4. Produktion, arbejdsmarked, løn og priser

4. Produktion, arbejdsmarked, løn og priser

Der ventes en BNP-vækst på 1,4 pct. i år og 2,3 pct. til næste år. Det er lidt mindre end vurderet i majredegørelsen. Nedjusteringen i 2003 skal bl.a. ses i lyset af lidt lavere europæisk vækst, samt at væksten i det offentlige forbrug er sat ned alene som følge af et højere niveau i 2002 end lagt til grund tidligere.

Beskæftigelsen ventes i år at falde 17.000 personer og stige med 15.000 personer i 2004. I forhold til vurderingen i maj svarer det til en nedjustering på 12.000 personer i år og 4.000 personer til næste år. Justeringerne i beskæftigelsen skal ses i lyset af nedjusteringerne af vækstskønnene, samt en høj produktivitetsvækst i første kvartal 2003. Det har ledt til en opjustering af produktivitetsvæksten i 2003, og en lille nedjustering til næste år, således at produktivitetsvæksten set over de to år er opjusteret en smule i forhold til maj.

I lyset af de nye skøn for vækst og beskæftigelse, samt udviklingen i ledighed og AF-aktivering til og med juni måned 2003 skønnes den registrerede ledighed til et årsgennemsnit på 170.000 personer i 2003 og 163.000 personer i 2004. Det svarer til en opjustering på henholdsvis 7.000 og 8.000 personer i forhold til maj.

Arbejdsstyrken ventes at vokse med 8.000 personer i både 2003 og 2004. Set over begge år er arbejdsstyrkevæksten nedjusteret med 8.000 personer i forhold til majredegørelsen.

Lønstigningstakten på det private arbejdsmarked ventes at blive 3,9 pct. i 2003, hvilket er et fald på 0,3 pct.enheder i forhold til 2002. Lønstigningstakten antages at blive 3,7 pct. i 2004. Skønnene for lønstigningstakterne i 2003 og 2004 er uændret i forhold til maj.

Forbrugerprisinflationen ventes at blive henholdsvis 2,3 pct. og 1,9 pct. i 2003 og 2004. Skønnene for forbrugerprisinflationen er uændret sammenlignet med majvurderingen. Den aftagende inflation i 2004 skal primært ses i sammenhæng med et lavere bidrag fra den underliggende inflation. Nedsættelsen af afgifterne på sodavand, spiritus og tobak samt skattestoppets nominalprincip bidrager også til afdæmpningen i inflationen.

4.1. Produktion

Der ventes en BNP-vækst på 1,4 pct. i år og 2,3 pct. til næste år. Det er således fortsat vurderingen, at væksten tager noget til fra 2003 til 2004, og at væksten næste år ligger over den historiske gennemsnitlige vækstrate, jf. figur 4.1a.

BNP-væksten er opjusteret fra 1,6 pct. til 2,1 pct. i 2002. Fra fjerde kvartal 2002 til første kvartal 2003 var væksten ½ pct. (sæsonkorrigeret), hvilket er lidt højere end forudsat i majredegørelsen. Det svarer omregnet til en årsvækstrate på ca. 2 pct., jf. figur 4.1b.

 

Figur 4.1a. Produktionsvækst i perioden 1997-2004	Figur 4.1b. Kvartalsudvikling i BNP 1995-2004

Anm.: I Figur 4.1b vises den kvartalsvise (sæsonkorrigerede) udvikling i BNP, det forud-satte forløb til 2004 samt de annualiserede kvartalsvise vækstrater.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

De foreløbige nationalregnskabstal peger imidlertid på, at væksten især blev trukket af lagerinvesteringerne i første kvartal. Det indikerer isoleret set, at efterspørgslen ikke har kunnet følge med udbuddet, hvilket potentielt kan lægge en dæmper på produktionen de næste kvartaler, selvom væksten i efterspørgslen tager til[1]. Den aktuelle vurdering forudsætter således, at væksten reduceres en smule fra første til andet kvartal, for derefter at tage til igen med stigende styrke ind i 2004, jf. figur 4.1b.

En længere periode med nedgang i væksten fremstår ikke sandsynligt. Det skyldes blandt andet, at det lave renteniveau, nedsættelsen af skatten i 2004 og et forventet internationalt opsving vil underbygge en øget vækst i prognoseperioden.

Produktivitetsvæksten lå højt i første kvartal, mens beskæftigelsen faldt betydeligt. Denne udvikling peger på, at virksomhederne på trods af en pæn produktionsvækst har tilpasset beskæftigelsen yderligere i nedadgående retning. Med forventning om mere normal vækst i produktiviteten i de kommende kvartaler er det vurderingen, at beskæftigelsesudviklingen vil vende igen i indeværende år, jf. afsnit 4.2.

Sammenlignet med majredegørelsen er væksten nedjusteret en smule i 2003, mens den er stort set uændret i 2004, jf. tabel 4.1.

Tabel 4.1. Vækst i produktionen (BVT) fordelt på erhverv

 

	2001	Gns. 1980-2001	2002		2003		2004
	Pct. af BVT		Maj	Aug.	Maj	Aug.	Maj	Aug.
		Realvækst i pct.
Samlet produktion (BVT)	100,0	1,9	1,6	2,1	1,6	1,4	2,3	2,2
Heraf
Landbrug	3,8	3,2	-1,1	-4,5	2,2	2,4	1,9	2,0
Udvinding af olie og gas mv.	1,4	34,6	2,4	3,7	8,9	2,8	4,1	13,3
Bygge- og anlægsvirksomhed.	4,5	0,1	-0,2	1,3	1,1	1,3	2,5	2,0
Industri mv.	19,2	1,5	0,6	0,5	1,3	1,9	2,7	1,6
Private serviceerhverv	45,6	2,6	1,3	0,8	1,8	1,3	2,9	2,8
Offentlige tjenester	20,0	1,2	0,9	1,6	0,2	-0,2	0,1	0,0
Øvrige erhverv	5,5	1,5	12,7	24,4	3,6	3,8	3,6	4,2
Privat sektor	78,7	2,1	1,8	2,2	1,9	1,8	2,9	2,8
Private byerhverv	69,2	2,1	1,0	0,7	1,6	1,5	2,8	2,4
BNP-vækst		1,9	1,6	2,1	1,6	1,4	2,4	2,3

Anm.: Øvrige erhverv omfatter søtransport, boligbenyttelse, og imputerede finansielle tjenester. Private byerhverv er eksklusive boligbenyttelse, imputerede finansielle tjenester og søtransport. Andelene er beregnet i forhold til BVT i faste priser.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Forventningerne om en lidt mere afdæmpet økonomisk udvikling skal blandt andet ses i lyset af en lidt langsommere genopretning af forbrug og erhvervsinvesteringer i 2003 end tidligere antaget. Derudover er væksten i det offentlige forbrug nedjusteret i 2003, hvilket skal ses i lyset af en opjustering af niveauet i 2002, og forudsætningen om at budgetteringen for 2003 overholdes.

Den stærkere vækst i det offentlige forbrug i 2002 har sammen med en større eksport af søtransporttjenester bidraget til opjusteringen af BNP-væksten med ½ pct.enhed i 2002. For perioden 2002 til 2004 under ét er væksten samlet set lidt større end forudsat i maj.

4.2. Beskæftigelse, ledighed, kapacitetspres og arbejdsstyrke

Den samlede beskæftigelse ventes at falde med 17.000 personer som gennemsnit fra 2002 til 2003, mens der fra 2003 til 2004 som gennemsnit ventes en stigning på 15.000 personer.

I henhold til nationalregnskabet faldt beskæftigelsen mere end forudsat fra fjerde kvartal 2002 til første kvartal 2003, jf. figur 4.2a. Det har givet udslag i en betydelig produktivitetsvækst, der både for den samlede økonomi og den private sektor lå markant højere end det historiske gennemsnit, jf. figur 4.2b.

 

Figur 4.2a. Beskæftigelsen som forudsat i maj03 (stiplet) og aug03	Figur 4.2b. Produktivitetsvækst for den samlede økonomi og den private sektor

Anm.: Produktivitetsvæksten er annualiseret og beregnet ud fra BVT per beskæftiget.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Der er tendens til store modsatrettede bevægelser i produktivitetsvæksten opgjort på kvartaler. Med forventning om mere normal produktivitetsvækst fremadrettet, ventes beskæftigelsesudviklingen at vende igen, understøttet af tiltagende efterspørgsel. Det præcise tidspunkt for vendingen er vanskeligt at forudsige. Det er i lyset af produktivitetsudviklingen vurderingen, at der ikke er basis for yderligere markante beskæftigelsesfald, selvom væksten i produktionen er forudsat, at tage lidt af i andet kvartal 2003. Et forløb frem mod udgangen af 2003, som er konsistent med årsskønnet, indebærer en gradvis stigning i beskæftigelsen, jf. figur 4.2a. Størrelsen af denne stigning afhænger af mulige revisioner af de historiske tal.

Der er fra første kvartal 2002 til første kvartal 2003 stort set samme fald i beskæftigelsen i ATP-statistikken og nationalregnskabet (knap 35.000 personer)[2], jf. figur 4.3a. Imidlertid er den sæsonkorrigerede udvikling igennem 2002 forskellig i de to opgørelser, hvilket blandt andet har bevirket at ATP-beskæftigelsen (sæsonkorrigeret) stort set var uændret fra fjerde kvartal 2002 til første kvartal 2003, mens beskæftigelsen i nationalregnskabet faldt med 14.000 personer. Forskellen skal primært ses i lyset af, at ATP-beskæftigelsen lå relativt lavt i fjerde kvartal 2002.

AKU-statistikken viser til sammenligning et noget mindre fald i beskæftigelsen (ca. 24.000 personer) fra første kvartal 2002 til første kvartal 2003, jf. figur 4.3a. Generelt svinger AKU-beskæftigelsen mere end ATP-beskæftigelsen. Det skyldes blandt andet, at AKU-statistikken er stikprøvebaseret og derfor forbundet med større statistisk usikkerhed[3].

 

Figur 4.3a. År-til-år ændringer i beskæftigelsen, forskellige statistikker	Figur 4.3b. Produktivitetsvækst i den private sektor og de private byerhverv

Anm.: Produktivitetsvæksten er beregnet ud fra BVT per beskæftiget.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Sammenlignet med majredegørelsen er væksten i den private beskæftigelse nedjusteret med 9.000 personer i 2003 og 4.000 personer i 2004, jf. tabel 4.2. Det afspejler primært en stærkere stigning i produktivitetsvæksten, men også lidt lavere end forventet vækst i efterspørgslen navnlig i 2003. Set over de to prognoseår er produktivitetsvæksten samlet opjusteret en smule sammenlignet med majredegørelsen. Det dækker over en opjustering i 2003 og en nedjustering i 2004. Niveauet for produktivitetsvæksten for begge år set under ét er lidt højere end det historiske gennemsnit, jf. figur 4.3b.

Den offentlige beskæftigelse er nedjusteret med 3.000 personer i 2003, hvilket skal ses i sammenhæng med den forudsatte udvikling i det offentlige forbrug, jf. tabel 4.2.

Tabel 4.2. Beskæftigelse, arbejdsstyrke og ledighed

 

	2001- niveau	Gns. 1980-2001	2002		2003		2004
			Maj	Aug.	Maj	Aug.	Maj	Aug.
	1.000 personer	Ændring, 1.000 personer
Privat sektor	1.921	6	-24	-20	-8	-17	16	12
Offentlig sektor	829	3	10	10	3	0	3	3
I alt	2.750	9	-14	-10	-5	-17	19	15
Landbrug mv.1)	118	-5	-1	-5	-2	-3	-2	-2
Industri	462	-3	-17	-12	-6	-7	-2	-4
Bygge- og anlægsvirk.	168	-1	-2	-2	-3	-5	4	4
Private serviceerhverv 2)	1.214	11	-1	-1	3	-2	16	14
Offentlige tjenester	788	6	8	11	3	0	3	3
Arbejdsstyrke	2.895	7	-14	-10	13	8	11	8
Ledighed	145	-2	0	0	18	25	-8	-7

1) Inklusive boligbenyttelse og udvinding af olie og gas mv.

2) Inklusive søtransport.

Anm.: Der er tidsseriebrud i beskæftigelsen fra 1994 til 1995, den gennemsnitlige vækst 1980-2001 er derfor sat sammen af de gamle og nye serier.

Kilde: ADAM’s databank og egne beregninger.

Det er det tilsyneladende kraftigere end forudsatte fald i beskæftigelsen i første kvartal inden for landbruget, bygge- og anlægssektoren og industrien, der har givet anledning til nedjusteringen af skønnene for beskæftigelsen i disse erhverv i 2003, jf. tabel 4.2. Mod forventning var der stigende beskæftigelse i servicesektoren i første kvartal 2003. Niveauet lå imidlertid lavere end forventet, som følge af en nedjustering af niveauet for beskæftigelsen i fjerde kvartal 2002. Det lavere niveau i første kvartal samt en lidt lavere efterspørgsel efter tjenesteydelser sammenlignet med majredegørelsen har givet anledning til en nedjustering af servicesektorbeskæftigelsen i 2003. I 2004 er industri- og servicesektorbeskæftigelsesvæksten nedjusteret marginalt sammenlignet med majredegørelsen. Det er primært sket på grund af en lidt lavere eksportvækst af varer og tjenester.

Arbejdsstyrken

Arbejdsstyrken skønnes at vokse med ca. 8.000 personer i både 2003 og 2004. Sammenlignet med majredegørelsen er arbejdsstyrkevæksten reduceret med 5.000 personer i 2003 og 3.000 personer i 2004. Det skal ses i forhold til en opjustering af arbejdsstyrken i 2002 på 4.000 personer, jf. tabel 4.2.

Justeringerne i arbejdsstyrkeskønnet er navnlig foretaget i lyset af udviklingen i første kvartal[4] samt vurderingen af et lidt mindre pres på arbejdsmarkedet i begge prognoseår sammenlignet med majredegørelsen. Dermed svarer stigningen i arbejdsstyrken i 2003 og 2004 stort set til væksten i antallet af 15-64-årige, mens antallet af overførselsmodtagere uden for arbejdsstyrken stort set er uændret, jf. tabel 4.3.

Tabel 4.3. ”Befolkningsbogholderi”

 

1.000		Overførselsmodt.1)		Arbejdsstyrke		Befolkning2)		Øvrige
personer		niveau	vækst	niveau	vækst	niveau	vækst	niveau	vækst
	2000	662	-7	2.884	11	3.561	4	14	0
	2001	655	-7	2.895	10	3.566	5	16	2
Maj03	2002	662	7	2.881	-14	3.570	5	28	12
	2003	671	9	2.894	13	3.578	8	14	-14
	2004	671	0	2.905	11	3.585	7	9	-4
	2000	662	-7	2.884	11	3.561	4	14	0
	2001	656	-7	2.895	10	3.566	5	15	1
Aug03	2002	666	10	2.885	-10	3.570	5	20	4
	2003	665	-1	2.893	8	3.578	8	20	0
	2004	668	3	2.901	8	3.585	7	16	-4

1) Overførselsmodtagere dækker over efterløn, førtidspension, overgangsydelse, barsel, orlov, kontanthjælp, revalidering, aktivering, individuel jobtræning, øvrig uddannelses aktivering, uddannelsesgodtgørelse og ledighedsydelse.

2) 15-64 år.

Kilde: ADAM’s databank, Økonomisk Redegørelse, maj 2003 og egne beregninger.

Væksten i antallet af overførselsmodtagere uden for arbejdsstyrken fra 2002 til 2004 er mindre sammenlignet med majredegørelsen. Det dækker over en opjustering af niveauet i 2002, men også små nedjusteringer i antal modtagere af kontanthjælp, revalidering, aktivering og efterløn[5]. Niveauet ligger således lavere i begge prognoseår sammenlignet med maj, jf. tabel 4.3.

Arbejdsstyrken forudsættes at stige i en periode, hvor den demografiske udvikling isoleret set trækker i nedadgående retning. Fra 2000 til 2004 vil den befolkningsmæssige sammensætning, hvor der bl.a. kommer relativt flere ældre i de arbejdsdygtige aldre, der har lavere erhvervsdeltagelse, reducere arbejdsstyrken med i størrelsesorden ca. 23.000 personer, jf. tabel 4.4 (grundforløb[6]). Det fald skal ses i forhold til, at befolkningen mellem 15 og 64 år samtidig øges med ca. 25.000 personer.

Grundforløbet tager imidlertid blandt andet ikke hensyn til det fald, der har været i tilgangen til førtidspension, samt afskaffelsen af overgangsydelsen. Et forløb (basisforløbet), der i stedet tager udgangspunkt i tilgangen til ordningerne efterløn, overgangsydelse og førtidspension før reformerne på disse områder blev gennemført, giver således anledning til en stigning i arbejdsstyrken på ca. 13.000 personer i perioden 2000 til 2004. Det svarer stort set til den ventede udvikling i den aktuelle vurdering, jf. tabel 4.4. I forhold til den seneste mellemfristede fremskrivning (maj03) er arbejdsstyrkevæksten fra 2000 til 2004 nedjusteret med ca. 3.000 personer.

Tabel 4.4. Bidrag til ændring i arbejdsstyrken 15-64 år, 2000-2004

 

	Grund-forløb	Basisforløb	Maj03	Aug03
	1.000 personer
Arbejdsstyrken	-23	13	17	14
Overførselsmodtagere uden for arbejdsstyrken og øvrige uden for arbejdsstyrken	-48	-12	-7	-11
Befolkning	25	25	25	25

Anm.: Grundforløbet er beregnet ved at fastholde andelen af befolkningen (fordelt på alder, køn og herkomst) i de enkelte arbejdsmarkedskategorier på niveauet i 2000. Basisforløbet er konstrueret ved at fastholde tilgangsfrekvensen for efterløn (1997-98), førtidspension (2002) og overgangsydelse (2000).

Kilde: Egne beregninger og Økonomisk Redegørelse, maj 2003.

Ledighed og kapacitetspres

Den registrerede ledighed skønnes gennemsnitligt at udgøre 170.000 personer i år og 163.000 personer til næste år. Det svarer til en stigning på 25.000 personer fra 2002 til 2003 og et fald på 7.000 personer fra 2003 til 2004.

Siden majredegørelsen er udviklingen i AF-aktiveringen og den registrerede ledighed set under ét – et mere retvisende mål for den konjunkturbetingede ændring i ledigheden[7] – som forventet steget. Først i juni måned lå det faktiske forløb lidt højere end forudsat i majredegørelsen, jf. figur 4.4a. Til gengæld lå den registrerede ledighed højere end forudsat i både maj og juni. En del af stigningen i forhold til det ventede i majredegørelsen skal derfor ses i lyset af, at AF-aktiveringsindsatsen ikke som forudsat er steget.

 

Figur 4.4a. Nye og gamle forløb for ledighed og AF-aktivering+ledighed	Figur 4.4b. Faktisk og strukturel ledighed i forhold til arbejdsstyrken

Anm.: Niveauet for den strukturelle ledighed er behæftet med usikkerhed. Til illustration af usikkerheden viser konfidensbåndene, at den faktiske strukturledighed med 80 pct. statistisk sandsynlighed ligger inden for disse bånd.

Kilde: Danmarks Statistik, ADAM’s databank og egne beregninger.

Den registrerede ledighed i juni 2003 var (sæsonkorrigeret) på 173.000 personer. Ledigheden er samlet steget med ca. 29.000 personer siden juni 2002. Ledigheden og AF-aktiveringen under ét er i samme periode steget ca. 19.000 personer, idet AF-aktiveringen samtidig er faldet knap 10.000 personer.

Faldet i AF-aktiveringen i første halvår 2003 er blandt andet relateret til ”Flere i arbejde”, hvor aktiveringsinstrumentet ”intensiv jobsøgning” er blevet afskaffet og 75-procent aktiveringskravet ophørt til fordel for en mere fleksibel og koncentreret aktiveringsindsats, herunder et styrket individuelt kontaktforløb. Det tager altid nogen tid at implementere en ny reform, herunder at implementere de nye kontaktforløb. Fra 1. juli 2003 iværksættes yderligere initiativer, så i andet halvår 2003 forudses en forøgelse af AF-aktiveringsindsatsen (sæsonkorrigeret).

I lyset af udviklingen i første halvår 2003 nedjusteres AF-aktiveringsskønnet for 2003 imidlertid med ca. 3.000 personer sammenlignet med majredegørelsen. Det nye skøn er i god overensstemmelse med indmeldingerne fra AF-regionerne vedrørende den planlagte aktiveringsindsats for 2003. I 2004 er der i forbindelse med Finanslovsforslaget ligeledes foretaget en ny vurdering af aktiveringsomfanget. Det har givet anledning til en nedjustering på 2.500 personer sammenlignet med majredegørelsen.

Skønnet for den registrerede ledighed er samlet opjusteret med 7.000 personer i år og 8.000 personer til næste år. Opjusteringen sker med udgangspunkt i nedjusteringen af AF-aktiveringen og en lidt svagere aktivitetsfremgang i begge prognoseår. Opjusteringen i 2003 omfatter en lidt større konjunkturbetinget stigning i ledigheden fra 2002 til 2003 sammenlignet med majredegørelsen. Fra 2003 til 2004 forventes ledigheden konjunkturbetinget at falde marginalt mindre end i maj.

De nye skøn for ledighed og AF-aktivering forudsætter en fortsat stigning i AF-aktiveringen og ledigheden set under ét frem mod slutningen af året, jf. figur 4.4a. Under forudsætning af en øget AF-aktivering i andet halvår 2003 ventes også en mindre stigning i den månedlige registrerede ledighed frem til fjerde kvartal 2003. Som følge af tiltagende vækst ventes, at både den registrerede ledighed og AF-aktiveringen vil falde ind i 2004[8], jf. figur 4.4a.

Ledighedsniveauet er fortsat lavt set i historisk perspektiv og er ikke steget mere end i de fleste af de lande Danmark normalt sammenlignes med, jf. boks 4.1.

Boks 4.1. Ledighedsudviklingen i Danmark og andre lande  

Alle EU-lande med undtagelse af Grækenland og Italien har oplevet en stigning i ledigheden inden for de seneste år. Det seneste lavpunkt for ledigheden kan for de fleste lande findes i første halvdel af 2001. I Tyskland og Portugal bundede ledigheden lidt tidligere, mens Finland kun har oplevet stigende ledighed det seneste halve år. I Danmark er ledigheden steget siden marts 2002, hvilket er senere end i de fleste andre EU-lande. Tyskland, Holland og Luxemburg har oplevet en stigning på omkring 2 pct.enheder, jf. figur a. Værst ramt er Portugal med en stigning på over 3 pct.enheder. Sverige, Danmark, Irland og Frankrig har oplevet en stigning på ca. 1 pct.enhed, mens England og Finland kun har oplevet en marginal stigning i ledighedsraten. Også uden for EU er ledigheden steget inden for de seneste to år, f.eks. 1,3 pct.enheder i Norge og 2,5 pct.enheder i USA. Niveauet for Eurostats opgørelse af ledigheden på måneder tager for Danmarks vedkommende udgangspunkt i AKU-ledigheden fra det seneste andet kvartal (dvs. andet kvartal 2002). Udviklingen beregnes ud fra CRAM-statistikken. Det betyder, at faldet i AF-aktiveringen også afspejles i den standardiserede ledighed fra Eurostat. De seneste registrerede ledighedstal for Danmark viser en stigning i den sæsonkorrigerede ledighedsrate fra maj til juni på yderligere 0,2 pct.enheder. Den reelle stigning i ledigheden ligger imidlertid fortsat i den lave ende, blandt andet i lyset af lavere AF-aktivering, og at ledigheden også er steget i mange andre lande siden Eurostats opgørelse. Figur a. Ledighedsprocenten og stigningen fra det laveste niveau i udvalgte lande                   Kilde: Eurostat. Anm.: Standardiserede sæsonkorrigerede månedlige tal. De nyeste tal er fra juni 2003 undtagen Danmark fra maj, Tyskland, England, Italien, Norge fra april samt Grækenland fra marts.

Der lægges til grund, at den strukturelle ledighed er nogenlunde uændret fra 2002 til 2004, jf. figur 4.4b. Det forudsatte forløb for ledigheden peger dermed på et svagt positivt ledighedsgab i både 2003 og 2004, dog med en indsnævring til næste år. Det indikerer, at presset på arbejdsmarkedet er aftagende i år, men at der til næste igen vil være øget kapacitetsudnyttelse[9].

4.3. Løn

Lønstigningstakten i den private sektor blev 4,2 pct. i 2002. Stigningstakten forventes at blive 3,9 pct. i 2003 og 3,7 pct. i 2004. Det er uændret i forhold til vurderingen i maj.

Lønstigningstakten – som opgjort i DA’s kvartalsvise lønstatistik – er gradvist faldet fra godt 4¼ pct. i fjerde kvartal 2002 til henholdsvis 4,1 pct. og 3,9 pct. i de to første kvartaler i 2003. Især inden for bygge- og anlægsvirksomhed er lønstigningstakten aftaget fra 3,8 pct. i fjerde kvartal 2002 til 0,9 pct. i andet kvartal 2003.

Det forventede fald i lønstigningstakten fra 2002 til 2004 skal ses i lyset af lavere forventet inflation og ledighedsudviklingen, som skønnes at være forenelig med en relativ balanceret løn- og prisudvikling på mellemlang sigt. De nye overenskomstaftaler for slagteriarbejdere og finanssektoren og lønreguleringerne i forbindelse med de lokale lønforhandlinger i 2003 støtter forventningerne om en svagt aftagende lønstigningstakt. Skønnene indebærer i lyset af høj kapacitetsudnyttelse, at lønstigningstakten fortsat vil være på et relativt højt niveau i forhold til et overenskomstbaseret referenceforløb for udviklingen i timefortjenesten på DA-området, jf. figur 4.5a.

I 2004 forhandles nye overenskomster for størstedelen af det private arbejdsmarked. Den forudsatte timelønstigning på 3,7 pct. i 2004 kan resultere i en større stigning i den udbetalte løn end i årene forud. De aftalte skattelettelser kan også bidrage til at dæmpe stigningen i timelønnen i 2004. Samtidig forventes inflationen at aftage til 1,9 pct., og den reale timeløn vil derfor med skønnene for lønstigningstakten i 2004 stige med 1¾ pct. Det svarer til gennemsnittet for perioden 1997 til 2002. Den forudsatte lønudvikling i 2003 og 2004 indebærer sammen med resten af vurderingen en lønkvote, som ligger tæt på det historiske gennemsnit.

 

Figur 4.5a. Timefortjeneste og referenceforløb på DA-området	Figur 4.5b. Lønudvikling i Danmark, euro­­området og udlandet i alt

Anm.: Referenceforløbet er baseret på tre centralt fastsatte lønelementer: Lønsatser, pensionsbidrag og arbejdstid. For overenskomstområder uden aftalte satsforhøjelser i 2004 er indlagt samme relative ændring som året før. På hovedparten af overenskomstområderne fastsættes alene mindstebetalings- og minimallønssatser centralt, mens de faktiske lønreguleringer forhandles lokalt. Referenceforløb baseret på de centralt fastsatte satsændringer er derfor forholdsvis usikre pejlemærker for udviklingen i timefortjenesten.

Kilde: DA, BLS, EU-kommissionen, OECD og egne beregninger.

Virksomhedernes samlede arbejdsomkostninger ventes at stige med 4,0 pct. i 2003 og 3,8 pct. i 2004. De øvrige arbejdsomkostninger ventes at hæve stigningstakten med 0,1 pct.enhed i både 2003 og 2004 i forhold til stigningen i timefortjenesterne. I 2003 skal det blandt andet ses i sammenhæng med afviklingen af ATP-kompensationen på Finansloven for 2003, der ellers ville overkompensere erhvervene for merafgiftsbetalinger vedrørende energiafgifter.

Høje lønstigninger er hovedårsagen til, at virksomhedernes samlede arbejdsomkostninger de sidste fem år er vokset hurtigere i Danmark end i udlandet, jf. figur 4.5b. Det ventes også at være gældende i prognoseperioden, men i modsætning til tidligere vil virkningen på de danske virksomheders konkurrenceevne i 2003 og 2004 ikke blive modereret af et fald i den effektive kronekurs. Den relativt høje produktivitetsudvikling i Danmark, som ventes i prognoseperioden, opvejer imidlertid delvist den relativt høje lønstigningstakt.

På baggrund af overenskomsterne på det statslige og kommunale område vurderes årslønnen ekskl. reststigning i den offentlige sektor at stige med 3,5 pct. i 2003 og 3,0 pct. i 2004, jf. tabel 4.5.

Tabel 4.5. Lønstigninger og satsreguleringsprocent

 

	1999	2000	2001	2002	2003	2004
	Stigning, pct.
Privat sektor:
Timelønomkostninger	4,7	3,9	4,3	4,5	4,0	3,8
Timefortjeneste	4,8	3,6	4,2	4,2	3,9	3,7
Årsløn for arbejdere	3,8	3,4	3,5	3,8	3,7	3,6
Årsløn for funktionærer	4,3	3,8	4,1	3,8	3,8	3,6
Offentlig sektor, årsløn ekskl. reststigning	2,6	2,8	3,3	2,5	3,5	3,0
Satsreguleringsprocent	2,6	3,2	3,2	2,7	3,2	2,9

Anm.: For offentligt ansatte er angivet den overenskomstmæssigt aftalte lønstigning inkl. bidrag fra reguleringsordningen, men ekskl. eventuel reststigning. Lønstigningstakterne for offentligt og privat ansatte kan derfor ikke sammenlignes.

Kilde: DA samt egne beregninger.

Lønstigningstakten i staten steg markant fra midten af 2000 til første kvartal 2002, jf. figur 4.6a. Det skyldes i vidt omfang profilen i den foregående overenskomst, men samtidig har der været en øget reststigning. På trods af faldet i lønstigningstakten i staten i andet og fjerde kvartal 2002 samt første kvartal 2003, er der i historisk perspektiv fortsat en væsentlig reststigning.

Lønstigningstakten i kommunerne har i en længere periode ligget på niveau med den aftalte stigningstakt jf. figur 4.6b. I andet kvartal er den faktiske lønstigningstakt en smule mindre end den aftalte. Forskellen var godt 0,2 pct.enheder, hvilket stort set svarer til merstigningen i andet kvartal 2002.

 

Figur 4.6a. Timefortjeneste og referenceforløb på det statslige område	Figur 4.6b. Timefortjeneste og referenceforløb på det kommunale område

Anm.: Referenceforløbet er baseret på den samlede overenskomstramme i henholdsvis staten og kommunerne.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Reduktionen i lønstigningstakten frem til fjerde kvartal 2002 i kommunerne og frem til første kvartal 2003 for staten afspejler overens-komsterne i staten og kommunerne (inklusive reguleringsordningen), som isoleret set indebærer en betydelig reduktion. Det skal også ses i lyset af de forholdsvis høje aftalte lønstigninger i slutningen af forrige overenskomstperiode.

4.4. Priser

Prisstigningstakten i forbrugerprisindekset ventes at blive henholdsvis 2,3 pct. og 1,9 pct. i 2003 og 2004. Sammenlignet med Økonomisk Redegørelse, maj 2003 er skønnene for forbrugerprisinflationen uændret. Opjusteringen af olieprisen i 2003 i USD modsvares stort set af en lavere dollarkurs, og giver derfor ikke anledning til nogen opjustering af inflationen.

Siden majvurderingen er stigningstakterne i forbruger- og nettoprisindekset gradvist faldet til omkring 2 pct. i juli, jf. figur 4.7a. De aftagende prisstigningstakter skal ses i sammenhæng med aftagende prisstigningstakter på energivarer, jf. figur 4.7b, hvilket primært kan tilskrives aftagende oliepriser efter Irak-krigens afslutning. Samtidig vurderes øget priskonkurrence mellem benzinforhandlerne også at have dæmpe energipriserne i andet kvartal.

 

Figur 4.7a. Forbruger- og nettopriser, årsstigningstakt	Figur 4.7b. Forbrugerpriser på energi og tjenesteydelser, årsstigningstakt

Anm.: Tjenesteydelser er opgjort eksklusive husleje.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Derudover er forbrugerprisinflationen på tjenesteydelser eksklusive husleje, som har ligget omkring 4,5 pct. i starten af 2003, faldet til omkring 3,5 pct. i de seneste måneder. Udviklingen kan henføres til faldende prisstigninger på kommunikation, forsikringer samt boligrelaterede tjenester som eksempelvis havearbejde. Prisstigningstakten på tjenesteydelser er dog fortsat relativt høj – både set i et internationalt og historisk perspektiv. Den høje prisstigningstakt på tjenesteydelser kan blandt andet tilskrives en markant prisstigning på uddannelse i starten af 2003, som følge af øget privat finansiering af aftenskoleundervisning.

Prisstigningerne på personbiler, som var relativt høje omkring årsskiftet, er ligeledes aftaget i det seneste kvartal. I juli er prisindekset for personbiler tiltaget en anelse. Men set under ét betyder de lave månedlige stigninger i prisindekset for personbiler, at de nye regler for registreringsafgiften fra april 2003 ikke har givet anledning til justeringer i afgiftssatserne, jf. boks 4.2.

Boks 4.2. Registreringsafgift og prisudvikling på personbiler

De nye regler for registreringsafgift på personbiler sikrer, at ekstraordinære prisstigninger på personbiler, dvs. stigninger som ligger ud over den generelle prisudvikling, ikke forstærkes af øgede afgifter. Således friholdes bilkøberne for de ekstra afgiftsstigninger, som under de gamle regler ville følge af ekstraordinære prisstigninger på personbiler. De nye regler tager udgangspunkt i den akkumulerede prisafvigelse siden marts mellem den månedlige nettoprisstigning på personbiler og de seneste 12 måneders gennemsnitlige stigning i det samlede nettoprisindeks. Hvis denne prisafvigelse er positiv indebærer de nye regler, at afgiftssatserne (105 pct. af bilens afgiftspligtige værdi indtil 59.500 kr. og 180 pct. af resten) sænkes. En langsommere prisudvikling på personbiler indebærer ikke satser over 105 pct. og 180 pct. Siden vedtagelsen af de nye regler i april 2003 har der som helhed været en moderat nettoprisudvikling på personbiler sammenlignet med udviklingen omkring årsskiftet, jf. tabel a. Den akkumulerede prisudvikling på personbiler siden marts ligger under den gennemsnitlige stigning i det samlede nettoprisindeks og giver således ikke anledning til nogen reduktion af registreringsafgiftssatserne. Tabel a. Prisudvikling på personbiler 2003 Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul.  Stigning, pct. Personbiler, nettopriser - Månedsstigningstakt 2,03 0,36 0,27 0,09 0,18 0,00 0,45 Samlet nettoprisindeks, gns. 12 mdr. stigningstakt 0,22 0,23 0,24 0,21 0,19 0,19 0,17 Prisafvigelse - - - -0,12 -0,01 -0,19 0,28 Akkumuleret prisafvigelse - - - -0,12 -0,13 -0,32 -0,04 Kilde: Danmarks Statistik

Efter en periode med en positiv inflationsforskel over for euroområdet ligger den danske årsstigningstakt i det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) nu på linje med euroområdet, jf. figur 4.8a.

Udviklingen dækker over, at den danske prisstigningstakt på varer som helhed ligger væsentligt under euroområdet som følge af relativt lave prisstigninger på blandt andet energi. Dette opvejes imidlertid af den førnævnte høje danske forbrugerprisstigningstakt på tjenesteydelser.

Den høje prisstigningstakt på tjenesteydelser i Danmark betyder desuden, at den danske kerneinflation – målt ved HICP-indekset ekskl. uforarbejdede fødevarer og energi – hvor tjenesteydelser udgør en relativ stor del af prisindekset, ligger noget over euroområdets kerneinflation.

 

Figur 4.8a. Inflationen i Danmark og euroområdet	Figur 4.8b. Den underliggende inflation

Kilde: Danmarks Statistik, Eurostat og egne beregninger.

Den underliggende inflation, som er et udtryk for den indenlandske markedsbestemte inflation, ligger i andet kvartal 2003 på omkring 3 pct., hvilket er en stigning på 1 pct.enhed i forhold til første kvartal, jf. figur 4.8b. I juli er den underliggende inflation aftaget til 2,5 pct.

Udsvingene i den underliggende inflation i den forløbne del af 2003 skal ses i sammenhæng med udviklingen i råvarepriserne. Den høje stigningstakt i råvarepriserne i første kvartal 2003 synes i stort omfang opfanget i avancerne, idet den underliggende inflation i denne periode er faldet markant. I takt med at prisstigningstakten på råvarer er aftaget igen, er den underliggende inflation steget, hvilket indikerer en vis genopretning af avancerne.

Generelt har der i de seneste år været en svagt stigende tendens i den underliggende inflation, hvilket også afspejles af de seneste års gradvise stigning i kerneinflationen. Som følge af lidt mere afdæmpet vækst i enhedslønomkostningerne i 2003 vurderes stigningen i den underliggende inflation at vende i løbet af de kommende kvartaler.

Inflationsudsigter

Samlet set ligger udviklingen stort set på linje med det forløb, som lå til grund for Økonomisk Redegørelse, maj 2003, og der ventes fortsat en stigning i forbruger- og nettoprisindekset på henholdsvis 2,3 pct. og 2,5 pct. i 2003, jf. tabel 4.6.

Tabel 4.6. Prisudvikling og forklarende faktorer

 

	1999	2000	2001	2002	2003	2004
	Stigning, pct.
EU-harmoniseret forbruger-prisindeks (HICP)	2,1	2,7	2,3	2,4	2,3	1,8
Forbrugerprisindeks	2,5	3,0	2,4	2,4	2,3	1,9
Afgifter, bidrag	0,4	-0,2	0,0	-0,1	-0,2	-0,3
Nettoprisindeks	2,1	3,2	2,4	2,5	2,5	2,2
	Vækstbidrag, pct.enhed
Fødevarer	0,1	0,3	0,5	0,3	0,3	0,2
Energi	0,1	1,2	-0,1	0,1	0,1	0,0
Husleje og offentlige takster	0,8	1,0	0,9	0,8	0,8	0,8
Importvarer, ekskl. energi	-0,0	0,6	0,2	0,0	0,0	0,1
Underliggende inflation	1,1	0,1	0,9	1,3	1,3	1,1
	Stigning, pct.
Enhedslønomkostning1)	2,5	-0,0	2,6	1,8	1,3	1,9
Lønkvote, pct. af BVT1)	63,3	62,8	64,1	63,7	62,9	62,8

1) Opgjort for de private byerhverv.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Sammenlignet med maj er inflationsbidraget fra fødevarer i 2003 opjusteret. Det skyldes, at tørken i det sydlige Europa har reduceret høstudbyttet, hvilket blandt andet har medført kraftige råvareprisstigning på korn. Det peger på højere fødevarepriser i de kommende måneder. I modsat retning trækker, at inflationsbidraget fra energipriserne nedjusteres i 2003. Det skyldes primært, at prisstigningerne på energi siden majvurderingen har været lavere end ventet.

Det er primært indenlandske forhold, i form af et relativt højt bidrag fra den underliggende inflation, som bidrager til forbrugerprisinflationen i 2003. Det kan i høj grad tilskrives de høje prisstigningstakter på tjenesteydelser, som udgør en relativt stor andel af den underliggende inflation.

I 2004 ventes forbruger- og nettoprisinflationen at aftage til henholdsvis 1,9 pct. og 2,2 pct. Afdæmpningen i inflationen i 2004 kan blandt andet henføres til et lavere bidrag fra den underliggende inflation som følge af aftagende prisstigninger på tjenesteydelser. Den faldende prisstigningstakt på tjenester i 2004 skal blandt andet ses i lyset af, at den enkeltstående prisstigning på uddannelse i 2003 ikke ventes at påvirke inflationen i 2004. Den aftagende vækst i 2003 i enhedslønomkostningerne, som typisk påvirker den underliggende inflation med en vis forsinkelse, vurderes ligeledes at bidrage til lavere underliggende inflation. Endvidere ventes et lavere bidrag fra energi- og fødevarepriserne i 2004.

Som følge af stigende effektiv kronekurs i prognoseperioden ventes inflationsbidraget fra importvarer eksklusive energi fortsat at være lavt i 2003 og 2004.

En del af afdæmpningen i forbrugerprisinflationen i både 2003 og 2004 skyldes et negativt inflationsbidrag fra afgifter. Det kan blandt andet tilskrives skattestoppets nominalprincip, hvor afgifterne fastlåses i kroner og øre. Derudover vil nedsættelsen af afgifterne på sodavand, spiritus og tobak fra og med oktober 2003 trække ned i forbrugerpriserne.

Sammenlignet med euroområdet ventes inflationen i Danmark – målt ved HICP-indekset – at ligge omkring 0,3 pct.enheder over euroområdet i 2003. Til næste år forventes inflationen i Danmark at overholde ECB’s mellemfristede målsætning på højst 2 pct. I kraft af fastkurspolitikken over for euroen gælder dette mål også for Danmark.

---

[1] Eksporten bidrager også til den positive udvikling i 1. kvartal, mens det private forbrug og især erhvervsinvesteringerne har givet negative bidrag. Det store vækstbidrag fra lagerinvesteringer, kan også afspejle statistiske problemer med at fordele efterspørgslen på komponenter.

[2] Der er fortsat nogen usikkerhed omkring beskæftigelsestallene i nationalregnskabet, som følge af vanskeligheder med at indarbejde den nye kilde (Arbejdstidsregnskabet). Nationalregnskabet har derfor anvendt ATP-statistikken til opgørelse af beskæftigelsen i hele 2002 og i første kvartal 2003.

[3] Usikkerheden for den samlede beskæftigelse i AKU-statistikken opgøres til ca. +/- 29.000 personer for ét kvartal og +/- 14.000 personer for et rullende år.

[4] Arbejdsstyrken faldt sæsonkorrigeret med ca. 5.000 personer fra fjerde kvartal 2002 til første kvartal 2003. Her var der forudsat en stigning på godt 7.000 personer.

[5] Antallet af efterlønsmodtagere er nedjusteret ca. 1.000 personer i 2003. Det skyldes, at bestanden af efterlønsmodtagere opgjort på måneder siden majredegørelsen har ligget lidt lavere end forudsat. Skønnet for 2004 er uændret.

[6] I det demografiske forløb fastholdes bestandsfrekvenserne på 2000-niveau.

[7] AF-aktivering omfatter ordninger, der skal hjælpe ledige dagpengemodtagere i beskæftigelse. En ledig, der AF-aktiverestæller ikke med ledighedsstatistikken. En stigning i den registrerede ledighed, der modsvares af et samtidigt fald i AF-aktiveringsomfanget er ikke konjunkturbetinget.

[8] Den seneste vurdering fra Arbejdsmarkedsrådene vedrørende 3. kvartal 2003 forudser en stigning i ledigheden på godt 14 pct. i forhold til i 3. kvartal 2002. Vurderingen svarer sæsonkorrigeret til en ledighed på ca. 166.000 personer (egen omregning). Arbejdsmarkedsrådene seneste vurdering vedrørende 1. kvartal 2004 forudser en ledighed, der er ca. 1,7 pct. højere end ledigheden i 1. kvartal 2003. Det svarer sæsonkorrigeret til en ledighed på ca. 163.000 personer (egen omregning). Begge skøn underbygger forventningen om, at ledigheden vil vende mod slutningen af året. I forhold til det skønnede ledighedsforløb i den aktuelle vurdering ligger Arbejdsmarkedsrådenes vurdering af 3. kvartal 2003 og 1. kvartal 2004 ca. 10.000 personer lavere.

[9] En lille del af stigningen i outputgabet i 2003 afspejler faldet i AF-aktiveringen. Hvorvidt dette mere tekniske bidrag dæmper lønudviklingen er usikkert, idet det blandt andet afhænger af om de lediges motivation til at søge job påvirkes.