Forrige5  af  11Næste

3. Indenlandsk efterspørgsel og udenrigshandel


Den indenlandske efterspørgsel ventes at vokse med 0,8 pct. i indeværende år og 2,0 pct. i 2004 og 2005. Det er en nedjustering i forhold til august på 0,4 og 0,5 pct.enheder i henholdsvis 2003 og 2004.

Husholdningernes reale disponible indkomster ventes at vokse 1,6 pct. i år og henholdsvis 3¼ og 2¼ pct. i 2004 og 2005. Skattenedsættelserne bidrager navnlig i 2004 og i mindre grad i 2005. Det private forbrug skønnes at vokse med 1,2 pct. i år og 3,0 pct. i 2004. I 2005 ventes forbrugsvæksten at aftage til omkring 2,5 pct. Bilkøbet ventes at falde 17 pct. i år og vokse 17 pct. næste år, mens der i 2005 ventes en fremgang på ca. 5 pct.

Efter en skønsmæssig stigning på 3,5 pct. i 2003 ventes kontantprisen for enfamiliehuse at vokse med 2,0 pct. i 2004 og 1,5 pct. i 2005.

Boligbyggeriet er vokset ca. 8,5 pct. i 2003, blandt andet som følge af boligpakken og fremrykningen af investeringer inden for det støttede boligbyggeri. Initiativerne bidrager også til stigningen i 2004, som ventes at blive 2,5 pct. I 2005 skønnes boliginvesteringerne at falde med 0,5 pct.

Erhvervsinvesteringerne er skønsmæssigt faldet med godt 3 pct. i 2003 blandt andet som følge af den generelle økonomiske afmatning. I takt med, at den økonomiske aktivitet øges, ventes en gradvis forøgelse af væksten i erhvervsinvesteringerne til 1,0 og 3,1 pct. i henholdsvis 2004 og 2005.

Eksporten af varer og tjenester er i år faldet ca. ½ pct. realt, mens der i 2004 og 2005 ventes en vækst på 4 og 4½ pct. Importen af varer og tjenester voksede ca. ½ pct. i 2003 og skønnes at stige henholdsvis 3¾ og 4 pct. i prognoseårene. Nettoeksporten ventes således, at bidrage til den samlede vækst i BNP med henholdsvis -0,4, 0,3 og 0,5 pct.enhed. Overskuddet på betalingsbalancens løbende poster blev ca. 37 mia.kr. i 2003 og ventes i prognoseårene at blive henholdsvis 44 og 51 mia.kr, hvorved udlandsgælden (eksklusive værdireguleringer i 2004 og 2005) reduceres fra 22 pct. af BNP ultimo 2002 til omkring 11½ pct. af BNP ultimo 2005.


3.1. Indkomster og formue

Husholdningernes reale disponible indkomster

Væksten i husholdningernes reale disponible indkomster  forventes at gå op til 3,2 pct. i 2004 efter en stigning på 1,6 pct. i 2003, jf. tabel 3.1 og figur 3.1b. Fremgangen i 2004 vil dermed være den største siden 1995. I 2005 ventes væksten at blive 2,2 pct.

Tabel 3.1. De reale disponible indkomster og formuen

 

Gnst.

 

 

 

 

 

 

91-02

2000

2001

2002

2003

2004

2005

Reale disponible indkomster:

Vækst i pct.

   Husholdninger1)

1,2

-0,2

1,2

2,8

1,6

3,2

2,2

   Samlet privat sektor

1,6

2,2

0,9

1,9

0,2

2,8

3,5

   Do. korrigeret2)

1,5

2,2

0,3

1,1

0,0

3,5

3,6

Real privat formue (ult.) 3)

1,8

4,1

1,2

-1,1

-1,6

1,6

3,1

Anm.: Der deflateres med den implicitte deflator for det private forbrug, jf. tabel B.1.

1) De reale forbrugsdisponible indkomster ifølge ADAM, jf. bilagstabel B.17.

2) Korrigeret for SP og aktieafkastskat, jf. bilagstabel B.17.

3) Omfatter ikke aktier, jf. Økonomisk Redegørelse, august 2002, appendiks 3.1, idet værdien af virksomhedernes kapitalapparat mv. indgår direkte i formuebegrebet.

Kilde:  ADAM´s databank og egne skøn.

De væsentligste årsager til den kraftige forøgelse af stigningen i husholdningernes indkomster i 2004 er for det første den forventede stigning i produktionen og fremgangen i arbejdsstyrken og beskæftigelsen. For det andet nedsættelsen af skatten på arbejdsindkomst, jf. tabel 3.2.

I 2005 forøges bidraget fra fremgangen i beskæftigelsen. Derimod er bidraget fra den fortsatte nedsættelse af indkomstskatten mindre end i 2004, hvor den største del af den samlede nedsættelse frem til og med 2007 finder sted.

Desuden er der i 2005 kun en lille real stigning i indkomstoverførslerne på grund af den faldende ledighed. Hertil kommer, at den skønnede satsregulering i 2005 på 2,6 pct. indebærer en mindre real stigning i satserne for overførslerne end i de forudgående år (jf. tabel 4.6 i afsnit 4.3).

Nedsættelsen af alderen for folkepension for personer, der fylder 65 år efter 1. juli 2004, virker stort set neutralt på niveauet for overførslerne.

Det forholdsvis store bidrag fra overførslerne i 2003 (og 2004) skyldes ud over den relativt høje satsregulering blandt andet stigningen i ledigheden. Indførelsen af den supplerende pensionsydelse i 2003 indebærer et bidrag på op imod 0,1 pct.enhed. Ordningen videreføres i 2004 og 2005.

Tabel 3.2. Bidrag til stigningen i husholdningernes reale disponible indkomst i 2003 - 2005

 

2003

2004

2005

Stigning i husholdningernes reale forbrugsdisponible ind-kom­st1)

 Pct.

1,6

3,2

2,2

Heraf bidrag fra:

Pct.enheder

Real stigning i lønsummen2)

0,6

1,4

1,7

Nedsættelse af indkomstskatten3)

-

0,8

0,2

Real stigning i de samlede indkomstoverførsler

0,9

0,7

0,1

I øvrigt4)

0,1

0,3

0,2

1) Jf. note 1 til tabel 3.1.
2) Inkl. pensionsbidrag.
3) I henhold til aftalen om lavere skat på arbejdsindkomst.
4) Består bl.a. af ændringer i bruttooverskuddet i enkeltmandsvirksomheder, i nettorenteudgifterne og i nettoindbetalingerne til pensionskasser mv.


Kilde:  ADAM og egne beregninger.

Husholdningernes nettorenteudgifter er stort set uændrede i 2003 efter et fald i 2002 som følge af rentefaldet og omlægningen til rentetilpasningslån. Derimod skønnes nettorenteudgifterne i 2004 og 2005 at stige noget.[1]

Den gennemsnitlige kommunale og amtskommunale indkomstskatteprocent forud­sættes i henhold til skattestoppet at være uændret i 2005, ligesom den er i 2003 og 2004.

For 2005 er der endvidere forudsat uændret aftalt årlig arbejdstid. Derimod reduceres den aftalte årlige arbejdstid i hvert af årene 2001-2003 med ¼-½ pct.enhed som følge af flere feriefridage. Der er endvidere en lille forkortelse af den aftalte arbejdstid fra årsgennemsnittet for 2003 til årsgennemsnittet for 2004.

Skønnet over stigningen i husholdningernes reale disponible indkomster i 2003 er justeret ned med 0,7 pct.enheder i forhold til augustredegørelsen.[2] Det skyldes nedjusteringen af den reale BNP-vækst med 1 pct.enhed og nedjusteringen af arbejdsstyrken. Det bliver dog delvis opvejet af den lavere forbrugerprisstigning som følge af nedjusteringen af importpriserne.

Hele den private sektors reale disponible indkomster og formue

Også for den samlede private sektor ventes en kraftig forøgelse af stigningen i den reale disponible indkomst (korrigeret) i 2004.

Således skønnes indkomststigningen i hele den private sektor at blive 3,5 pct. i 2004 mod stagnation i 2003. I 2005 ventes stort set samme stigning som i 2004, jf. tabel 3.1 og figur 3.1.

Figur 3.1a. Vækst i realt BNP og den pri-vate sektors reale disponible indkomst

Figur 3.1b. Vækst i den private sektors og husholdningernes reale disp. indkomst

Anm.:  Den private sektors indkomst er korrigeret, og husholdningernes indkomster er de reale forbrugsdisponible indkomster ifølge ADAM, jf. tabel 3.1.

Kilde:  Danmarks Statistik og ADAM.

Den svage vækst i hele den private sektors indkomster i 2003, som er blevet justeret ned med 1,9 pct.enheder i forhold til augustredegørelsen, skyldes blandt andet, at der nu regnes med et fald i selskabernes primære bruttoindkomst, jf. bilagstabel B.13. Samtidig er der sket en opjustering af indbetalingerne af selskabsskat, jf. kapitel 5.

I 2004 ligger den skønnede udvikling i hele den private sektors indkomster tæt på udviklingen i husholdningernes indkomster.

I 2005 skal den relativt store stigning i hele den private sektors indkomster ses på baggrund af, at der ventes en stort set uændret indbetaling af selskabsskat samtidig med, at selskabernes bruttoindkomst skønnes at vise fortsat opgang. 

Den private sektors samlede nettoformue[3], der spiller en rolle for ud­vik­lingen i det private forbrug, skønnes igennem 2003 at vise et realt fald på 1,6 pct. i fortsættelse af faldet i 2002, jf. tabel 3.1. I løbet af 2004 og 2005 skønnes der på ny at ske en vækst i formuen på henholdsvis 1,6 og 3,1 pct.

Årsagerne til faldet i den reale formue igennem 2003 er en reduktion af den reale værdi af virksomhedernes kapitalapparat og bilbestanden samtidig med, at der er et fald i den finansielle nettostilling (når der korrigeres for en beregnet nutidsværdi af de udskudte skattebetalinger vedrørende udbetalingerne fra pensionsformuerne). I 2004 og navnlig 2005 vokser virksomhedernes kapitalapparat og værdien af bilbestanden igen.

Fra 2002 og frem er der kun mindre ændringer i den reale værdi af ejerboligmassen, som steg kraftigt i årene inden. 

Udviklingen i den reale disponible indkomst for typiske familier

Typiske lønmodtagerfamilier ventes i 2004 at opnå en vækst i den reale disponible indkomst på 2-3 pct. Det er betydelig mere end i 2003, hvor stigningen udgør ¼-1¼ pct., jf. tabel 3.3. Hovedforklaringen er ned­sæt­telsen af skatten på arbejdsindkomst (herunder beskæftigelsesfradraget) i 2004, hvortil kommer den lavere stigning i forbrugerpriserne.

I 2005, hvor skattenedsættelsen er mindre, ventes stigninger i lønmodtagerfamiliernes reale disponible indkomster på ¾-2 pct.

For et pensionistpar skønnes stigningen i den reale disponible indkomst i alle tre år at ligge omkring 1½ pct. Pensionister uden supplerende indkomst, i tabellen repræsenteret ved den enlige pensionist, får en særlig stor stigning i 2003 på 4 pct. som følge af indførelsen af den supplerende pensionsydelse. Som omtalt føres ydelsen videre i 2004 og 2005.

Udviklingen i det faktiske gennemsnit for den reale disponible indkomst viser gennemgående en noget større vækst end familie­type­­bereg­ningerne. Det fremgår af tabel 3.3’s nederste to linjer, der vedrører henholdsvis fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere og de ”over 66-årige”, baseret på en stikprøve af befolkningen.

For lønmodtagerne skyldes forskellen blandt andet de stærkt stigende ejendomspriser i perioden, idet boligejernes indkomst i gennemsnitsberegningen får tillagt 4 pct. af ejendomsværdien som afkast af boligformuen.[4] Hertil kommer blandt andet, at der hvert år sker en forskydning af arbejdsstyrkens sammen­sætning over mod flere højtuddannede.

For de ”over 66-årige” er forklaringen – ud over de stigende ejendoms­priser – at der hvert år er en (netto)tilgang af personer i denne aldersgruppe med en relativt stor supplerende indkomst fra ATP og private pensionsordninger.

Tabel 3.3. Udviklingen i den gennemsnitlige reale disponible indkomst for familietyper mv.  

 

Gnst.

95-02

2000

2001

2002

2003

2004

2005

Boligejere:

 Stigning i pct.

Privatansat LO-par

0,7

-0,6

0,2

1,1

0,2

2,7

1,5

 -”- funktionærpar

1,7

0,2

1,2

1,6

1,3

3,0

2,1

Offentlig ansat par

0,9

-0,4

0,9

0,8

0,4

2,9

2,0

Pensionistpar1)

0,7

1,0

1,1

0,9

1,2

1,5

1,2

Lejere:        

 

 

 

 

 

 

 

Privatansat LO-par

1,0

0,4

1,1

0,8

0,1

2,0

0,8

Enlig LO’er, 35 pct.  ledig

1,5

5,3

1,3

 0,9

0,3

1,7

0,8

Enlig pensionist1)

0,4

 -0,9

0,9

0,7

4,02)

0,3

0,8

Faktisk gnst. for alle3)

 

 

 

 

 

 

 

Besk. lønmodtagere

2,04)

1,6

1,3

.

.

.

.

Over 66-årige

2,24)

1,7

2,4

.

.

.

.

Anm.:  Beregningsmetoderne er uddybet i Finansministeriet: Fordeling og Incitamenter, juni 2002.

1) Ekskl. stigende udbetalinger fra private pensionsordninger. Den enlige pensionist antages at have indkomst- og formueforhold, der berettiger til at modtage den skattepligtige, supplerende pensionsydelse fra 2003 – 2005. Parret forudsættes at have en så høj ATP-indkomst, at de ikke modtager den skattepligtige supplerende pensionsydelse.
2) Den høje stigning i 2003 skyldes først og fremmest indførelse af den skattepligtige supplerende pensionsydelse. Endvidere bliver den skattepligtige, supplerende pensionsydelse for 2003 ikke medregnet i beregningsgrundlaget for boligstøtten, hvorimod dette er tilfældet for 2004 og 2005.
3) Baseret på en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen.
4) 1995-2001.


Kilde:  Egne beregninger.

3.2. Det private forbrug

Det private forbrug skønnes at vokse med 1,2 pct. i indeværende år og 3,0 pct. i 2004 efter en stigning på 1,9 pct. i 2002, jf. tabel 3.4 og figur 3.2.  I 2005 ventes forbrugsvæksten at aftage til omkring 2,5 pct. I forhold til Økonomisk Redegørelse, august 2003 er der tale om nedjustering på 0,1 pct.enhed i 2003.

Figur 3.2. Udvikling i det private forbrug, 1990-2005

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kilde:  Danmarks Statistik, ADAM´s databank og egne skøn.

Der er siden Økonomisk Redegørelse, august 2003 ikke sket markante ændringer i forudsætningerne for udviklingen i det private forbrug. Den skønnede udvikling frem mod 2004 er derfor kun marginalt justeret i forhold til august, jf. tabel 3.4.

Det foreløbige nationalregnskab for tredje kvartal 2003 viste en stigning i det samlede forbrug på 1,1 pct. i forhold til andet kvartal (sæsonkorrigeret). Udover den ventede relativt kraftige stigning i anskaffelsen af køretøjer på ca. 15 pct. voksede forbruget af tjenesteydelser med 0,9 pct. i samme periode, hvilket er et brud på den stagnerende udvikling i tjenesteforbruget de foregående seks kvartaler. De seneste oplysninger fra nationalregnskabet understøtter således en forholdsvis bredt funderet fremgang i det samlede private forbrug i prognoseårene, jf. tabel 3.4.

Tabel 3.4. Realvækst i det private forbrug og udvalgte1) underkomponenter

 

2002

1992-20022)

2002

2003

2004

2005

 

Aug.

Dec.

Aug.

Dec.

Aug.

 

Mia.kr.

 Realvækst i pct. 

Detailomsætning

238,7

2,4

2,7

2,6

2,3

3,8

3,7

3,3

heraf

 

 

 

 

 

 

 

 

 - Fødevarer

73,0

0,3

-0,2

1,3

-0,3

1,5

1,0

1,0

 - Nydelsesmidler

36,7

0,3

1,3

3,3

3,3

6

6,0

3,0

 - Ikke-varige varer

76,6

2,4

2,7

3,0

3,6

3,5

3,5

4,0

 - Varige varer

52,4

7,0

6,7

3,0

3,0

5,5

5,5

5,0

Bilkøb

25,3

3,2

19,1

-20,0

-17,0

13,0

17,0

5,0

Øvrige tjenester

164,7

1,2

-1,5

0,8

-1,5

2,3

1,4

1,5

Bolig

139,6

0,6

1,0

1,3

1,2

1,3

1,2

1,2

Andet

85,6

0,9

2,8

3,1

10,1

1,5

2,3

2,9

Forbrug i alt

653,9

1,7

1,9

1,3

1,2

3,0

3,0

2,5

Forbrug, ekskl. biler

628,6

1,6

1,3

2,3

2,1

2,7

2,5

2,4

Forbrug, ekskl. bolig og inkl. fordelt bil-lag

516,0

2,0

1,0

1,9

1,7

2,7

2,5

2,6

Forbrugskvote3)

-

93,0

92,5

92,9

92,2

92,8

91,4

91,5

 

 

 

 

 

 

 

 

 

1) En fuldstændig oversigt over realvækst og vækstbidrag i det private forbrug er angivet i bilagstabel B.9.

2) Gennemsnitlig stigning i årene 1992-2002. Gennemsnit for forbrugskvoten.

3) Forbrugskvote i husholdningerne. Er givet som det private forbrug (ekskl. boligforbrug og inkl. et fordelt lag af bilforbruget) i forhold til husholdningernes kortsigtede disponible indkomst som denne er defineret i ADAM.

Kilde:  ADAM´s databank og egne skøn.

Forbrugskvote, indkomstudvikling og skattelettelser

Husholdningernes kortsigtede forbrugskvote falder en smule fra 2003 til 2004, men ligger herefter omtrent på samme niveau i 2005, jf. figur 3.3a, tabel 3.4 samt bilagstabel B.17[5].

Vurderingen indebærer dermed, at den historiske sammenhæng mellem forbrugskvote og formuekvote, som blev brudt i 2000, stort set genoprettes i prognoseperioden, jf. figur 3.3b.

Husholdningernes forbrugskvote faldt fra 96,7 i 1999 til 92,5 i 2002 blandt andet som følge af Pinsepakken, jf. figur 3.3a. Den nedadgående tilpasning i forbruget i perioden 1999-2001 – som resulterede i et lavere niveau for det samlede private forbrug i faste priser i 2001 end i 1998 – har bidraget til, at den private sektors samlede opsparing nu er på et højt niveau. Det understøtter en solid fremgang i det private forbrug de kommende år uden, at de makroøkonomiske balancer kommer under pres.

Figur 3.3a. Privat forbrug og husholdningernes forbrugskvote

Figur 3.3b. Forbrugs- og formuekvote i den private sektor

Anm.:  I figur 3.3b er der korrigeret for omlægningen af den særlige pensionsopsparing (SP) samt udviklingen i aktieafkastskatten, jf. bilagstabel B.17.

Kilde:  ADAM´s databank og egne skøn.

Skattenedsættelserne på arbejdsindkomst, som indføres i perioden 2004-7, skønnes isoleret set at øge væksten i det private forbrug i 2004 med ¼-½ pct.enhed og i 2005 med ca. ¼ pct.enhed. Effekten er forbundet med en vis usikkerhed, og kan være større i det omfang husholdningerne – i lyset af skattestoppet og finanspolitikkens holdbarhed – opfatter skattereduktionen som permanent[6]. Det ventes, at specielt forbruget af de konjunkturfølsomme varige forbrugsgoder vokser en del i 2004 og 2005, jf. tabel 3.4.

Grænsehandel

Alt i alt forventes reduktionen af emballageafgiften, grænsehandelspakken og bortfaldet af 24-timers reglen (i Danmark og Sverige) isoleret set at øge salget af nydelsesmidler i Danmark med 1,5 pct. i 2003 og godt 5 pct. i 2004, jf. tabel 3.4.

Med virkning fra 1. oktober blev afgifterne på spiritus sænket fra 275 kr./liter (ren alkohol) til 150 kr./liter, mens cigaretafgiften blev nedsat fra 95,7 øre/stk. til 79,7 øre/stk. Herudover bortfalder den såkaldte ”24-timers regel” med virkning fra 1. januar 2004, hvilket indebærer, at danske forbrugere ikke længere skal være uden for Danmarks grænser i 24 timer eller mere for – ufortoldet – at indføre spiritus og tobak til eget brug. Sverige har ligesom Danmark en 24-timers regel, som også bortfalder med virkning fra 1. januar 2004.

De lavere priser vil øge forbruget fra og med fjerde kvartal 2003. Fra årsskiftet til 2004 forventes et øget køb fra turister (fx svenskere) af nydelsesmidler i Danmark, efter at 24-timers reglen i Sverige bortfalder. Omvendt vil bortfaldet af 24-timers reglen i Danmark alt andet lige føre til et mindre salg af nydelsesmidler i Danmark og et større salg i udlandet.

Med virkning fra januar 2004 nedsættes emballageafgiften med 80 pct. svarende til et fald fra 50 øre pr. 33cl-dåse til 10 øre på 33cl-dåse (inkl.  moms). Emballageafgiftsnedsættelsen forventes at reducere grænsehandlen (i Tyskland) og samtidig øge salget af øl og sodavand på dåse i Danmark. Effekten på køb af nydelsesmidler i Danmark i 2004 ventes isoleret set at være en stigning på ½-1 pct. af det samlede køb af nydelsesmidler i Danmark, jf. ”Lov om ændring af lov om afgift af øl, vin og frugtvin mm. samt emballageafgiftsloven”.

Finansielle forhold og renteudvikling

Rentefaldet gennem 2002 og starten af 2003 for både de korte og lange renter har givet anledning til en betydelig konverteringsaktivitet gennem de første tre kvartaler i 2003, jf. figur 3.4a.

Figur 3.4a. Førtidige indfrielser i ejerboliger og fritidshuse, 1994k1-2003k3

Figur 3.4b. Bruttoudlån i ejerboliger og fritidshuse, 1992k1-2003k3

Anm.:  I figur 3.4a svarer byggerenten til renten på 1-årige rentetilpasningslån. Statistikken for førtidige indfrielser fordelt på ejendomskategorier starter i 1994.

Kilde:  Realkreditrådet, Nationalbanken og egne beregninger.

Mulighederne for finansiering af ejerboliger er desuden blevet yderligere forbedret med introduktionen af afdragsfrie lån i oktober, hvilket isoleret set og med nogen usikkerhed vurderes at ville bidrage svagt positivt til det private forbrug frem mod 2005 jf. boks 3.1.

Rentetilpasningslånenes andel af det samlede nyudlån har gennem 2003 i gennemsnit udgjort ca. 30 pct. Rentebesparelserne for boligejerne skønnes at give et beskedent bidrag til højere privat forbrug i både 2003 og 2004, jf. også afsnit 3.3.

Boks 3.1. Afdragsfrie lån og det private forbrug

Introduktionen af afdragsfrie realkreditlån pr. 1. oktober 2003 kan få en lille positiv effekt på det private forbrug således, at det samlede private forbrug i 2005 ligger maksimalt 0,1-0,2 pct. højere, end hvis der ikke havde været adgang til afdragsfrie lån. Effekten er gradvis fra slutningen af 2003 og frem til slutningen af 2005 i takt med, at den nye lånetype vinder udbredelse, og forbrugsvirkningen indtræder.

Den anslåede effekt er usikker, og bygger blandt andet på en undersøgelse foretaget af Realkredit Danmark (”RD BoligNyt nr. 41, november 2003”), som tyder på, at op mod 40 pct. af den frigjorte likviditet fra de afdragsfrie lån kan forventes anvendt på merforbrug, mens op mod 60 pct. kan forventes anvendt på at nedbringe anden dyr gæld og/eller øge andre opsparingsformer.

Det er endvidere antaget, at de afdragsfrie lån gradvist vil opnå en markedsandel på op mod 15 pct. i årene frem til 2005, samt at 60-80 pct. af de afdragsfri lån vil blive udmøntet som rentetilpasningslån (og 20-40 pct. som fastforrentede obligationslån). Det resulterer i en samlet omlægning på i størrelsesorden 120 mia.kr., hvilket skønsmæssigt vil give en likviditetsvirkning på ca. 2,5 mia.kr. Forbrugsvirkningen antages at være ca. 40 pct. heraf (jf. undersøgelse fra Realkredit Danmark), dvs. ca. 1 mia.kr.

Da de afdragsfrie lån alene indebærer udskydelse af afdrag, er forbrugsvirkningen hovedsageligt udtryk for fremrykning af forbrug, og dermed isoleret set udtryk for lavere opsparing.

De afdragsfrie lån kan desuden give anledning til et lidt højere privat forbrug, hvis lånene øger prisen på huse og ejerlejligheder. Det skyldes, at en stigning i boligpriserne giver boligejerne en formuegevinst, som kan omsættes i privat forbrug. Det vurderes imidlertid, at den direkte effekt på boligpriserne fra de afdragsfrie lån er meget begrænset, jf. afsnit 3.3.

Detailomsætning, forbrugertillid og bilsalg

Det samlede detailomsætningsindeks er i alt vokset 2,9 pct. i de første 8 måneder af 2003 i forhold til samme periode i 2002 (sæsonkorrigeret), jf. figur 3.5a. Ifølge nationalregnskabet har forbruget af specielt ikke-varige forbrugsgoder i årets første ni måneder udviklet sig en smule hurtigere end ventet i august, mens forbruget af fødevarer mm. omvendt har udviklet sig en del svagere. Forbruget af nydelsesmidler og varige varer har til gengæld ligget på linje med augustvurderingen. Samlet set er væksten i forbruget af detailhandelsvarer nedjusteret til 2,3 pct. i år mod 2,6 pct. i Økonomisk Redegørelse, august 2003.

En fortsat stabil fremgang i forbruget af detailhandelsvarer resten af året understøttes blandt andet af den seneste udvikling i nationalregnskabet for tredje kvartal 2003.

I 2004 og 2005 ventes detailforbruget at vokse med hhv. 3,7 pct. og 3,3 pct., trukket af specielt de konjunkturfølsomme varige og ikke-varige forbrugsgoder, men også af et øget salg af nydelsesmidler, blandt andet som følge af emballageafgiftsnedsættelsen og grænsehandelspakken, jf. ovenfor samt tabel 3.4.

Forbrugertilliden fremstår stadig ganske robust, idet den i modsætning til euroområdet og USA, ikke er faldet gennem de seneste 2-3 år, jf. figur 3.5b. Den seneste udvikling for oktober og november, der ligger ca. 1½ point over de tilsvarende måneder sidste år og godt 2½ point over august-september under ét (sæsonkorrigeret), understøtter endvidere en pæn vækst i det private forbrug resten af året.

Figur 3.5a. Detailomsætning og bilsalg

Figur 3.5b. Forbrugertillid i Danmark, euroområdet og USA

Anm.:  I figur 3.5a vises personbiler i husholdningerne og et centreret 3-måneders glidende gennemsnit for mængdeindekset for detailomsætningen. Både tal for biler, detailomsætning og forbrugertillid er sæsonkorrigeret. Tal for biler i husholdningerne for september og oktober er baseret på egne skøn.

Kilde:  Danmarks Statistik, Ecowin og egne beregninger.

Udviklingen i det konjunkturfølsomme bilkøb de seneste måneder viser den ventede fremgang efter, at antallet af nyregistreringer i husholdningerne kun var 4.682 i april, som ellers er en måned med traditionelt mange nyregistreringer. April-tallet er det laveste antal nyregistrerede personbiler i husholdningerne siden Danmarks Statistik begyndte at offentliggøre statistikken i 1992. Fra og med maj er antallet af nyregistreringer steget jævnt (sæsonkorrigeret), og niveauet i september/oktober ligger nu skønsmæssigt omtrent 20 pct. over niveauet fra april (sæsonkorrigeret), jf. figur 3.5a[7]. Det foreløbige nationalregnskab for tredje kvartal viser en fremgang på godt 15 pct. i anskaffelsen af køretøjer i forhold til andet kvartal 2003 (sæsonkorrigeret). Udviklingen indebærer, at bilkøbet vurderes at falde 17 pct. som gennemsnit i 2003 i forhold til 2002, jf. tabel 3.4.

Væksten i husholdningernes bilkøb i 2004 på skønsmæssigt 17 pct. skal blandt andet ses på baggrund af, at niveauet forventes at ligge ca. 10-12 pct. over årsgennemsnittet ved udgangen af 2003 og at bilkøbet generelt i 2004 og 2005 stimuleres af voksende reale disponible indkomster i husholdningerne. Fra 2005 understøttes bilkøbet endvidere af, at personbilparkens alderssammensætning tilsiger en større udskiftning og dermed et større nybilsalg pga. nedslidning.

Figur 3.6a. Bilkøb i husholdningerne

Figur 3.6b. Bilkøb og usercost

Anm.:  I beregningen af usercost (her de samlede kapital- og driftsomkostninger) er der taget udgangspunkt i nationalregnskabets detaljerede opgørelse af husholdningernes brændstofforbrug, udgifter til reparation og vedligeholdelse af køretøjer, udgifter til autoforsikring, vægtafgifter, bilbeholdning, afskrivning på bilbeholdningen samt relevante udlånsrenter i pengeinstitutterne, inflation og skatteregler. Afskrivningen repræsenterer værditab i forhold til anskaffelsesprisen, og det antages at en ny bil er afskrevet helt efter 14½ år, jf. Økonomisk Redegørelse, december 2002, s. 76 ff. Brændstof vægter 41 pct., reparation vægter 33 pct., afgifter vægter 12 pct., forsikring vægter 10 pct. og finansiering vægter 4 pct. (Der er set bort fra afskrivninger og vægtene er derfor korrigeret tilsvarende op).

Kilde:  Danmarks Statistik samt egne beregninger.

Der skete formentlig en vis fremrykning af husholdningernes bilkøb i 2002 pga. frygt for prisstigninger, jf. figur 3.6a. Nu er usikkerheden imidlertid mindsket betydeligt som følge af aftalen om nedsættelse af registreringsafgiften ved ekstraordinære prisstigninger på nye personbiler, der trådte i kraft 1. juni i år[8].

Udviklingen i de samlede kapital- og driftsomkostninger, der er forbundet med at have bil, skønnes at påvirke bilsalget positivt fra andet halvår 2003 og i 2004 i modsætning til slutningen af 2002 og starten af 2003, hvor de steg forholdsvist kraftigt – og dermed bidrog til at reducere bilkøbet i denne periode, jf. figur 3.6b.

3.3. Boligmarkedet

Kontantprisen

Kontantprisen for enfamiliehuse er skønsmæssigt steget med 3,5 pct. i 2003, mens kontantprisen ventes at vokse med 2,0 pct. og 1,5 pct. i henholdsvis 2004 og 2005. I forhold til Økonomisk Redegørelse, august 2003 er der tale om et uændret skøn for kontantprisen i 2003, mens skønnet for 2004 er opjusteret marginalt.

Efter en stigning på 2,7 pct. i 2002 skønnes stigningstakten i kontantprisen for enfamiliehuse således at være øget med 0,8 pct.enheder i 2003, jf. figur 3.7a. Mens kontantprisudviklingen er dæmpet af svagere vækst i husholdningernes disponible indkomster samt kontantpriser, som fortsat skønnes at overstige omkostningen ved at bygge nyt, har rentefaldet omvendt understøttet boligefterspørgslen og dermed samlet set bidraget til en stigende vækst i kontantprisen.

Ifølge Realkreditrådet er den gennemsnitlige kvadratmeterpris for parcel- og rækkehuse steget med 4,0 pct. i tredje kvartal 2003 i forhold til samme kvartal året før. Til sammenligning var den årlige stigningstakt i første og andet kvartal 2003 henholdsvis 3,6 pct. og 4,0 pct. Realkreditrådets tal understøtter således forventningen om, at den årlige stigningstakt for kontantprisen i 2003 overstiger stigningstakten i 2002.

Endvidere har den stigende udbredelse af rentetilpasningslån været med til at understøtte prisudviklingen på ejerboligmarkedet generelt. I juli

Figur 3.7a. Årsstigningstakten i kontant­prisen for enfamiliehuse

Figur 3.7b. Korte og lange obligationsrenter

Anm.:  De stiplede linjer i figur 3.7a angiver årsniveauer for stigningstakten. Den reale kontantpris er kontantprisen deflateret med forbrugerprisindekset. I figur 3.7b er vist Realkreditrådets gennemsnitlige mål for den lange og den korte rente for realkreditobligationer i danske kroner.

Kilde:  Danmarks Statistik, ADAM´s databank, Realkreditrådet og egne skøn.

2003 udgjorde rentetilpasningslån 32 pct. af realkreditinstitutternes samlede udestående lån mod årlige gennemsnit på 28 pct. og 21 pct. i henholdsvis 2002 og 2001. Spændet mellem den effektive rente på rentetilpasningslån og lange realkreditobligationer er samtidig steget fra 2002 til 2003, jf. figur 3.7b, hvilket sammen med rentefaldet har understøttet væksten i kontantprisen i 2003[9].

Den årlige stigningstakt i kontantprisen for enfamiliehuse ventes at blive mere afdæmpet i 2004 og 2005. Det skyldes blandt andet, at renten på realkreditobligationer forudsættes at stige svagt i 2004 og 2005. I forhold til augustredegørelsen er den forudsatte rentestigning dog en smule mindre, hvilket isoleret set trækker i retning af højere kontantpriser.

Pr. 1. oktober 2003 blev der introduceret en ny lånetype med afdragsfrihed i op til 10 år på markedet for realkreditlån. På trods af, at de afdragsfrie lån ventes at få en betydelig udbredelse, vurderes lånene kun at få en begrænset effekt på udviklingen i kontantprisen for enfamiliehuse. Det skyldes, at de afdragsfrie lån kun medfører en udskydelse af afdragene. Den løbende ydelse på lånet er således meget lav i den afdragsfrie periode, men vokser tilsvarende efter den afdragsfrie periodes ophør. Dermed ændres de samlede finansieringsomkostninger ved et afdragsfrit lån ikke nævneværdigt i forhold til et fastforrentet realkreditlån[10]. Da realkreditinstitutterne endvidere ikke forventes at foretage en mere lempelig vurdering af låntagernes kreditværdighed ved udstedelse af afdragsfrie lån, er der ikke grundlag for at forvente en mærkbar ændring i boligefterspørgslen som følge af de nye lånemuligheder[11].

Foreløbige udmeldinger fra realkreditinstitutterne peger i retning af en forholdsvis stor interesse for afdragsfrie lån, men det er endnu uklart, om den nye lånetype øger den samlede kreditgivning eller blot fortrænger eksisterende realkreditlån. Det kan således ikke udelukkes, at for eksempel kreditværdige husholdninger, som hidtil har afstået fra at købe ejerbolig, finder opsparingsprofilen for afdragsfrie lån mere attraktiv end for andre realkreditlån. Det kan i begrænset omfang øge den samlede kreditgivning og dermed periodevist understøtte kontantpriserne.

Boliginvesteringerne

Boliginvesteringerne er vokset gennem hele 2002, jf. figur 3.8a. Med stigninger på 4,9 pct., 8,9 pct. og 8,4 i henholdsvis første, andet og tredje kvartal i forhold til samme kvartaler året før fortsætter stigningen i boliginvesteringerne i indeværende år. Boliginvesteringerne ventes således skønsmæssigt at stige med 8,5 pct. i 2003, mens stigningstakten i 2004 skønnes at blive 2,5 pct. I forhold til Økonomisk Redegørelse, august 2003 er boliginvesteringerne opjusteret med 3,5 pct.enheder i 2003 og 0,5 pct.enheder i 2004. Boliginvesteringerne ventes at falde med 0,5 pct. i 2005.

Stigningen i boliginvesteringerne i 2003 er hovedsageligt trukket af væksten i det støttede boligbyggeri. Det afspejler blandt andet den midlertidige nedsættelse af det kommunale grundkapitalindskud fra 14 til 7 pct.[12], hvilket øger kommunernes tilskyndelse til at igangsætte nybyggeri af almene boliger. Desuden blev der som led i kommuneaftalerne for 2001 og 2002 åbnet for kommunernes adgang til lånefinansiering af grundkapitalindskuddet for alment nybyggeri i 2001 og 2002. Adgangen til at lånefinansiere grundkapitalindskuddet samt kommunernes stramme økonomi fremadrettet har foranlediget flere kommuner til at fremrykke alment boligbyggeri til 2002. Den markante stigning i antallet af tilsagn i det kommunale almene boligbyggeri i 2002 skal således også ses i lyset heraf, jf. figur 3.8b. En stor del af de projekterede boliger i 2002 vil først give udslag i øget aktivitet i 2003 og til dels 2004.

Figur 3.8a. Boliginvesteringerne og det påbe­gyndte etageareal

Figur 3.8b. Tilsagn og påbegyndelser i det støttede boligbyggeri

Anm.:  Egen sæsonkorrektion for påbegyndt etageareal i figur 3.8a. De senest offentliggjorte tal for det påbegyndte etageareal er ikke medtaget i figur 3.8a, da tallene erfaringsmæssigt opjusteres betydeligt som følge af forsinkede indberetninger til Bygnings- og Boligregistret. I figur 3.8b er tilsagn og påbegyndelser vist som 12 måneders glidende gennemsnit, og der er medtaget almene familie-, ungdoms- og ældreboliger samt støttede andelsboliger.

Kilde:  Danmarks Statistik og Erhvervs- og Boligstyrelsen.

Initiativerne i sidste års boligpakke er endvidere med til at øge boligbyggeriet. Boligpakken, som blev vedtaget i forbindelse med Finansloven 2003, indeholder blandt andet initiativer vedrørende ungdomsboliger, offentlig byfornyelse samt privat byggeri af lejeboliger. Initiativet til fremme af det private udlejningsbyggeri udmøntes blandt andet ved et skattemæssigt fradrag svarende til anskaffelsessummen inden for en investeringsramme på 1 mia.kr. årligt i perioden 2003-07 samt fri lejefastsættelse på nyindrettede tagboliger. Aktivitetsvirkningen af initiativet ventes først at indtræffe i 2004, idet projektering og planlægning af byggerierne tager tid. Til støtte af privat ungdomsboligbyggeri er der afsat 1 mia.kr. i perioden 2003-07, hvoraf knap 100 mio.kr. er tildelt i 2003. Desuden skal dele af byfornyelsesindsatsen finansieres gennem private i stedet for offentlige midler.

Regeringen vedtog i juni 2003 at fremrykke investeringer i det støttede byggeri for at sætte yderligere gang i boligbyggeriet. I den forbindelse blev der genåbnet for lånefinansiering af grundkapitalindskuddet for alment nybyggeri[13]. Det skønnes, at låneadgangen fremrykker påbegyndelser svarende til i størrelsesordenen 1.000 almene boliger fra 2004 til 2003, jf. tabel 3.5. Desuden fremrykkes tilsagn til private ungdomsboliger fra 2004 til 2003. Fremrykningsinitiativerne har bidraget positivt til byggeaktiviteten i andet halvår 2003. En stor del af aktivitetsvirkningen ventes dog først at blive udmøntet i 2004.

Tabel 3.5. Regeringens boligpolitiske initiativer

 

2002

2003

2004

2005

 

Ændring i antal påbegyndte boliger

Almene familieboliger

2.324

1.852

560

600

Almene ungdomsboliger

484

423

50

-

Almene ældreboliger

2.338

2.207

238

-

Selvejende ældreboliger

84

85

148

225

Handicapboliger

-

9

170

276

Støttede andelsboliger

12

184

350

600

Private ungdomsboliger

-

145

884

750

Private udlejningsboliger

-

750

1.250

1.250

Støttet byggeri, i alt

5.243

5.654

3.649

3.701

 

 Pct.enheder

Bidrag til BNP-vækst

0,1

0,3

0,1

0,0

Anm.:  Faktiske tal for 2002. Ved beregningerne af bidraget til BNP-væksten er der antaget gennemsnitlige byggetider på 6 mdr.

Kilde:  Erhvervs- og Boligstyrelsen, egne beregninger og skøn.

Bidraget til BNP-væksten i 2003 fra de boligpolitiske initiativer skønnes at være i størrelsesordenen 0,3 pct.enheder og yderligere 0,1 pct.enhed i 2004[14], jf. tabel 3.5. Som følge af blandt andet fremrykningsinitiativerne ventes intet vækstbidrag fra 2004 til 2005. Niveauet for BNP i 2005 vil dog på grund af den kumulerede virkning fra 2002 til 2005 skønsmæssigt være øget med 0,5 pct. i forhold til niveauet ved fravær af de boligpolitiske initiativer.

Det private ikke-støttede boligbyggeri bidrager skønsmæssigt også til væksten i boliginvesteringerne i 2003 og 2004 – dog i mindre grad end det støttede boligbyggeri.

Kontantprisen på eksisterende boliger ligger fortsat over investeringsprisen, jf. figur 3.9a. Dermed synes det fortsat at være profitabelt at igangsætte nybyggeri. Manglen på egnede byggegrunde – særligt i hovedstadsområdet – kan imidlertid presse det samlede kontantprisindeks i vejret, uden det af den grund giver anledning til væsentligt forøget byggeri[15]. Samlet set må kontantpriserne vurderes at ligge højere end omkostningerne ved at bygge nyt, hvilket understøtter væksten i boliginvesteringerne i 2003 og forventningen om en fortsat stigning i 2004.

I takt med at det støttede boligbyggeri klinger af, skønnes boliginvesteringerne at falde en smule i 2005. Det ventede fald skal dog ses i lyset af det meget høje niveau for boliginvesteringerne i 2004.

Fremgangen i boligbyggeriet afspejles også i indikatorerne for boligbyggeriet. Efter et fald igennem stort set hele 2002 og begyndelsen af 2003 steg indikatoren for ordrebeholdningen for boligbyggeriet således i månederne efter lavpunktet i april 2003, jf. figur 3.9b. I oktober 2003 faldt indikatoren dog igen til nettotal minus 19. Den sammensatte konjunkturindikator for bygge- og anlægssektoren er ligeledes begyndt at vise en positiv tendens.

Figur 3.9a. Boliginvesteringerne og den relative kontantpris for enfamiliehuse

Figur 3.9b. Konjunkturindikator for bygge- og anlægssektoren

Anm.:  Egen sæsonkorrektion for boligbyggeriets ordrebeholdning i figur 3.9b.

Kilde:  ADAM´s databank og Danmarks Statistik.

3.4. Erhvervsinvesteringer

De samlede erhvervsinvesteringer ventes at falde med 3,1 pct. i indeværende år efterfulgt af stigninger på 1,0 pct. og 3,1 pct. i henholdsvis 2004 og 2005, jf. tabel 3.6. I forhold til Økonomisk Redegørelse, august 2003 er der tale om en nedjustering på 3,7 pct.enheder i 2003, mens skønnet for 2004 er nedjusteret med 2,7 pct.enheder.

Tabel 3.6. Private erhvervsinvesteringer

 

2002

Gnst.

91-02

2003

2004

2005

 

Mia. 1995-kr.

 Årlig realvækst i pct.

Samlede erhvervsinvest

200,3

4,6

-3,1

1,0

3,1

- heraf materiel

151,9

5,4

-2,3

1,2

3,5

- heraf bygninger og anlæg    

48,2

2,3

-5,5

0,5

2,0

Konjunkturfølsomme inv.1)

160,7

4,6

-3,7

0,4

2,9

- heraf materiel

130,7

4,8

-2,1

0,5

3,1

- heraf bygninger og anlæg    

30,0

3,7

-10,8

-0,4

2,2

Særlige investeringer2)

39,6

4,5

-0,5

3,7

4,0

1) Fortrinsvis byerhvervenes investeringer.

2) Fortrinsvis investeringer i energisektoren, transport og kommunikation.

Kilde:  Danmarks Statistik, egne beregninger og skøn.

Nedjusteringen af skønnet for 2003 skyldes hovedsageligt et betydeligt fald i erhvervsinvesteringerne i årets andet kvartal. På trods af det lave renteniveau er det især de meget konjunkturfølsomme bygge- og anlægsinvesteringer, der har bidraget til den samlede reduktion i erhvervsinvesteringerne i første halvår 2003. Faldet sker dog fra et højt niveau for bygge- og anlægsinvesteringerne i 2002 – det højeste siden 1998.

Den afdæmpede investeringsaktivitet i første halvår 2003 skal blandt andet ses i lyset af den generelle økonomiske afmatning. Endvidere kan internationale begivenheder såsom Irak-krigen og den uafklarede situation på aktiemarkederne i foråret have skabt et usikkert investeringsklima i første og andet kvartal 2003. Flere virksomheder kan derfor have fokuseret på konsolidering og omkostningsreduktioner frem for ekspansion gennem nye investeringsinitiativer.

Der skønnes en vis genopretning af erhvervsinvesteringerne – navnlig materielinvesteringerne – i andet halvår 2003. Foreløbige nationalregnskabstal viser således en stigning i materielinvesteringerne i tredje kvartal 2003. Desuden synes den negative udvikling i en række indikatorer for materielinvesteringerne at være vendt. Efter et fald fra første til andet kvartal 2003 på 9,4 pct. steg importen af maskiner med 6,7 pct. fra andet til tredje kvartal 2003, jf. figur 3.10a. Desuden har investeringsgodeindustriens ordreindgang fra hjemmemarkedet vist en opadgående tendens i både andet og tredje kvartal 2003, samtidig med at omsætningen af investeringsgoder til hjemmemarkedet er steget med 9,0 pct. fra andet til tredje kvartal 2003, jf. figur 3.10b. området igennem 2002 og 2003[16]. Den samme udvikling genfindes i større danske provinsbyer – dog i mindre omfang.

Figur 3.10a. Import af maskiner og materielinvesteringer (ekskl. skibe og fly)

Figur 3.10b. Omsætning og ordreindgang  i investeringsgodeindustrien

 

Anm.:  Sæsonkorrigerede tal.

Kilde:  Danmarks Statistik og egne beregninger.

Endvidere kan afslutningen på Irak-krigen og stabiliseringen af aktiemarkederne øge virksomhedernes tilskyndelse til at igangsætte udskudte investeringsplaner[17].

Det skønsmæssige kraftige fald i de konjunkturfølsomme bygge- og anlægsinvesteringer i 2003 afspejles i et markant fald i det påbegyndte erhvervsbyggeri igennem det seneste år[18], jf. figur 3.11a. Endvidere er den sammensatte konjunkturindikator for bygge- og anlægsvirksomhed fortsat negativ og på et meget lavt niveau. Den sammensatte konjunkturindikator har dog vist en stigende tendens i andet kvartal 2003, hvilket formodentligt kan tilskrives fremgangen i boligbyggeriet i indeværende år. Den negative udvikling i bygge- og anlægsinvesteringerne skal blandt andet ses på baggrund af den kraftige stigning i ledige kontorarealer i hovedstads

Der ventes en vis genopretning af erhvervsinvesteringerne i 2004 og 2005. Den trods alt beskedne genopretning kan blandt andet tilskrives den forudsatte stigning i realrenten i prognoseperioden. Desuden kan den markante vækst på aktiemarkederne i slutningen af 1990’erne samt den faldende realrente have foranlediget en overnormal investeringsaktivitet i de senere år.

Figur 3.11a. Påbegyndt erhvervsbyggeri og konjunkturfølsomme byggeinvesteringer

Figur 3.11b. Sammensat konjunktur­indikator for henholdsvis industri og bygge- og anlægsvirksomhed

Anm.:  Sæsonkorrigerede tal.

Kilde:  Danmarks Statistik og egne beregninger.

Den skønnede moderate vækst i erhvervsinvesteringerne kan derfor være udtryk for en gradvis naturlig tilpasning i investeringskvoten. Investeringskvoten i den private sektor er dog erfaringsmæssigt forholdsvis tæt korreleret med udviklingen i outputgabet, jf. figur 3.12a. Outputgabet forventes at blive indsnævret i 2004 og 2005, og en kraftigere vækst i erhvervsinvesteringerne kan på den baggrund ikke udelukkes. Investeringskvoterne for materiel- og bygge- og anlægsinvesteringerne ventes at være stort set konstante i 2004 og 2005, jf. figur 3.12b.

Figur 3.12a. Investeringskvote i den private sektor og outputgab

Figur 3.12b. Investeringskvoter i den private sektor

Anm.:  Investeringskvoterne er i løbende priser og angiver investeringerne i den private sektor i forhold til bruttoværditilvæksten.

Kilde:  ADAM´s databank, egne beregninger og skøn.

3.5. Udenrigshandel, betalingsbalance og udlandsgæld

Verdenshandlen har udviklet sig svagt i første halvår 2003, men er tiltagende og ventes at vokse omkring 4 pct. i år stigende til 7½ pct. i 2005, afledt af blandt andet udviklingen i USA og Asien, og gradvis fremgang i euroområdet.

Den danske eksport af varer og tjenester er i betydelig grad berørt af den internationale afmatning og ventes i år at falde ½ pct. realt i forhold til 2002. Det er en markant nedjustering i forhold til Økonomisk Redegørelse, august 2003, der primært kan henføres til fortsat faldende eksport af industrivarer og eksport fra turisme i tredje kvartal i år. Realvæksten i den samlede import af varer og tjenester er ligeledes nedjusteret betydeligt, afledt af det sænkede skøn for væksten i den indenlandske efterspørgsel og eksport, og ventes i år at vokse ½ pct. Eksporten og importen ventes gradvist at tiltage det kommende år i takt med øget international og indenlandsk efterspørgsel.

Overskuddet på vare- og tjenestebalancen er i perioden 1998-2002 forøget med knap 58 mia.kr. og udgjorde 81 mia.kr. eller 5,9 pct. af BNP i 2002, primært afledt af udviklingen i nettoeksporten af industrivarer og søtransport. Overskuddet ventes i år at stige til omkring 94 mia.kr – som følge af bytteforholdsforbedringer – og yderligere de næste år til omkring 107 mia.kr. i 2005, afledt af især øget real nettoeksport.

Saldoen på betalingsbalancens løbende poster ventes at udgøre 2½ pct. af BNP i år, 3 pct. af BNP i 2004 og 3½ pct. af BNP i 2005 eller henholdsvis 37, 44 og 51 mia.kr. Udlandsgælden forventes således reduceres fra 22 pct. af BNP ultimo 2002 til omkring 11½ pct. af BNP ultimo 2005 (opgjort eksklusive værdireguleringer i 2004 og 2005).

Udviklingen i eksporten

Industrieksporten har frem til første kvartal 2003 udvist en betydelig robusthed over for den internationale afmatning. Denne tendens synes brudt i andet og tredje kvartal i 2003, hvor eksporten af industrivarer er faldet betydeligt. Der ventes samlet set en tilbagegang i 2003 på 1¼ pct. I 2004 og 2005 ventes realvæksten i industrieksporten at tiltage til 5 og 5¼ pct., afledt af stigende international efterspørgsel, jf. figur 3.13a. Indgangen af eksportordrer har de seneste måneder været svagt stigende, og understøtter således forventningen om moderat fremgang i industrieksporten de kommende kvartaler, jf. figur 3.13b

Figur 3.13a. Eksporten af industrivarer

Figur 3.13b. Indgang og beholdning af eksportordrer i industrien

Anm.:  Ordreindgang og -beholdning er tremåneders glidende gennemsnit.

Kilde:  ADAM’s databank og egne beregninger.

Den svage vækst i eksporten af industrivarer indikerer et betydeligt realt tab af markedsandele i år, afledt af blandt andet den kraftigere lønudvikling i Danmark end i udlandet, og en betydelig styrkelse af den effektive kronekurs, jf. tabel 3.7.

Udviklingen i de danske industrivirksomheders markedsandele har historisk været tæt forbundet med kapacitetsudviklingen. I årene 1996-1998 steg den indenlandske efterspørgsel 4½ pct. årligt i gennemsnit, hvorved et stigende kapacitetspres medvirkede til at dæmpe væksten i eksporten. I perioden 1999-2002 steg den indenlandske efterspørgsel i gennemsnit 1¼ pct. årligt, og der var i større grad plads til at vinde markedsandele i udlandet. Det er ikke i samme grad tilfældet i år, hvor afdæmpet indenlandsk efterspørgsel ledsages af betydelige tab af markedsandele. 

Tabel 3.7. Udviklingen i markedsandele og lønkonkurrenceevne

 

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

 

 Stigning, pct.

Eksportmarkedsvækst

10,6

9,9

6,3

12,3

0,7

1,3

4,2

7,6

7,1

Industrieksport

6,6

5,3

8,5

12,9

2,3

4,9

-1,2

5,0

5,4

Markedsandele

-4,0

-4,6

2,2

0,6

1,6

3,6

-5,4

-2,6

-1,7

Arb.omk. pr. time:

 

- Danmark

3,9

4,1

4,5

4,4

4,0

4,2

4,0

3,8

3,7

- Udlandet

3,2

2,6

2,4

3,2

3,1

2,8

2,7

2,8

2,8

Effektiv kronekurs

-2,6

1,2

-1,8

-3,9

1,3

1,0

3,6

0,6

0,0

Lønkonkurrenceevne

2,0

-2,6

-0,1

2,9

-2,2

-2,3

-4,6

-1,6

-0,9

Kilde:  EU-kommissionen, OECD og egne beregninger på ADAM.

Den samlede eksport af varer ventes i år nogenlunde uændret i forhold til 2002. Faldet i industrieksporten skønnes således opvejet af udviklingen i eksporten af energi- og landbrugsvarer. Landbrugseksporten holder fortsat niveauet, og skønnes med et pænt niveaumæssigt overhæng fra 2002, at vokse 4 pct. i år, mens eksporten af energivarer skønnes at vokse 6 pct. på baggrund af kraftig vækst i første halvår 2003. Væksten i den samlede eksport af varer ventes gradvist at tage til og vokse 4 og 4½ pct. i 2004 og 2005, jf. figur 3.14a.

Eksporten af tjenester har siden begyndelsen af 2002 udviklet sig afdæmpet under påvirkning af den internationale afmatning. Foreløbige tal for tredje kvartal 2003 peger i retning af faldende tjenesteeksport, der især kan henføres til betydelige fald i salg af varer og tjenester til turister, og der ventes i år – trods svagt stigende eksport af søtransport – et fald i den samlede eksport af tjenester på 1½ pct. Væksten i eksporten af tjenester skønnes gradvist at tiltage til 4¼ og 5 pct. i 2004 og 2005 i takt med stigende international handel, jf. figur 3.14b.

Figur 3.14a. Eksport og import af varer

Figur 3.14b. Eksport og import af tjenester

Kilde: ADAM’s databank og egne beregninger.

Importen

Importen af industrivarer steg svagt i tredje kvartal 2003. De nedjusterede skøn for væksten i industrieksporten og erhvervsinvesteringerne, og fald i andet kvartal implicerer dog, at skønnet for importen af industrivarer nedjusteres med 2 pct.enheder i år og næste år til henholdsvis 2 og 4¼, mens der i 2005 ventes en vækst i importen af industrivarer på 6¼ pct.  

Afledt af de sænkede skøn for væksten i den samlede efterspørgsel, er skønnet for vareimporten i år nedjusteret til ½ pct., mens der i 2004 og 2005 ventes en stigning på 3 og 3¾ pct., jf. figur 3.14a.

Importen som følge af danske turisters køb i udlandet faldt betydeligt i andet og tredje kvartal i år, hvilket bevirker, at væksten i den samlede import af tjenester i år kun ventes at blive 1½ pct. Tiltagende handel og dermed især øget søtransport skønnes at medvirke til, at den samlede import af tjenester i 2004 og 2005 vil vokse med 3 og 5 pct., jf. figur 3.14b.

Den ventede udvikling i den samlede reale import af varer og tjenester, er på linje med den trendmæssige udvikling i den standardiserede importkvoter i 90´erne, mens den reale import af industrivarer udvikler sig mere afdæmpet, jf. figur 3.15a og 3.15b.[19]

Figur 3.15a. Standardiseret real import-kvote – samlet import af varer og tjenester

Figur 3.15b. Standardiseret real import-kvote – industrivarer

Kilde: ADAM’s databank og egne beregninger.

Nettoeksportens bidrag til BNP-væksten i 2002 er foreløbig opgjort til 0,9 pct.enheder, og var dermed en væsentlig kilde til vækst. I år ventes den forholdsvis svage udvikling i eksporten at implicere et negativt vækstbidrag fra udenrigshandlen på -0,4 pct.enhed stigende til 0,3 og 0,5 pct.enhed i 2004 og 2005, afledt af den ventede genopretning af væksten i eksporten.

Betalingsbalancens løbende poster og udlandsgælden

Saldoen på betalingsbalancens løbende poster er i perioden 1998-2002 vendt fra et underskud på 10¼ mia.kr. til et overskud på 37 mia.kr. svarende til en ændring på knap 3 pct. af BNP. Den markante forbedring af betalingsbalancen kan især henføres til udviklingen i nettoeksporten af industri- og energivarer og øvrige tjenester, der primært omfatter søtransport, jf. tabel 3.8. Overskuddet på de løbende poster ventes forbedret yderligere de kommende år – i år især afledt af kraftige stigninger i fragt-raterne på søtransport, der mere end modgår faldet i dollaren, som søtransport afregnes i.

Der har historisk været en tæt sammenhæng mellem ledigheden og udviklingen i saldoen på vare- og tjenestebalancen i pct. af BNP. En stigning i ledigheden på 1 pct.enhed har typisk givet anledning til en forbedring af saldoen på vare- og tjenestebalancen på ca. 1 pct. af BNP. Både i slutningen af 90´erne og i midten af 80´eren er overskuddet øget ved et givet ledighedsniveau, hvilket blandt andet må ses i sammenhæng med de gennemførte strukturreformer og styrkelsen af de offentlige finanser, jf. boks 3.3.

De i prognoseperioden skønnede overskud på vare- og tjenestebalancen i pct. af BNP er i overensstemmelse hermed, jf. boks 3.2.

Der ventes samlet set overskud på betalingsbalancens løbende poster på 37, 44 og 51 mia.kr i prognoseårene svarende til henholdsvis 2½, 3 og 3½ pct. af BNP, jf. tabel 3.9. Overskuddene er nedjusteret 6½ og 2 mia.kr. i forhold til august, afledt primært af historiske revisioner.   

Tabel 3.8. Ændringer i betalingsbalancens løbende poster siden 1998

 

1998

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2005

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mia.kr.

Ændring i forhold til 1998, mia.kr.

Mia.kr

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Handelsbalancen

13,8

27,8

34,5

37,1

40,1

41,4

43,2

57,0

- Landbrugsvarer

35,5

5,7

10,9

7,6

3,4

3,6

4,2

39,7

- Energivarer

-1,3

11,8

8,4

12,0

14,3

14,9

15,8

14,5

- Industrivarer

-22,0

16,0

22,9

28,3

26,1

29,9

30,7

8,7

- Andre varer

1,7

-5,6

-7,8

-10,8

-3,7

-7,1

-7,6

-5,9

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tjenestebalancen

9,5

25,4

27,9

20,6

30,9

36,3

40,5

50,0

- Turister

-0,7

1,4

2,8

2,9

2,7

2,5

2,4

1,7

- Øvrige

10,2

24,0

25,1

17,7

28,2

33,8

38,2

48,3

Vare- og tjenestebal

23,3

53,3

62,4

57,7

71,0

77,7

83,7

107,0

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Løn- og formueindk

-18,4

-13,6

-6,3

-3,1

-6,3

-5,3

-3,4

-21,8

EU-betalinger, netto

-3,4

0,2

0,6

-2,2

-2,0

-2,4

-2,9

-6,3

Andre løbende overf.

-11,8

-9,7

-6,0

-14,5

-15,5

-15,7

-16,1

-27,9

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Løbende poster, i alt.

-10,2

30,1

50,7

37,8

47,2

54,2

61,3

51,0

Do. i pct. af BNP.

-0,9

2,4

3,9

2,9

3,5

3,9

4,2

3,4

Kilde: ADAM’s databank og egne beregninger.

Udlandsgælden ventes nedbragt fra 22 pct. af BNP ultimo 2002 til 19¼ pct. af BNP ultimo 2003, som et nettoresultat af det ventede overskud på de løbende poster og værdireguleringer i udlandets favør på 8 mia.kr. Udlandsgælden skønnes – med forbehold for værdireguleringer i 2004 og 2005 – nedbragt til 11½ pct. af BNP ultimo 2005, jf. tabel 3.9.

Tabel 3.9. Betalingsbalancens løbende poster og udlandsgælden

 

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

 

 Mia.kr.

Løbende poster, i alt

-10,2

21,1

19,9

40,5

27,6

37,0

44,0

51,0

Do. i pct. af BNP

-0,9

1,8

1,6

3,1

2,0

2,6

3,0

3,4

Ulandsgæld, ultimo

299,0

163,0

189,0

238,0

301,0

272,0

228,0

177,0

Do. i pct. af BNP

25,9

13,5

14,8

18,0

22,0

19,3

15,6

11,6

Værdireguleringer

-3,8

114,8

-45,9

-89,5

-90,6

-8,0

0,0

0,0

Kilde: ADAM’s databank og egne beregninger.

Boks 3.2. Vare- og tjenestebalance og ledighed.

Sammenhængen mellem ledigheden og saldoen på betalingsbalancens vare- og tjenestebalance i pct. af BNP i perioden 1976 til 2005 er illustreret i figur a. 

Figur a. Vare- og tjenestebalance og ledighed. 1976-2005.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Kilde:  ADAM’s databank og egne beregninger.

Af figuren fremgår det, at der fra 1976 til 1986 var en relativ konstant sammenhæng, og at der derefter skete signifikante skift omkring 1987 og igen i 1999, som indebar højere vare- og tjenestebalanceoverskud i pct. af BNP for et givet ledighedsomfang.

Den optrukne kurve i figur a. angiver den ved OLS estimerede sammenhæng mellem vare- og tjenestebalancen i pct. af BNP (e-m)/y, og den registrerede ledighed i pct. af arbejdsstyrken (ul/ua), jf. :

 

        (e-m)/y  =  0.968 * ul/ua + 0.037 * step(87,1) + 0.058 * step(99,1) – 0.085

                        (9.910)           (10.128)                  (10.701)                 (10.634)

 

         R Sq  0.953   R Bar Sq 0.947   F 3, 26  174.858

Tallene i parentes angiver t-værdierne for de estimerede koefficienter. Den estimerede relation har en meget høj forklaringsgrad, og de estimerede koefficienter er klart signifikante. Af relationen fremgår det, at der er et næsten en-til-en trade-off mellem ledigheden, og saldoen på vare- og tjenestebalancen, dvs. hvis ledigheden falder med 1 pct.enhed, så forringes saldoen på vare- og tjenestebalancen med (knap) 1 pct. af BNP.



[1] Nettorenteudgifterne er ekskl. renteindtægterne i pensionskasser mv. med det her anvendte indkomstbegreb. Husholdningernes nettofordringserhvervelse er negativ i hele perioden, også når pensionsopsparingen medregnes, jf. bilagstabel B.15.

[2] Afgrænsningen af husholdningernes indkomster er ændret i forhold til augustredegørelsen. Sammenligningen med augustskønnet vedrører den nu anvendte definition.

[3] Opgjort ekskl. aktier, jf. note 3 til tabel 3.1.

[4] I familietypeberegningerne er husejerfamiliernes afkast af boligformuen der­imod knyttet til udviklingen i huslejerne, som er steget betydelig langsommere end huspriserne i den pågældende periode.

[5] Husholdningernes forbrugskvote er givet som det private forbrug (ekskl. boligforbrug og inkl. et fordelt lag af bilforbruget) i forhold til husholdningernes kortsigtede disponible indkomst, som denne er defineret i ADAM.

[6] Det vurderes, at skattenedsættelserne opfattes som permanente.

[7] Pga. omlægning af indberetningssystem i Centralregistret for motorkøretøjer samt omlægning af dertilhørende edb-system i Danmarks Statistik har der for september/oktober ikke kunnet offentliggøres antallet af nyregistrerede personbiler i husholdningerne, men alene det samlede antal i både husholdninger og erhverv.

[8] Aftalen indebærer, at ekstraordinære prisstigninger på nye personbiler, dvs. stigninger som ligger ud over den generelle (netto-)prisudvikling, ikke forstærkes af øgede afgifter. På den måde friholdes bilkøberne for de ekstra afgiftsstigninger, som under de gamle regler ville følge af ekstraordinære prisstigninger på personbiler, jf. Økonomisk Redegørelse, august 2003, s. 94.

[9] I modsætning til fastforrentede langtløbende realkreditlån indebærer rentetilpasnings­lån højere fremtidige ydelser, såfremt renten stiger. Derfor vil valg af finansierings­form i forbindelse med køb af ejerbolig afhænge af forventningerne til de fremtidige renter på rentetilpasningslån sammenlignet med den aktuelle rente på et fastforrentet langtløbende realkreditlån og de forventede fremtidige muligheder for konverteringer.

[10] En analyse foretaget af Det Økonomiske Råd viser, at der rent empirisk ikke kan påvises en sammenhæng mellem afdragenes størrelse og kontantprisudviklingen, jf. Dansk Økonomi, Forår 2003.

[11] Selv om den direkte effekt på kontantprisen for enfamiliehuse skønnes at være begrænset, kan det ikke afvises, at de afdragsfrie lån vil påvirke prisudviklingen på ejerlejligheder i opadgående retning. De afdragsfrie lån giver således kreditværdige forældre, som ønsker at købe en lejlighed og leje den ud til deres børn, et attraktivt alternativ til eksisterende realkreditlån, idet visse forældre givetvis ikke vil forlange, at der bliver betalt afdrag på lånene. Hvis de afdragsfrie lån øger omfanget af sådanne forældrekøb, vil priserne på ejerlejligheder således kunne øges.

[12] Ifølge kommuneaftalen fra juni 2001 var nedsættelsen af grundkapitalindskuddet oprindeligt gældende i perioden 15. juni 2001 til 14. juni 2004. Perioden er siden blevet forlænget til 31. december 2004.

[13] Det er dog et krav, at tilsagn til byggeri blev afgivet i perioden 1. juni til 1. september 2003, og at byggeriet påbegyndes inden udgangen af 2003.

[14] Størrelsesordenen af bidraget til BNP-væksten i de enkelte år afhænger af kapacitetspresset inden for boligbyggeriet. I tilfælde af et højt kapacitetspres vil gennemførelsen af de boligpolitiske initiativer formodentlig enten blive forsinket eller fortrænge andet boligbyggeri. På grund af den markant stigende aktivitet inden for boligbyggeriet i 2003 og 2004 er der i beregningerne påregnet en vis forsinkelse i gennemførelsen af de boligpolitiske initiativer.

[15] På kort sigt vil omfanget af nybyggeri ikke afgørende kunne påvirke beholdningen af boliger, hvorfor kontantprisen vil være bestemt af boligefterspørgslen – og dermed især af indkomst- og renteforhold.

[16] Antallet af ledige kontorer i hovedstadsområdet udgør over 7 pct. af den samlede kontorbestand i 3. kvartal 2003, hvilket er mere end en fordobling i forhold til tallet ultimo 2001, jf. Sadolin og Albæk, NewsLetter, oktober 2003.

[17] I en undersøgelse foretaget af Danmarks Statistik i oktober 2003 forventede industrien en stigning i de samlede investeringer på 5 pct. målt i løbende priser fra 2002 til 2003. Til sammenligning var den forventede stigning 3 pct. i en tilsvarende undersøgelse fra april 2003.

[18] Erfaringerne med efterfølgende revisioner på grund af forsinkede indberetninger indebærer dog, at det faktiske antal påbegyndelser givetvis er højere end først angivet.

[19] Den standardiserede importkvote angiver væksten i importen som følge af, at det direkte og indirekte importindhold i de endelige anvendelser ændres over tid. Udviklingen i de standardiserede importkvoter er blandt andet udtrykt for relative prisændringer og udviklingen i den internationale arbejdsdeling mellem Danmark og udlandet. Jf. også Finansministeriets Arbejdspapir nr. 6, 2002 – Udviklingen i de standardiserede importkvoter i løbende og faste priser. Tilgængelig på www.fm.dk/arbejdspapirer.


Forrige5  af  11Næste