3. Indenlandsk efterspørgsel og udenrigshandel

Den indenlandske efterspørgsel ventes at vokse med 1,2 pct. i indeværende år og 2,5 pct. til næste år, hvilket er en nedjustering i forhold til maj på henholdsvis 0,4 og 0,1 pct.enhed.

Det private forbrug skønnes at vokse med 1,3 pct. i indeværende år og 3,0 pct. i 2004 efter en stigning på 1,9 pct. i 2002. Fremgangen i de reale disponible indkomster i husholdningerne på 1,8 pct. i år og 3,0 pct. næste år bidrager hertil. Det lave renteniveau og de gode makroøkonomiske balancer lægger en bund under væksten i det private forbrug. Bilkøbet ventes at falde 20 pct. i år og vokse 13 pct. næste år.

Kontantprisen for enfamiliehuse ventes at vokse med 3,5 pct. i indeværende år og 1,5 pct. i 2004 efter en stigning på 2,7 pct. i 2002.

Efter en stigning på 6,6 pct. i 2002 skønnes boliginvesteringerne at stige med 5 pct. i 2003 og 2 pct. i 2004. Udviklingen i boliginvesteringerne i indeværende år og 2004 skal blandt andet ses i lyset af, at regeringen har givet tilsagn om at fremrykke investeringer i det støttede byggeri for at sætte yderligere gang i boligbyggeriet.

Erhvervsinvesteringerne ventes samlet set at stige med 0,6 pct. i 2003, hvilket dækker over en stigning i materielinvesteringerne og et fald i bygge- og anlægsinvesteringerne. Afmatningen i de internationale konjunkturer skønnes at lægge en dæmper på investeringerne i 2003, mens væksten forudses at tage til i 2004 i takt med, at den økonomiske aktivitet øges.

Eksporten af varer og tjenester ventes i år og næste år at vokse 3 og 4½ pct. realt, mens importen af varer og tjenester skønnes at stige 2¾ og 5½ pct. Nettoeksporten ventes således at bidrage til den samlede vækst i BNP med henholdsvis 0,2 og –0,1 pct.enhed. Overskuddet på betalingsbalancens løbende poster ventes at blive omkring 3,1 pct. af BNP eller 43½ og 46 mia.kr. i de to år, hvorved udlandsgælden (eksklusive værdireguleringer) reduceres fra 18¼ pct. af BNP ultimo 2002 til omkring 11 pct. af BNP ultimo 2004.

3.1. Indkomster og formue

Husholdningernes reale disponible indkomster

Der ventes fortsat en mærkbar forøgelse af stigningen i de reale disponible indkomster i prognoseperioden, om end den skønnede vækst er justeret noget ned.

Væksten i husholdningernes samlede reale disponible indkomster (korri­geret) skønnes således i 2003 at gå op til 1,8 pct. efter en stigning på 0,9 pct. i 2002, jf. tabel 3.1 og figur 3.1b. I 2004 ventes væksten at blive f orøget til 3,0 pct., hvilket vil være den største fremgang siden 1994.

Tabel 3.1. Privat forbrug, reale disponible indkomster og formue

 

	Gnst.
	1991-2002	1999	2000	2001	2002	2003	2004
	Realvækst i pct.
Privat forbrug	1,7	0,7	-1,9	0,4	1,9	1,3	3,0
Real disponibel indkomst:
Samlet privat sektor	1,6	-1,0	2,2	1,0	2,3	2,0	1,8
Samlet privat sektor, korr. 1)	1,5	0,6	2,2	-0,1	1,7	1,9	3,2
Husholdninger korrigeret 1)	1,1	-0,4	1,3	1,9	0,9	1,8	3,0
Privat formue 2)	1,8	-0,2	4,1	1,2	-1,3	-0,5	1,8
	Pct. af disponibel indkomst
Forbrugskvote:
Samlet privat sektor, korr. 1)	72,0	74,5	71,5	71,8	72,0	71,6	71,5
Husholdninger, korr. 1)	95,8	100,3	97,0	95,6	96,5	96,1	96,1

Anm.: Der deflateres med den implicitte deflator for det private forbrug, jf. tabel B.1.

1) Korrigeret for udviklingen i aktieafkastskat og for omlægningen af den Særlige Pensionsopsparing (SP). Endvidere korrigeret i 2002 for en skønnet over­vurdering af personskatteprovenuet, og i 2004 for ændringen i den samlede pensions­afkast­beskatning, jf. bilagstabel B.13.

2) Omfatter ikke værdierne af aktier, jf. Økonomisk Redegørelse, august 2002, appendiks 3.1.

Kilde: ADAM´s databank og egne skøn.

Den væsentligste årsag til den større stigning i indkomsterne i 2004 er nedsættelsen af statsindkomstskatten, jf. tabel 3.2, som viser væsentlige bidrag til væksten i husholdningernes reale disponible indkomst i 2003 og 2004. Den kommunale og amtskommunale indkomst­beskat­ning forud­sættes i henhold til skattestoppet og kommuneaftalerne at være uændret i 2004 ligesom i 2003.

I begge år bidrager et fald i husholdningernes nettorenteudgifter til indkomststigningen. Hertil kommer væksten i arbejdsstyrken, realindkomststigningen for modtagerne af overførselsindkomst samt stigning i overskuddet i personligt ejede virksomheder. I 2003 indebærer den øgede ledighed en negativ påvirkning af indkomsterne.

Tabel 3.2. Væsentlige bidrag til stigningen i husholdningernes reale disponible indkomst i 2003 og 2004

 

	2003	2004
Stigning i husholdningernes reale disponible ind-komst1)	Pct.
	1,8	3,0
Heraf bidrag fra:	Pct.enheder
Stigning i real årsløn per beskæftiget	1,0	1,1
Nedsættelse af indkomstskatten	-	0,8
Fald i nettorenteudgifter	0,2	0,3
Stigning i realt bruttooverskud	0,2	0,3
Stigning i realindkomst for overførselsmodtagere	0,3	0,3
Vækst i arbejdsstyrken	0,2	0,2
Skift fra ledighed til beskæftigelse	-0,2	0,1

1) Korrigeret, jf. note 1 til tabel 3.1.

Kilde: Egne beregninger.

I hvert af årene 2001-2003 reduceres stigningen i husholdningernes reale disponible indkomster isoleret set med ¼-½ pct.enhed som følge af den gradvise forkortelse af den årlige arbejdstid i form af flere feriefridage. Der er endvidere en lille arbejdstidsforkortelse fra årsgennemsnittet i 2003 til årsgennemsnittet i 2004.

Skønnet over stigningen i husholdningernes reale disponible indkomst i 2003 er justeret ned med 0,9 pct.enheder i forhold til majredegørelsen, hvilket skal ses på baggrund af nedjusteringen af væksten i arbejdsstyrken og produktionen, og at der nu regnes med et mindre fald i husholdningernes nettorenteudgifter end i maj. Hertil kommer det tekniske forhold, at korrektionen af indkomsterne nu inkluderer den skønnede overvurdering af per­sonskatteprovenuet i 2002, jf. afsnit 5.3 og bilagstabel B.13, hvilket reducerer væksten i den korrigerede disponible indkomst fra 2002 til 2003.

For 2004 bidrager nedjusteringen af væksten i arbejdsstyrken og produktionen ligeledes til at forklare, at skønnet over indkomst­stigningen er justeret ned – med 0,4 pct.enheder. Hertil kom­mer, at satsreguleringen i 2004 bliver 2,9 pct. mod 3,3 pct. lagt til grund i maj, jf. nedenfor.

For 2002 er stigningen i husholdningernes reale disponible indkomst i nationalregnskabet (korrigeret) blevet revideret op med 0,5 pct.enheder.

De reale disponible indkomster og formuen i hele den private sektor

For den samlede private sektor skønnes den reale disponible indkomst (ligeledes korrigeret) at vokse med 1,9 pct. i 2003 mod 1,7 pct. i 2002. I 2004 skønnes stigningen at gå op til 3,2 pct., jf. tabel 3.1 og figur 3.1.

 

Figur 3.1a. Væksten i det reale BNP og den private sektors reale disponible indkomst	Figur 3.1b. Væksten i den private sektors og husholdningernes reale disponible indkomst

Anm.: Indkomsterne er korrigeret, jf. tabel 3.1.

Væksten i hele den private sektors reale disponible indkomst i 2003 og 2004 svarer dermed stort set til stigningen for husholdningerne.^[1]

Den private sektors samlede nettoformue^[2], der spiller en rolle for ud­vik­lingen i det private forbrug, skønnes i 2003 at vise et lille realt fald på 0,5 pct., efter et fald i 2002 på godt 1 pct., jf. tabel 3.1. I 2004 ventes en stigning på 1,8 pct.

Udviklingen i den reale disponible indkomst for typiske familier

Typiske lønmodtagerfamilier og pensionister skønnes i 2003 at få en forøgelse af den reale disponible indkomst på ¼-1¼ pct. mod ¾-1½ pct. i 2002, jf. tabel 3.3.

I 2004 skønnes en væsentlig større fremgang, på 2½-3 pct. for lønmodtagerfamilierne, som følge af især nedsættelsen af skatten på arbejdsindkomst (herunder beskæftigelsesfradraget). Hertil kommer, at stigningen i forbrugerpriserne ventes at falde fra 2,3 pct. i 2003 til 1,9 pct. i 2004, mens stigningen i lønnen ekskl. pensionsbidrag forøges for arbejdere.

Den lavere satsreguleringsprocent i 2004 end skønnet i majredegørelsen (jf. nedenfor) fører til en tilsvarende mindre opregulering af personfradragene og beløbsgrænserne på statsskatteskalaen, hvilket reducerer stigningen i lønmodtagernes reale disponible indkomst i 2004 med ca. 0,1 pct.­enhed i forhold til maj. I modsat retning virker for boligejernes vedkommende, at renten i 2004 nu er lavere end forudsat i maj.

Også for pensionisterne er der en – om end mindre – forøgelse af stigningstakten i den reale disponible indkomst, fra 0,7-0,9 pct. i 2003 til 0,8-1,2 pct. i 2004.

Tabel 3.3. Udviklingen i den gennemsnitlige reale disponible indkomst for familietyper mv.

 

	Gnst. 94-01	1999	2000	2001	2002	2003	2004
Boligejere:	Stigning, pct.
Privatansat LO-par	0,6	0,3	-0,6	0,1	1,0	0,4	3,0
-”- funktionærpar	1,8	0,6	0,2	1,1	1,6	1,3	2,9
Offentlig ansat par	0,8	0,1	-0,4	0,8	0,8	0,1	2,4
Pensionistpar1)	0,4	0,6	0,9	1,0	0,8	0,9	1,2
Lejere:
Privatansat LO-par	0,9	1,3	0,4	1,1	0,7	0,3	2,4
Enlig LO’er, 35 pct. ledig	1,5	1,7	5,3	1,3	0,8	0,4	1,9
Enlig pensionist1)	0,3	0,0	-0,4	0,8	0,6	0,7	0,8
Faktisk gnst. for alle2)
Besk. lønmodtagere	2,0	1,5	1,6	1,3	-	-	-
Over 67-årige	2,2	0,9	1,7	2,4	-	-	-

Anm.: Der deflateres med forbrugerprisindekset. Beregningsmetoderne er uddybet i Finansministeriet Fordeling og Incitamenter, juni 2002.

1) Ekskl. stigende udbetalinger fra private pensionsordninger. Parret forudsættes at have en ATP-indkomst på 15.400 kr. i 2003, hvorfor det ikke modtager den supplerende ydelse til pensionister uden anden indkomst. Såfremt den enlige pensionist har en likvid formue på under 53.100 kr., og supplerende indkomst under 4.800 kr., modtager vedkommende i 2003 en skattepligtig supplerende ydelse på 5.000 kr., således at væksten i den reale disponible indkomst i 2003 vil forøges fra de angivne 0,7 pct. til 3,7 pct. I 2004 indgår ikke en mulig udmøntning af rammebeløbet i henhold til skatteaftalen.

2) Baseret på en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen.

Kilde: Egne beregninger.

Skønnet over pensionistparrets indkomststigning i 2004 er justeret ned med 0,3 pct.enheder i forhold til maj. Det skyldes, at satsregulerings­procenten for 2004 nu er fastsat til 2,9, mens den i maj blev skønnet at blive 3,3 pct. I modsat retning trækker den lavere rente. For den enlige pensionist er nedjusteringen kun 0,1 pct.­enhed som følge af boligstøttereglerne. For pensionisterne indgår ikke en mulig udmøntning af rammebeløbet for 2004 i henhold til skatteaftalen, jf. tabel 3.3’s fodnote 1.

Satsreguleringsprocenten for 2004 er lavere end ventet på trods af, at stigningen i den samlede gennemsnitlige timeløn fra 2001 til 2002 (der er grundlaget for satsreguleringsprocenten for 2004) blev som skønnet i maj. Det skyldes blandt andet, at stigningen i timelønnen for arbejdere og funktionærer hver for sig har været mindre end anslået, og at stigningen i betalingen for fravær har været større.

Stigningen i betalingen for fravær i 2002 er ligeledes en væsentlig del af forklaringen på, at satsreguleringsprocenten for 2004 er mindre end for 2003 (hvor den er 3,2 pct., jf. tabel 4.5), selv om stigningen i den gennemsnitlige timeløn i 2001 er den samme som i 2002. Betaling for fravær som følge af sygdom og afholdelse af feriefridage mv. fragår i timelønnen ved fastsættelsen af satsreguleringsprocenten.

I både 2003 og 2004 bevirker loftet over ejendomsværdiskatten en for­øgelse af indkomstfremgangen for boligejerne på op imod 0,1 pct.­enhed, idet realværdien af skattebetalingen reduceres i takt med, at det generelle prisniveau stiger.

Udviklingen i det faktiske gennemsnit for den reale disponible indkomst viser gennemgående en noget gunstigere udvikling end familie­type­bereg­ningerne. Det fremgår af tabel 3.3’s nederste to linjer, der vedrører henholdsvis fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere og de ”over 66-årige”, baseret på en stikprøve af befolkningen.

For lønmodtagerne skyldes forskellen blandt andet de stærkt stigende ejendomspriser i perioden, idet boligejernes indkomst i denne beregning får tillagt 4 pct. af ejendomsværdien som afkast af boligformuen. Hertil kommer, at der hvert år sker en forskydning af arbejdsstyrkens sammen­sætning over mod flere højtuddannede.

For de ”over 66-årige” er forklaringen – ud over de stigende ejendoms­priser – at der hvert år sker en relativt stor forøgelse af pensionisternes supplerende indkomst fra ATP og private pensionsordninger.

3.2. Det private forbrug

Det private forbrug skønnes at vokse med 1,3 pct. i indeværende år og 3,0 pct. i 2004 efter en stigning på 1,9 pct. i 2002, jf. tabel 3.4 og figur 3.2. Det er en nedjustering i forhold til Økonomisk Redegørelse, maj 2003 på 0,4 pct.enheder i 2003 og en opjustering på 0,1 pct.enhed i 2004.

Figur 3.2. Udvikling i det private forbrug

 

 

 

 

 

 

 

Kilde: Danmarks Statistik, ADAM´s databank og egne skøn.

De reviderede nationalregnskabstal for første kvartal 2003 viste, at det samlede private forbrug faldt 0,4 pct. i forhold til fjerde kvartal 2002, hvilket svarer til en stigning på 0,5 pct. i forhold til første kvartal 2002 (sæsonkorrigeret). Faldet i forhold til fjerde kvartal 2002 skyldes imidlertid udelukkende en uventet kraftigt reduktion i husholdningernes køb af biler på 22 pct. i perioden. Det samlede private forbrug ekskl. biler voksede 0,6 pct. i forhold til fjerde kvartal 2002, idet forbruget af detailhandelsvarer (ekskl. varige varer) samt brændsel og energi mv. trak op, mens specielt forbruget af tjenester trak ned.

Tabel 3.4. Realvækst i det private forbrug og udvalgte¹⁾ underkomponenter

 

	2002	1992-20022)	2002	2003		2004
			Aug.	Maj	Aug.	Maj	Aug.
	Mia.kr.	Realvækst i pct.
Detailomsætning	239	2,2	2,7	2,8	2,6	3,8	3,8
heraf
- Fødevarer	75	0,6	-0,2	1,5	1,3	1,5	1,5
- Nydelsesmidler	38	0,3	1,3	3,0	3,3	6,0	6,0
- Øvrige ikke-varige varer	80	2,0	2,7	1,5	3,0	3,5	3,5
- Øvrige varige varer	54	6,5	6,7	5,5	3,0	5,5	5,5
Bilkøb	21	3,1	19,1	-15,0	-20,0	10,0	13,0
Øvrige tjenester	173	1,4	-1,5	2,0	0,8	2,3	2,3
Andet	235	1,1	1,6	2,3	3,1	1,4	1,5
Forbrug ekskl. biler	656	1,6	1,3	2,4	2,3	2,6	2,7
Forbrug i alt	677	1,7	1,9	1,7	1,3	2,9	3,0

1) En fuldstændig oversigt over realvækst og vækstbidrag i det private forbrug er angivet i bilagstabel B.9.

2) Gennemsnitlig stigning i årene 1992-2002.

Kilde: ADAM´s databank og egne skøn.

Forbrugskvote, indkomstudvikling og skattepakke

Forbruget vokser en lille smule langsommere end de reale disponible indkomster i 2003, jf. afsnit 3.1., hvilket indebærer, at forbrugskvoten i husholdningerne falder svagt fra 96,5 til 96,1. I 2004 ventes en uændret forbrugskvote i husholdningerne, jf. tabel 3.1 og figur 3.3a.

Vurderingen indebærer dermed, at den historiske sammenhæng mellem forbrugskvote og formuekvote, som blev brudt i 2000, yderligere genoprettes i konjunkturperioden, jf. figur 3.3b. Den nedadgående tilpasning i forbruget i perioden 1999-2001 – som resulterede i et lavere niveau for det samlede private forbrug i faste priser i 2001 end i 1998 – har bidraget til, at den private sektors samlede opsparing er på et højt niveau. Det understøtter en solid fremgang i det private forbrug uden, at de makroøkonomiske balancer kommer under pres, jf. figur 3.3b.

 

Figur 3.3a. Privat forbrug og husholdningernes forbrugskvote	Figur 3.3b. Forbrugs- og formuekvote i den private sektor

Anm.: I begge figurer er der korrigeret for omlægningen af den særlige pensionsopsparing (SP) samt udviklingen i aktieafkastskatten, jf. tabel 3.1 og bilagstabel B13. For 2002 vedrører korrektionen også den anslåede overvurdering af personskatteprovenuet i det foreløbige nationalregnskab. I formuekvoten i fig. 3.3b er der foretaget en korrektion for udskudte skatter, som er forskellig fra den i ADAM.

Kilde: ADAM´s databank og egne skøn.

Skatteaftalen skønnes isoleret set at øge væksten i det private forbrug i 2004 med ca. 0,4 pct.enheder. Specielt forbruget af de konjunkturfølsomme varige forbrugsgoder ventes at vokse en del i 2004, jf. tabel 3.4.

Grænsehandelspakkens ikrafttræden pr. 1. oktober 2003 vil som følge af lavere priser på specielt spiritus og cigaretter øge forbruget fra fjerde kvartal, jf. boks 3.1. Sammen med bortfaldet af 24-timers reglen pr. 1. januar 2004 er det medvirkende til det relativt høje forbrug af nydelsesmidler i 2004, jf. tabel 3.4.

Boks 3.1. Grænsehandelspakke og bortfald af 24-timers regel  

Med virkning fra 1. oktober sænkes afgifterne på spiritus fra 275 kr./liter (ren alkohol) til 150 kr./liter, mens cigaretafgiften nedsættes fra 95,7 øre/stk. til 79,7 øre/stk. Herudover bortfalder den såkaldte ”24-timers regel” med virkning fra 1. januar 2004, hvilket indebærer, at danske forbrugere ikke længere behøver at være uden for Danmarks grænser i 24 timer eller mere for – ufortoldet – at indføre spiritus og tobak til eget brug. Sverige har ligesom Danmark en 24-timers regel, men den bortfalder også med virkning fra 1. januar 2004. De lavere priser vil øge forbruget fra og med fjerde kvartal 2003. Dette er medvirkende til den lidt højere vækst i forbruget af detailhandelsvarer i 2004 i forhold til 2003. Grænsehandelspakken og bortfaldet af 24-timers reglen skønnes isoleret set at øge salget af nydelsesmidler i Danmark med 1,5 pct. i 2003 og 4,5 pct. i 2004, jf. Økonomisk Redegørelse, december 2002, s. 75.

Finansielle forhold og renteudvikling

Rentefaldet gennem 2002 og starten af 2003 for både de korte og lange renter gav anledning til ny rekord i omfanget af konverteringer af realkreditlån i første kvartal 2003. Den seneste tids opadgående bevægelse i de lange renter lagde en dæmper på konverteringsomfanget i andet kvartal 2003, idet førtidige indfrielser i ejerboliger og fritidshuse nåede ca. 55 mia.kr. mod ca. 85 mia.kr. i første kvartal, jf. figur 3.4a. Niveauet lå imidlertid stadig relativt højt, hvilket afspejler de relativt gode muligheder for låneomlægninger.

 

Figur 3.4a. Førtidige indfrielser i ejerboliger og fritidshuse, 1994k1-2003k2	Figur 3.4b. Bruttoudlån i ejerboliger og fritidshuse, 1992k1-2003k2

Anm.: I figur 3.4a svarer byggerenten til renten på 1-årige rentetilpasningslån. Statistikken for førtidige indfrielser fordelt på ejendomskategorier starter i 1994.

Kilde: Realkreditrådet, Nationalbanken og egne beregninger.

Rentetilpasningslånenes andel af det samlede nyudlån udgjorde i andet kvartal ca. 30 pct., hvilket er uforandret i forhold til første kvartal, jf. figur 3.4b. Andelen af nyudlån er dermed lavere end i 2002, hvilket skyldes tendensen til at øge bindingsperioden på grund af de lave lange renter.

Rentebesparelserne for boligejerne og det relativt lave renteniveau i øvrigt bidrager til væksten i det private forbrug i både 2003 og 2004.

Detailomsætning, forbrugertillid og bilsalg

Mængdeindekset for detailomsætningen faldt efter sæsonkorrektion 0,3 pct. fra april til maj, men steg 1,9 pct. fra maj til juni. I første halvår 2003 er der tale om en stigning på 2,6 pct. (sæsonkorrigeret) set i forhold til første halvår 2002, jf. figur 3.5a. Forbruget af detailhandelsvarer ventes at vokse med 2,6 pct. i 2003 under ét, jf. tabel 3.4.

Forbrugertilliden fremstår stadig ganske robust, idet den i modsætning til Euroområdet og USA, ikke er faldet gennem de seneste 2-3 år, jf. figur 3.5b. Den seneste udvikling understøtter en stabil fremgang i det private forbrug resten af året.

Antallet af nyregistrerede personbiler i husholdningerne ligger i årets første syv måneder ca. 25 pct. under de tilsvarende måneder i 2002, men er vokset de seneste tre måneder (sæsonkorrigeret). Den seneste udvikling i bilkøbene viser den ventede fremgang men fra et lavere niveau end skønnet i Økonomisk Redegørelse, maj 2003, hvorfor faldet i 2003 opjusteres fra -15 pct. i maj til -20 pct. Vurderingen indebærer, at nationalregnskabet for andet kvartal viser en yderligere tilbagegang i bilforbruget i forhold til første kvartal på 5-9 pct., mens tredje og fjerde kvartal hver især vil vise en gennemsnitlig stigning på knap 10 pct., jf. figur 3.6a. Væksten i husholdningernes bilkøb resten af året samt i 2004 skal blandt andet ses på baggrund af, at bilkøbet ligger historisk lavt i øjeblikket.

 

Figur 3.5a. Detailomsætning og bilsalg	Figur 3.5b. Forbrugertillid i Danmark, Euroområdet og USA

Anm.: I figur 3.5a vises personbiler i husholdningerne og et centreret 3-måneders glidende gennemsnit for mængdeindekset for detailomsætningen. Både tal for biler, detailomsætning og forbrugertillid er sæsonkorrigeret.

Kilde: Danmarks Statistik, EcoWin og egne beregninger.

Udviklingen i husholdningernes bilkøb i årets første syv måneder kan være påvirket af fremrykninger af bilkøb til 2002 og spekulation i mulige afgiftsnedsættelser (og dermed tilbageholdenhed). Hertil kommer mulige afledte virkninger som følge af usikkerhed omkring situationen i Irak (herunder høje oliepriser) i perioden. Olieprisen er faldet siden krigen i Irak blev afsluttet, hvilket også er afspejlet i brændstofpriserne.

Den lavere rente på billån reducerer låneomkostningerne, men eftersom disse, som følge af det meget lave renteniveau, kun udgør en lille del af de samlede driftsomkostninger ved at køre bil, er den positive virkning på salget af nye biler herfra formentlig begrænset^[1]. Udviklingen i de samlede kapital- og driftsomkostninger vil imidlertid påvirke bilsalget positivt konjunkturperioden ud, jf. figur 3.6b. Der er endvidere indført fradrag for EPS-udstyr pr. 1. juli, ligesom der, som følge af ændrede regler for registreringsafgiften, er mindre usikkerhed omkring virkningerne af mulige prisstigninger på salget af personbiler, jf. boks 4.2 i kapitel 4.

 

Figur 3.6a. Bilkøb i husholdningerne 1988-2004	Figur 3.6b. Bilkøb og usercost 1989-2004

Anm.: I beregningen af usercost (her de samlede kapital- og driftsomkostninger) er der taget udgangspunkt i nationalregnskabets detaljerede opgørelse af husholdningernes brændstofforbrug, udgifter til reparation og vedligeholdelse af køretøjer, udgifter til autoforsikring, vægtafgifter, bilbeholdning, afskrivning på bilbeholdningen samt relevante udlånsrenter i pengeinstitutterne, inflation og skatteregler. Afskrivningen repræsenterer værditab i forhold til anskaffelsesprisen, og det antages at en ny bil er afskrevet helt efter 14½ år, jf. Økonomisk Redegørelse, december 2002, s. 76 ff. Brændstof vægter 41 pct., reparation vægter 33 pct., afgifter vægter 12 pct., forsikring vægter 10 pct. og finansiering vægter 4 pct. (Der er set bort fra afskrivninger og vægtene er derfor korrigeret tilsvarende op).

Kilde: Danmarks Statistik egne beregninger.

Sammen med stigende indkomst i 2004, og det hidtil meget lave bilkøb i den kendte del af 2003, bidrager det til, at husholdningernes bilkøb ventes at vokse med ca. 13 pct. i 2004.

3.3. Boligmarkedet

Kontantprisen

Kontantprisen for enfamiliehuse ventes at vokse med 3,5 pct. i indeværende år og 1,5 pct. i 2004 efter en stigning på 2,7 pct. i 2002. I forhold til Økonomisk Redegørelse, maj 2003 er kontantprisen opjusteret med 1 pct.enhed i 2003, mens skønnet for 2004 med en nedjustering på ½ pct.enhed stort set er uændret. Årsagen til opjusteringen af skønnet for kontantprisen i 2003 er blandt andet, at renterne ligger på et lavt niveau som følge af den fortsatte afmatning i verdensøkonomien. Det har reduceret finansieringsomkostningerne ved køb af ny bolig, hvilket bidrager til en øget efterspørgsel og dermed stigende kontantpris. Nye tal for første og andet kvartal 2003 viser således en årlig stigningstakt for kontantprisen, der ligger et pænt stykke over skønnet for 2003 i majredegørelsen. Renterne forudsættes at stige i løbet af det kommende år, hvorved væksten i kontantprisen ventes at blive mere afdæmpet i 2004.

 

Figur 3.7a. Årsstigningstakten i kontant­prisen for enfamiliehuse	Figur 3.7b. Antallet af kundgjorte tvangs­­auktioner

Anm.: De stiplede linjer i figur 3.7a angiver årsniveauer for stigningstakten. Den reale kontantpris er kontantprisen deflateret med forbrugerprisindekset. I figur 3.7b er foretaget egen sæsonkorrektion, og antallet af tvangsauktioner vises som 3 må­ne­­ders glidende gennemsnit.

Kilde: Danmarks Statistik, ADAM´s databank og egne skøn.

Stigningstakten for priserne på enfamiliehuse er øget svagt igennem 2002, jf. figur 3.7a, og de seneste tal fra Realkreditrådet viser en årlig stigningstakt for kontantprisen på 3,6 pct. og 4,0 pct. i henholdsvis første og andet kvartal 2003. For ejerlejligheder er der omvendt sket en afdæmpning af prisudviklingen. Det skal dog bemærkes, at priserne på ejerlejligheder med en årlig stigningstakt på 7,9 pct. i fjerde kvartal 2002 fortsat stiger noget hurtigere end for enfamiliehuse^[1].

Den mere og mere udbredte brug af rentetilpasningslån er med til at understøtte prisudviklingen på ejerboliger. I juni 2003 udgjorde rentetilpasningslån 32 pct. af realkreditinstitutternes samlede udestående lån mod årsgennemsnit på 28 og 21 pct. i henholdsvis 2002 og 2001. Da den effektive rente på rentetilpasningslån ligger godt 2 pct.enheder under renten på langtløbende realkreditlån, reduceres finansieringsomkostningerne ved køb af ny bolig, hvorved kontantprisen alt andet lige presses op^[2]. Det forventes dog, at efterspørgslen vil forskydes væk fra rentetilpasninglån og over mod fastforrentede lån i løbet af 2004. Det giver anledning til øgede finansieringsomkostninger på det korte sigt, hvilket medvirker til at underbygge forventningen om en vis opbremsning i prisudviklingen på boligmarkedet i 2004.

De korte realkreditrenter er faldet med cirka ¼ pct.enhed siden majredegørelsen, hvorimod de lange realkreditrenter stort set er uændrede. Opjusteringen af 2003-skønnet for stigningstakten i kontantprisen tilskrives således delvist det historisk lave renteniveau.

Set over de seneste 2-3 år er der sket en mindre stigning i antallet af kundgjorte tvangsauktioner – særligt tvangsauktioner over enfamiliehuse har bidraget til stigningen, jf. figur 3.7b. Denne udvikling viser imidlertid tegn på opbremsning. Således var antallet af tvangsauktioner stort set uændret mellem første og andet kvartal 2003, og i forhold til samme periode sidste år er antallet af tvangsauktioner faldet med ca. 2 pct. Målt i absolutte størrelser har variationen i antallet af tvangsauktioner igennem de seneste år dog været særdeles beskeden. Stagnationen i antallet af tvangsauktioner sammenholdt med det fortsat lave niveau historisk set kan være med til at understøtte forventningen om en fortsat vækst i de reale kontantpriser i 2003.

Boliginvesteringerne

Efter en stigning på 6,6 pct. i 2002 skønnes boliginvesteringerne at stige med 5 pct. i 2003 og 2 pct. i 2004. Opgjort i løbende priser forventes boliginvesteringerne dermed at udgøre 58,5 mia.kr. og 60,6 mia.kr. i henholdsvis 2003 og 2004.

Niveauet for boliginvesteringerne – navnlig i indeværende år men også i 2004 – er dermed større end skønnet i Økonomisk Redegørelse, maj 2003, hvilket blandt andet skal ses i lyset af, at regeringen fornyelig har givet tilsagn om at fremrykke investeringer i det støttede byggeri. Endvidere understøttes forventningen om højere boliginvesteringer i specielt 2003 af udviklingen i antallet af påbegyndelser og konjunkturbarometeret samt det forhold, at de fortsat stigende kontantpriser relativt til investeringsprisen gør det fordelagtigt at igangsætte nybyggeri.

Boliginvesteringerne er vokset gennem hele 2001 og de første 3 kvartaler i 2002, mens fjerde kvartal viste et fald, jf. figur 3.8a. Med en stigning på 3,2 pct. i første kvartal 2003 i forhold til forrige kvartal er boliginvesteringerne imidlertid igen steget.

Den negative udvikling i indikatorerne for boligbyggeriet igennem 2002 ser nu ud til at være vendt. Det påbegyndte etageareal for beboelsesbygninger – et af de væsentlige pejlemærker for udviklingen i boliginvesteringerne – er således steget med 12 pct. i første kvartal 2003 i forhold til første kvartal 2002. Især antallet af påbegyndte etageboliger bidrager til den positive udvikling med en stigning på 63 pct. fra et lavt niveau. Erfaringerne med efterfølgende revisioner på grund af forsinkede indberetninger indebærer, at det faktiske antal af påbegyndelser muligvis er højere end først angivet.

 

Figur 3.8a. Boliginvesteringerne og det påbe­gyndte etageareal	Figur 3.8b. Konjunkturindikator for bygge- og anlægssektoren

Anm.: Egen sæsonkorrektion for påbegyndt etageareal i figur 3.8a samt for indikator for ordrebeholdningen for boligbyggeri i figur 3.8b.

Kilde: Danmarks Statistik.

Efter et fald på 12 pct.enheder fra april sidste år til nettotal minus 24 i april 2003 er den sammensatte konjunkturindikator for bygge- og anlægssektoren ligeledes begyndt at vise en positiv tendens, jf. figur 3.8b. Den sammensatte konjunkturindikator er således steget 5 pct.enheder de seneste tre måneder til nettotal minus 19 for juli.

Det er stadig uvist, hvor hurtigt boligpakkens initiativer slår igennem på den faktiske byggeaktivitet. Boligpakken, som blev vedtaget i forbindelse med Finansloven 2003, indeholder initiativer vedrørende ungdomsboliger, offentlig byfornyelse samt privat byggeri af lejeboliger. Der er afsat midler til et styrket privat lejeboligbyggeri svarende til en årlig investeringsramme på cirka 1 mia.kr, ligesom der afsættes 1 mia.kr. over de kommende 5 år til støtte af ungdomsboligbyggeri, hvoraf der i det oprindelige finanslovsforslag tildeles 100 mio.kr. i 2003. Desuden skal dele af byfornyelsesindsatsen finansieres gennem private i stedet for offentlige midler, hvorfor de færre offentlige midler til byfornyelsen ikke forventes at have nogen mærkbar effekt på byggeaktiviteten.

Regeringen har givet tilsagn om en fremrykning af investeringer i det støttede byggeri på op til 1 mia.kr. for at sætte yderligere gang i boligbyggeriet. Heraf vil der fra 2004 til 2003 blive fremrykket tilsagn for 100 mio.kr. til opførsel af støttede private ungdomsboliger. Virkningen af disse tiltag ventes at slå igennem i slutningen af 2003 og begyndelsen af 2004, hvilket har været medvirkende årsag til opjusteringen af skønnene for boliginvesteringer i 2003 i forhold til majredegørelsen.

Indberetninger vedrørende det almene bolig­byggeri viser, at antallet af tilsagn er steget betydeligt i specielt slutningen af 2002^[3]. Efter en reduktion i første kvartal 2003 er antallet af tilsagn atter begyndt at stige i andet kvartal 2003, jf. figur 3.9a. Stigningen i andet kvartal 2003 tilskrives især det forhold, at kommuneaftalen for 2003 giver automatisk låneadgang på grundkapitalindskud til alment boligbyggeri, hvis der opnås tilsagn inden 1. september 2003 og byggeriet påbegyndes inden udgangen af 2003. Antallet af påbegyndelser viser nogenlunde samme mønster som antallet af tilsagn, men forskudt cirka et halvt år.

Den pæne vækst i boliginvesteringerne siden 2001 afspejler stigningen i den relative kontantpris, jf. figur 3.9b. Da kontantprisen på eksisterende boliger fortsat vokser relativt til investeringsprisen, er det alt andet lige mere fordelagtigt at igangsætte nybyggeri. Manglen på egnede byggegrunde – særligt i hovedstadsområdet – kan imidlertid presse det samlede kontantpris­indeks i vejret, uden at det af den grund giver anledning til væsentligt forøget byggeri^[4]. Samlet set må kontantpriserne imidlertid vurderes at ligge lidt højere end omkostningerne, hvilket også understøtter forventningerne om en stigning i boliginvesteringerne i 2003 og 2004.

 

Figur 3.9a. Tilsagn og påbegyndelser i det kommunale almene boligbyggeri	Figur 3.9b. Boliginvesteringerne og den relative kontantpris

Anm.: I figur 3.9a er tilsagn og påbegyndelser vist som 12 måneders glidende gennemsnit, og der er medtaget familie-, andels-, ungdoms- og ældreboliger.

Kilde: Erhvervs- og boligstyrelsen og ADAM´s databank.

3.4. Erhvervsinvesteringer

De samlede private erhvervsinvesteringer faldt i 2002 med 0,7 pct. Faldet i erhvervsinvesteringerne skal ses i lyset af afmatningen og den kraftige nedgang på aktiemarkederne. Den faldende tendens genfindes også i alle de lande, som Danmark normalt sammenlignes med.

Erhvervsinvesteringerne ventes at stige med henholdsvis 0,6 pct. og 3,7 pct. i 2003 og 2004, jf. tabel 3.5. Dette er en nedjustering på 0,6 pct.enheder i 2003 i forhold til Økonomisk Redegørelse, maj 2003, hvilket skal ses i lyset af et betydeligt fald i investeringerne i årets første kvartal, særligt for bygninger og anlæg, hvilket det lave renteniveau ikke har kunnet afbøde.

Den fortsatte afmatning i de internationale konjunkturer ventes at lægge en dæmper på investeringerne i 2003, mens de udskudte investeringsplaner i højere grad iværksættes i 2004, i takt med at den økonomiske aktivitet øges.

Tabel 3.5. Private erhvervsinvesteringer

 

	2002	Gnst. 91-02	2002	2003	2004
	Mia. 1995-kr.	Årlig realvækst i pct.
Samlede erhvervsinvest.	200,3	4,6	-0,7	0,6	3,7
- heraf materiel	151,9	5,4	-2,0	1,1	4,2
- heraf bygninger og anlæg	48,2	2,3	2,9	-1,0	2,0
Konjunkturfølsomme inv.1)	160,7	4,6	-0,8	0,9	3,7
- heraf materiel	130,7	4,8	-2,3	1,9	4,0
- heraf bygninger og anlæg	30,0	3,7	5,0	-3,5	2,2
Særlige investeringer2)	39,6	4,5	-0,4	-0,5	3,7

1) Fortrinsvis byerhvervenes investeringer.

2) Fortrinsvis investeringer i energisektoren, transport og kommunikation.

Kilde: Danmarks Statistik, egne beregninger og skøn.

Erhvervsinvesteringerne bidrog til BNP-væksten i 2002 med -0,1 pct.enheder, men vækstbidraget i 2003 og 2004 ventes at blive på henholdsvis 0,1 og 0,6 pct.enheder.

Investeringskvoten i den private sektor, som erfaringsmæssigt er tæt korreleret med outputgabet, forudses at falde mærkbart i 2003 og noget mindre i 2004, jf. figur 3.10a. Investeringskvoten for materielinvesteringerne skønnes at rette sig op hurtigere end for bygge- og anlægsinvesteringerne som følge af en større træghed i planlægningen og udførelsen af bygge- og anlægsinvesteringerne, jf. figur 3.10b.

 

Figur 3.10a. Investeringskvote i den private sektor og outputgab	Figur 3.10b. Investeringskvoter i den private sektor

Kilde: ADAM´s databank, egne beregninger og skøn.

De konjunkturfølsomme investeringer ventes at stige med ca. 1 og 4 pct. i henholdsvis 2003 og 2004 i takt med, at den økonomiske vækst tager til.

Det skønnes, at materielinvesteringerne vil trække væksten i 2003, men indikatorerne er ikke entydige.

I opadgående retning peger, at industrien i henhold til en undersøgelse fra april forventer, at investeringerne samlet set stiger med 3 pct. målt i løbende priser fra 2002 til 2003. I en tilsvarende undersøgelse i oktober 2002 var den forventede stigning blot 1 pct.

Omsætningen i investeringsgodeindustrien og importen af maskiner og andet kapitaludstyr trækker i nedadgående retning i andet kvartal, jf. figur 3.11a. Ordreindgangen i investeringsgodeindustrien har haft en faldende tendens de seneste kvartaler, og industriens investeringsplaner bliver løbende nedjusteret, men dog i mindre grad, end hvad tendensen har været siden starten af 2001, jf. figur 3.11b. Ydermere er konjunkturindikatoren for industrien faldet og er nu den mest negative i fire år, jf. figur 3.12a.

 

Figur 3.11a. Import af investeringsgoder, omsætning i investeringsgodeindustri og materielinvesteringer ekskl. skibe og fly	Figur 3.11b. Ordreindgang i investeringsgodeindustrien ekskl. skibsværfter og industriens ændringer i inv.planer

Anm.: Sæsonkorrigerede tal og i figur 3.11a også tremåneders glidende gennemsnit.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Den forventede negative vækst i de konjunkturfølsomme bygge- og anlægsinvesteringer i 2003 understøttes af, at den sammensatte konjunkturindikator for bygge- og anlægsvirksomhed stadig er meget lav, men dog opadgående, jf. figur 3.12a. Samtidigt er det påbegyndte erhvervsbyggeri faldet voldsomt de seneste kvartaler, og niveauet for det påbegyndte erhvervsbyggeri i kvadratmeter er det laveste siden starten af 1997, jf. figur 3.12b. Herudover er det ledige kontorareal i hovedstadsområdet steget markant gennem 2002 og ligger omtrent dobbelt så højt som året før.

 

Figur 3.12a. Sammensat konjunktur­indikator for henholdsvis industri- og bygge- og anlægsvirksomhed	Figur 3.12b. Påbegyndt erhvervsbyggeri og konjunkturfølsomme byggeinveste-ringer

Anm.: Sæsonkorrigerede tal.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

3.5. Udenrigshandel, betalingsbalance og udlandsgæld

Verdenshandlen udvikler sig fortsat afdæmpet med estimerede svage fald de seneste to kvartaler, og der er således endnu ikke tegn på et handelsmæssigt opsving.

Den danske eksport af varer og tjenester udvikler sig i det lys forholdsvis pænt og ventes i år at vokse realt med 3 pct., hvilket er en nedjustering på ½ pct.enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, maj 2003. Nedjusteringen kan primært henføres til reviderede skøn for industrieksporten, som følge af blandt andet svagere markedsvækst end ventet. Realvæksten i den samlede import af varer og tjenester i år er nedjusteret ¾ pct.enhed til 2¾ pct., afledt af det sænkede skøn for væksten i den indenlandske efterspørgsel og eksporten samt historiske revisioner.

Overskuddet på vare- og tjenestebalancen er i perioden 1998-2002 forbedret knap 58 mia.kr. og udgjorde 81 mia.kr. eller 5,9 pct. af BNP i 2002, primært afledt af udviklingen i nettoeksporten af industrivarer og søtransport. Overskuddet ventes at stige i år og næste år til omkring 91 og 93 mia.kr., som følge af øget real nettoeksport og bytteforholdsforbedringer på 1¼ og ¼ pct.

Saldoen på betalingsbalancens løbende poster ventes fortsat at udgøre omkring 3 pct. af BNP i 2003 og 2004 eller 43½ og 46 mia. kr. Udlandsgælden (eksklusive værdireguleringer) vil således falde fra 18¼ pct. af BNP ultimo 2002 til omkring 11 pct. af BNP ultimo 2004.

Udviklingen i eksporten

Industrieksporten skønnes fortsat forholdsvis robust, og der ventes i år og næste år en realvækst på 3¾ og 5½ pct. svarende til en svagt tiltagende vækst hen over prognoseperioden i takt med stigende international vækst, jf. figur 3.13a. Indgangen af eksportordrer udvikler sig fortsat afdæmpet, og understøtter således et moderat vækstskøn, jf. figur 3.13b.

Danske industrivirksomheder tabte i perioden 1996-2002 knap 4½ pct. i markedsandele, hvilket dækker over tab på 12¾ pct. frem til 1998, efterfulgt af gevinster på knap 8½ pct. Analyser tyder på, at det samlede tab især kan henføres til kapacitetsbegrænsninger mv., idet effekten af de i perioden højere danske lønstigninger i forhold til udlandet er neutraliseret af fald i den effektive kronekurs og produktivitetsforskelle, jf. tabel 3.6.

 

Figur 3.13a. Eksporten af industrivarer	Figur 3.13b. Indgang og beholdning af eksportordrer i industrien

Anm.: Ordreindgang og -beholdning er seksmåneders glidende gennemsnit.

Kilde: ADAM’s databank og egne beregninger.

I årene 1996-1998 steg den indenlandske efterspørgsel 4½ pct. årligt i gennemsnit, hvorved et stigende kapacitetspres medvirkede til at dæmpe væksten i eksporten. Udviklingen i 1998 og 1999 skal blandt andet ses i lyset af storkonflikten på arbejdsmarkedet i 1998. I perioden 1999-2002 steg den indenlandske efterspørgsel i gennemsnit 1 pct. årligt, og der var dermed i større grad plads til at vinde markedsandele.

Tabel 3.6. Udviklingen i markedsandele og lønkonkurrenceevne

 

	1996	1997	1998	1999	2000	2001	2002	2003	2004
	Pct.
Eksportmarkedsvækst	7,1	10,6	10,0	6,2	12,4	0,7	1,0	4,0	7,5
Industrieksport	3,0	6,6	5,3	8,5	12,9	2,3	5,0	3,8	5,5
Markedsandele	-4,1	-4,0	-4,7	2,3	0,5	1,6	4,0	-0,2	-2,0
Akk. markedsandele	-4,1	-8,1	-12,8	-10,5	-10,0	-8,4	-4,4	-4,6	-6,6
Bidrag fra:
- Relative lønninger	-0,1	-0,3	-1,0	-2,0	-2,9	-3,9	-5,1	-6,2	-7,2
- Effektiv kronekurs	0,4	1,5	1,5	2,4	4,2	4,7	5,0	4,1	3,7
- Kapacitet mv.	-4,4	-9,3	-13,4	-10,9	-11,3	-9,2	-4,4	-2,5	-3,0
Arb.omk. pr. time:
- Danmark	3,7	3,9	4,1	4,5	4,4	4,0	4,2	4,0	3,7
- Udlandet	3,5	3,2	2,6	2,4	3,2	3,1	2,8	3,0	3,0
Effektiv kronekurs	-1,0	-2,8	1,3	-1,6	-4,1	1,3	0,9	3,9	0,7
Lønkonkurrenceevne	0,8	2,2	-2,6	-0,4	3,1	-2,2	-2,3	-4,6	-1,4

Kilde: EU-kommissionen, OECD og egne beregninger på ADAM.

I år og næste år ventes igen tab af markedsandele, afledt af især den kraftigere lønudvikling i Danmark end i udlandet, og en betydelig styrkelse af den effektive kronekurs i år, hvis effekt dog delvist modgås af udskudte virkninger af de senere års fald. Det forholdsvis begrænsede tab af markedsandele i år, og den pæne vækst i industrieksporten, skal ses i lyset af et i år yderligere aftagende kapacitetspres, som følge af den afdæmpede indenlandske efterspørgsel og pæne produktivitetsstigninger. Kapacitetspresset ventes at tiltage igen næste år, hvilket isoleret set øger sandsynligheden for tab af markedsandele.

Den samlede eksport af varer ventes i år at stige 3½ pct., afledt af især udviklingen i industrieksporten og eksporten af energivarer, der de seneste kvartaler har været i pæn fremgang. Foreløbige tal for andet kvartal understøtter denne tendens. Landbrugseksporten udvikler sig, som svinebestanden, fortsat stabilt, og med et mindre niveaumæssigt overhæng fra 2002 skønnes i år en vækst på 3 pct. Den samlede eksport ventes i 2004 at tiltage og vokse 4½ pct., jf. figur 3.14a.

Eksporten af tjenester har siden begyndelsen af 2002 udviklet sig forholdsvis afdæmpet under påvirkning af den internationale afmatning. Foreløbige tal for andet kvartal 2003 peger i retning af pænt stigende tjenesteeksport, som et nettoresultat af øget eksport fra søtransport, og faldende eksport fra turistsektoren. Den samlede eksport af tjenester skønnes i år og næste år at vokse 1½ og 4½ pct., jf. figur 3.14b.

 

Figur 3.14a. Eksport og import af varer	Figur 3.14b. Eksport og import af tjenester

Kilde: ADAM’s databank og egne beregninger.

Importen

En foreløbig opgørelse for importen af industrivarer for andet kvartal 2003 viser, som ventet i maj, en svagt stigende tendens. Den nedjusterede vækst i industrieksporten og mindre historiske revisioner giver dog anledning til at sænke skønnet for importen af industrivarer i forhold til maj med ½ pct.enhed i år og næste år til henholdsvis 4 og 6¼ pct.

Afledt af de sænkede skøn for udviklingen i den samlede efterspørgsel, er skønnet for den samlede vareimport i år nedjusteret omkring ¾ pct.enhed til 3¼ pct., mens der næste år fortsat ventes en stigning på 5½ pct., jf. figur 3.14a.

En niveaumæssig nedrevision af importen fra turisme de seneste to kvartaler bevirker, at væksten i den samlede import af tjenester i år kun ventes at blive 1¼ pct. Tiltagende handel og dermed øget søtransport skønnes at medvirke til, at den samlede import af tjenester næste år vil vokse med 4¾ pct., jf. figur 3.14b.

Den ventede udvikling i den samlede reale import af varer og tjenester, herunder importen af industrivarer, er i overensstemmelse med den trend-mæssige udvikling i de standardiserede importkvoter i 90´erne, jf. figur 3.15a og 3.15b.^[5]

 

Figur 3.15a. Standardiseret importkvote for samlet import af varer og tjenester	Figur 3.15b. Standardiseret importkvote for industrivarer

Kilde: ADAM’s databank og egne beregninger.

Nettoeksporten bidrog i 2002 til BNP-væksten med 0,9 pct.enheder, og var således en væsentlig kilde til vækst. I år ventes det at vækstbidraget fra nettoeksporten aftager til 0,2 pct.enheder faldende til -0,1 pct.enhed i 2004 i takt med den øgede vækst i den indenlandske efterspørgsel.

Betalingsbalancens løbende poster og udlandsgælden

Saldoen på betalingsbalancens løbende poster er i perioden 1998-2002 vendt fra et underskud på 10¼ mia.kr. til et overskud på 38 mia.kr. svarende til en ændring på 3¾ pct. af BNP. Den markante forbedring af betalingsbalancen er især afledt af udvikling i nettoeksporten af industrivarer og øvrige tjenester, der primært omfatter søtransport, jf. tabel 3.7.

Der ventes samlet set et overskud på betalingsbalancens løbende poster i år og næste år på 43½ og 46 mia.kr. svarende til omkring 3 pct. af BNP. Udlandsgælden ventes således – med forbehold for værdireguleringer – at udgøre henholdsvis 14¾ og 11 pct. af BNP ultimo 2003 og 2004, jf. tabel 3.8. Udlandsgælden steg i 2002 med omkring 1 pct. af BNP på trods af det betydelige overskud på betalingsbalancens løbende poster. Stigningen kan henføres til værdireguleringer i udlandets favør på knap 61 mia.kr.

Tabel 3.7. Ændringer i betalingsbalancens løbende poster siden 1998

 

	1998	1999	2000	2001	2002	2003	2004	2004
	Mia.kr.	Ændring i forhold til 1998, mia.kr.						Mia.kr
Handelsbalancen	13,8	21,4	27,8	34,5	37,1	41,5	39,7	53,5
- Landbrugsvarer	35,5	2,8	5,7	10,9	7,2	5,1	5,7	41,1
- Energivarer	-1,3	5,2	11,8	8,4	12,0	14,9	15,8	14,5
- Industrivarer	-22,0	12,4	16,0	22,9	25,6	28,9	27,9	5,9
- Andre varer	1,7	1,0	-5,6	-7,8	-7,7	-7,3	-9,6	-8,0
Tjenestebalancen	9,5	13,1	25,4	27,9	20,6	26,3	29,7	39,2
- Turister	-0,7	0,7	1,4	2,8	2,9	3,3	3,9	3,2
- Øvrige	10,2	12,5	24,0	25,1	17,7	23,1	25,9	36,0
Vare- og tjenestebal.	23,3	34,5	53,3	62,4	57,7	67,8	69,4	92,7
Løn- og formueindk.	-18,4	1,0	-13,6	-6,3	-3,1	-8,3	-6,8	-25,2
EU-betalinger, netto	-3,4	1,3	0,2	0,6	-2,2	-2,0	-2,5	-5,9
Andre løbende overf.	-11,8	-5,5	-9,7	-5,7	-2,8	-3,8	-3,8	-15,6
Løbende poster, i alt	-10,2	31,4	30,1	51,0	49,5	53,7	56,2	46,0
Do. i pct. af BNP	-0,9	2,6	2,4	4,0	3,8	4,0	4,0	3,1

Kilde: ADAM’s databank og egne beregninger.

Tabel 3.8. Betalingsbalancens løbende poster og udlandsgælden

 

	1998	1999	2000	2001	2002	2003	2004
	Mia.kr.
Løbende poster, i alt	-10,2	21,1	19,9	40,7	39,3	43,5	46,0
Do. i pct. af BNP	-0,9	1,8	1,6	3,1	2,9	3,1	3,1
Udlandsgæld, ultimo	299,0	163,0	189,0	228,0	250,0	206,5	160,6
Do. i pct. af BNP	25,9	13,5	14,8	17,2	18,3	14,6	10,9
Værdireguleringer	-3,8	114,8	-45,9	-79,7	-61,3	0,0	0,0

Kilde: ADAM’s databank og egne beregninger.

---

^[1] Se Økonomisk Redegørelse, maj 2003 s. 82-83.

---

^[1] En nærmere beskrivelse af de faktorer, der er af betydning for forholdet mellem udviklingen i den reale disponible indkomst i henholdsvis husholdningerne og hele den private sektor og sammenhængen med udviklingen i BNP findes i Økonomisk Redegørelse, de­cem­ber 2002, boks 3.1, s. 66-67.

^[2] Opgjort ekskl. aktier, jf. note 2 til tabel 3.1.

---

^[1] En del af den kraftigere stigning for ejerlejligheder må henføres til, at prisstigningerne på ejerboliger er størst i hovedstadsregionen, og at der er forholdsmæssigt flere ejerlejligheder i hovedstads­regionen.

^[2] I modsætning til fastforrentede langtløbende realkreditlån indebærer rentetilpasnings­lån højere fremtidige ydelser, såfremt renten stiger. Derfor vil valg af finansierings­form i forbindelse med køb af ejerbolig i høj grad komme til at afhænge af forventningerne til de fremtidige renter på rentetilpasningslån sammenlignet med den aktuelle rente på et fastforrentet langtløbende realkreditlån og de forventede fremtidige muligheder for konverteringer.

^[3] Det almene boligbyggeri repræsenterer sammen med det øvrige støttede boligbyggeri godt 40 pct. af det samlede boligbyggeri opgjort efter antal boliger.

^[4] På kort sigt vil omfanget af nybyggeri ikke afgørende kunne påvirke beholdningen af boliger, hvorfor kontantprisen vil være bestemt af boligefterspørgslen – og dermed især af indkomst- og renteforhold.

^[5] For en metodemæssig gennemgang henvises til Finansministeriets Arbejdspapir nr. 6, 2002 – Udviklingen i de standardiserede importkvoter i løbende og faste priser. Tilgængelig på www.fm.dk/arbejdspapirer.