4. Produktion, arbejdsmarked, løn og priser

Der ventes en BNP-vækst på 0,4 pct. i 2003. Det er noget mindre end i augustredegørelsen. Nedjusteringen i 2003 skal blandt andet ses i lyset af fald i erhvervsinvesteringer og nettoeksport. I 2004 og 2005 ventes væksten at ligge på henholdsvis 2,1 pct. og 2,3 pct.

Beskæftigelsen skønnes at være faldet med 35.000 personer i 2003 og ventes at stige med henholdsvis 8.000 personer og 19.000 personer i 2004 og 2005. I forhold til vurderingen i august svarer det til en nedjustering af beskæftigelsesniveauet på 18.000 personer i år og 25.000 personer til næste år. Den lavere beskæftigelse skal primært ses i lyset af svagere vækst gennem 2003.

I lyset af de nye skøn for vækst og beskæftigelse, samt udviklingen i ledighed og AF-aktivering til og med oktober måned 2003, skønnes den registrerede ledighed til et årsgennemsnit på 170.000 personer i 2003, 173.000 personer i 2004 og 160.000 i 2005. For 2003 er skønnet for ledigheden uændret i forhold til august, mens ledigheden er opjusteret med 10.000 personer i 2004.

Arbejdsstyrken ventes at falde med 10.000 personer i 2003. I 2004 og 2005 ventes arbejdsstyrken at stige med henholdsvis ca. 12.000 personer og ca. 6.000 personer. I forhold til august er det set over 2003 og 2004 en nedjustering af arbejdsstyrkevæksten med 6.000 personer.

Lønstigningstakten på det private arbejdsmarked ventes at blive 3,9 pct. i 2003, hvilket er et fald på 0,3 pct.enheder i forhold til 2002. Lønstigningstakten antages at blive 3,7 pct. i både 2004 og 2005. Skønnene for lønstigningstakterne i 2003 og 2004 er uændret i forhold til august.

Forbrugerprisinflationen vurderes at blive 2,1 pct. i 2003. I 2004 og 2005 ventes inflationen at aftage til henholdsvis 1,8 pct. og 1,7 pct. Den aftagende inflation i 2004 og 2005 skal primært ses i sammenhæng med et lavere bidrag fra den underliggende inflation. Nedsættelsen af afgifterne på mineralvand, spiritus og cigaretter bidrager også til at dæmpe inflationen i 2004.

4.1. Produktion

BNP-væksten i år vurderes at blive 0,4 pct. For 2004 og 2005 ventes væksten at tiltage til henholdsvis 2,1 pct. og 2,3 pct. Det er således fortsat vurderingen, at væksten tager noget til fra 2003 til 2004, og i de kommende år ligger lidt over den gennemsnitlig vækstrate siden 1980. 

Sammenlignet med augustredegørelsen er BNP-væksten i 2003 nedjusteret med 1,0 pct.enhed. Prognosen for BNP er baseret på nationalregnskabet for 1. halvdel af 2003 og nedjusteringen skal navnlig ses i sammenhæng med et svagt andet kvartal, hvor erhvervsinvesteringerne faldt markant. Faldende lagre og en svag vækst i det private forbrug bidrog også til den aftagende aktivitet i andet kvartal. Dermed har aktiviteten udvist stagnation siden 3. kvartal 2002, jf. figur 4.1a.

Figur 4.1a. Kvartalsudvikling i BNP	Figur 4.1b. Vækstbidrag til BNP

Anm.:  I figur 4.1a vises den kvartalsvise (sæsonkorrigerede) udvikling i BNP, det forud-satte forløb til 2005 samt de annualiserede kvartalsvise vækstrater.

Kilde:  Danmarks Statistik og egne beregninger.

De foreløbige nationalregnskabstal for 3. kvartal viser svagt aftagende BNP. Faldet i 3. kvartal kommer til trods for solid fremgang i både privatforbrug og erhvervsinvesteringer og skal i høj grad ses i lyset af et yderligere fald i lagrene. I stedet for at øge produktionen har virksomhederne således indfriet den stigende efterspørgsel ved at nedbringe lagrene og import fra udlandet.

I 4. kvartal ventes en forsat fremgang i privatforbruget og erhvervserhvervsinvesteringerne at føre til vækst i BNP. I lyset af den stigende efterspørgsel og det ventede opsving ventes en genopretning af lagrene også at bidrage positivt til væksten i 4. kvartal

Den tiltagende vækst i 2004 og 2005 afspejler en øget opgang i privatforbrug, erhvervsinvesteringerne og nettoeksporten, jf. figur 4.1b. Forventningen om øget vækst i prognoseperioden understøttes blandt andet af det lave renteniveau, nedsættelsen af skatten på arbejdsindkomst i 2004 og det internationale opsving, som forventes også at brede sig til Europa.

Sammenlignet med augustredegørelsen er væksten nedjusteret en smule i 2004. Idet den kvartalsvise udvikling i BNP i 2004 stort set er uændret sammenlignet med augustvurderingen, skal den lidt mere afdæmpede økonomiske vækst for 2004 som helhed primært ses i lyset af den svagere udvikling i BNP igennem 2003.

På grund af skudår vil der være én ekstra arbejdsdag i 2004. Samtidigt falder flere af de arbejdsgiverbetalte helligdage i weekenden. Det vil isoleret set øge produktionen og derved BNP i 2004.[1]

Fordelt på erhverv er væksten i industrien og de private serviceerhverv nedjusteret væsentligt i 2003, jf. tabel 4.1. I 2004 er det især de private serviceerhverv, som bidrager til det lidt lavere vækstskøn.

Tabel 4.1. Vækst i produktionen (BVT) fordelt på erhverv

	Andel	Gns. 1980-2002	2002	2003				2004		2005
				Aug.		Dec.		Aug.	Dec.	Dec.
		Realvækst i pct.
Samlet produktion (BVT)	100,0	1,9	2,1		1,4		0,6	2,2	1,9	2,4
Heraf
Landbrug	3,6	2,8	-4,5		2,4		2,4	2,0	2,2	2,1
Udvinding af olie og gas mv.	1,4	33,0	3,7		2,8		2,1	13,3	14,3	8,6
Bygge- og anlægsvirksomhed	4,5	0,1	1,3		1,3		0,7	2,0	1,7	1,1
Industri mv.	18,9	1,5	0,5		1,9		0,4	1,6	1,3	3,3
Private serviceerhverv	45,0	2,5	0,8		1,3		0,5	2,8	2,3	2,6
Offentlige tjenester	19,9	1,2	1,6		-0,2		-0,2	0,0	-0,1	0,1
Øvrige erhverv	6,8	2,4	24,4		3,8		2,9	4,2	4,4	4,6
Privat sektor	78,9	2,2	2,2		1,8		0,8	2,8	2,5	3,0
Private byerhverv	68,3	2,0	0,7		1,5		0,5	2,4	2,0	2,7
BNP-vækst		1,9	2,1		1,4		0,4	2,3	2,1	2,3

Anm.:  Øvrige erhverv omfatter søtransport, boligbenyttelse, og FISIM. Private byerhverv er eksklusive søtransport, boligbenyttelse og FISIM. Andelene er beregnet i forhold til BVT i faste priser i 2002.

Kilde:  Danmarks Statistik og egne beregninger.

I 2003 ventes væksten i byerhvervenes produktivitet at blive omkring 2¼ pct., hvilket er noget over den gennemsnitlige produktivitetsvækst siden 1980, jf. figur 4.2a. Den pæne produktivitetsvækst kombineret med lav økonomisk vækst peger på, at virksomhederne i lyset af de svage konjunkturer har tilpasset beskæftigelsen i nedadgående retning.

Beskæftigelsestilpasningen skal ligeledes ses i sammenhæng med de seneste kvartalers aftagende kapacitetsudnyttelse, jf. figur 4.2b. De ledige ressourcer afspejles i det beregnede outputgab, som ventes at falde fra knap 0,4 pct. i 2002 til -1,1 pct. i 2003.

Figur 4.2a. Produktivitetsvækst i den private sektor og de private byerhverv	Figur 4.2b. Outputgab og kapacitetsudnyttelsen i industrien (indikator)

Anm.:  Produktivitetsvæksten er beregnet ud fra BVT per beskæftiget (ifølge nationalregnskabet). Kapacitetsudnyttelsen er beregnet ud fra oplysninger om produktionskapacitetens tilstrækkelighed i industrien (sæsonkorrigeret).

Kilde:  Danmarks Statistik og egne beregninger.

Udviklingen i beskæftigelsen og dermed produktiviteten er behæftet med en betydelig usikkerhed blandt andet som følge af overgang til nye statistiske kilder, og skal derfor fortolkes med en vis forsigtighed.

Den tiltagende BNP-vækst i 2004 og 2005 forudses at medføre en stigning i beskæftigelsen og en gradvis indsnævring af outputgabet til henholdsvis -0,7 pct. og -0,1 pct.[2] Den øgede kapacitetsudnyttelse indebærer et gradvist strammere arbejdsmarked og skal ses i sammenhæng med en tilbagevenden til en mere normal produktivitetsvækst. Der ventes således en vækst i produktiviteten i byerhvervene på omkring 1¾ pct., hvilket svarer til gennemsnittet siden 1980, jf. tabel 4.2.

Tabel 4.2. Produktivitetsvækst

	Gns. 1980-2002	2002		2003				2004		2005
				Aug.		Dec.		Aug.	Dec.	Dec.
	Pct.
Samlet	1,6	2,4	2,0		1,9		1,6		1,7	1,7
Privat sektor	2,0	3,3	2,7		2,7		2,1		2,2	2,1
Private byerhverv	1,6	1,6	2,3		2,2		1,6		1,7	1,8

Anm.:  Produktivitetsvæksten er beregnet ud fra BVT per beskæftiget (ifølge nationalregnskabet).

Kilde:  Danmarks Statistik og egne beregninger.

4.2. Beskæftigelse, ledighed, kapacitetspres og arbejdsstyrke

Den samlede beskæftigelse er skønsmæssigt faldet med 35.000 personer som gennemsnit fra 2002 til 2003, mens der fra 2003 til 2004 ventes en stigning på 8.000 personer. I 2005 ventes beskæftigelsen øget med knap 19.000 personer.

I henhold til nationalregnskabet faldt beskæftigelsen mere fra første til andet kvartal 2003 end forudsat i augustredegørelsen, jf. figur 4.3a. Det skal ses i lyset af en noget lavere vækst i produktionen. Der er dog nogen usikkerhed omkring størrelsen af faldet i beskæftigelsen gennem det seneste år.

Figur 4.3a.  Beskæftigelsen som forudsat i aug03 (stiplet) og dec03	Figur 4.3b.  År til år ændringer i beskæftigelsen, forskellige statistikker

Kilde:  Danmarks Statistik og egne beregninger.

Forskellige opgørelser af beskæftigelsen viste alle et fald fra tredje kvartal 2002 til tredje kvartal 2003. Størrelsen af faldet varierer dog noget mellem opgørelserne. Ifølge nationalregnskabet faldt lønmodtagerbeskæftigelsen (ekskl. personer på orlov) fra tredje kvartal 2002 til tredje kvartal 2003 med ca. 33.000 personer[3]. Opgørelsen af lønmodtagerbeskæftigelsen i ATP-statistikken, som i øvrigt danner grundlag for beskæftigelsen i nationalregnskabet, viste et fald i samme periode på knap 30.000 personer. Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) viste til sammenligning et fald i den samlede beskæftigelse (ekskl. personer på orlov)[4] i samme periode på ca. 3.000 personer. Alle opgørelser viser en opbremsning i de markante beskæftigelsesfald, der har været i årets første to kvartaler, jf. figur 4.3b.

Det ses også af de kvartalsvise bevægelser i beskæftigelsen. I henhold til nationalregnskabet var antallet af beskæftigede lønmodtagere (ekskl. personer på orlov) sæsonkorrigeret således stort set uændret fra andet til tredje kvartal 2003. ATP-beskæftigelsen viste sæsonkorrigeret et mindre fald fra andet kvartal til tredje kvartal 2003, mens AKU-statistikken viste en stigning fra andet til tredje kvartal 2003 på ca. 10.000 personer (egen sæsonkorrektion).

Generelt svinger AKU-beskæftigelsen mere end ATP-beskæftigelsen. Det skyldes blandt andet, at AKU-statistikken er stikprøvebaseret og derfor forbundet med større usikkerhed[5].

Både på baggrund af år til år-ændringerne i beskæftigelsen og de kvartalsvise udsving synes faldet i beskæftigelsen at være bremset op. Det er derfor lagt til grund, at beskæftigelsen øges fremadrettet, om end stigningen er mindre end tidligere forudsat.

De historiske erfaringer tilsiger, at væksten i beskæftigelsen i private byerhverv følger udviklingen i bruttoværditilvæksten med en vis tidsmæssig forsinkelse, om end sammenhængen ikke er helt stabil, jf. figur 4.4a. og figur 4.4b. Den tidsmæssige forsinkelse er blandt andet medvirkende til, at beskæftigelsen ventes at stige kraftigere i 2005 end i 2004.

I 2004 er der som følge af skudår flere arbejdsdage, hvilket indebærer, at virksomhederne kan producere mere med samme antal ansatte. Det tilsiger isoleret set, at beskæftigelsen skal stige lidt mere i 2005, hvor der er færre arbejdsdage, og hvor de mulige umiddelbare produktivitetsstigninger er udnyttet. Som følge af de markante fald i beskæftigelsen i 2003 vil det tage nogen tid før nedgangen i beskæftigelsen er indhentet.

Figur 4.4a. Vækst i BVT og beskæftigelse i private byerhverv	Figur 4.4b. Vækst i BVT og beskæftigelse i industrien

Anm.:  Serierne angiver den årlige vækst i BVT og beskæftigelse på kvartalsbasis. Serierne er trendrenset og søgt udglattet for at fremhæve centrale mønstre.

Kilde:  Danmarks Statistik og egne beregninger.

Sammenlignet med vurderingen i august er væksten i den private beskæftigelse nedjusteret med 18.000 personer i 2003 og 7.000 personer i 2004, jf. tabel 4.3. Det udtrykker navnlig et lavere produktionsniveau i begge år end forventet i august, og for 2004 lidt højere produktivitetsvækst end tidligere forudsat.

I 2005 vurderes beskæftigelsen i den private sektor at stige med 16.000 personer i forhold til 2004. Det skyldes navnlig en længere forudgående periode med pæn fremgang i aktiviteten. Set over de to år forudsættes væksten i beskæftigelsen således at følge væksten i produktionen med en vis tidsmæssig forskydning.

Faldet i beskæftigelsen i de private serviceerhverv har siden første kvartal været kraftigere end ventet, hvilket har givet anledning til nedjusteringen af skønnene for beskæftigelsen i disse erhverv i 2003, jf. tabel 4.3. I 2004 er fremgangen i beskæftigelsen inden for industrien og servicesektoren nedjusteret. Det er blandt andet sket på grund af en lavere vækst i eksporten af varer og tjenester.

Udviklingen i den offentlige beskæftigelse ventes at ligge på linje med skønnene i augustredegørelsen. I 2005 ventes den offentlige beskæftigelse at stige med knap 3.000 personer svarende til udviklingen i 2004, jf. tabel 4.3.

Tabel 4.3. Beskæftigelse, arbejdsstyrke og ledighed

	2002-niveau	Gns. 1980-2002	2003		2004		2005
			Aug.	Dec.	Aug.	Dec.		Dec.
	1.000 personer	Ændring, 1.000 personer
Privat sektor	1900	2	-17	-35	12	5	16
Offentlig sektor	840	7	0	0	3	3	3
I alt	2740	9	-17	-35	15	8	19
Landbrug mv.1)	113	-5	-3	-4	-2	0	0
Industri	449	-3	-7	-9	-4	-7	0
Bygge- og anlægsvirk	166	-1	-5	-5	4	2	4
Private serviceerhverv 2)	1213	10	-2	-17	14	10	12
Offentlige tjenester	799	7	0	0	3	3	3
Arbejdsstyrke	2885	7	8	-10	8	12	6
Ledighed	144,7	-2	25	25	-7	3	-13

1)  Inklusive boligbenyttelse og udvinding af olie og gas mv. 
2)  Inklusive søtransport.

Anm.:  Der er tidsseriebrud i beskæftigelsen fra 1994 til 1995, den gennemsnitlige vækst 1980-2002 er derfor sat sammen af de gamle og nye serier.

Kilde:  ADAM’s databank og egne beregninger.

Arbejdsstyrken

Arbejdsstyrken, opgjort som summen af beskæftigede i henhold til nationalregnskabet og antallet af registrerede ledige, skønnes at blive reduceret med ca. 10.000 personer i 2003. Det påregnes, at arbejdsstyrken igen øges med knap 12.000 personer i 2004 og 5.500 personer i 2005, jf. figur 4.5a.

Selvom omfanget er usikkert viser AKU-statistikken en aftagende erhvervsdeltagelse blandt de 15-29-årige i første halvår 2003, mens den er steget for de 55-66-årige i samme periode, jf. figur 4.5b.

Det peger på, at faldet i arbejdsstyrken i 2003 navnlig skyldes lavere erhvervsdeltagelse blandt unge f.eks. på grund af vanskeligheder ved at finde studenterarbejde, eller at flere måske forlænger eller vælger uddannelse som følge af begrænsede jobmuligheder. Disse bevægelser afspejler den generelle konjunkturfølsomhed, som er i arbejdsstyrken.

Nedgangen i arbejdsstyrken i 2003 ventes derfor at være et midlertidigt fænomen, som gradvist indhentes i 2004 og 2005 i takt med opgangen i efterspørgslen efter arbejdskraft, jf. tabel 4.2.

Figur 4.5a. Udviklingen i arbejdsstyrken	Figur 4.5b. Erhvervsfrekvens for unge og ældre som opgjort fra AKU-statistikken

Anm:   Erhvervsfrekvensen for de respektive aldersgrupper er opgjort som summen af beskæftigede og ledige i forhold til summen af beskæftigede, ledige og personer uden for arbejdsstyrken. Der er foretaget egen sæsonkorrektion.

Kilde:  Danmarks Statistik, AKU, ADAM’s  databank og egne beregninger.

Det midlertidige fald i arbejdsstyrken afspejler et uændret antal overførselsmodtagere[6] og et stigende antal personer (unge) uden for arbejdsstyrken i 2003 sammenlignet med augustredegørelsen, jf. tabel 4.4.

Tabel 4.4. ”Befolkningsbogholderi”

1.000		Overførselsmodtagere		Øvrige		Arbejdsstyrke	Befolkning2)
Personer		I alt	heraf i arbejdsstyrken
Niveau	2002	1.605	268	145		2.885	4.367
		Årlig ændring
Aug03	2003	26	26		3	8	12
	2004	11	-3		-9	8	12
Niveau	2002	1.605	268		145	2.885	4.367
		Årlig ændring
Dec03	2003	23	25		19	-10	7
	2004	18	9		-12	12	9
	2005	11	-5		-8	6	12

Anm:   Afrunding kan medføre, at overførselsmodtagere uden for arbejdsstyrken og i arbejdsstyrken ikke summerer til i alt.

1) Overførselsmodtagere dækker over folkepensionister, efterløn, førtidspension, overgangsydelse, barsels- og arbejdsmarkedsorlov, revalidering, aktivering, ledighedsydelse, sygedagpenge, fleksydelse, kontanthjælp og dagpengemodtagere.

2) Alle over 15 år.

Kilde: ADAM’s databank og egne beregninger.

I takt med højere vækst og stigning i beskæftigelsen ventes erhvervsdeltagelsen blandt de 15-29-årige igen at stige. Mens antallet af øvrige uden for arbejdsstyrken i 2005 falder tilbage på et niveau som i 2002.

Arbejdsstyrken forudsættes at stige i en periode, hvor den demografiske udvikling isoleret set trækker i nedadgående retning. Fra 2002 til 2005 vil den befolkningsmæssige sammensætning – hvor der blandt andet kommer relativt flere ældre i de arbejdsdygtige aldre, der på trods af stigende erhvervsfrekvens har en forholdsvis lav erhvervsdeltagelse – reducere arbejdsstyrken med i størrelsesorden ca. 24.000 personer[7], jf. tabel 4.5. I modsat retning trækker anslåede virkninger af vedtagne reformer, som dog tidsmæssigt er vanskeligt at placere. I 2003 bidrager konjunkturerne blandt andet som følge af faldende erhvervsdeltagelse blandt de 15-29-årige til et fald i arbejdsstyrken. I 2004 og 2005 bidrager konjunkturerne til en opgang i arbejdsstyrken, hvilket som nævnt afspejler en forventet stigning i erhvervsdeltagelsen blandt de unge og dermed også et fald i antallet af øvrige uden for arbejdsstyrken, jf. tabel 4.4.

Tabel 4.5. Bidrag til ændring i arbejdsstyrken, 2003-2005

	2003	2004	2005	2003-2005
	Ændring 1.000 personer
1. Demografi	-7	-8	-9	-24
2. Bidrag fra tiltag på arbejdsmarkedet	5	9	9	23
Konjunktur mv.	-8	10	6	8
Arbejdsstyrken	-10	12	6	7

Anm.:Afrunding kan medføre, at bidragene til den samlede ændring i arbejdsstyrken ikke summer til i alt.   

Bidraget fra demografi  er beregnet ved at fastholde andelen af befolkningen (fordelt på alder, køn og herkomst) i de enkelte arbejdsmarkedskategorier på niveauet i 2002. Bidraget fra tiltag tager højde for udfasningen af overgangsydelse, og effekten af førtidspensions- og efterlønsreformerne. Desuden indgår virkningen af ”Flere i arbejde” og lavere skat på arbejdsindkomst.

Kilde:  Egne beregninger.

Ledighed og kapacitetspres

Den registrerede ledighed vil i gennemsnit udgøre 170.000 personer i år og ventes – trods fald gennem året – at stige til 173.000 personer i 2004. Det svarer til en stigning på 25.000 personer fra 2002 til 2003 og 3.000 personer fra 2003 til 2004. I 2005 ventes ledigheden at falde til 160.000 personer.

Siden augustredegørelsen er AF-aktiveringen og den registrerede ledighed set under ét – hvilket er et mere retvisende mål for den konjunkturbetingede ændring i den registrerede ledighed[8] – som forventet steget. En del af stigningen i forhold til det ventede i augustredegørelsen skal derfor ses i lyset af, at AF-aktiveringsindsatsen ikke som forudsat er steget, jf. figur 4.6a.

Figur 4.6a. Nye og gamle forløb for ledighed og AF-aktivering+ledighed	Figur 4.6b. Faktisk og strukturel ledighed i forhold til arbejdsstyrken

Anm.:  Niveauet for den strukturelle ledighed er behæftet med usikkerhed. Til illustration af usikkerheden viser konfidensbåndene, at den faktiske strukturledighed med 80 pct. statistisk sandsynlighed ligger inden for disse bånd.

Kilde:  Danmarks Statistik, ADAM’s databank og egne beregninger.

Den registrerede ledighed i oktober 2003 var (sæsonkorrigeret) på 180.600 personer. Ledigheden er dermed samlet steget med ca. 30.000 personer siden oktober 2002. Ledigheden og AF-aktiveringen under ét er i samme periode steget godt 20.000 personer, idet AF-aktiveringen samtidig er faldet godt 10.000 personer.

Faldet i AF-aktiveringen i første halvår 2003 er blandt andet relateret til ”Flere i arbejde”, hvor aktiveringsinstrumentet ”intensiv jobsøgning” er blevet afskaffet og 75-procent aktiveringskravet afskaffet til fordel for en mere fleksibel og målrettet aktiveringsindsats, herunder et styrket individuelt kontaktforløb. Det tager altid nogen tid at implementere en ny reform, herunder at implementere de nye kontaktforløb. Fra 1. juli 2003 blev yderligere initiativer iværksat. Foreløbig er AF-aktiveringen ikke steget med det forudsatte i augustredegørelsen, og antallet af aktiverede er blandt andet derfor nedjusteret med ca. 2.000 personer for året som helhed. Sammenlignet med august ventes antallet af AF-aktiverede at stige med knap 1.500 personer i 2004. 

Skønnet for den registrerede ledighed er samlet fastholdt på 170.000 i år og opjusteret med 10.000 personer til 173.000 personer i gennemsnit næste år. I 2005 falder ledigheden til 160.000 personer i gennemsnit.

Udviklingen i ledigheden i 2004 kan henføres til to modsatrettede effekter. En forventet stigning i AF-aktiveringen trækker isoleret set ned i den registrerede ledighed, mens lavere vækst i beskæftigelsen trækker i modsat retning. Det indebærer samlet en reduktion af ledigheden gennem året, således at den ved udgangen af 2004 udgør ca. 165.000 personer, dvs. 15-20.000 færre end ved årets begyndelse. Ledigheden falder dermed ikke så kraftigt som ventet i augustredegørelsen.

Som følge af en tiltagende vækst ventes den registrerede ledighed at falde i 2005, hvor ledigheden ved udgangen af året udgør omkring 155.000 personer, jf. figur 4.5a.

Den strukturelle ledighed forudsættes nogenlunde uændret fra 2002 til 2005, jf. figur 4.6b. Det skønnede forløb i den registrerede ledighed peger dermed på et positivt ledighedsgab i både 2003 og 2004, dog med en gradvis indsnævring i løbet af 2004 og 2005, således at ledighedsgabet i 2005 er tæt på 0. Ledighedsgabet indikerer, at presset på arbejdsmarkedet er aftagende i år, men at der igen i 2005 vil være en forholdsvis høj kapacitetsudnyttelse.

I Arbejdskraftundersøgelsens (AKU)[9] opgørelse over antal ledige indgår alle, der ikke har arbejde, men ønsker at starte i et job, som ledige. AKU-ledigheden giver dermed et indtryk af hvor mange personer som reelt er til rådighed. Siden lavpunktet i starten af 2002 er AKU-ledigheden steget med ca. 30.000 personer, hvilket er på niveau med den registrerede ledighed.

4.3. Løn

Lønstigningstakten i den private sektor blev 4,2 pct. i 2002 og kan anslås til 3,9 pct. i 2003. Stigningstakten forventes at blive 3,7 pct. i både 2004 og 2005. For 2003 og 2004 er det uændret i forhold til vurderingen i august.

Lønstigningstakten – som opgjort i DA’s kvartalsvise lønstatistik – er faldet fra godt 4,0 pct. i første kvartal 2003 til henholdsvis 3,9 pct. og 3,6 pct. i de følgende to kvartaler i 2003. Især inden for bygge- og anlægsvirksomhed er lønstigningstakten lav og har de seneste to kvartaler været 0,9 pct. Som følge af den aftagende stigningstakt i 2003 er forskellen til et overenskomstbaseret referenceforløb for udviklingen i timefortjenesten på DA-området mindsket noget i de tre første kvartaler, jf. figur 4.7a.

Det forventede fald i lønstigningstakten fra 2002 til 2005 skal blandt andet ses i lyset af ledighedsudviklingen. Samtidig forventes inflationen gradvist at aftage til 1,7 pct. i 2005, og den reale timeløn vil derfor med skønnene for lønstigningstakten i 2004 og 2005 stige med ca. 2,0 pct. Det er en smule over gennemsnittet for perioden 1997 til 2002 på 1¾ pct. Den forudsatte lønudvikling i 2004 og 2005 indebærer sammen med resten af vurderingen en lønkvote, som ligger tæt på ca. 0,64 svarende til gennemsnittet for 1980 til 2002.

Figur 4.7a. Timefortjeneste og referenceforløb på DA-området	Figur 4.7b. Lønudvikling i Danmark, euro­­området og udlandet i alt

Anm.: Referenceforløbet er baseret på tre centralt fastsatte lønelementer: Lønsatser, pensionsbidrag og arbejdstid. For overenskomstområder uden aftalte satsforhøjelser i 2004 er indlagt samme relative ændring som året før. På hovedparten af overenskomstområderne fastsættes alene mindstebetalings- og minimallønssatser centralt, mens de faktiske lønreguleringer forhandles lokalt. Referenceforløb baseret på de centralt fastsatte satsændringer er derfor forholdsvis usikre pejlemærker for udviklingen i timefortjenesten.

Kilde:  DA, BLS, EU-kommissionen, OECD og egne beregninger.

I 2004 forhandles nye overenskomster for størstedelen af det private arbejdsmarked. Den forudsatte timelønstigning på 3,7 pct. i 2004 og 2005 kan være forenelig med en større stigning i den udbetalte løn end i årene forud. Det hænger blandt andet sammen med, at de allerede aftalte pensionsbidrag og antal feriefridage har reduceret den udbetalte løn. De såkaldte ”Lønpakker” eller ”Frit valgs modeller”, som blandt andet blev indført i de nye overenskomster for finanssektoren og slagteriarbejderne i 2003, kan finde større udbredelse. Formålet med modellerne er at give den enkelte medarbejder mulighed for at vælge og sammensætte forholdet mellem løn, pension, fritid og personalegoder. Foreløbige erfaringer fra slagteriområdet viser, at medarbejderne ofte vælger fritid frem for løn. Øget fritid kan ses som en fordel for den enkelte medarbejder, men hvis mange vælger denne mulighed, nedsættes skattegrundlaget og nødvendiggør en strammere linie i finanspolitikken på mellemlangt sigt.

Virksomhedernes samlede arbejdsomkostninger ventes at stige med 4,0 pct. i 2003 og 3,8 pct. i 2004 og 3,7 pct. i 2005. De øvrige arbejdsomkostninger ventes at hæve stigningstakten med 0,1 pct.enhed i både 2003 og 2004 i forhold til stigningen i timefortjenesterne. Det er beregningsteknisk forudsat, at de øvrige arbejdsomkostninger ikke bidrager til den samlede lønstigningstakt i 2005. Bidraget i 2003 skal blandt andet ses i sammenhæng med afviklingen af ATP-kompensationen på Finansloven for 2003, der ellers ville overkompensere erhvervene for merafgiftsbetalinger vedrørende energiafgifter. Bidraget fra de øvrige arbejdsomkostninger i 2004 skyldes især øgede satser for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES).

Høje lønstigninger er hovedårsagen til, at virksomhedernes samlede arbejdsomkostninger de sidste fem år er vokset hurtigere i Danmark end i udlandet, jf. figur 4.7b. Det ventes også at gøre sig gældende i prognoseperioden. I modsætning til i slutningen af 1990’erne vil ændringer i den effektive kronekurs ikke modvirke merlønstigningerne.Tabet af konkurrenceevne gør sig især gældende i forhold til landene uden for euroområdet. Prisudviklingen har været nogenlunde den samme i Danmark og i euroområdet, hvilket skal ses i sammenhæng med, at produktiviteten også er vokset hurtigere i Danmark end i euroområdet. Forsatte merlønstigninger kan næppe realiseres uden at påvirke den private beskæftigelse negativt.

På baggrund af overenskomsterne på det statslige og kommunale område vurderes årslønnen ekskl. reststigning i den offentlige sektor at stige med 3,5 pct. i 2003 og 2004, jf. tabel 4.6.

I foråret 2005 skal der forhandles nye overenskomster for det offentlige område og lønstigningstakten er beregningsteknisk for den offentlige sektor forudsat at være 3,0 pct. i 2005.

Tabel 4.6. Lønstigninger og satsreguleringsprocent

	2000	2001	2002	2003	2004	2005
	Stigning, pct.
Privat sektor:
Timelønomkostninger	3,9	4,3	4,5	4,0	3,8	3,7
Timefortjeneste	3,6	4,2	4,2	3,9	3,7	3,7
Årsløn for arbejdere	3,4	3,5	3,8	3,6	3,6	3,6
Årsløn for funktionærer	3,8	4,1	3,8	4,0	3,6	3,6
Offentlig sektor, årsløn ekskl. reststigning	2,8	3,3	2,5	3,5	3,5	3,0
Timefortjeneste for offentlige ansatte	4,0	4,2	2,5	-	-	-
Satsreguleringsprocent	3,2	3,2	2,7	3,2	2,9	2,6

Anm.: For den offentlige sektors årsløn er angivet den overenskomstmæssigt aftalte lønstigning inkl. bidrag fra reguleringsordningen, men ekskl. eventuel reststigning. Lønstigningstakterne for offentligt og privat ansatte kan derfor ikke sammenlignes. Timefortjenesten for offentlige ansatte er fortjenesten i henholdsvis stat og kommuner ekskl. genetillæg og løn under sygdom mv. Fortjenesterne er efterfølgende vægtet sammen med andelen af beskæftigelsen.

Kilde:  DA, Danmarks Statistik samt egne beregninger.

Lønstigningstakten i staten steg markant fra midten af 2000 til første kvartal 2002, jf. figur 4.8a. Det skyldes i vidt omfang profilen i den foregående overenskomst.

Figur 4.8a. Timefortjeneste og referenceforløb på det statslige område	Figur 4.8b. Timefortjeneste og referenceforløb på det kommunale område

Anm.:  Referenceforløbet er baseret på den samlede overenskomstramme i henholdsvis staten og kommunerne.

Kilde:  Danmarks Statistik og egne beregninger.

Forskellen mellem den faktiske og den aftalte lønstigningstakt for staten i 2001 kan i nogen grad henføres til forsinket udmøntninger af puljemidler. I overenskomsten skulle puljemidlerne således udmøntes fra andet kvartal 2000 til første kvartal 2001. I den periode lå den faktiske lønstigningstakt imidlertid tæt på det, som referenceforløbet ville tilsige, mens den faktiske stigningstakt i de efterfølgende fire kvartaler var noget højere end den aftalte stigningstakt.

Lønstigningstakten i kommunerne har i en længere periode ligget på niveau med den aftalte stigningstakt jf. figur 4.8b. I tredje kvartal 2003 er den faktiske lønstigningstakt stort set på niveau med den aftalte.

4.4. Priser

Stigningstakten i forbrugerprisindekset anslås at blive 2,1 pct. i 2003. For 2004 skønnes en stigning i forbrugerpriserne på 1,8 pct. Sammenlignet med Økonomisk Redegørelse, august 2003 er vurderingen af forbrugerprisinflationen justeret lidt ned, som følge af lavere importpriser. I 2005 ventes en forbrugerprisinflation på 1,7 pct.

Stigningstakterne i forbrugerprisindekset er gradvist faldet til 1,4 pct. i oktober, jf. figur 4.9a. Den aftagende forbrugerprisinflation i de seneste måneder skal blandt andet ses i sammenhæng med aftagende inflationsbidrag fra tjenesteydelser, jf. figur 4.9b. Den aftagende inflation inden for tjenesteydelser kan blandt andet henføres til faldende prisstigningstakter på boligrelaterede tjenester, kommunikation samt forsikringer.

Figur 4.9a. Forbruger- og nettopriser, årsstigningstakt	Figur 4.9b. Dekomponering af forbrugerprisinflationen.

Kilde:  Danmarks Statistik og egne beregninger.

Derudover har faldende priser på energi mindsket forbrugerprisinflationen i de seneste to kvartaler. Det kan tilskrives dels relativt lave priser på benzin, som følge af en vedvarende priskrig mellem benzinselskaberne, og dels en afdæmpet prisudvikling på el, der har medvirket til at holde energiprisstigningerne på et lavt niveau.

Den særligt lave forbrugerprisinflation i oktober skal også ses i sammenhæng med afgiftsnedsættelserne på mineralvand, spiritus og cigaretter, hvilket har betydet faldende forbrugerpriser på nydelsesmidler (indgår i øvrige varer), jf. afsnit 3.2. Ydermere har nettopriserne (prisen ekskl. afgifter) på nydelsesmidler – herunder særligt på spiritus og vin – været faldende i perioden op til afgiftsnedsættelserne.

Sammenlignet med 2002 kan den lavere inflation i 2003 generelt tilskrives lavere prisstigningstakter på varer. Det vurderes at kunne henføres til faldende priser på importerede varer, som følge af blandt andet stigningen i den effektive kronekurs.

Efter en periode med en positiv inflationsforskel over for euroområdet har den danske årsstigningstakt i det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) i de seneste måneder ligget under euroområdets, jf. figur 4.10a. I oktober er stigningstakten i HICP-indekset 1,1 pct. i Danmark mod 2,0 pct. i euroområdet.

Den lave danske prisstigningstakt skal tilskrives, at forbrugerprisinflationen på varer under ét er væsentligt lavere end euroområdets. Det skyldes blandt andet relativt lave prisstigninger på fødevarer samt øl, spiritus og tobak i Danmark, hvilket i stort omfang kan henføres til de gennemførte afgiftsnedsættelser. I oktober er prisstigningstakten på nydelsesmidler således -6,8 pct., hvilket er omkring 13 pct.enheder lavere end euroområdet. Derudover bidrager lavere prisstigningstakter på energi ligeledes til den lavere danske inflation.

Figur 4.10a. Inflationen i Danmark og euroområdet	Figur 4.10b. Den underliggende inflation

Kilde:  Danmarks Statistik, Eurostat og egne beregninger.

Kerneinflationen i Danmark – målt ved HICP-indekset ekskl. uforarbejdede fødevarer og energi – ligger i oktober på 1,6 pct., hvilket er 0,4 pct. enheder under euroområdet.

Den underliggende inflation, som er et udtryk for den indenlandske markedsbestemte inflation, ligger i tredje kvartal 2003 på omkring 2½ pct., hvilket er et fald på 0,5 pct.enhed i forhold til det foregående kvartal, jf. figur 4.10b. For året som helhed ventes en underliggende inflation på omkring 2,5 pct., hvilket er et fald på 1 pct.enhed i forhold til 2002.

På lidt længere sigt følger den underliggende inflation udviklingen i kerneinflationen, som ligeledes har været aftagende i de seneste måneder. I de kommende år ventes den faldende tendens i den underliggende inflation og kerneinflationen at fortsætte. Det skal ses i lyset af en relativ moderat vækst i enhedslønomkostningerne i fremskrivningsperioden. Samtidig vurderes den ledige produktionskapacitet, i form af et negativt outputgab, at mindske det indenlandske inflationspres.

Inflationsudsigter

Samlet set ligger inflationsudviklingen lidt lavere end det forløb, som lå til grund for Økonomisk Redegørelse, august 2003, og stigningen i forbruger- og nettoprisindekset kan anslås til henholdsvis 2,1 pct. og 2,3 pct. i 2003, jf. tabel 4.7.

Tabel 4.7. Prisudvikling og forklarende faktorer

	2000	2001	2002	2003	2004	2005
	Stigning, pct.
EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP).	2,7	2,3	2,4	2,0	1,6	1,6
Forbrugerprisindeks	2,9	2,4	2,4	2,1	1,8	1,7
Afgifter, bidrag	-0,2	0,0	-0,1	-0,2	-0,3	-0,2
Nettoprisindeks	3,2	2,4	2,5	2,3	2,1	1,9
	Vækstbidrag, pct.enhed
Fødevarer	0,3	0,5	0,3	0,2	0,2	0,2
Energi	1,2	-0,1	0,1	0,2	0,0	-0,1
Husleje og off. takster	1,0	0,9	0,8	0,8	0,8	0,7
Importvarer, ekskl. energi	0,6	0,2	0,0	-0,2	0,1	0,1
Underliggende inflation	0,1	0,9	1,3	1,3	1,0	0,9
	Stigning, pct.
Enhedslønomkostning1).	-0,0	2,6	1,8	1,4	1,7	1,7
Lønkvote, pct. af BVT1).	62,8	64,1	63,7	63,5	63,1	62,8

1)  Opgjort for de private byerhverv.

Kilde:  Danmarks Statistik og egne beregninger.

Nedjusteringen af inflationen i 2003 kan tilskrives faldende priser på importerede varer. Sammenlignet med august er inflationsbidraget fra importpriserne i 2003 nedjusteret med 0,2 pct.enheder. Den lave importprisinflation skal som nævnt blandt andet ses i sammenhæng med de seneste års stigning i den effektive kronekurs.

En opjustering af olieprisen i forhold til augustvurderingen medfører et lidt højere inflationsbidrag fra energi. I modsat retning trækker, at inflationsbidraget fra fødevarer er nedjusteret en anelse i 2003.

På linje med 2002 er det primært indenlandske forhold, i form af et relativt højt bidrag fra den underliggende inflation, som bidrager til forbrugerprisinflationen i 2003. Det kan i høj grad tilskrives de høje prisstigningstakter på tjenesteydelser, der udgør en relativt stor andel af den underliggende inflation.

I 2004 og 2005 ventes forbrugerprisinflationen at aftage til henholdsvis 1,8 pct. og 1,7 pct. Afdæmpningen i inflationen kan blandt andet henføres til et lavere bidrag fra den underliggende inflation, hvilket blandt andet afspejles i lavere prisstigninger på tjenesteydelser.

Den effektiv kronekurs ventes at holde sig på et højt niveau i prognoseperioden og inflationsbidraget fra importvarer ventes fortsat at være lavt i 2004 og 2005.

Den relativt lave forbrugerprisinflation i prognoseperioden skal ligeledes ses i lyset af et negativt inflationsbidrag fra afgifter. Det kan blandt andet tilskrives nedsættelsen af afgifterne på mineralvand, spiritus og cigaretter pr. 1. oktober 2003, som trækker ned i forbrugerpriserne i 4. kvartal 2003 og hovedparten af 2004. Afgiftsnedsættelserne vurderes at sænke inflationen med omkring 0,05 og 0,15 pct.enheder i henholdsvis 2003 og 2004. Derudover bidrager skattestoppets nominalprincip, der indebærer, at afgifter udformet i kroner og øre er fastlåst, til den lavere inflation. Skattestoppet anslås at reducere forbrugerprisinflationen i 2002 og årene derefter med omkring -0,15 pct.enheder årligt.

Inflationen i Danmark – målt ved HICP-indekset – har samlet set ligget på linje med euroområdet i 2003. I de kommende år forventes inflationen i Danmark at overholde ECB’s mellemfristede målsætning på højst 2 pct. I kraft af fastkurspolitikken over for euroen gælder dette mål også for Danmark.

---

[1] BNP-effekten af de ekstra arbejdsdage er meget usikker og anslås til at være omkring ¼ pct.enhed.

[2] De ekstra arbejdsdage i 2004 indebærer en midlertidig stigning i den potentielle BNP-vækst. Outputgabet i 2004 – korrigeret for arbejdsdage – vil således alt andet lige være mindre negativt end det beregnede niveau på -0,7 pct.  

[3] Der er fortsat nogen usikkerhed omkring beskæftigelsestallene i nationalregnskabet, som følge af vanskeligheder med at indarbejde en ny hovedkilde (Arbejdstidsregnskabet). Nationalregnskabet har derfor anvendt ATP-statistikken til opgørelse af beskæftigelsen i hele 2002 og i de tre første kvartaler i 2003.

[4] Opgørelsen af beskæftigelsen i Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) er inklusive personer på orlov. Antallet af personer på orlov fra nationalregnskabet er derfor fratrukket for at sammenligne AKU med opgørelsen i nationalregnskabet. Uden denne korrektion viste AKU et fald på ca. 36.000 personer fra andet kvartal 2002 til andet kvartal 2003 og 5.000 personer fra tredje kvartal 2002 til tredje kvartal 2003 .

[5] Usikkerheden for den samlede beskæftigelse i AKU-statistikken opgøres til ca. +/- 29.000 personer for ét kvartal og +/- 14.000 personer for et rullende år.

[6] Ekskl. SU-modtagere, som ikke har beskæftigelse ved siden af uddannelsen.

[7] I det demografiske forløb fastholdes bestandsfrekvenserne på 2002-niveau og til fremskrivningen anvendes den seneste befolkningsprognose fra DREAM.

[8] AF-aktivering omfatter ordninger, der skal hjælpe ledige dagpengemodtagere i beskæftigelse. En ledig, der AF-aktiveres tæller ikke med i ledighedsstatistikken. En stigning i den registrerede ledighed, der skyldes  et samtidigt fald i AF-aktiveringsomfanget er isoleret set ikke udtryk for ændret arbejdskraftefterspørgsel.

[9] Som nævnt tidligere er AKU en interview-undersøgelse og derfor forbundet med stikprøveusikkerhed.