1. Sammenfatning

1.1. Indledning

Der er nu mere tydelige tegn på, at den internationale afmatning er bremset op og i flere regioner afløst af fremgang. Det gælder især i USA, hvor væksten steg betydeligt i tredje kvartal, men også i euroområdet er der lidt klarere tegn på vending end tidligere på året, jf. figur 1.1a.

Figur 1.1a. Væksten i USA og euroområdet (annualiseret)	Figur 1.1b. Væksten i Danmark og euroområdet

Kilde:  Eurostat, Ecowin og egne beregninger.

Udsigterne for dansk økonomi er ikke ændret mærkbart siden augustvurderingen. Blandt andet som følge af lempelig finanspolitik i 2004, lave renter og tiltagende vækst i udlandet ventes et moderat, navnlig forbrugsdrevet opsving med vækstrater på 2,1 og 2,3 pct. i 2004 og 2005.

Det giver grundlag for, at ledigheden kan  toppe i begyndelsen af 2004, og blive afløst af fald gennem 2004 og 2005. I slutningen af 2004 skønnes ledigheden dermed at nå ned på omkring 165.000 personer, hvilket er  ca. 15.000 personer mindre end de senest offentliggjorte tal. I 2005 skønnes ledigheden i gennemsnit at svare til 160.000 på årsbasis, eller ca. 5,5 pct. af arbejdsstyrken.

Væksten i Danmark skønnes til 0,4 pct. i 2003, hvilket er på niveau med væksten i euroområdet, jf. figur 1.1b. Det indebærer en nedjustering af væksten på 1,0 pct.enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, august 2003, hvilket navnlig skyldes et mere afdæmpet forløb for erhvervs-investeringerne blandt andet i lyset af de internationale begivenheder. Samtidig er industrieksporten mod forventning faldet i andet og tredje kvartal efter de seneste år at have udvist en betydelig robusthed over for den internationale afmatning.

Presset på arbejdsmarkedet er dæmpet i medfør af den stedfundne stigning i ledigheden. Sammenlignet med marts 2002 – hvor ledigheden var historisk lav – er ledigheden steget med omkring 40.000 personer (sæsonkorrigeret). Korrigeret for faldende aktivering er stigningen på knap 30.000 personer, jf. figur 1.2a. 

Figur 1.2a. Antal ledige og AF-aktiverede	Figur 1.2b. Stigning i lønomkostningerne i Danmark og udlandet (fremst.virks.)

Kilde: Danmarks Statistik, EU-kommissionen og egne beregninger.

Ledigheden er imidlertid steget mindre end i mange andre lande, og den ligger fortsat lavt både i historisk og internationalt perspektiv. Ledigheden er således fortsat lavere end i maj 1998, det vil sige lige før Pinsepakken blev vedtaget blandt andet for at dæmpe presset på arbejdsmarkedet.

Beskæftigelsen er faldet mere i 2003 end tidligere ventet, og gennemslaget på arbejdsstyrken har været større end normalt. Faldet i arbejdsstyrken skønnes imidlertid primært konjunkturbetinget, navnlig som følge af faldende erhvervsaktivitet blandt studerende. Der er således ikke tegn på større tilgang til tidlig tilbagetrækning end ventet, ligesom niveauet for ledigheden i 2003 svarer til det tidligere forudsatte. 

Lønstigningerne i Danmark skønnes fortsat at ligge noget over udlandets, jf. figur 1.2b. Det indebærer sammen med styrkelsen af den effektive kronekurs en svækkelse af lønkonkurrenceevnen over for lande uden for euroområdet. Sammenlignet med euroområdet fremstår udviklingen relativt afstemt. Inflationsudviklingen har været nogenlunde parallel og de relativt højere danske lønstigninger er i vidt omfang modsvaret af en relativt høj dansk produktivitetsvækst.

Med baggrund i det svagere forløb gennem 2003 fremstår den planlagte finanspolitik for 2004 rimeligt balanceret. Finanslovsaftalen for 2004 flugter på de centrale nøgletal som offentligt forbrug, aktivitetsvirkning og offentlig saldo med forslaget til finanslov.

Finanslovsaftalen og budgetterne for kommuner og amter indebærer en finanseffekt på 0,4 pct. af BNP i 2004, navnlig som følge af lavere skat på arbejdsindkomst, som gennemføres for at øge tilskyndelsen til at arbejde. Desuden har fremrykning af investeringer og boligpakken bidraget til at understøtte udviklingen navnlig i bygge og anlægssektoren, hvor faldet i beskæftigelsen indtil videre er bremset op i tredje kvartal.

Der er på baggrund af de mellemfristede udfordringer og forventningerne til ledigheden ikke grundlag for en yderligere lempelse af finanspolitikken. Beslutningerne for 2004 har også aktivitetsvirkninger i 2005, og der skal kun ske mindre ændringer i konjunkturbilledet, før der i 2005 kan opstå en situation med pres og muligt behov for opbremsning.

Kravene til finanspolitikken skal ses i lyset af, at der forestår lønforhandlinger på det private arbejdsmarked i 2004 med flere muligheder for valg mellem f.eks. fritid og udbetalt løn. Reduktionen af arbejdsindkomstbeskatningen kan virke dæm­pende på lønudviklingen.

Virkningen af et svagere forløb i euroområdet og yderligere svækkelser af dollar over for euro kan forventes delvist modvirket af lavere renter end forudsat i prognoseårene. Forventningerne til euroområdet indebærer lavere kapacitetsudnyttelse end i Danmark i 2005.

Trods aftagende beskæftigelse siden begyndelsen af 2002 er Danmark et af de få lande i Europa, som skønnes at have overskud på de offentlige finanser i 2003, jf. figur 1.3a.

Figur 1.3a. Offentlige finanser i EU-landene i 2003	Figur 1.3b. Offentlig gæld i EU-landene i 2003

1) Økonomisk Redegørelse, december 2003.
2) EU-kommissionen, Economic Forecast, Autum 2003.  

Kilde:  Danmarks Statistik, EU-kommissionen og egne beregninger. 

Det afspejler blandt andet, at ledigheden trods stigningen har et relativt lavt niveau, og at Danmark sammenlignet med andre lande er forholdsvis langt i forberedelserne på befolkningsaldring. De mål for overskud på de offentlige finanser, som er opstillet frem mod 2010, er også mere ambitiøse end de mål, mange andre lande indtil videre har opstillet, men nødvendige, hvis det skal sikres, at der ikke overvæltes krav om stramninger efter 2010.

Udviklingen i overskuddet på de offentlige finanser er både i 2002 og 2003 påvirket negativt af afmatningen som følge af den automatiske forøgelse af dagpengeudbetalinger og lavere indtægter fra beskatning. Den konjunkturbetingede svækkelse af de offentlige finanser bidrager dermed til at dæmpe tilbageslaget og er ikke i strid med de mellemfristede mål om gældsnedbringelse. De mellemfristede mål for (gennemsnitlige) overskud er netop indrettet efter, at de automatiske stabilisatorer skal kunne virke fuldt ud.

Der ventes et overskud på de offentlige finanser i 2003 og 2004 på 1¼-  1½ pct. af BNP, hvilket er en anelse større end i august trods svagere vækst i 2003. Opjusteringen i 2003 kan blandt andet henføres til øgede indtægter fra pensionsafkast- og selskabsskatter, mens Nordsø-aftalen bidrager til opjusteringen i 2004. Disse forhold mere end opvejer de forringelser af saldoen, som skyldes at beskæftigelsen er justeret noget ned siden august.

Renset for midlertidige udsving som følge af konjunktur- og aktiekursbevægelser udgør det offentlige overskud (den såkaldte strukturelle offentlige saldo) skønsmæssigt godt 2 pct. af BNP i 2003 og 1¾ pct. af BNP i 2004. Det lavere strukturelle offentlige overskud i 2004 afspejler især den besluttede provenuvirkning af lavere skat på arbejdsindkomst.

I 2005 ventes den offentlige saldo at udgøre 1½ pct. af BNP, mens overskuddet på den strukturelle offentlige saldo skønnes til 1,6 pct. af BNP.  Den offentlige sektors strukturelle saldo er fortsat inden for, men tæt på den nedre grænse i målintervallet på 1½-2½ pct. af BNP for gennemsnitlige (faktiske) overskud frem til 2010, som overordnet skønnes at sikre en holdbar finanspolitik.

Den offentlige ØMU-gæld skønnes reduceret fra godt 45½ pct. af BNP i 2002 til knap 43 pct. af BNP i 2003. Sammenlignet med de øvrige EU-lande er den offentlige gæld forholdsvis lav og klart inden for kravet i Stabilitets- og Vækstpagten på maksimalt 60 pct. af BNP, jf. figur 1.3b. ØMU-gælden skønnes at falde til knap 38½ pct. af BNP i 2005.

De centrale udfordringer frem mod 2010 er fortsat stram udgiftsstyring og en yderligere indsats for at sikre varig fremgang i beskæftigelsen. I henhold til 2010-fremskrivningerne, som opfylder kravet om finanspolitisk holdbarhed, skal nye initiativer skabe grundlag for en (strukturel) stigning i beskæftigelsen på i størrelsesordenen 50-55.000 personer i tillæg til de bidrag, som kan tilskrives lavere skat på arbejdsindkomst og Flere i Arbejde.

Der arbejdes blandt andet med initiativer som styrker integrationen af indvandrere, sikrer hurtigere gennemløb i uddannelsessystemet og reducerer sygefraværet. Herudover skal Velfærdskommissionen analysere mulighederne for – samt komme med konkrete forslag til – reformer, der kan øge arbejdsudbuddet og beskæftigelsen.

1.2. Vækstbilledet i de kommende år

Udviklingen i den internationale økonomi

Det ventede internationale opsving er under udvikling. Aktiviteten i USA steg kraftigt i tredje kvartal i år, og der var fremgang i euroområdet for første gang i omkring et år.

Lempelig penge- og finanspolitik, især i USA, men i nogen grad også i euroområdet, har sammen med de automatiske stabilisatorer forhindret en stærkere international afdæmpning, men har samtidig ført til markante offentlige budgetunderskud, jf. figur 1.4a.

Figur 1.4a. Offentlige finanser i USA og euroområdet	Figur 1.4b. Pengepolitiske renter i USA og euroområdet

Kilde:  EU-kommissionen.

I Tyskland og Frankrig ventes i år overskridelser af Stabilitets- og Vækstpagtens krav om underskud på maksimalt 3 pct. af BNP, jf. også figur 1.3a. For begge lande er det andet år i træk, og det ventes også at være tilfældet i 2004, selvom der er taget skridt til konsolidering.

Budgetunderskuddene i en række europæiske lande afspejler utilstrækkelig konsolidering af de offentlige finanser under 1990´ernes gode konjunkturer. Det har skærpet problemerne omkring sikring af finanspolitikkens langsigtede holdbarhed og reduceret de kortsigtede finanspolitiske handlemuligheder.

I USA er den offentlige saldo forringet kraftigt i perioden fra 2000 til 2003 – også når der korrigeres for renteposter og konjunkturer. Forringelserne kan især henføres til udgifter til krigen i Irak og skattenedsættelser.  

Den stimulerende effekt på væksten fra de finanspolitiske lempelser ventes i USA mindsket i 2004, idet skattelettelsernes virkning dæmpes, og udgifterne i forbindelse med indsatsen i Irak forudsættes at stabilisere sig, om end der fortsat skønnes et betydeligt bidrag til aktivitetsniveauet.

Med de betydelige underskud i Tyskland og Frankrig – og navnlig USA – kan effekten på aktiviteten som følge af konsolidering af de offentlige finanser være mindre end under mere normale forhold. Den nedadgående virkning på renteniveauet kan således være større, når underskuddet i forvejen er stort. Samtidig øger underskuddenes størrelse sandsynligheden for, at husholdningernes forbrugsbeslutninger aktuelt kan være påvirket af forventninger om fremtidige stramninger.

Den internationale afmatning har været ledsaget af betydelige pengepolitiske lempelser især i USA, men også i euroområdet, jf. figur 1.4b. Blandt andet som følge af større underliggende produktivitetsvækst har der i USA været mulighed for hurtigere og mere markante rentenedsættelser end i euroområdet, hvor udbredte strukturproblemer på arbejds- og produktmarkederne har medført, at den stigende ledighed kun i mindre omfang har dæmpet inflationen. Tiltagende vækst kan forventes fulgt af rentestigninger i både USA og Europa.

Den amerikanske økonomi ventes at vokse 2,8 pct. i år tiltagende til 3,8 pct. i 2004. Stigningen skal ses i lyset af den kraftige vækst i tredje kvartal i år på 8,2 pct. (annualiseret), der især var drevet af øget privatforbrug og investeringer, afledt af blandt andet skattelettelserne og det lave renteniveau. Tredje kvartal markerer dermed et skift i vækstsammensætningen i forhold til de senere kvartaler, hvor øgede offentlige udgifter til forsvar og terrorbekæmpelse har været dominerende faktorer.

Den amerikanske eksport viser også begyndende tegn på styrkelse, da den markante svækkelse af dollaren har styrket virksomhedernes konkurrenceevne.

Den amerikanske forbrugertillid steg markant i november og er nu på det højeste niveau siden efteråret 2002. Fremgangen vurderes overvejende at afspejle en vending på arbejdsmarkedet, hvor blandt andet antallet af nye dagpengeansøgere nu er på det laveste niveau i tre år. Fremgang i beskæftigelse og forudsætningen om relativt høj underliggende produktivitetsvækst kan i lyset af husholdningernes svage opsparing være afgørende for et mere varigt forbrugsdrevet opsving.    

I euroområdet ventes i år – efter pæn fremgang i tredje kvartal – en vækst på 0,4 pct. Første halvår 2003 var præget af tilbagegang, hvor de europæiske virksomheder reducerede de faste investeringer, og den styrkede euro svækkede eksporten.

Aktivitetsstigningen i tredje kvartal skete især i Italien og Frankrig, men også Tyskland oplevede en mindre fremgang, afledt af overraskende kraftig vækst i eksporten, mens privatforbruget fortsat faldt.  

Væksten i euroområdet ventes at tiltage gradvist i løbet af 2004 og 2005 til henholdsvis 1,8 og 2,3 pct. Det lave renteniveau og fremgang i de reale disponible indkomster, afledt blandt andet af faldende importpriser, vurderes at styrke privatforbruget, mens virksomhedernes investeringsomfang ventes at stige i takt med øget intern og ekstern efterspørgsel.

Forventningerne om stigende vækst i euroområdet understøttes af, at der siden marts er sket en gradvis forbedring af forbrugeres og virksomheders tillid til den økonomiske situation, ligesom der i september var pæn fremgang i industrivirksomhedernes ordreindgang. Ledigheden i euroområdet har de seneste par måneder ligget stabilt på 8,8 pct. og ventes at falde i løbet af 2004.

Risikomomenterne i den internationale økonomi knytter sig fortsat over-vejende til de amerikanske balanceproblemer. En større svækkelse af dollar over for euro end lagt til grund i prognosen kan dæmpe vækstudsigterne for euroområdet og dermed også for Danmark. Det vil dog samtidig dæmpe behovet for rentestigninger.

Vækstbilledet i Danmark

Forventningerne til den økonomiske udvikling i Danmark de kommende år er ikke ændret væsentligt i medfør af den nye konjunkturvurdering. Der ventes fortsat et moderat gradvist tiltagende opsving i takt med øget indenlandsk og international efterspørgsel.

Væksten i år har imidlertid vist sig meget svag, og skønnes kun til 0,4 pct. i år., mod 1,4 pct. i august, jf. figur 1.5a. Nedjusteringen er primært afledt af udviklingen i eksporten og erhvervsinvesteringerne. 

Eksporten har de seneste år udviklet sig meget stabilt i lyset af den internationale afmatning, og det var forventningen i august, at denne udvikling ville fortsætte. Et mindre fald i eksporten i andet kvartal og et noget større fald i tredje kvartal – især afledt af udviklingen i industrieksporten og eksport fra turisme – har imidlertid ændret billedet, og implicerer en markant nedjustering af eksporten i år, der ventes at falde ½ pct. realt i forhold til 2002, jf. tabel 1.1.

Figur 1.5a. BNP-vækst	Figur 1.5b. Vækstbidrag

Kilde:  Danmarks Statistik og egne skøn.

Faldet i eksporten i år skal, ud over de afdæmpede internationale konjunkturer, blandt andet ses i lyset af forringelser af lønkonkurrenceevnen de seneste år – afledt af danske lønstigninger noget over udlandets og en markant styrkelse af den effektive kronekurs – som i forhold til det samlede udland kun delvist er blevet modsvaret af vækst i produktiviteten. Forringelsen af lønkonkurrenceevnen gør sig især gældende i forhold til landene uden for euroområdet.

Nettoeksporten ventes i år at bidrage negativt til den samlede vækst med 0,4 pct.enhed eller 0,6 pct.enheder mindre end i august, jf. figur 1.5b.

Erhvervsinvesteringerne, herunder de meget konjunkturfølsomme bygge- og anlægsinvesteringer, faldt markant i årets første og især andet kvartal, trods det meget lave renteniveau. Det har medført en betydelig nedjustering af vurderingen af årets investeringsudvikling, og bidraget til den samlede vækst fra erhvervsinvesteringerne skønnes derfor i år svagt negativt, mod svagt positivt i august – en nedjustering på 0,4 pct.enheder.

Virksomhedernes afdæmpede investeringsomfang i år skal ses i lyset af den generelle økonomiske afmatning og ikke mindst den usikkerhed omkring udviklingen i verdensøkonomien og tidspunktet for en vending i de internationale konjunkturer, som har været kendetegnende for det seneste år. Foreløbige nationalregnskabstal viser en stigning i materielinvesteringerne i tredje kvartal 2003. Desuden synes den negative udvikling i en række indikatorer for materielinvesteringerne at være vendt

Tabel 1.1. Ændringer i skøn for dansk økonomi. Udvalgte nøgletal

	2002	2003		2004		2005
		Aug.	Dec.	Aug.	Dec.	Dec.
	Realvækst, pct.
BNP	2,1	1,4	0,4	2,3	2,1	2,3
Privat forbrug	1,9	1,3	1,2	3,0	3,0	2,5
Faste investeringer	0,3	1,1	-1,1	3,2	1,5	2,4
Eksport	5,8	0,4	-0,4	4,5	3,9	4,6
	Pct. af BNP
Offentligt overskud	1,6	1,2	1,3	1,3	1,4	1,4
Betalingsbalance	2,0	3,1	2,6	3,1	3,0	3,4
	Stigning, pct.
Forbrugerprisindeks	2,4	2,3	2,1	1,9	1,8	1,7
Timefortjeneste, privat sektor	4,2	3,9	3,9	3,7	3,7	3,7
	Pct.
Rente, 10-årige statsobligationer	5,2	4,2	4,3	4,8	4,7	5,1
	1.000 personer
Ledighed	145	170	170	163	173	160

Kilde:  Danmarks Statistik, DA, OECD og egne beregninger.

Med tegn på et begyndende internationalt opsving, en p.t. forholdsvis stabil geopolitisk situation og et fortsat lavt renteniveau, vurderes betingelserne tilstede for en hurtig genopretning af erhvervsinvesteringerne.

Den positive vækst i år kan overvejende henføres til udviklingen i privatforbruget, der stort set er forløbet som ventet i de første tre kvartaler i 2003. Det samlede privatforbrug skønnes at vokse 1,2 pct. i år og bidrage med 0,6 pct.enheder til den samlede vækst, hvilket er uændret i forhold til august.

Væksten i 2004 er nedjusteret marginalt med 0,2 pct.enheder til 2,1 pct.,  hvilket skal ses i sammenhæng med den svage udvikling i industrieksporten og erhvervsinvesteringerne gennem 2003.

Opsvinget i 2004 ventes primært drevet af privatforbruget, der inklusive en markant fremgang i bilkøbet fra et meget lavt niveau skønnes at vokse med 3 pct. Forventningen om et forbrugsdrevet opsving understøttes af en pæn fremgang i de disponible realindkomster, der blandt andet kan henføres til de aftalte skattenedsættelser på arbejdsindkomst. Erhvervsinvesteringerne og nettoeksporten skønnes at bidrage svagt positivt til væksten i 2004.

Som følge af skudår vil der være én ekstra arbejdsdag i 2004. Samtidigt falder flere af de arbejdsgiverbetalte helligdage i weekenden. Det vil isoleret set øge produktionen og derved BNP. Effekten af de ekstra arbejdsdage kan med betydelig usikker anslås til omkring ¼ pct.enhed.

I 2005 vurderes væksten, at tiltage yderligere til 2,3 pct. i takt med øget vækst i eksport og erhvervsinvesteringer, afledt af tiltagende international fremgang. Privatforbruget ventes fortsat at være den væsentligste drivkraft.

Væksten ventes i både 2004 og 2005 at overstige det underliggende potentiale, som anslås til omkring 2 pct., hvorved beskæftigelsen vil stige, og ledigheden vil falde.

Det gennemsnitlige antal ledige ventes at blive 173.000 personer i 2004, hvilket – trods fald på ca. 15.000 gennem året – er en lille stigning i forhold til gennemsnittet for 2003 og en opjustering på 10.000 personer i forhold til augustredegørelsen. Opjusteringen kan primært henføres til svagere vækst i 2003 end tidligere forudsat. Konjunkturvendingen synes derfor ikke at slå helt så kraftigt og hurtigt igennem i større beskæftigelse, som hidtil antaget. Ledigheden skønnes at falde til 160.000 i 2005. 

Den strukturelle ledighed[1] forudsættes  uændret fra 2002 til 2005, jf. figur 1.6a. Den forventede udvikling i ledigheden indebærer dermed, at presset på arbejdsmarkedet efter at være aftaget i år igen vil skærpes i 2004, og at aktiviteten vil ligge tæt på kapacitetsgrænsen i 2005.

Den samlede beskæftigelse skønnes at falde med 35.000 personer i 2003, hvilket er 18.000 personer mere end i augustvurderingen. Det skal ses i lyset af den noget lavere end ventede vækst i produktionen. De seneste tal for beskæftigelsen i tredje kvartal fra det foreløbige nationalregnskab, ATP- og AKU-statistikkerne samt en forholdsvis høj vækst i produktiviteten i første halvår i år peger i retning af, at den nedadgående tilpasning i beskæftigelsen stort set er ophørt. Understøttet af gradvis tiltagende vækst i efterspørgslen ventes beskæftigelsen derfor af stige knap 8.000 og omkring 18.000 personer i 2004 og 2005, jf. figur 1.6b.

Figur 1.6a. Faktisk og strukturel ledighed	Figur 1.6b. Antal beskæftigede

Kilde:  Danmarks Statistik og egne beregninger.

Arbejdsstyrken er faldet betydeligt gennem det seneste 1½ år og ventes at falde med godt 10.000 personer i år. Faldet afspejler navnlig lavere erhvervsaktivitet blandt studerende og ventes på den baggrund genoprettet i takt med, at konjunkturerne bedres. I 2004 og 2005 ventes en stigning i arbejdsstyrken på 11.500 og 5.000 personer.

Forbrugerprisinflationen ventes i 2003 og 2004 at blive 2,1 og 1,8 pct., hvilket er en anelse lavere i begge år end skønnet i august. Nedjusteringerne er primært afledt af lavere skøn for udviklingen i importpriserne, der blandt andet kan henføres til styrkelsen af den effektive kronekurs. I 2005 ventes en forbrugerprisinflation på 1,7 pct.

Efter en periode med positiv inflationsforskel overfor euroområdet ligger den danske årsstigningstakt i det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) aktuelt under euroområdets. Den lavere danske prisstigningstakt skyldes blandt andet relativt lave prisstigninger på fødevarer samt øl, spiritus og tobak i Danmark, hvilket overvejende kan henføres til afgifts-nedsættelserne på sodavand, spiritus og tobak.    

Lønstigningstakten i den private sektor var 4,2 pct. i 2002 og forventes at falde til 3,9 pct. i år og 3,7 pct. i 2004 og 2005, hvilket er uændret i forhold til august. Det forventede fald i lønstigningstakten skal ses i lyset af den faldende forbrugerprisinflation og ledighedsudviklingen, som skønnes at være forenelig med en forholdsvis balanceret løn- og prisudvikling på mellemlangt sigt. 

Lønstigningerne forventes fortsat at ligge noget over udlandets. Det vil sammen med den stigende effektive kronekurs, afledt af den styrkede euro, fortsat svække lønkonkurrenceevnen, hvilket på mellemlangt sigt kan medføre tab af beskæftigelsesmuligheder og svækket betalingsbalance. Risikoen for større lønpres skal endvidere ses i lyset af, at der forhandles nye overenskomster for størstedelen af det private arbejdsmarked i 2004.    

Overskuddet på betalingsbalancens løbende poster, herunder vare- og tjenestebalancen, er fortsat stort og skønnes at stige yderligere i prognoseperioden. I 2003 og 2004 ventes et overskud på 37 og 44 mia.kr. eller 2½ og 3 pct. af BNP. Overskuddene er nedjusteret 6½ og 2 mia. kr. i forhold til august, afledt blandt andet af historiske revisioner. I 2005 ventes betalingsbalancesaldoen at udvise et overskud på 51 mia.kr. eller 3½ pct. af BNP.   

Nettofordringserhvervelsen over for udlandet i år er 9½ mia.kr. større end i 2002, hvilket kan henføres til bytteforholdsforbedringer fra især nettoeksporten af søtransport, mens fremgangen i 2004 og 2005 overvejende er afledt af øget real nettoeksport.

Udlandsgælden ventes i medfør af overskuddene på betalingsbalancen – men med forbehold for værdireguleringer i 2004 og 2005 – reduceret fra 22 pct. af BNP ultimo 2002 til omkring 11½ pct. af BNP ultimo 2005. Historiske revisioner har medført en opjustering af udlandsgælden ultimo 2002 med knap 4 pct. af BNP i forhold til augustredegørelsen.

Risikomomenterne for dansk økonomi knytter sig blandt andet til styrken og varigheden af det forventede internationale opsving, herunder de amerikanske balanceproblemer og virkningen på dollarkursen. Et svagere internationalt opsving end ventet medfører en mere afdæmpet eksport- og investeringsudvikling end forudsat, men også en mere gunstig renteudvikling – mens et kraftigere opsving omvendt, afhængigt af produktivitetsudviklingen, vil øge risikoen for pres i 2005.

I appendiks 1.1 er der givet et resumé af prognosen og dens ændringer i forhold til august.

Tabel 1.2. Efterspørgsel, import og produktion

	2002	2000	2001	2002	2003	2004	2005
	Mia.kr.	Realvækst, pct.
Privat forbrug	653,9	-1,9	0,4	1,9	1,2	3,0	2,5
Offentligt forbrug	358,7	1,1	2,1	2,1	0,1	0,7	0,5
Offentlige investeringer	24,2	5,6	13,3	-3,1	-2,9	3,2	2,0
Boliginvesteringer	54,8	9,9	-14,2	6,6	8,5	2,5	-0,5
Erhvervsinvesteringer	189,9	8,5	4,8	-0,7	-3,1	1,0	3,1
Lagerinvesteringer1)	2,8	0,6	-0,3	-0,3	0,4	0,0	0,0
Indenlandsk efterspørgsel	1284,2	1,9	0,9	1,2	0,8	2,0	2,0
Eksport	613,3	13,0	3,0	5,8	-0,4	3,9	4,6
- heraf industrieksport	300,6	11,1	1,6	5,5	-2,0	5,0	5,3
Import	532,3	11,3	1,9	4,2	0,6	3,8	4,1
- heraf vareimport	386,3	9,0	0,5	3,9	0,4	4,0	3,9
Bruttonationalprodukt (BNP)	1365,2	2,9	1,4	2,1	0,4	2,1	2,3
Bruttoværditilvækst (BVT)	1167,8	3,5	1,7	2,1	0,6	1,9	2,4
- heraf i private byerhverv	780,3	4,9	2,8	0,7	0,5	2,0	2,7
BNP pr. indbygger (1.000 kr.)	253,9	2,6	1,1	1,7	0,1	2,0	2,2

1) Angiver lagerændringernes bidrag til BNP-væksten.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Tabel 1.3. Nøgletal

	2000	2001	2002	2003	2004	2005
	Stigning, pct.
Realt BNP	2,9	1,4	2,1	0,4	2,1	2,3
Handelsvægtet BNP i udlandet	3,7	1,3	1,5	1,3	2,5	2,8
Eksportmarkedsvækst (industrivarer)	13,0	0,1	1,4	4,2	7,6	7,1
Lønkonkurrenceevnen i samme valuta	2,9	-2,2	-2,3	-4,6	-1,6	-0,9
Industrieksport i faste priser	11,1	1,6	5,5	-2,0	5,0	5,3
Timeløn	3,6	4,2	4,2	3,9	3,7	3,7
Forbrugerprisindeks	3,0	2,3	2,4	2,1	1,8	1,7
Kontantpris på enfamiliehuse	6,5	6,0	2,7	3,5	2,0	1,5
Eksportpriser, varer	6,9	2,5	-0,5	-0,5	0,0	0,1
Importpriser, varer	7,0	1,5	0,0	-1,8	0,0	0,9
Bytteforhold, varer	-0,1	1,0	-0,5	1,3	-0,1	-0,7
Timeproduktivitet i private byerhverv	3,2	3,2	1,6	2,4	1,9	1,9
Real disponibel indkomst, husholdninger 1)	-0,2	1,2	2,8	1,6	3,2	2,2
Arbejdsmarked:
Arbejdsstyrke (1.000 personer)	2.884	2.895	2.885	2.875	2.886	2.892
Beskæftigede (1.000 personer)	2.734	2.750	2.740	2.705	2.713	2.731
- heraf i privat sektor	1.913	1.921	1.900	1.865	1.870	1.886
- heraf i offentlig forvaltning og service	821	829	840	840	843	845
Beskæftigelse (stigning, pct.)	0,7	0,6	-0,4	-1,3	0,3	0,7
Ledighed (1.000 personer)	150	145	145	170	173	160
Efterlønsmodtagere (do.)	156	159	169	179	188	176
Personer på arbejdsmarkedsorlov (do.)	26	22	17	5	3	3
Ledige i pct. af arbejdsstyrken	5,2	5,0	5,0	5,9	6,0	5,5
Ledige i pct. af arbejdsstyrken, EU-def.	4,4	4,3	4,5	5,5	5,6	5,1
Obligationsrenter, valutakurs:
10-årig statsobligation (pct. p.a.)	6,7	5,8	5,2	4,3	4,7	5,1
30-årig realkreditobligation (do.)	7,4	6,7	6,3	5,5	5,6	5,9
Effektiv kronekurs (1980=100)	95,6	96,8	97,8	101,3	101,9	101,9
Betalingsbalance og udlandsgæld:
Vare- og tjenestebalancen, mia.kr.	76,6	85,7	81,0	94,3	101,0	107,0
Betalingsbalancen (do.)	19,9	40,5	27,6	37,0	44,0	51,0
Do. i pct. af BNP	1,6	3,1	2,0	2,6	3,0	3,4
Nettogæld til udlandet, mia.kr.	189,0	238,0	301,0	272,0	228,1	177,0
Do. i pct. af BNP	14,8	18,0	22,0	19,5	15,7	11,6
Offentlige finanser:
Off. sektors saldo, mia.kr.2)	31,7	37,9	20,6	18,5	20,7	21,5
Do. i pct. af BNP2)	2,5	2,9	1,6	1,3	1,4	1,4
Samlet offentlig bruttogæld, mia.kr.	606,3	601,4	621,6	597,1	590,0	582,1
Do. i pct. af BNP	47,3	45,4	45,5	42,8	40,6	38,3
Skattetryk, pct. af BNP 2)	49,5	49,9	48,7	49,1	48,6	48,0
Udgiftstryk (do.)	53,8	54,2	54,4	54,6	54,0	53,1

1)   De reale forbrugsdisponible indkomster på kort sigt ifølge ADAM.  
2)   I årene 1999-2001 indeholder den offentlige saldo og  skattetrykket henholdsvis netto- og bruttoopsparingen i Særlig Pensionsopsparing (ca. 0,5 pct. af BNP).    

1.3. Udfordringer for finanspolitikken

Den nye konjunkturvurdering medfører en nedjustering af beskæftigelsesniveauet i 2003 og 2004 som følge af et svagere forløb gennem 2003, men ændrer ikke væsentligt ved vurderingen af de finanspolitiske udfordringer.

Den ventede tiltagende vækst i 2004 og 2005 medfører, at aktiviteten gradvist igen vil nærme sig kapacitetsgrænsen, efter at afdæmpningen af presset på arbejdsmarkedet på kort sigt har sænket risikoen for ophedning, jf. figur 1.7a.

Figur 1.7a. Outputgab i dansk økonomi og euroområdet	Figur 1.7b. Skønnet vækst i det reale offentlige forbrug

Anm.:  I 2002 skønnes realvæksten i det offentlige forbrug til 1,9 pct. med afsæt i de nye nominelle tal for det offentlige forbrug i 2002 og de nuværende deflatorer for det offentlige forbrug i nationalregnskabet.   

Kilde:  Danmarks Statistik, EU-kommissionen og egne beregninger.

Dansk økonomi er vækstmæssigt omtrent i fase med euroområdet, men kapacitetspresset og navnlig lønstigningstakten er fortsat større i Danmark. Der skønnes et fortsat betydeligt negativt outputgab i euro-området i 2005.

Realvæksten i det offentlige forbrug kan på baggrund af nye nominelle tal fra Danmarks Statistik og deflatorer for det offentlige forbrug i nationalregnskabet, skønnes til 1,9 pct. i 2002. Det er 0,2 pct.enheder lavere end det officielle nationalregnskabstal på 2,1 pct., der endnu ikke afspejler de nominelle revisioner.

Skønnet for det offentlige forbrug i 2003 er som udgangspunkt baseret på de offentlige budgetter i stat, amter og kommuner og nationalregnskabet for første halvår 2003. I forhold til augustvurderingen er det nominelle offentlige forbrug i 2003 på den baggrund opjusteret med ½ mia.kr., og realvæksten er opjusteret fra -0,2 til 0,1 pct, jf. boks 1.1. Opjusteringen afspejler en vis risiko for, at det ikke i fuldt omfang er lykkedes at afstemme udgifterne i den sidste halvdel af 2003, som er yderst sparsomt dækket af statistiske opgørelser.

Der forventes ikke statslige budgetoverskridelser i 2003, og der er ikke grundlag for at konkludere, at budgetterne for 2003 i kommuner og amter skulle være skredet. Budgetterne for kommuner og amter i 2004 flugter med de aftaler, der er indgået, som det var tilfældet i 2003. Samtidig lever kommuner og amter op til skattestoppet i begge år. Det er udtryk for et markant skifte i forhold til tidligere år, hvor budgetterne systematisk ikke levede op til aftalerne, og skatteprocenterne ofte blev sat op.

Efter færdiggørelsen af skønnet for det offentlige forbrug i 2003 har Danmarks Statistik offentliggjort foreløbige nationalregnskabstal for tredje kvartal 2003. Tallene er baseret på forløbet i en række indikatorer for det offentlige forbrug, herunder navnlig forløbet i den offentlige beskæftigelse i tredje kvartal 2003, idet der endnu ikke foreligger nye regnskabstal for de offentlige finanser.

Boks 1.1. Skønnet for det offentlige forbrug i 2003

I konjunkturvurderingen er indlagt skøn for det offentlige forbrug i 2003 som bygger på den tilgængelige information, herunder navnlig en vurdering af de foreløbige nationalregnskabstal for første halvår 2003. Konkret viser nationalregnskabet et større nominelt offentligt forbrug i første halvår 2003 end forudsat i august. På den baggrund skønnes det, at det samlede offentlige forbrug målt i kr. og øre vil overstige budgetterne med i størrelsesordenen ½ mia. (0,05 pct. af BNP). Det skal dog understreges, at de andre tilgængelige informationer om den faktiske udvikling i det offentlige forbrug ikke indikerer, at budgetterne faktisk skulle være overskredet. Informationerne omfatter en vurdering af de ministerielle rammeredegørelser for det faktiske forløb i årets første tre kvartaler og et skøn for fjerde kvartal 2003. I lyset af den nominelle opjustering og en omtrent uændret offentlig beskæftigelsesudvikling de seneste 4-5 kvartaler er det lagt til grund, at det reale offentlige forbrug i 2003 er omtrent uændret i forhold til 2002, og at realvæksten over de to år under ét svarer til det tidligere forudsatte på 1 pct. årligt.

I tredje kvartal 2003 lå den offentlige beskæftigelse en smule under niveauet i tredje kvartal 2002, og korrigeret for sæsonbetingede udsving er der tale om et lille fald i den offentlige beskæftigelse fra andet til tredje kvartal 2003. Dermed har den offentlige beskæftigelse været omtrent uændret de seneste 5-6 kvartaler, hvilket understøtter forventningen om nulvækst i den offentlige beskæftigelse i 2003.

Med afsæt i blandt andet den offentlige beskæftigelsesudvikling afspejler det foreløbige nationalregnskab aftagende vækstrater i det nominelle og reale offentlige forbrug i tredje kvartal 2003. I lyset heraf og på baggrund af skønnet for det offentlige forbrug for hele året 2003 forventes væksten at aftage yderligere i årets sidste kvartal. Samtidig kan revisioner af nationalregnskabet for 2003 – i retning af et mere afdæmpet kvartalsforløb i forbruget – ikke udelukkes blandt andet i forbindelse med Danmark Statistiks indarbejdelse af nye tal for de offentlige finanser i 2003. 

I 2004 er det offentlige forbrug opjusteret med ¼ mia.kr. i forhold til augustredegørelsen, hvilket kan henføres til budgetterne for 2004 i Københavns Kommune, der afspejler en højere udgiftsvækst end forventet. Den samlede status for FL04 ligger i tråd med det forudsatte i augustvurderingen, ligesom budgetterne i amter og KL-kommunerne flugter med aftalerne fra juni 2003. Den skønnede realvækst i det offentlige forbrug udgør 0,7 pct. i 2004, som forudsat i august. 

I 2005 er der beregningsteknisk forudsat en vækst i det offentlige forbrug på 0,5 pct. i overensstemmelse med aftalerne om finansloven for 2004 og den mellemfristede ramme.

De forudsatte mål for realvækst i det offentlige forbrug overstiger den beregnede vækst i det træk på de offentlige serviceydelser, som under stiliserede beregningsforudsætninger er en følge af befolkningsforskydninger. Der er således vækst i de såkaldte reale udgiftsstandarder, som angiver forskellen mellem væksten i det reale offentlige forbrug og i det beregnede demografiske træk.

Væksten i de reale udgiftsstandarder er udtryk for en gennemsnitsbetragtning. Højere udgiftsvækst i forhold til brugergrundlaget på et område end det samlede gennemsnit kræver en tilsvarende lavere vækst eller måske nedgang på andre områder.

Finanslovsaftalen og budgetterne for kommunernes og amternes økonomi for 2004 medfører en finanseffekt på 0,4 pct. af BNP i 2004. Aktivitetsbidraget kan især henføres til indfasningen af beskæftigelsesfradraget og forhøjelsen af bundgrænsen for mellemskatten i medfør af aftalen om lavere skat på arbejdsindkomst, som er gennemført for at øge arbejdsudbuddet. Hertil kommer nedsættelsen af spiritus- og tobaksafgifterne i forbindelse med ophævelsen af EU's 24-timers regel samt lavere stykafgifter og ejendomsværdiskat i reale termer som følge af skattestoppet.

Finanspolitikken for 2005 tager afsæt i den seneste mellemfristede fremskrivning til 2010, jf. Konvergensprogram for Danmark, november 2003. Den nødvendige stramhedsgrad for finanspolitikken i 2005 er ikke fastlagt på nuværende tidspunkt. Den konkrete finanspolitiske prioritering for 2005 vil finde sted i løbet af 2004.

Finanspolitikken fremstår i sammenhæng med konjunkturforventningerne tilpasset den økonomiske situation.

Der skønnes et overskud på de samlede offentlige finanser i 2003 og 2004 på 18,5 og 20,7 mia.kr, svarende til 1,3 og 1,4 pct. af BNP, jf. figur 1.8a.

Figur 1.8a. Offentlige finanser, faktisk og strukturel saldo	Figur 1.8b. Mellemfristede målsætninger for offentlige finanser

Kilde:  Danmarks Statistik, EU-kommissionen, OECD og egne beregninger.

Danmarks Statistik har, som ventet i august, nedrevideret den offentlige saldo i 2002 – fra 26,6 til 21,2 mia.kr., eller 1,6 pct. af BNP, afledt af færre indtægter fra personskatter og arbejdsmarkedsbidrag.

Det aftagende overskud på den offentlige saldo målt i pct. af BNP i 2003 og 2004 skal ses i sammenhæng med konjunkturnedgangen og nedsættelserne af personskatterne fra 2004.

De offentlige overskud er opjusteret ca. 2 mia.kr. i 2003 og 2004 i forhold til i august. I 2003 primært afledt af et forventet højere provenu fra pensionsafkast- og selskabsskatter, mens Nordsø-aftalen bidrager til opjusteringen i 2004. Disse opjusteringer mere end opvejer de konjunkturbetingede mindre indtægter fra personskatter og udgifter til dagpenge og kontanthjælp.

I 2005 skønnes et overskud på den offentlige saldo på 21,5 mia.kr., svarende til 1,4 pct. af BNP. Det uændrede niveau for den offentlige saldo i pct. af BNP fra 2004 til 2005 kan henføres til et positivt bidrag fra konjunkturudviklingen på 0,1 pct.enhed, der modsvares af et negativt bidrag fra den strukturelle saldo på 0,2 pct.enheder, som følge af indfasningen af personskattelettelserne.

Den offentlige ØMU-gæld skønnes reduceret fra godt 45½ pct. af BNP i 2002 til godt 38 pct. af BNP i 2005.

Den strukturelle offentlige saldo udviser skønsmæssigt et overskud på godt 2 pct. af BNP i 2003 og 1¾ pct. af BNP i 2004. Det lavere strukturelle offentlige overskud i 2004 afspejler især provenuvirkningerne af lavere skat på arbejdsindkomst. I 2005 ventes et strukturelt offentligt overskud på lidt over 1½ pct. af BNP.

Den skønnede strukturelle saldo er dermed fortsat inden for, men tæt på den nedre grænse i målintervallet på 1½-2½ pct. af BNP for gennemsnitlige (faktiske) overskud frem til 2010, som overordnet skønnes nødvendigt for at sikre en holdbar finanspolitik, jf. figur 1.8b.

Finanspolitikken er fortsat holdbar, under forudsætning af at de mellemfristede målsætninger for beskatning, stram udgiftsstyring og fremgang i den strukturelle beskæftigelse realiseres. 

---

[1] Det beregnede niveau, som ledigheden ikke kan bringes mærkbart under i længere tid uden at udløse stigende inflation.