1.1. Appendiks - Hovedtræk af prognosen

Den økonomiske vækst i Danmark ventes at tage gradvis til igen efter et par år med en vækst i underkanten af potentialet. Der har været forholdsvis kraftige produktivitetsstigninger, som i 2002 har oversteget væksten i produktionen, således at beskæftigelsen er faldet.

Denne udvikling har ført til en stigning i ledigheden, der tidligst forventes at falde til efteråret, og der imødeses et fald i ledigheden i 2004. Hidtil har arbejdsmarkedet været presset, og ledigheden har ligget under det strukturelle niveau. Stigningen i ledigheden i 2003 vurderes at bringe den svagt under det strukturelle niveau, og outputgabet påregnes at blive svagt negativt. Selv om presset på arbejdsmarkedet er mindsket, er pris- og lønstigningerne fortsat hurtigere end i udlandet. I 2004 skønnes ledigheden igen at falde under det strukturelle niveau og outputgabet igen at blive – en anelse – positivt.

Den økonomiske udvikling i Danmark er grundlæggende sund, og der ventes fortsat internationalt set pæne overskud på de offentlige finanser og betalingsbalancen, om end overskuddet på de offentlige finanser i 2003 og 2004 bliver mindre end tidligere ventet. Der er god balance mellem opsparing og investeringer i den private sektor, og inflationen er rimelig lav. Husholdningernes situation er komfortabel som følge af den høje beskæftigelse, den meget lave rente – der har ført til omfattende konverteringer – og høje ejendomspriser.

Hidtil har risikoen for den danske økonomi været et for stramt arbejdsmarked. I den nuværende situation må risikoen for, at vækstafdæmpningen trækker ud med stærkere stigning i ledigheden og svagere offentlige finanser til følge, tillægges større vægt end i decemberredegørelsen. Det forekommer dog mest sandsynligt, at afdæmpningen er ved at være til ende, og at væksten øges igen.

Det skal understreges, at vækstpotentialet aktuelt og for de nærmeste år er i størrelsesordenen ca. 2 pct. årligt, og at hverken 2002 eller den skønnede udvikling i 2003 og 2004 afviger markant derfra.

Produktionen



Den reale BNP-vækst i 2003 skønnes nu at blive 1,6 pct. hvilket er 0,2 pct.enheder mindre end i Økonomisk Redegørelse, december 2002.

Nedjusteringen skyldes navnlig en forventning om mindre stigning i det private forbrug (bilkøbene) og erhvervsinvesteringerne, jf. tabel A.1.

Tabel A.1. Sammenligning af skønnene for 2003 og 2004 på udvalgte områder med vurderingen i december

 

	2003		2004
	Dec.	Maj	Dec.	Maj
	Realvækst, pct.
Privat forbrug	2,2	1,7	2,4	2,9
Samlede offentlig efterspørgsel	0,6	0,7	1,1	0,7
- heraf offentligt forbrug	0,7	0,7	1,0	0,7
- heraf offentlige investeringer	0,0	0,0	2,0	2,0
Boligbyggeri	1,0	2,0	2,0	4,0
Faste erhvervsinvesteringer	2,7	1,3	3,8	4,0
I alt endelig indenlandsk efterspørgsel	1,8	1,3	2,3	2,5
Lagerændringer1)	0,0	0,2	0,0	0,0
I alt indenlandsk efterspørgsel	1,9	1,6	2,3	2,6
Eksport	3,8	3,5	5,8	4,5
- heraf industrieksport	5,2	4,3	7,4	6,0
Samlet efterspørgsel	2,5	2,2	3,5	3,2
Import	4,3	3,7	6,8	5,3
- heraf vareimport2)	4,9	4,0	6,8	5,5
BNP	1,8	1,6	2,1	2,4
Bruttoværditilvækst	1,9	1,6	2,1	2,3
- heraf i private byerhverv3)	2,2	1,6	2,5	2,8
	Ændring i 1.000 personer
Arbejdsstyrke, i alt	12	13	8	11
Beskæftigelse i alt	3	-5	13	19
- heraf i den private sektor	0	-8	9	16
- heraf i offentlig forvaltning og service	3	3	4	3
Ledighed	9	18	-5	-8

1) Angiver lagerændringernes bidrag til BNP-væksten.

2) Ekskl. skibe og fly samt energi.

3) Ekskl. boligbenyttelse, søtransport og imputerede finansielle tjenester.

(fortsættes)

Dermed vil BNP-væksten i 2003 svare til væksten i 2002, som ifølge det foreløbige nationalregnskab har været 0,1 pct.enhed højere end skønnet i decemberredegørelsen. I 2001 var BNP-væksten 1,4 pct. jf. figur A.1a.

I 2004 skønnes BNP-væksten at gå op til 2,4 pct. som følge af en forøgelse af stigningen i alle de private indenlandske efterspørgselskomponenter (bortset fra lagerinvesteringerne) og eksporten. BNP-væksten i 2004 er opjusteret med 0,3 pct.enheder i forhold til decemberredegørelsen, og der er således tale om en lidt større samlet vækst i 2003 og 2004 end tidligere vurderet.

Tabel A.1 (fortsat). Sammenligning af skønnene for 2003 og 2004 på udvalgte områder med vurderingen i december

 

	2003		2004
	Dec.	Maj	Dec.	Maj
	Stigning, pct.
Eksportpriser, varer	0,6	0,6	1,0	0,0
Importpriser, do.	0,6	0,3	0,7	0,2
Bytteforholdet, do.	0,0	0,3	0,4	-0,2
Kontantpris for enfamiliehuse	2,0	2,5	1,5	2,0
Forbrugerprisindeks	2,0	2,3	1,8	1,9
Timelønomkostninger på DA-området	4,0	4,0	3,7	3,7
Real disponibel indkomst, privat sektor	2,2	2,4	1,7	2,5
Real disponibel indkomst, husholdninger4)	2,1	2,7	2,1	3,4
Timeproduktiviteten i private byerhverv3)	2,3	2,2	2,1	2,1
	Pct.
Opsparingskvote i den private sektor	29,3	29,1	28,8	28,9
Opsparingskvote for husholdninger4)	5,5	5,7	5,8	6,5
Rente, 10-årig, statsobligation	4,9	4,4	5,3	5,1
Rente, 30-årig, realkreditobligation5)	6,2	5,3	6,6	5,9
De centrale balancestørrelser:	Mia.kr.
Betalingsbalancesaldo	29,0	42,4	30,0	43,8
Offentlig saldo	24,6	18,1	33,5	21,6
Ledighed (1.000 personer)	155	163	150	155
Forudsætninger:
Handelsvægtet BNP-vækst i udlandet, pct.	2,5	1,7	3,0	2,7
Eksportmarkedsvækst, pct.	6,5	4,5	8,4	7,5
Dollarkurs (kr. pr. dollar)	7,6	6,9	7,6	6,9
Oliepris, US-$ pr. td.	26	26	25	24
Oliepris, kr. pr. td.	197,9	180,7	190,3	166,8

4) Korrigeret, jf. bilagstabel B.17.

5) I december 6 pct.´s obligation, nu 5 pct., jf. tabel 2.12.

Kilde: EU-kommissionen, OECD samt egne skøn og forudsætninger.

Opjusteringen af BNP-væksten i 2004 skal ses på baggrund af nedjusteringen af renten og den aftalte nedsættelse af indkomstskatten.

Beskæftigelse, produktivitet, arbejdsstyrke og ledighed

I 2003 skønnes årsgennemsnittet for den private beskæftigelse at blive 8.000 personer (0,4 pct.) lavere end i 2002 efter et fald på 24.000 personer fra 2001 til 2002.

I 2004 ventes det fornyede opsving i produktionen at føre til en stigning i den private beskæftigelse på 16.000 personer (0,8 pct.).

 

Figur A.1a. Den reale BNP-vækst	Figur A.1b. Stigningen i beskæftigelsen

Skønnene er baseret på, at fremgangen i produktiviteten i de private byerhverv (målt per beskæftiget) i både 2003 og 2004 vil ligge omkring 2 pct., eller en smule lavere end i 2001 og 2002.

I 2000 var produktivitetsstigningen 3,5 pct. Den gennemsnitlige produktivitetsstigning har således været forholdsvis kraftig i de senere år.

Ændringerne i den private beskæftigelse er justeret ned med 12.000 personer i 2002 og med 8.000 i 2003. Derimod er stigningen i 2004 justeret op med 7.000 personer.

Beskæftigelsen i offentlig forvaltning og service vurderes at forøges med 3.000 personer (0,4 pct.) i 2003 på baggrund af finansloven og kommuneaftalerne. Der forudsættes at ske en yderligere vækst af samme størrelse i 2004.

Den samlede beskæftigelse skønnes hermed at falde med 5.000 personer i 2003 efter en reduktion på 14.000 personer i 2002. I 2004 ventes en stigning på 19.000 personer (0,7 pct.), jf. fig. A.1b.

Arbejdsstyrken skønnes at vokse med 13.000 personer (0,5 pct.) i 2003 efter et fald på 14.000 personer i 2002, jf. fig. A.2a. I 2004 ventes en fortsat stigning i arbejdsstyrken, på 11.000 personer.

Mens skønnene over væksten i arbejdsstyrken er justeret lidt op i 2003 og 2004 er der for 2002 sket en nedadgående revision på 8.000 personer i forhold til decemberredegørelsen.

 

Figur A.2a. Stigningen i arbejdsstyrken	Figur A.2b. Ledigheden

Den skønnede vækst i arbejdsstyrken skal blandt andet ses på baggrund af indsatsen med at forøge antallet af erhvervsaktive, herunder foranstaltningerne i Flere i Arbejde. Hertil kommer nedsættelsen af indkomstskatten i 2004 og det forhold, at et opsving normalt trækker flere ind på arbejdsmarkedet.

Skønnene for beskæftigelse og arbejdsstyrke indebærer, at ledigheden vil vokse fra 145.000 personer (5,0 pct. af arbejdsstyrken) i 2002 til 163.000 personer i 2003 (5,6 pct.), stort set svarende til det sæsonkorrigerede niveau i april. I 2004 et fald til 155.000 personer (5,3 pct.), jf. fig. A.2b.

Vurderingen af ledighedens årsgennemsnit i 2003 og 2004 er sat op med henholdsvis 8.000 og 5.000 personer i forhold til decemberredegørelsen.

Løn og priser

Timelønnen skønnes uændret at stige med 3,9 pct. i 2003 og 3,7 pct. i 2004, mod 4,2 pct. i 2002 jf. figur A.3a. Det yderligere – moderate – fald i lønstigningstakten i 2004, hvor der skal forhandles nye overenskomster i størstedelen af den private sektor, skal blandt andet ses som følge af det mindskede pres på arbejdsmarkedet, lavere inflation og nedsættelsen af indkomstskatten.

Lønstigningerne vil dog hermed fortsat være kraftigere end i udlandet.

 

Figur A.3a. Stigningen i timelønnen	Figur A.3b. Stigningen i forbrugerpriserne

Opgangen i forbrugerpriserne i 2003 er sat op med 0,3 pct.enheder, til 2,3 pct. som følge af navnlig større prisstigninger på tjenesteydelser end ventet, hvortil kommer, at stigningen i energipriserne er hævet lidt. Den danske inflation har siden midten af 2002 ligget lidt højere end inflationen i eurolandene.

I 2004 er skønnet over forbrugerprisstigningen justeret marginalt op med 0,1 pct.enhed til 1,9 pct., jf. figur A.3b.

Den ventede nedgang i forbrugerstigningen fra 2003 til 2004 skyldes blandt andet den lidt langsommere lønstigningstakt, grænsehandelspakken og lavere energipriser. Skattestoppets nominalprincip bidrager til at dæmpe stigningen i forbrugerpriserne i forhold til nettopriserne.

Skønnene indebærer, at udviklingen i de danske forbrugerpriser fortsat vil holde sig omkring ECB’s mellemfristede mål på højst 2 pct. per år. I kraft af fastkurspolitikken over for euroen gælder dette mål også for Danmark.

De reale disponible indkomster og det private forbrug

Husholdningernes økonomiske situation er gunstig. Selv om presset på arbejdsmarkedet er mindsket, er beskæftigelsen fortsat høj, og ledigheden lav. Formuerne påvirkes positivt af de høje huspriser. Ejendomsmarkedet understøttes af den meget lave rente på ikke mindst flex- og rentetilpasningslån, og der har været omfattende konverteringer af realkreditlån. Antallet af tvangsauktioner over ejerboliger er fortsat lavt.

Aktiekurserne er efter et yderligere fald lige før og under Irakkrigen stort set vendt tilbage til niveauet i december 2002. Forbrugertilliden er ret robust ifølge forbrugertillidsindikatoren, idet der dog har været et vist fald frem til og med april formentlig som følge af krigen.

Stigningen i husholdningernes reale disponible indkomster[1] skønnes at gå op fra knap ½ pct. i 2002 til 2¾ pct. i 2003 og 3½ pct. i 2004. Den betydelige stigning i 2004, der vil være den største siden 1994, skyldes blandt andet nedsættelsen af indkomstskatten, faldende nettorenteudgifter, den forøgede stigning i realindkomsterne og den ret store stigning i produktion og beskæftigelse.

Mens stigningen i husholdningernes reale disponible indkomst i 2002 er justeret ned med omkring 1¼ pct.enheder i forhold til decemberredegørelsen, er fremgangen i 2003 og 2004 sat op med henholdsvis godt ½ og 1¼ pct.enheder.

Nedjusteringen i 2002 skyldes blandt andet den lavere beskæftigelse, en ugunstigere indkomstudvikling i landbruget og højere skattebetalinger end tidligere vurderet. Opjusteringen i 2003 skyldes blandt andet lavere renteudgifter og flere modtagere af efterløn mv. end tidligere skønnet. For 2004 skyldes opjusteringen ligeledes lavere renteudgifter, hvortil kommer nedsættelsen af indkomstskatten, ydelsen til pensionister med lav indkomst og opjusteringen af beskæftigelse og produktion.

For hele den private sektor skønnes stigningen i de reale disponible indkomster¹ at gå op fra 1 pct. i 2002 til 2½ pct. i 2003 og 3¼ pct. i 2004.

Den reale vækst i det private forbrug i 2003 skønnes at blive 1,7 pct. mod 2,1 pct. i 2002, jf. figur A.4a. Dette fald i stigningstakten er blandt andet et resultat af det lave salg af personbiler i den første del af året.

Forbrugsstigningen er i både 2002 og 2003 justeret ned med omkring ½ pct.enhed i forhold til decemberredegørelsen.

I 2004 skønnes væksten i forbruget at gå op til 2,9 pct., hvilket er ½ pct.enhed mere end i december.

 

Figur A.4a. Real vækst i det private forbrug	Figur A.4b. Do. i de faste erhvervsinvesteringer

Forbrugsskønnene er baseret på, at der sker et fald i husholdningernes forbrugskvote (korrigeret) i 2003 og 2004, hvilket blandet skal ses på baggrund af den kraftige indkomststigning.

Det offentliges forbrug og investeringer

Det offentlige forbrug forudsættes at vokse realt med 0,7 pct. i såvel 2003 som 2004 i overensstemmelse med den mellemfristede strategi. Den begrænsede ramme for væksten i det offentlige forbrug skal hovedsagelig udmøntes på de højt prioriterede områder, det vil sige blandt andet sundhed og øvrig velfærd.

Investeringerne i offentlig forvaltning og service ventes at være uændrede i 2003 og vokse med 2 pct. i 2004

Ejendomsmarked, boligbyggeri og erhvervsinvesteringer

Udviklingen i ejendomspriserne er blevet afdæmpet, og der regnes med en stigning i kontantprisen for enfamiliehuse på 2,5 pct. i 2003 og 2,0 pct. i 2004. Huspriserne vil dermed vokse stort set svarende til stigningen i forbrugerpriserne. Den meget lave rente understøtter ejendomsmarkedet.

Skønnet over stigningen i huspriserne er sat op med ½ pct.enhed i både 2003 og 2004 som følge af den lavere rente og opjusteringen af stigningen i de reale disponible indkomster.

Boliginvesteringerne skønnes at stige med 2 pct. i 2003 og med 4 pct. i 2004 (svarende til stigningen i 2002). De voksende boliginvesteringer er en følge af den lave rente, stigningen i de reale disponible indkomster og boligpakken.

De faste erhvervsinvesteringer skønnes at vokse ret svagt, med 1¼ pct., i 2003 efter stort set stagnation i 2002, jf. figur A.4b. I 2004 ventes stigningen i de faste erhvervsinvesteringer at gå op til 4 pct. som følge af den stærkere vækst i produktionen og det udvidede outputgab.

For både 2002 og 2003 er stigningen i de faste erhvervsinvesteringer justeret ca. 1¼ pct.enhed ned i forhold til decemberredegørelsen.

Lagerinvesteringerne skønnes efter et fald på 0,3 pct. af BNP at forøges med 0,2 pct. af BNP i 2003 og derefter at være uændrede i 2004.

I alt skønnes væksten i den indenlandske efterspørgsel at gå gradvis op, fra 1,0 pct. i 2002 til 1,6 pct. i 2003 og 2,6 pct. i 2004. For 2002 og 2003 er det en nedjustering på henholdsvis 0,6 og 0,3 pct.enheder, mens det for 2004 er en opjustering på 0,3 pct.enheder.

Udenrigshandel og betalingsbalance

I alle tre år 2001-2003 med afdæmpet BNP-vækst holder eksporten væksten oppe. Den samlede eksport af varer og tjenester skønnes at vokse med 3,5 pct. i faste priser i 2003 – svarende til udviklingen i 2002 – og i 2004 ventes en forøgelse af væksten i eksporten til 4,5 pct. som følge af den gunstigere internationale konjunktursituation.

For industrieksporten skønnes den reale vækst at gå op fra omkring 4½ pct. i både 2002 og 2003 til 6 pct. i 2004.

Skønnene over eksportvæksten er sat noget ned, navnlig i 2004, som følge af især en nedjustering af markedsvæksten, hvortil kommer en lidt ugunstigere udvikling i konkurrenceevnen på grund af den højere effektive kronekurs.

Dermed skønnes væksten i den samlede efterspørgsel at forøges gradvis, fra 1,8 pct. i 2002 til 2,2 pct. i 2003 og 3,2 pct. i 2004.

Forøgelsen af væksten i efterspørgslen vil føre til en forstærket opgang i importen. Den reale vækst i den samlede import af varer og tjenester skønnes således at gå op fra 2,5 pct. i 2002 til 3,7 pct. i 2003 og 5,3 pct. i 2004.

Ligesom for eksporten er den reale vækst i importen i 2003 og navnlig 2004 justeret ned. Skønnene indebærer, at udviklingen i nettoeksporten i faste priser i 2004 ikke længere vil påvirke BNP-væksten positivt.

Efter en ret betydelig forringelse af bytteforholdet (varer og tjenester) på 2,3 pct. i 2002 som følge af blandt andet fald i priserne på svinekød og på tjenesteeksporten, skønnes der en vis forbedring af bytteforholdet på 0,7 pct. i 2003 og 0,3 pct. i 2004.

Skønnene over de reale ændringer i eksport og import samt i bytteforholdet fører til, at overskuddet på vare- og tjenestebalancen vil gå op fra 80 mia. kr. i 2002 til 86 mia. kr. i 2003 og 88 mia. kr. i 2004 (6 pct. af BNP).

Nettobetalingerne af renter og udbytter mv. til udlandet skønnes at stige fra 21 mia. kr. i 2002 til 23 mia. kr. i 2003, hvorefter der regnes med et svagt faldende niveau i 2004.

På længere sigt vil denne post reduceres som følge af den faldende nettogæld til udlandet forårsaget af overskuddet på betalingsbalancen, men der kan være fluktuationer fra år til år blandt andet som følge af forskydninger i udbyttebetalingerne, herunder fra olie- og gasfelterne i Nordsøen.

Nettobetalingerne af renter og udbytter er ret høje i forhold til nettoudlandsgælden. Det skal ses på baggrund af sammensætningen af aktiver og passiver, hvor en stor del af passiverne er obligationer, mens en større del af aktiverne er aktier, hvis løbende afkast typisk er mindre. Hertil kommer, at udbyttebetalingerne fra den udenlandsk ejede del af olie- og gasfelterne i Nordsøen er relativt store i disse år.

 

Figur A.5a. Saldoen på betalingsbalancens løbende poster	Figur A.5b. Saldoen på de samlede offentlige finanser

Nettooverførslerne til udlandet – der især består af ulandsbistand og EU-betalinger – skønnes at stige fra godt 19 mia. kr. i 2002 til 21 mia. kr. i 2004.

Dermed ventes overskuddet på betalingsbalancens samlede løbende poster at forøges lidt, fra 39½ mia. kr. i 2002 til 42½ mia. kr. i 2003 og 43¾ mia. kr. i 2004 (3,0 pct. af BNP), jf. figur A.5a.

Overskuddet i 2001 er 6,5 mia. kr. større end lagt til grund i decemberredegørelsen som følge af statistiske revisioner. Revisioner er også hovedårsagen til, at overskuddet i 2002 er sat op med 11,4 mia. kr. Opjusteringen er ført videre i skønnene for 2003 og 2004.

Det fortsatte overskud på betalingsbalancen ventes at føre til, at udlandsgælden (netto) falder fra 18,4 pct. af BNP ved udgangen af 2002 til 11 pct. af BNP i slutningen af 2004.

Der er ved dette skøn set bort fra mulige værdireguleringer af gælden i 2003 og 2004. Værdireguleringer har i årene 1999-2002 ført til, at udlandsgælden i hele perioden har været stigende på trods af overskuddet på betalingsbalancen. Det skyldes navnlig faldende kurser på udenlandske aktier i dansk eje og stigende kurser på danske obligationer i udenlandsk eje. På længere sigt vil der være tendens til, at værdireguleringerne for de enkelte år udlignes.

De offentlige finanser

Overskuddet på de samlede offentlige finanser i 2003 skønnes at blive 18,1 mia. kr. eller 1,3 pct. af BNP mod 26 mia. kr. i 2002.

Faldet i overskuddet fra 2002 til 2003 på ca. 8 mia. kr. skyldes hoved­sagelig konjunkturudviklingen.

Saldoen i 2002 er justeret op med 4,6 mia. kr. som følge af blandt andet større skatteindtægter end ventet. Derimod er skønnet over saldoen i 2003 justeret ned med 6,5 mia. kr. hovedsagelig som følge af den lavere beskæftigelse og højere ledighed samt den langsommere vækst i det private forbrug end skønnet i decemberredegørelsen.

I 2004 skønnes overskuddet at gå op til 21,6 mia. kr. eller 1,5 pct. af BNP. Stigningen i overskuddet fra 2003 til 2004 skyldes blandt andet en forøgelse af provenuet af pensionsafkastskatten og virkningerne af vendingen af udviklingen i beskæftigelse og ledighed samt den større vækst i det private forbrug.

Overskuddet i 2004 er 11,9 mia. kr. lavere end i decemberredegørelsen. Når denne nedjustering er noget større end nedjusteringen af overskuddet i 2003, skyldes det blandt andet nedsættelsen af indkomstskatten og en betydelig nedjustering af skønnet over stigningen i provenuet af pensionsafkastskatten fra 2003 til 2004.

Skattetrykket skønnes at falde fra 49,2 pct. af BNP i 2002 til 48,6 pct. i 2003 og 48,5 i 2004. Nedsættelsen af indkomstskatten i 2004 og skattestoppet vil træk­ke i retning af et lavere skattetryk, mens opsvinget og navnlig den ventede stigning i pensionsafkastskatten i 2004 vil virke modsat.

Overskuddet på de offentlige finanser vurderes at føre til, at den offentlige bruttogæld (ØMU-gælden) falder fra 45,2 pct. af BNP ved udgangen af 2002 til 40,4 pct. i slutningen af 2004.

---

[1] Korrigeret for aktieafkastskat og Særlig Pensionsopsparing, jf. afsnit 3.1 og bilagstabel B.17. I 2004 er korrigeret for ændringen i hele pensionsafkastskatten.