1. Sammenfatning

1. Sammenfatning

1.1. Indledning

Den internationale konjunkturnedgang startede for godt to år siden i USA og bredte sig forholdsvis hurtigt til Europa.

I USA blev væksten i 2002 holdt oppe af meget store penge- og finans-politiske lempelser, som også påvirker væksten i 2003. Opsparings-problemerne i USA er ikke blevet mindre, men har skiftet karakter fra manglende privat opsparing til store offentlige underskud. Det er sandsynligt med en stigning i den underliggende efterspørgselsvækst, men som følge af balanceproblemerne bliver opsvinget i USA næppe kraftigt.

I euroområdet blev væksten under 1 pct. i 2002, og blandt andet i kraft af en svag start på 2003 bliver væksten for året som helhed næppe højere end i 2002. Euroområdet har ikke opsparingsproblemer i den private sektor, men har store strukturproblemer på arbejdsmarkederne og i de sidste fem år har produktivitetsvæksten desuden været meget lav. Inflationen er derfor ikke aftaget meget. Den lave vækst har synliggjort de underliggende problemer med sikring af holdbar finanspolitik.

I modsætning til euroområdet er produktivitetsvæksten ikke faldet i Danmark, og vækstafmatningen er derfor ikke så kraftig. På trods af forringelser af konkurrenceevnen har der været kapacitet til at vinde betydelige markedsandele i de seneste 4-5 år. Sammen med større vækst i forbrug og investeringer har det afdæmpet gennemslaget fra den lave udlandsvækst på dansk økonomi.

Det underliggende vækstpotentiale skønnes til omkring 2 pct. om året. I både 2002 og 2003 vurderes væksten til, med 1,6 pct. årligt, at være moderat lavere, mens væksten for 2004 med 2,4 pct. skønnes at være moderat højere end det underliggende potentiale.

Konjunkturindikatorerne giver for starten af 2003 et blandet indtryk af en økonomi i moderat svag vækst. Eksporten og detailomsætningen er vokset ganske pænt, hvilket synes afspejlet i industriproduktionen. Omvendt er bilkøbet faldet kraftigt og byggeriet er svagt. Erhvervsinvesteringerne – der lå pænt højt i 2002 – synes at være den efterspørgselskomponent der for 2003 er sværest at bedømme. Hvis investeringerne falder bliver væksten i 2004 mindre end skønnet. For både Danmark og udlandet er det usikkert, i hvilket omfang der har været en udskydelse af forbrug og investeringer som følge af geopolitisk usikkerhed.

Arbejdsløsheden er steget med ca. 25.000 personer siden marts 2002, hvor den var faldet til et historisk lavt niveau. En del af stigningen over det seneste år skal ses i lyset af, at faldet frem til vendingen blev overraskende stort. Hertil kommer et kraftigt fald i aktiveringen. Korrigeret for dette fald har stigningen i ledigheden været 16.000 personer siden bunden i marts 2002. Summen af ledige og aktiverede har udviklet sig som forudsat i december.

Ledigheden kan ikke forventes at falde før tidligst til efteråret og korrigeret for aktivering forventes nogen stigning i ledigheden frem til hen over sommeren. Aktiveringsindsatsen forudsættes at stige igen igennem 2003. Sker det ikke bliver stigningen over sommeren i den registrerede ledighed større. I takt med stigende vækst forventes en svagt faldende tendens fra efteråret og ind i 2004.

Den danske vækst er forholdsvis selvkørende i kraft af pæne stigninger i de reale disponible indkomster og stimulansen fra den lave rente. Det kan fortsætte så længe eksporten og betalingsbalancen – der har være overraskende god – udvikler sig pænt. En egentlig vending i tendensen til faldende beskæftigelse og stigende ledighed, afhænger dog af væksten i udlandet.

Forudsætningen om højere vækst i 2004 bygger på tre faktorer. For det første en moderat fremgang i udlandskonjunkturerne. For det andet en, tidsforsinket, kraftig stimulans af forbrug og investeringer fra det allerede stedfundne rentefald. For det tredje en finanspolitisk effekt af de aftalte skattenedsættelser, som gennemføres for at øge tilskyndelsen til at arbejde, men også får en mærkbar konjunktureffekt på kortere sigt.

Blandt disse tre faktorer er udlandskonjunkturerne den største usikker-hedsfaktor. Til gengæld vil renten med stor sikkerhed blive lavere end forudsat, hvis udlandskonjunkturerne fortsat er svage.

Der er ikke tegn på aftagende løn- og prisstigninger. Især lønningerne vokser fortsat klart mere end i euroområdet. Faldet i strukturledigheden synes på den baggrund at være ophørt. Fra 1. januar bidrager skattenedsættelserne til en øget vækst, og det konjunkturmæssige råderum til ekstra stimulanser af efterspørgselen i 2004 er meget begrænset.

Det stedfundne udsving i beskæftigelse og ledighed ligger inden for den normale usikkerhed på kortfristede konjunkturforudsigelser og har en karakter som er forventelig inden for rammerne af et vellykket mellemfristet vækstforløb. Udsving af den størrelse kan ikke finjusteres.

Ressourcerne kan imidlertid udnyttes bedre ved at planlagte investeringer og byggeri gennemføres så tidligt som muligt i 2003, og ved målrettede initiativer i den aktive arbejdsmarkedspolitik i tilfælde af områder med særlige ledighedsproblemer. Det vil endvidere være bedre tilpasset konjunkturforløbet, om aktiveringsstigningen, efter det stedfundne fald, kan ske i 2003 frem for i 2004, hvor der ventes større beskæftigelse.

Overskuddet på de offentlige finanser i 2002 blev større end ventet i december. Til gengæld betyder en nedrevision af den generelle vækst og beskæftigelse og flere særlige faktorer, herunder faldet i bilkøbet, en nedrevision af overskuddene i 2003 og 2004.

Redegørelsen indeholder også en teknisk opdateret fremskrivning til 2010, hvor blandt andet den nye konjunkturvurdering og aftalen om lavere skat på arbejdsindkomst er indregnet.

I forhold til de seneste fremskrivninger er der en beskeden nedrevision af mulighederne for større beskæftigelse, og udgangspunktet for de offentlige finanser er forringet lidt. Den primære årsag til nedjusteringen er – i lyset af nye oplysninger om den løbende tilgang – en yderligere vækst i tilbagetrækningen især efterløn, men også førtidspension.

Finanspolitikken er fortsat omtrent holdbar under forudsætning af en – i forhold til et centralt skøn for virkningerne af allerede vedtagen politik – ekstra stigning i beskæftigelsen svarende til det forudsatte i tidligere fremskrivninger.

I fravær af en sådan ekstra stigning vil beskæftigelsen være omtrent uændret fra 2003 til 2010, og den finanspolitiske holdbarhed vil mangle en tilpasning på ca. 1 pct. af BNP.

1.2. Vækstbilledet i de kommende år



Udviklingen i den internationale økonomi

Den internationale afmatning har varet længere end oprindelig ventet, og et opsving skønnes først gradvist at sætte ind i løbet af efteråret og tiltage næste år. Der er ikke udsigt til noget kraftigt opsving. USA har finansielle balanceproblemer, og Europa har strukturproblemer.

Nedgangen har især i USA, men også i Europa, været ledsaget af betydelige finans- og pengepolitiske lempelser, der sammen med de automatiske stabilisatorer har forhindret en stærkere afdæmpning af den internationale vækst.

Lempelserne har imidlertid samtidig udskudt tilpasningen af de amerikanske opsparingsproblemer, og i både USA og en række store europæiske lande er der igen opstået markante offentlige budgetunderskud.

De meget store underskud i USA’s private sektor er dæmpet noget, men bedringen er fuldt ud modsvaret af omslaget på de offentlige finanser, der de seneste år er forringet med et historisk meget kraftigt omsving.

Det markante fald i dollaren over for euroen har styrket den amerikanske konkurrenceevne i forhold til euroområdet. Det understøtter isoleret set vækstudsigterne for USA, men øger til gengæld inflationen gennem højere importpriser, hvorfor renten bliver højere end den ellers ville være. I Europa dæmpes vækstudsigterne omvendt af valutakursbevægelserne, der dog samtidig mindsker inflationspresset, og dermed øger mulighederne for en lav rente.

De tiltagende amerikanske betalingsbalanceunderskud, der næste år ventes at stige til 6 pct. af BNP, er udtryk for, at investeringerne ikke kan finansieres af opsparingen. Det ene problem ved denne gældsætning er en gradvis udhuling af indkomsterne i kraft af større renteudgifter. Det andet problem er et muligt yderligere fald i dollaren, hvis den nødvendige finansiering fra udenlandske investorer aftager.

Efter en betydelig opbremsning i 2001 var væksten i USA i 2002 forholdsvis pæn, afledt af den meget ekspansive økonomiske politik. Der ventes i år og næste år en vækst i USA på omkring 2½ pct., hvilket vurderes at være lavere end det potentielle niveau. I både 2002 og 2003 er væksten næsten udelukkende drevet af den ekspansive økonomiske politik, hvilket gør den skrøbelig, jf. figur 1.1a og 1.1b.

Den amerikanske forbrugertillid steg kraftigt i april, næppe uafhængigt af afslutningen af krigen i Irak, der kan have medført udskydelser af forbrugsbeslutninger. Stigningen afspejles dog foreløbig ikke i detailsalget, der faldt i april. Den amerikanske erhvervstillid faldt i april yderligere til det laveste niveau i 18 måneder. Beskæftigelsesforventningerne har nu i 33 måneder været under det niveau, der indicerer fremgang.

 

Figur 1.1a. Væksten i USA og euroområdet	Figur 1.1b. Pengepolitiske renter i USA og euroområdet

Kilde: EU-Kommissionen.

Forudsætningen om et rimeligt opsving i USA afhænger blandt andet af erhvervsinvesteringerne, der er faldet siden den i høj grad lånefinansierede ekspansion frem til 2000. Den meget ekspansive økonomiske politik har primært holdt forbrugsvæksten oppe.

Der ventes en vækst i euroområdet i år på begrænsede 1 pct. stigende til omkring det potentielle niveau på 2½ pct. næste år, jf. figur 1.1a.

Foreløbige tal for væksten i euroområdet i første kvartal 2003 viser nulvækst i forhold til kvartalet før, og en stigning på 0,8 pct. i forhold til året før.

Ledigheden i euroområdet steg i marts yderligere til 8,7 pct. Detailsalg og industriproduktion udvikler sig svagt. Forbrugertilliden har ligget på et lavt niveau i to år, og erhvervstilliden har haft et historisk kraftigt fald.

Nedgangen i væksten i 2001 var mindre dyb i euroområdet end i USA. Til gengæld ventes den at vare længere. Den forskellige udvikling er til dels udtryk for, at de økonomisk politiske lempelser har været kraftigere i USA end i euroområdet, men hertil kommer en væsentligt kraftigere produktivitetsvækst i USA end i euroområdet.

Euroområdet har i modsætning til USA ikke finansielle balanceproblemer i den private sektor, men har i stedet klare strukturproblemer på både arbejdsmarkedet og produktmarkederne.

I euroområdet har lav vækst og nogen stigning i ledigheden kun i begrænset omfang dæmpet inflationen, og for området som helhed fremstår beskæftigelsesproblemerne helt overvejende bestemt af strukturproblemer på arbejdsmarkederne.

Også produktivitetsstigningerne har været meget lave de sidste fem år, hvilket indebærer at prisstigningerne fortsat er i overkanten af 2 pct., selv om lønstigningerne kun har været godt 3 pct. årligt.

Inflationen har begrænset mulighederne for yderligere rentefald.

Den utilstrækkelige konsolidering af de offentlige finanser under 1990´ernes gode konjunkturer betyder, at flere, især de store lande, i euroområdet og EU har vanskeligt ved at leve op til budgetkravene i Stabilitets- og Vækstpagten. Disse problemer er kun et symptom på det mere underliggende problem, at en række lande er langt fra at have sikret finanspolitikkens langsigtede holdbarhed i forhold til udfordringen fra den voksende andel af ældre i befolkningen.

Konjunktursituationen afviger noget mellem eurolandene, hvor pengepolitikken jo er lagt til rette efter området som helhed. Sammenlignet med tidligere reducerer det, for andre lande end Tyskland, risikoen for at pengepolitikken ikke er afstemt efter deres konjunkturmæssige behov.

Mens flere lande har en rimelig vækst og en række lande forholdsvis høj inflation, har Tyskland i tillæg til sine strukturproblemer på arbejdsmarkedet også et ekstra efterspørgselsbestemt konjunkturproblem.

Den private finansielle opsparing – opsparingen minus investeringerne – er steget kraftigt i de seneste år i et omfang, der minder om stigningen i Danmark frem til lavkonjunkturen i 1993. Hvor tilbageslaget i Danmark dengang skete på grundlag af en høj rente, er renten i Tyskland allerede historisk lav, hvilket kan gøre det sværere at vende situationen.

I kraft af den lave tyske inflation på kun godt 1 pct. kunne renten have været lidt lavere, hvis den var bestemt af rent tyske forhold, men situationen kan i højere grad være påvirket af svagheder på kreditmarkedet og måske især den stigende opmærksomhed på en uholdbar finanspolitik, der kan få forbrugerne til at spare op til forventede finanspolitiske stramninger.

Risikomomenterne i den internationale økonomiske udvikling peger fortsat nedad i kraft af de amerikanske balanceproblemer, de europæiske strukturproblemer, og manglende tegn på stabil og varig fremgang i de økonomiske indikatorer.

Både for Tyskland og euroområdet som helhed er toppen af arbejdsmarkedsproblemerne konjunkturbestemte og med den lave rente er der udsigt til en konjunkturvending i 2004. Et mere markant opsving vil imidlertid både kræve større produktivitetsvækst og reformer til nedbringelse af strukturproblemerne på arbejdsmarkedet. Som for USA er det usandsynligt, at der sker en tilbagevenden til vækstrater som i 1990’erne.

Vækstbilledet i Danmark

Som i andet halvår 2002 smitter den internationale udvikling i begyndelsen af 2003 af på Danmark, hvor væksten imidlertid fortsat er mindre påvirket end i de fleste europæiske lande.

Der ventes en vækst på 1,6 pct. i år, hvilket er 0,2 pct.enheder lavere end skønnet i Økonomisk Redegørelse, december 2002. Nedjusteringen skal ses i sammenhæng med lavere forventninger til væksten i privatforbruget, især bilkøbet, og erhvervsinvesteringerne, jf. figur 1.2a og tabel 1.1.

Næste år ventes væksten at tiltage til 2,4 pct., hvilket er over det underliggende potentiale, som er ca. 2 pct. med en faldende tendens i takt med den demografiske udvikling. Det er en opjustering af væksten på 0,3 pct.enhed i forhold til december, afledt af blandt andet de aftalte nedsættelser af skatten på arbejdsindkomst og de aktuelt ekspansive pengepolitiske betingelser, som ventes at virke med tiltagende styrke ind i 2004.

 

Figur 1.2a. BNP-vækst	Figur 1.2b. Vækstbidrag

Kilde: Danmarks Statistik og egne skøn.

I begge år vokser den indenlandske efterspørgsel i takt med BNP, især trukket af privatforbruget og i tiltagende omfang erhvervs- og bolig-investeringerne, mens nettoeksporten ventes at yde et henholdsvis svagt positivt og svagt negativt bidrag i takt med øget indenlandsk efterspørgsel, jf. figur 1.2b.

Tabel 1.1. Ændringer i skøn for udvalgte nøgletal for dansk økonomi  

	2002		2003		2004
	Dec.	Maj	Dec.	Maj	Dec.	Maj
	Realvækst, pct.
BNP	1,5	1,6	1,8	1,6	2,1	2,4
Privat forbrug	2,4	2,1	2,2	1,7	2,4	2,9
Faste investeringer	0,6	0,0	2,2	1,3	3,4	3,8
Eksportmarkedsvækst	0,4	1,0	6,5	4,5	8,4	7,5
	Pct. af BNP
Offentligt overskud	1,5	1,9	1,7	1,3	2,2	1,5
Betalingsbalance	2,0	2,9	2,0	3,0	2,0	3,0
	Stigning, pct.
Forbrugerprisindeks	2,4	2,4	2,0	2,3	1,8	1,9
Timefortjeneste, privat sektor	4,1	4,2	3,9	3,9	3,7	3,7
	Pct.
Rente, 10-årige statsobligationer	5,1	5,1	4,9	4,4	5,3	5,1
	1.000 personer
Ledighed	146	145	155	163	150	155

Kilde: Danmarks Statistik, DA, OECD og egne beregninger.

Produktivitetsstigningerne i Danmark har de senere år ikke været højere end normalt, men mærkbart højere end i euroområdet. Det er medvirkende til, at klart højere lønstigninger end i omverdenen indtil nu ikke har givet væsentlige problemer, jf. tabel 1.2.

Tabel 1.2. Løn-, produktivitets- og prisstigninger  

	1998-2002		2002
	Danmark	Euroområdet	Danmark	Euroområdet
	Gnst. årlig stigning, pct.
Lønstigning	3,9	2,6	3,5	2,9
Produktivitetsstigning	1,7	0,8	2,1	0,5
Prisstigning	2,2	1,8	2,4	2,3

Kilde: OECD, EU-Kommissionen og egne beregninger.

På trods af mærkbare forringelser af konkurrenceevnen, målt på lønudviklingen i forhold til udlandet, har dansk industrieksport i perioden 1999-2002 genvundet 7½ pct.enhed af det fald i markedsandelene på over 13 pct., der blev tabt i perioden 1996-1998, jf. afsnit 3.5. Den højere lønstigningstakt er kun delvist opvejet af det fald i den effektive kronekurs, som stigningen i blandt andet dollaren betød i perioden. Udviklingen bekræfter, at restriktionerne på dansk produktion siden midten af 1990´erne har været altovervejende udbudsbetingede. Den afdæmpede efterspørgsel fra udlandet har således kunnet modvirkes af øgede markedsandele.

Selv med højde for kapacitetseffekter har eksporten udviklet sig overraskende kraftigt, hvilket også medfører den – set i forhold til at forbrug og investeringer er vokset mere end i omverdenen – overraskende gode saldo på betalingsbalancens løbende poster.

Lønningerne vokser, som nævnt, fortsat hurtigere end i udlandet, og i 2001 vendte det forudgående fald i den effektive kronekurs til en væsentlig stigning i takt med euroens stigende kurs i forhold til dollar mv. I en situation hvor det i større omfang end de foregående år er efterspørgselen, der begrænser produktionen, kan fortsatte konkurrenceevneforringelser medføre efterfølgende tab af beskæftigelsesmuligheder og svækkelser af betalingsbalancen.

Ledigheden er steget med 25.000 personer siden foråret 2002, jf. figur 1.3a. Sammenlignet med forudsætningerne i 2010-fremskrivningen og tidligere skøn kan denne stigning overvejende henføres til to forhold. For det første faldt ledigheden overraskende meget frem til foråret 2002, og der er derfor i nogen grad tale om en tilbagevenden til det tidligere niveau. For det andet har der været et kraftigt fald i aktiveringen som følge af omlægninger i forbindelse med implementeringen af Flere i Arbejde. Korrigeret for faldet i aktiveringen har stigningen således været 16.000 personer, jf. tabel 1.3. Ledigheden er endnu knap 20.000 lavere end i 1998, hvor Pinsepakken blev gennemført for blandt andet at mindske presset på arbejdsmarkedet, jf. figur 1.3b.

 

Figur 1.3a. Antal ledige	Figur 1.3b. Antal ledige

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Ledigheden skønnes for 2003 til et niveau, der er ca. 14.000 personer flere end antaget i 2010-fremskrivningen fra januar 2001. Heraf kan ca. 5.000 personer tilskrives lavere end forventet aktivering, hvorved den underliggende ledighed fremstår omkring 9.000 personer højere end forventet på det tidspunkt, jf. tabel 1.3.

Tabel 1.3 Ledighedsskøn i Danmark 2010 og Økonomisk Redegørelse

 

	2000	2001	2002	2003	Ænd. mar. 2002- mar. 2003
	1.000 personer
DK 2010	150	152	150	149	2
ØRjan02	150	144	149	145	2
ØRmaj03	150	145	145	163	25
Forskel ØRmaj03-DK2010	0	-7	-5	14
AF-aktiveringsfald				51)	9
Andre forhold				9	16

1)    Givet et AF-aktiveringsomfang på 45.000 personer i 2003 og en antagelse om, at faldet i AF-aktiveringen medfører en tilsvarende stigning i ledigheden.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Frem til marts 2002 faldt ledigheden uventet meget til det historisk lave niveau på ca. 140.000 personer. En del af stigningen igennem det seneste år er på den baggrund udtryk for en tilbagevenden fra et særligt udsving forinden.

I sammenhæng med løn- og prisudviklingen fremstår ledigheden aktuelt på et niveau tæt på den skønnede strukturelle ledighed, jf. figur 1.4a. Det skal understreges, at strukturledighed ikke er udtryk for et bestemt antal ledige med særlige beskæftigelsesproblemer, men afspejler en lang række forhold med indflydelse på ledighed, lønstigninger og inflation. Blandt disse er fx manglende fagligt og geografisk match, dagpengeregler og søgeintensitet blandt ledige og oplevelsen blandt beskæftigede af jobrisikoen ved at kræve højere løn. Disse og andre forhold har betydning for det niveau, under hvilket ledigheden i gennemsnit ikke kan bringes mærkbart længere ned, uden at det udløser stigende inflation.

Vurderingen af beskæftigelsen har været vanskeliggjort af kraftige revisioner af de historiske tal de seneste måneder, men der tegner sig et billede af et større fald i 2002 end ventet i december, jf. figur 1.4b. Udviklingen dækker over et større fald i den private sektors beskæftigelse, mens væksten i den offentlige beskæftigelse i 2002 i henhold til de foreløbige nationalregnskabstal var lidt større end ventet.

 

Figur 1.4a. Faktisk og strukturel ledighed	Figur 1.4b. Beskæftigelsen

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Beskæftigelsen ventes i år at falde med 5.000 personer, afledt af de afdæmpede internationale konjunkturer og indenlandsk efterspørgsel, mens der næste år ventes en stigning på 19.000 personer i takt med tiltagende vækst. I forhold til december svarer det til en nedjustering på 8.000 personer i år og en opjustering på 6.000 personer næste år. Arbejdsstyrken ventes dermed i år og næste år at vokse med henholdsvis 13.000 og 11.000 personer. Set over begge år er det en merstigning på 4.000 personer i forhold til december. En del af arbejdsstyrkestigningen i 2003 er teknisk og skyldes faldet i aktiveringsomfanget.

Det er usikkert, hvordan udviklingen i erhvervsinvesteringerne har været i den første del af 2003. Omvendt kan der både for investeringer og – især for bilkøbet – have været udskydelser af aktivitet fra første kvartal, påvirket af Irak-krisen.

De nedadgående risici knytter sig især til en evt. endnu svagere end ventet udlandskonjunktur og/eller negative virkninger på markedsandelene af de fortsatte forringelser af konkurrenceevnen. I modsat retning trækker et potentiale for især større privat forbrug og boligbyggeri fra den lave rente.

Endelig er det før sket i den internationale konjunktur, at der som i det seneste halvår har været særligt store aktivitetsfald umiddelbart før en vending er indtruffet.

Tabel 1.4. Efterspørgsel, import og produktion  

	2002	1999	2000	2001	2002	2003	2004
	Mia.kr.	Realvækst, pct.
Privat forbrug	654,1	0,7	-1,9	0,4	2,1	1,7	2,9
Offentligt forbrug	355,0	2,0	1,1	2,1	1,0	0,7	0,7
Offentlige investeringer	23,3	4,4	5,6	13,3	-8,6	0,0	2,0
Boliginvesteringer	53,4	-1,0	9,9	-14,2	4,0	2,0	4,0
Erhvervsinvesteringer	190,6	1,9	8,5	4,8	0,2	1,3	4,0
Lagerinvesteringer1)	1,8	-1,1	0,6	-0,3	-0,3	0,2	0,0
Indenlandsk efterspørgsel	1278,3	0,1	1,9	0,9	1,0	1,6	2,6
Eksport	600,6	12,3	13,0	3,0	3,6	3,5	4,5
- heraf industrieksport	291,1	8,5	11,8	2,8	4,6	4,3	6,0
Import	520,6	5,5	11,3	1,9	2,5	3,7	5,3
- heraf vareimport	386,0	5,5	9,0	0,5	3,8	4,0	5,5
Bruttonationalprodukt (BNP)	1358,3	2,6	2,9	1,4	1,6	1,6	2,4
Bruttoværditilvækst (BVT)	1162,4	3,0	3,5	1,7	1,6	1,6	2,3
- heraf i private byerhverv	778,8	3,4	4,9	2,8	1,0	1,6	2,8
BNP pr. indbygger (1.000 kr.)	252,7	2,3	2,6	1,1	1,3	1,3	2,1

1) Angiver lagerændringernes bidrag til BNP-væksten.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

I appendiks 1.1 er foretaget en nærmere gennemgang af prognosen.


Tabel 1.5. Nøgletal

	1999	2000	2001	2002	2003	2004
	Stigning, pct.
Realt BNP	2,6	2,9	1,4	1,6	1,6	2,4
Handelsvægtet BNP i udlandet	3,0	3,7	1,3	1,5	1,7	2,7
Eksportmarkedsvækst (industrivarer)	6,3	12,3	0,1	0,3	4,5	7,5
Lønkonkurrenceevnen i samme valuta	-0,4	3,1	-2,2	-2,3	-3,5	-0,8
Industrieksport i faste priser	8,5	11,8	2,8	4,6	4,3	6,0
Timeløn	4,8	3,6	4,2	4,2	3,9	3,7
Forbrugerprisindeks	2,5	2,9	2,4	2,5	2,3	1,9
Kontantpris på enfamiliehuse	6,9	6,5	6,0	2,7	2,5	2,0
Eksportpriser, varer	-0,6	6,9	2,5	-0,5	0,6	0,0
Importpriser, varer	-3,9	7,0	1,5	0,0	0,3	0,2
Bytteforhold, varer	3,4	-0,1	1,0	-0,5	0,3	-0,2
Timeproduktivitet i private byerhverv	2,6	3,2	3,2	1,5	2,2	2,1
Real disponibel indkomst, husholdninger 1)	-0,4	1,3	1,9	0,4	2,7	3,4
Arbejdsmarked:
Arbejdsstyrke (1.000 personer)	2.874	2.884	2.895	2.881	2.894	2.905
Beskæftigede (1.000 personer)	2.716	2.734	2.750	2.736	2.731	2.750
- heraf i privat sektor	1.896	1.913	1.921	1.897	1.888	1.904
- heraf i offentlig forvaltning og service	820	821	829	839	842	845
Beskæftigelse (stigning, pct.)	1,3	0,7	0,6	-0,5	-0,2	0,7
Ledighed (1.000 personer)	158	150	145	145	163	155
Efterlønsmodtagere (do.)	149	156	159	169	181	191
Personer på arbejdsmarkedsorlov (do.)	32	26	22	16	4	3
Ledige i pct. af arbejdsstyrken	5,5	5,2	5,0	5,0	5,6	5,3
Ledige i pct. af arbejdsstyrken, EU-def.	4,8	4,4	4,3	4,5	5,1	4,8
Obligationsrenter, valutakurs:
10-årig statsobligation (pct. p.a.)	4,9	5,6	5,1	5,1	4,4	5,1
30-årig realkreditobligation (do.)	6,8	7,4	7,1	6,3	5,3	5,9
Effektiv kronekurs (1980=100)	99,6	95,6	96,8	97,7	100,3	100,4
Betalingsbalance og udlandsgæld:
Vare- og tjenestebalancen, mia.kr.	57,8	76,6	85,7	80,0	85,7	87,6
Betalingsbalancen (do.)1)	21,2	19,9	40,7	39,4	42,4	43,8
Do. i pct. af BNP	1,8	1,6	3,1	2,9	3,0	3,0
Nettogæld til udlandet, mia.kr.	163,0	189,0	228,0	249,4	207,0	163,2
Do. i pct. af BNP	13,5	14,8	17,2	18,4	14,7	11,1
Offentlige finanser:
Off. sektors saldo, mia.kr.3)	38,8	31,7	36,6	26,0	18,1	21,6
Do. i pct. af BNP3)	3,2	2,5	2,8	1,9	1,3	1,5
Samlet offentlig bruttogæld, mia.kr.	639,7	606,3	601,4	614,6	595,3	595,0
Do. i pct. af BNP..	53,0	47,3	45,4	45,2	42,4	40,5
Skattetryk, pct. af BNP 3)	51,5	49,5	49,8	49,2	48,6	48,5
Udgiftstryk (do.)	55,4	53,8	54,2	54,3	54,0	53,5

1) Korrigeret, jf. note 1 til tabel 3.1.

2) Danmarks Statistik har senest oprevideret saldoen på betalingsbalancens løbende poster i 2002 til 39,4 mia. kr. svarende til 2,9 pct. af BNP.

3) I årene 1999-2001 indeholder den offentlige saldo og skattetrykket henholdsvis netto- og bruttoopsparingen i Særlig Pensionsopsparing (ca. 0,5 pct. af BNP).

1.3. Udfordringer for finanspolitikken

Den nye prognose indeholder en nedjustering af BNP-væksten og beskæftigelsen i 2003, men ændrer ikke væsentligt ved vurderingen af udfordringerne for dansk økonomi. Dansk økonomi er grundlæggende sund med store overskud på betalingsbalancen og i international sammenhæng pæne overskud på de offentlige finanser. På det korte sigt er presset på arbejdsmarkedet aftaget, men udviklingen i tilbagetrækningen skærper kravene til initiativer, der kan skabe rammer for en langsigtet fremgang i beskæftigelsen.

Nedjusteringen af væksten i 2003 betyder, at outputgabet bliver svagt negativt, jf. figur 1.5a. Afdæmpningen af presset på arbejdsmarkedet har stort set fjernet risikoen for ophedning i løbet af 2003. Den ventede vækst på 2,4 pct. i 2004 skønnes omvendt at medføre, at outputgabet igen vendes til svagt positivt i 2004.

Aktiviteten er i hele perioden tæt på kapacitetsgrænsen, og lønstigningerne er fortsat højere end i udlandet, jf. figur 1.5b. 

 

Figur 1.5a. Outputgab i dansk økonomi og euroområdet	Figur 1.5b. Stigning i lønomkostningerne i Danmark og udlandet (fremst.virks.)

Kilde: Danmarks Statistik, EU-Kommissionen og egne beregninger.

Væksten i produktionspotentialet i dansk økonomi begrænses af den fortsat lave ledighed, nedsættelser af arbejdstiden samt af, at den demografisk betingede stigning i arbejdsstyrken i de seneste årtier er ophørt. Derfor kan en BNP-vækst, der væsentligt overstiger 2 pct. i gennemsnit for 2003 og 2004, øge presset på arbejdsmarkedet og medføre kapacitetsproblemer med fortsatte eller forstærkede tab af konkurrenceevne til følge.

Skatteaftalen, der indeholder nedsættelser af skatten på arbejdsindkomst, indebærer, at realvæksten i det samlede offentlige forbrug skal fastholdes på 0,7 pct. i 2004, ligesom i 2003, hvilket er lidt lavere end den beregningstekniske antagelse om en realvækst på 1,0 pct. i decembervurderingen.

Den forudsatte realvækst i det offentlige forbrug på 0,7 pct. i 2004 overstiger væksten i det træk på den offentlige service, som under forudsætning af konstante reale enhedsudgifter er en konsekvens af den demografiske udvikling, og giver derfor fortsat muligheder for en vis vækst i de såkaldte reale udgiftsstandarder, om end lidt mindre end hidtil forudsat.

Væksten i de reale udgiftsstandarder er et gennemsnit, som kan dække over mærkbare forskelle mellem udgiftsområderne. Højere udgiftsvækst i forhold til brugergrundlaget på et område end det samlede gennemsnit – fx indenfor sundhedsområdet – kræver en tilsvarende lavere vækst eller måske nedgang på andre områder.

I tillæg til den reale vækst i det offentlige forbrug har det betydning for omfanget og kvaliteten af de offentlige ydelser, hvor store stigningerne i ydelsernes effektivitet kan blive.

For 2003 vil den økonomiske politik have en neutral aktivitetsvirkning, da en svagt positiv finanseffekt for 2003 på 0,1 pct. udlignes af aktivitetsdæmpende virkninger af tidligere års finanspolitik, jf. kapitel 5.

Den internationale afmatning og en lempelig pengepolitik i euroområdet har medført et rentefald, der som følge af fastkurspolitikken også er slået igennem på det danske renteniveau. De positive aktivitetsvirkninger af det stedfundne rentefald er i lyset af de neutrale aktivitetsvirkninger af den økonomiske politik foreneligt med en balanceret konjunkturudvikling.

Stigningen i ledigheden siden foråret 2002 kan ikke finjusteres gennem en mere lempelig finanspolitik, og en generel yderligere konjunkturstimulans ville risikere at virke på aktivitet og ledighed tidligst mod slutningen af 2003 og i 2004, hvor der i kraft af rentefald og skattenedsættelser samt formentlig stærkere udlandskonjunktur er udsigt til forstærket vækst og faldende ledighed.

En fremrykning af investeringer herunder byggeri, og målrettede tiltag i den aktive arbejdsmarkedspolitik gennemført så tidligt i 2003 som muligt vil imidlertid være en fordel.

Den nødvendige stramhedsgrad for finanspolitikken i 2004 er ikke fastlagt på nuværende tidspunkt, men i prognosen er en aktivitetsmæssig nogenlunde neutral udgiftspolitik lagt til grund. Fra finanspolitikkens indtægtsside vil udgå en ekspansiv aktivitetsvirkning. Det skyldes særligt aftalen om lavere skat på arbejdsindkomst, virkningen af skattestoppet og det fulde gennemslag af lavere afgifter på grænsehandelsfølsomme varer som følge af bortfaldet af 24-timersreglen med virkning fra 1. oktober 2003.

Den nøjagtige stramhedsgrad for finanspolitikken i 2004 vil blive nærmere disponeret frem til fremlæggelsen af finanslovsforslaget i august.

Overskuddet på de offentlige finanser i 2002 er opjusteret fra 1,5 til 1,9 pct. af BNP, jf. figur 1.6a. Det skyldes primært en opjustering af offentlige indtægter fra personskat og færre udgifter til investeringer, jf. figur 1.6b.

 

Figur 1.6a. Offentlige finanser, faktisk og strukturel saldo	Figur 1.6b. Ændring i den offentlige faktiske saldo

Kilde: Danmarks Statistik, EU-Kommissionen, OECD og egne beregninger.

Overskuddet på de offentlige finanser i 2003 er nedjusteret til 1,3 pct. af BNP. Nedjusteringen kan primært henføres til lavere indtægter fra registreringsafgift og større udgifter til indkomstoverførsler – som følge af blandt andet gennemslaget på dansk økonomi fra den internationale afmatning – og påvirker ikke overskuddet på den strukturelle saldo.

Faldet i overskuddet på de offentlige finanser fra 1,9 pct. af BNP i 2002 til 1,3 pct. af BNP i 2003 skyldes overvejende en reduktion af outputgabet i 2003 der bidrager til en saldoforringelse på 0,4 pct. af BNP i 2003. Hertil kommer øvrige konjunkturforhold og en forringelse af den strukturelle saldo, der samlet set bidraget til en saldoforringelse på 0,2 pct. af BNP i 2003, jf. figur 1.7a.

 

Figur 1.7a. Forringelse af den offentlige saldo fra 2002-2003	Figur 1.7b. Mellemfristede målsætninger for offentlige finanser

Kilde: ADAM´s databank og egne beregninger.

Overskuddet på de offentlige finanser i 2004 er nedjusteret til 1,5 pct. af BNP. Nedjusteringen skyldes udover konjunkturbidrag også lavere skatteindtægter som følge af skatteaftalen samt en nedjustering af provenuet fra pensionsafkastskatten. Hertil kommer en opjustering af overførselsudgifter til tilbagetrækningsordninger.

Den offentlige sektors strukturelle saldo i 2004 er nedjusteret fra 1,9 til 1,5 pct. af BNP. Det skyldes særligt fremrykningen af skattenedsættelser på arbejdsindkomst i 2004 i forhold til de hidtidige beregningsmæssige forudsætninger – hvilket forringer den strukturelle saldo på kort sigt – og opjusteringen af tilgangen til tilbagetrækningsordninger.

Den strukturelle offentlige saldo udviser i 2003, som nævnt, et overskud på 1,9 pct. af BNP. Det beregnede krav til den offentlige saldo fra fremtidige nettoforpligtigelser er 2,1 pct. af BNP. Den offentlige saldo korrigeret for fremtidige nettoforpligtelser – den såkaldte holdbarhedsindikator – udviser således et underskud på ca. 0,1 pct. af BNP i 2003.

Holdbarhedsindikatoren angiver den permanente hypotetiske finanspolitiske tilpasning, som er nødvendig for at finanspolitikken kan videreføres uden efterfølgende ændringer i skattesatser eller udgiftsstandarder. I lyset af den beregningsmæssige usikkerhed vurderes finanspolitikken at opfylde kravet om holdbarhed. Det vil sige, at overskuddet på de offentlige finanser, inklusive virkninger af den forudsatte udvikling frem til 2010, er tilstrækkeligt til at rumme det stigende udgiftspres som følge af befolkningsaldringen.

Finanspolitisk holdbarhed stiller krav om, at overskuddet på de offentlige finanser i gennemsnit udgør 1,9 pct. af BNP frem til 2010, hvilket ligger inden for målintervallet om overskud på de offentlige finanser på 1½-2½ pct. af BNP frem til 2010, jf. figur 1.7b.