholder den offentlige saldo og skattetrykket henholdsvis netto- og bruttoopsparingen i Særlig Pensionsopsparing (ca. 0,5 pct. af BNP). Nye oplysninger om niveauet for personskatter og arbejdsmarkedsbidrag indikerer et lavere provenu i 2002 end i Danmarks Statistiks seneste opgørelse, jf. afsnit 5.3. Isoleret set kan det pege i retning af, at overskuddet i 2002 er overvurderet med knap 0,3 pct. af BNP.
1.3. Udfordringer for finanspolitikken
Den moderate vækst i 2003 indebærer skønsmæssigt et svagt negativt outputgab, jf. figur 1.5a. Afdæmpningen af presset på arbejdsmarkedet har dermed på kort sigt sænket risikoen for ophedning. Den ventede tiltagende vækst i 2004 skønnes at medføre en indsnævring af outputgabet, og aktiviteten er i hele perioden tæt på kapacitetsgrænsen.
|
Figur 1.5a. Outputgab i dansk økonomi og euroområdet |
Figur 1.5b. Stigning i lønomkostningerne i Danmark og udlandet (fremst.virks.) |
|
|
|
Kilde: Danmarks Statistik, EU-Kommissionen og egne beregninger.
Lønstigningerne i Danmark skønnes fortsat at ligge noget over udlandets i konjunkturårene, jf. figur 1.5b. Det bidrager sammen med styrkelsen af den effektive kronekurs til en svækkelse af lønkonkurrenceevnen, som kun delvist modsvares af forudsat mervækst i produktiviteten.
Finanslovsforslaget og aftalerne om kommunernes og amternes økonomi for 2004 medfører en finanseffekt på 0,4 pct. af BNP i 2004. Aktivitetsbidraget kan især henføres til indfasningen af beskæftigelsesfradraget og forhøjelsen af bundgrænsen for mellemskatten i medfør af skatteaftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti.
Skattenedsættelsen er under hensyn til indkomstfordelingen gennemført for at styrke arbejdsudbuddet ved at øge tilskyndelsen til at gøre en ekstra indsats. Endvidere vil skattenedsættelserne allerede fra januar 2004 give et betydeligt bidrag til større disponible indkomster. Det bidrager – sammen med skattestoppet og fremrykning af investeringstiltagene – til at øge efterspørgslen og dermed til at vende den konjunkturbetingede stigning i ledigheden.
Det offentlige forbrug er i henhold til aftalerne forudsat at vokse med 0,7 pct. i 2004. Udgiftssiden er samlet set omtrent neutral i forhold til den økonomiske aktivitet.
Væksten i ressourcerne prioriteres til de kommunale serviceområder, herunder sygehuse, sundhed, uddannelse og det sociale område.
Vækstrammen overstiger det træk på den offentlig service, som under stiliserede antagelser følger af befolkningsudviklingen, og giver derfor fortsat mulighed for en vis vækst i de såkaldte reale udgiftsstandarder. Væksten i de reale udgiftsstandarder er udtryk for en gennemsnitsbetragtning. Højere udgiftsvækst i forhold til brugergrundlaget på et område end det samlede gennemsnit, fx indenfor sundhedsområdet, kræver en tilsvarende lavere vækst på andre områder.
Effektiviseringstiltag, fx i form af ændringer i metoder og arbejdstilrettelæggelse, kan give bidrag til bedre service udover realvæksten i ressourcerne.
Ud over finanspolitikkens aktivitetsbidrag i 2004 vil de stedfundne renteændringer og navnlig rentefaldet fra 2002 til 2003 isoleret set give et betydeligt vækstbidrag i 2004.
Yderligere efterspørgselsstimulerende tiltag ville som følge af forsinkelser i implementering og udførelse først virke, når ledigheden forudses at falde – og komme oven i de betydelige vækstimpulser fra lavere rente og skattenedsættelser.
I sammenhæng med forventningerne til konjunkturudviklingen – inklusive effekten af finanspolitikken skønnes et outputgab tæt på nul – fremstår finanspolitikken derfor rimeligt tilpasset den økonomiske situation, også hvis ledigheden skulle stige mere end forudsat. Med tæt på fuld kapacitetsudnyttelse, og mulighed for større vækst end skønnet, er der ikke i de aktuelle konjunkturudsigter begrundelse for en mere lempelig kurs.
Nye tal for det offentlige forbrug viser, at der i amter og kommuner har været en større vækst i forbruget i 2002 end ventet på baggrund af Danmarks Statistiks tidligere opgørelse, som lå til grund for majvurderingen. Realvæksten i det offentlige forbrug er således opgjort til 2,1 pct. i 2002 mod 1,0 pct. i den tidligere opgørelse og 1,3 pct. i decembervurderingen.
I kommunerne kan budgetoverskridelserne blandt andet henføres til, at der er anvendt flere penge på folkeskolen end budgetteret, mens overskridelserne i amterne i vidt omfang vedrører medicinudgifter samt børne- og familieområdet. Som følge af blandt andet udstedelsen af en ny vejledning på sidstnævnte område var det ventet, at regnskaberne i amterne ville overskride budgetterne.
Finansieringen af merudgifterne er for kommunernes vedkommende især sket ved øget låntagning, men også et bedre resultat end budgetteret på forsyningsområdet. I amterne er finansieringen blandt andet tilvejebragt fra medicingarantien, ved øget træk på likviditeten og større låneoptagelse end budgetteret. Ændret finansiering af børne- og familieområdet pr. 1. januar 2002 har medført betydelig budgetusikkerhed i 2002. Hertil kommer, at både kommuner og amter havde væsentligt større indtægter fra skat på aktieindkomster end forudsat.
Skønnet for det nominelle offentlige forbrug i år og næste år er baseret på finansloven for 2003 og finanslovsforslaget for 2004, samt de kommunale budgetter for 2003 og kommuneaftalerne for 2004. I forhold til maj-vurderingen er niveauet for det nominelle offentlige forbrug opjusteret med 1 mia.kr. i begge år primært afledt af, at løn- og prisudviklingen afviger fra det forudsatte i kommuneaftalerne for 2003.
På baggrund af det opreviderede forbrugsniveau i 2002 forudsættes det reale offentlige forbrug omtrent uændret i 2003 mod en realvækst på 0,7 pct. i majredegørelsen. Nedjusteringen af væksten i forbruget i 2003 følger alene af det højere niveau for forbruget i 2002, idet det planlagte nominelle forbrugsniveau i 2003 som nævnt er opjusteret med 1 mia.kr., jf. figur 1.6.
Det skønnede forløb i forbruget i 2003 forudsætter, at de offentlige budgetter inklusive den aftalte opjustering overholdes i 2003, herunder at kommuner og amterne ikke overskrider de aftalte udgiftsrammer.
Figur 1.6. Det nominelle offentlige forbrug. Mia.kr.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
En række forhold trækker i retning af en mere afdæmpet forbrugsvækst i kommuner og amter i 2003, herunder reformen af børne- og familie-området, og den delte medicingaranti, som indebærer, at finansierings-ansvaret for udgifter til medicintilskud udover det forventede deles mellem staten og amterne, og dermed sikrer, at amterne har økonomisk tilskyndelse til at begrænse udgiftsvæksten. Mens skattestoppet har udgiftsdisciplinerende virkning, har både kommuner og amter fortsat visse muligheder for at tilvejebringe supplerende finansiering blandt andet gennem lån og frasalg af aktiver. Kommuner og amter har derfor i de enkelte år mulighed for at finansiere udgifter udover de aftalte udgiftsrammer og budgetter.
Med den større forbrugsvækst i 2002 og deraf følgende mindre vækst i 2003, skønnes det offentlige forbrug at vokse med ca. 2 pct. i alt i 2002 og 2003 svarende til ca. 1 pct. om året i gennemsnit. I 2004 forudsættes det offentlige forbrug, som i majredegørelsen, at vokse med 0,7 pct.
Finanspolitikken i 2002 og 2003 medfører en finanseffekt på henholdsvis 0,3 og -0,1 pct. af BNP. Når væksten i det offentlige forbrug sker i 2002 og ikke i 2003, vil første års aktivitetsvirkningen herfra også ske i 2002 og ikke i 2003. Set over de to år er den samlede aktivitetsvirkning af finanspolitikken imidlertid uændret i forhold til majvurderingen.
Den ændrede vækstprofil for det offentlige forbrug har dermed isoleret set kun helt marginal betydning for niveauet for ledighed og beskæftigelse i 2003, og påvirker derfor ikke de fremadrettede krav til finanspolitikken.
Overskuddet på de samlede offentlige finanser skønnes i 2003 og 2004 at udgøre henholdsvis 1,2 og 1,3 pct. af BNP, eller 0,1 og 0,2 pct. af BNP lavere end vurderet i maj, jf. figur 1.7a.
Nedjusteringen af den faktiske offentlige saldo i 2003 er en følge af de svagere konjunkturers gennemslag på de offentlige finanser. Lavere provenu fra arbejdsmarkedsbidrag og personskatter mv., samt en opjustering af A-dagpengeudgifterne på grund af det højere skøn for ledigheden bidrager til at reducere overskuddet. Hertil kommer lavere provenu fra moms og afgifter som følge af det mere afdæmpede privatforbrug.
|
Figur 1.7a. Offentlige finanser, faktisk og strukturel saldo |
Figur 1.7b. Forringelse af den offentlige saldo fra 2002-2003 |
|
|
|
Kilde: Danmarks Statistik, EU-Kommissionen, OECD og egne beregninger.
I 2004 skal nedjusteringen af det offentlige overskud ses i sammenhæng med, at justeringerne af de offentlige indtægter og udgifter i 2003 delvist bærer med over i 2004, blandt andet afledt af det opjusterede ledighedsniveau og lavere beskæftigelse.
Den seneste opgørelse fra Danmarks Statistik viser et offentligt overskud på knap 2 pct. af BNP i 2002. Nye oplysninger om niveauet for personskatter og arbejdsmarkedsbidrag baseret på foreløbige beregninger fra Skatteministeriet af de til dato foretagne årsopgørelser indikerer imidlertid et lavere provenu i 2002 end i Danmarks Statistiks opgørelse, jf. også afsnit 5.3. Isoleret set kunne det pege i retning af, at overskuddet i 2002 er overvurderet med knap 0,3 pct. af BNP, det vil sige et korrigeret niveau på 1,7 pct. af BNP.
I 2003 og 2004 er niveauet for personskatter mv. opgjort med udgangspunkt i de seneste opgørelser af provenuet i 2002. På den baggrund kan svækkelsen af de offentlige finanser fra 2002 til 2003 opgøres til ca. 0,5 pct.enheder af BNP fra omkring 1,7 pct. af BNP i 2002 til 1,2 pct. af BNP i 2003, jf. figur 1.7b.
Reduktionen af overskuddet fra 2002 til 2003 skønnes at være konjunkturelt betinget. Et beregnet omslag i outputgabet bidrager således til en saldoforringelse på 0,7 pct.enheder af BNP, mens øvrige konjunktur-forhold, herunder forløbet i selskabsskatteprovenuet, og engangsforhold mv. bidrager til en saldoforringelse på ca. 0,2 pct.enheder af BNP fra 2002 til 2003.
I modsat retning trækker en forbedring af den offentlige sektors strukturelle saldo på 0,4 pct.enheder af BNP fra 2002 til 2003, hvilket primært skyldes en reduktion i nettorentebetalingerne som følge af gældsafviklingen samt i mindre omfang finanspolitikken, herunder forudsætningen om omtrent uændret vækst realt i det offentlige forbrug fra 2002 til 2003.
Den strukturelle offentlige saldo udviser i 2003 og 2004 et overskud på 2,0 og 1,7 pct. af BNP, jf. figur 1.6a. Det ligger inden for det det opstillede målinterval på 1½-2½ pct. af BNP i gennemsnit til 2010, som angiver det overordnede pejlemærke for en holdbar finanspolitik.
Det krav som (mere præcist) stilles til overskuddet på den offentlige saldo som følge af stigende fremtidige nettoforpligtigelser, kan i henhold til beregningerne opgøres til ca. 2,2 pct. af BNP i 2003.
I 2003 er forskellen mellem den skønnede strukturelle saldo og det beregnede krav – den såkaldte holdbarhedsindikator – dermed på ca. -0,1 pct. af BNP[2].
I lyset af den beregningsmæssige usikkerhed vurderes finanspolitikken derfor at opfylde kravet om holdbarhed. Det vil sige, at overskuddet på de offentlige finanser er tilstrækkeligt til at rumme det stigende udgiftspres som følge af befolkningsaldringen. Opgørelsen bygger på forudsætninger om, at de opstillede mål for beskatning, service og beskæftigelse frem mod 2010 realiseres.
[1] Det niveau som ledigheden ikke kan bringes mærkbart under i længere tid uden at udløse stigende inflation.
[2] Det vil sige 2,0-2,2, som på grund af afrunding giver -0,1. I 2004 kan holdbarheds-indikatoren derfor også opgøres til -0,1 fordi svækkelsen af den strukturelle saldo fra 2003 til 2010 modsvares af en tilsvarende reduktion af stigningen i den fremtidige nettoforpligtigelse.
