1.1 Appendiks: Resumé af prognosen og dens ændringer

Det ventes fortsat, at BNP-væksten forøges betydeligt fra 2003 til 2004 som følge af dels en forbedring af den internationale konjunktur, dels indkomstskattenedsættelserne fra årsskiftet og den lave rente. Hertil kom­mer forøgelsen af antallet af arbejdsdage. Den reale BNP-vækst i 2004 skønnes at blive 2,1 pct. mod 0,4 pct. i 2003.

I 2005 – der for første gang medtages i prognosen – skønnes BNP-væksten at gå en smule op, til 2,3 pct. I 2005 er der et lille fald i antallet af arbejdsdage.

Vækstskønnet for 2003 er nedjusteret markant med 1 pct.enhed i forhold til augustredegørelsen. Det skyldes hovedsagelig en nedjustering af er­hvervs­investeringerne og nettoeksporten. For 2004 er skønnet over BNP-vækst­en justeret lidt ned, med 0,2 pct.enheder.

Prognosen for centrale samfundsøkonomiske størrelser og ændringerne heri i forhold til Økonomisk Redegørelse, august 2003 fremgår af de tolv figurer A.1-12 og tabel A.1 på de følgende sider.

Det private forbrug skønnes at vokse med 1,2 pct. i 2003. Der ven­tes at ske en ret kraftig stigning i forbruget i 2004 – på 3,0 pct. – som følge af indkomstskattenedsættelserne fra årsskiftet, en stor stigning i bilkøbet, den lave rente og de stadig voksende ejerboligpriser, hvortil kom­mer mulighederne for at optage afdragsfrie lån. I 2005 ventes det private forbrug at stige med 2,5 pct. som følge af en fortsat god vækst i de reale disponible indkomster.

Det offentlige forbrug ventes at være praktisk taget uændret i 2003 efter den relativt store stigning i 2002, således at forøgelsen i de to år i gennemsnit udgør ca. 1 pct. I 2004 skønnes den reale vækst i det offentlige forbrug at blive 0,7 pct. på grundlag af kommune- og finanslovaftalerne. I 2005 forudsættes det offentlige forbrug at vokse med 0,5 pct. i overensstemmelse med den mellemfristede ramme.

Som nævnt er skønnet over erhvervenes faste investeringer i 2003 nedjusteret væ­s­entligt, med 3,7 pct.enheder. Der regnes nu med en nedgang på 3,1 pct.­ Nedjusteringen er foretaget som følge af, at nationalregnskabet viste et betydeligt fald i første halvår 2003.

Investeringerne har imidlertid rettet sig i tredje kvartal, og i 2004 og 2005 ventes den større vækst i produktionen at føre til en stigning i erhvervenes faste investeringer på henholdsvis 1,0 og 3,1 pct.

Den skønnede vækst i boligbyggeriet i 2003 er sat op, fra 5,0 til 8,5 pct., som følge af et større støttet byggeri end ventet. I 2004 skønnes en vækst i boliginvesteringerne på 2,5 pct., mens der i 2005 regnes med et lille fald på 0,5 pct. som følge af profilen i det støttede byggeri og den ventede opgang i renten. Stigningen i prisen på private enfamiliehuse skønnes uændret at blive 3,5 pct. i 2003. I 2004 og 2005 ventes en udvikling i huspriserne stort set på linje med forbruger­priserne.

Tabel A.1. Sammenligning af skønnene for 2003 og 2004 på udvalgte områder med vurderingen i august samt skønnene for 2005

1) Angiver lagerændringernes bidrag til BNP-væksten.
2) Ekskl. skibe og fly samt energi.
3) Ekskl. boligbenyttelse, søtransport og imputerede finansielle tjenester.

Der er sket en stor nedjustering på 3,3 pct.enheder af den reale ændring i den samlede eksport af varer og tjenester i 2003. Der skønnes nu et fald på 0,4 pct. Nedjusteringen vedrører navnlig industrieksporten og skyldes et større tab af markedsandele end ventet.  I 2004 og 2005 ventes væksten i  eksporten at forøges til henholdsvis 3,9 og 4,6 pct. som følge af den internationale konjunkturforbedring. For industrieksporten skønnes den reale vækst at gå op fra –2,0 pct. i 2003 til omkring 5 pct. i både 2004 og 2005.

Den betydelig mindre vækst i efterspørgslen i 2003 indebærer, at også den reale vækst i den samlede import er justeret ned. Der skønnes nu en stigning på 0,6 pct. eller 2,2 pct.enheder mindre end i august.

Tabel A.1 (fortsat). Sammenligning af skønnene for 2003 og 2004 på udvalgte områder med vurderingen i august samt skønnene for 2005

4) De reale forbrugsdisponible indkomster i ADAM, jf. afsnit 3.1 og bilagstb. B17.

5) Ekskl. boligbenyttelse, søtransport og imputerede finansielle tjenester.

Kilde:  EU-kommissionen, OECD og egne skøn og forudsætninger.

I 2003 og 2004 ventes den større vækst i efterspørgslen at føre til en real stigning i importen på henholdsvis 3,8 og 4,1 pct.

Den relativt store nedjustering af eksporten i år indebærer, at uden­rigshandlen nu vurderes at yde et negativt bidrag til BNP-væksten i 2003 på 0,4 pct.enheder mod et skønnet positivt vækstbidrag på 0,2 pct.­enheder i august.  I både 2004 og 2005 ventes positive vækstbidrag på knap ½ pct.enhed. 

Udviklingen i beskæftigelsen vurderes at vende som følge af den hurtigere fremgang i produktionen. Efter et anslået fald i den samlede beskæftigelse på 35.000 personer (1,3 pct.) i 2003 skønnes der således at ske en stigning på 8.000 personer i 2004 og 18.000 personer i 2005. Heraf ventes i begge år 2-3.000 personer at finde sted i det offentlige.

Den skønnede udvikling i beskæftigelsen er baseret på, at der fortsat vil ske en pæn forøgelse af produktiviteten (pr. time) i de private byerhverv, på knap 2 pct. i både 2004 og 2005 efter en noget større anslået produktivitetsstigning på 2½ pct. i 2003.

I 2003 er skønnet over beskæftigelsen reduceret med 18.000 per­soner i forhold til augustredegørelsen, hvilket modsvares af en tilsvar­ende reduktion af skønnet over arbejdsstyrken, som nu anslås at falde med 10.000 personer (0,4 pct.). I 2004 og 2005 ventes arbejdsstyrken at vokse med henholdsvis 12.000 og 6.000 personer.

Skønnene over beskæftigelse og arbejdsstyrke indebærer, at årsgennem­snittet for ledigheden vil gå op fra 145.000 personer i 2002 (5 pct. af arbejdsstyrken) til 170.000 personer i 2003 og 173.000 i 2004 (6,0 pct.), mens der i 2005 imødeses  et fald til 160.000 personer. Ledighedsskønnet for 2003 er uændret, hvorimod skønnet for 2004 blevet justeret op med 10.000 personer. Skønnene indebærer, at ledigheden topper i begyndelsen af 2004 og derefter falder.

Der ventes fortsat at ske et moderat fald i stigningen i timelønnen fra 4,2 pct. i 2002 til 3,9 pct. i 2003 og 3,7 pct. i 2004. I 2005 skønnes ligeledes en stigning i timelønnen på 3,7 pct.

Stigningen i forbrugerpriserne ventes at falde fra 2,4 pct. i 2002 til 2,1 pct. i 2003 og 1,8 pct. i 2004, blandt andet som følge af afgiftsnedsættelserne pr. 1. oktober 2003. Der er sket en nedjustering på 0,2 pct.enheder for 2003 – som følge af lavere importpriser – og 0,1 pct. enhed for 2004. I 2005 ventes en videreførelse af den moderate prisstigningstakt (1,7 pct.) som følge af blandt andet en fortsat ret lav stigning i enhedslønomkostningerne, det forudsatte fald i olieprisen og skattestoppet.

Der imødeses fortsat solide overskud på betalingsbalancen, stigende fra knap 28 mia. kr. i 2002 til 37 mia. kr. i 2003, 44 mia. kr. i 2004 og 51 mia. kr. i 2005 (3,4 pct. af BNP).

Nedjusteringen af niveauet for overskuddet i 2003 er afledt af historiske revisioner, primært for 2002. Derimod vurderes stigningen i overskuddet fra 2002 til 2003 nu at blive større end ventet i august på trods af, at der nu regnes med et ret stort negativt realt vækstbidrag fra udenrigshandlen. Det skyldes en betydelig opjustering af forbedringen af bytteforholdet (navnlig for tjenester).

De ventede overskud på betalingsbalancen vil føre til et fald i den samlede nettogæld til udlandet fra 22 pct. af BNP ultimo 2002 til 11½ pct. af BNP ved udgangen af 2005 (ekskl. eventuelle værdireguleringer). Udlandsgælden ultimo 2002 er blevet revideret op med 3,7 pct. af BNP i forhold til det tal, der forelå ved udarbejdelsen af augustredegørelsen.

Overskuddet på de samlede offentlige finanser i 2002 er, som ventet i augustredegørelsen, revideret ned som følge af blandt andet en nedadgående revision af indkomstskatteindtægterne. Overskuddet er nu opgjort til ca. 21 mia. kr. (1,5 pct. af BNP), hvilket er omkring 6 mia. kr. mindre end det overskud, der forelå i august.

I 2003 ventes overskuddet at blive 18,5 mia. kr., mens det i 2004 og 2005 skønnes at stige til henholdsvis 20,7 og 21,5 mia. kr. (1,4 pct. af BNP).

Dermed vil den samlede offentlige bruttogæld falde fra 45,5 pct. af BNP ultimo 2002 til 38,5 pct. ved udgangen af 2005.