3. Indenlandsk efterspørgsel og udenrigshandel

Den indenlandske efterspørgsel ventes at vokse med 1,6 pct. i 2003 og 2,6 pct. i 2004. Husholdningernes økonomiske situation er fortsat gunstig, og de reale disponible indkomster skønnes at stige 2,7 pct. i 2003 og 3,4 pct. i 2004.

Det private forbrug skønnes at vokse med 1,7 pct. i indeværende år og 2,9 pct. i 2004 efter en stigning på 2,1 pct. i 2002. Forbruget ventes dermed, at bidrage væsentligt til efterspørgslen i dansk økonomi i prognoseperioden, hvilket understøttes af en pæn fremgang i de reale disponible indkomster, specielt i 2004, et særdeles gunstigt renteniveau og en overstået tilpasning til højere opsparing i perioden 1999-2001.

Erhvervsinvesteringerne steg i 2002 med 0,2 pct. i modsætning til de øvrige skandinaviske og fleste europæiske lande, hvor erhvervsinvesteringerne faldt. Stigningen var dog mindre end ventet, hvilket skal ses i lyset af konjunkturudviklingen. Erhvervsinvesteringerne ventes at stige med henholdsvis 1,3 pct. og 4,0 pct. i 2003 og 2004. Afmatningen i de internationale konjunkturer ventes at lægge en dæmper på investeringerne i 2003, mens væksten tager mere fart i 2004 i takt med, at den økonomiske aktivitet øges.

På ejendomsmarkedet vurderes det, at der er ved at ske en vis afmatning. Stigningen i kontantprisen for enfamiliehuse ventes således at aftage til 2½ pct. i 2003 og 2 pct. i 2004. Boliginvesteringerne skønnes at stige med henholdsvis 2 og 4 pct. i 2003 og 2004. Initiativerne i boligforliget ventes gradvist at bidrage til at løfte boliginvesteringerne, herunder via det støttede boligbyggeri.

Eksporten af varer og tjenester ventes i år og næste år at vokse 3½ og 4½ pct. realt, mens importen af varer og tjenester skønnes at stige med henholdsvis 3¾ og 5¼ pct. Overskuddet på betalingsbalancens løbende poster skønnes i prognoseårene at blive 42½ og 43¾ mia. kr. eller 3,0 pct. af BNP. Udlandsgælden vil dermed – med forbehold for værdireguleringer – falde fra 18½ pct. af BNP ultimo 2002 til 11 pct. af BNP ultimo 2004.

3.1. Indkomster og formue

Husholdningernes reale disponible indkomster

Husholdningernes økonomiske situation er fortsat ret gunstig på trods af den afdæmpede økonomiske vækst i 2001-2003 og en mindre stigning i de reale disponible indkomster i 2002 end tidligere skønnet. Beskæftigelsen er stadig høj, om end der har været et fald i 2002, og ledigheden er trods den senere tids stigning stadig forholdsvis lav.

Huspriserne er høje og stabile de fleste steder i landet, understøttet af den lavere rente, der har muliggjort omfattende konverteringer, hvilket har reduceret husholdningerne renteudgifter. Antallet af tvangsauktioner og konkurser er stadig lavt.

Forbrugernes vurdering af den økonomiske situation er ifølge forbrugertillidsindikatoren i et vist omfang blevet negativt påvirket af den usikre internationale situation i forbindelse med krigen i Irak. Men det må ventes, at forbrugertillidsindikatoren vil gå noget op igen som følge af krigens afslutning og faldet i olieprisen.

Tabel 3.1. Privat forbrug, reale disponible indkomster og formue

 

	Gnst.
	1991-2002	1999	2000	2001	2002	2003	2004
	Realvækst i pct.
Privat forbrug	1,7	0,7	-1,9	0,4	2,1	1,7	2,9
Real disponibel indkomst:
Samlet privat sektor	1,6	-1,0	2,3	1,0	2,1	2,4	2,5
Samlet privat sektor, korr. 1)	1,5	0,6	2,2	-0,1	1,0	2,5	3,3
Husholdninger korrigeret 1)	1,0	-0,4	1,3	1,9	0,4	2,7	3,4
Privat formue 2)	1,9	-0,2	4,1	1,2	-0,7	-0,6	2,5
	Pct. af disponibel indkomst
Forbrugskvote:
Samlet privat sektor, korr. 1)	72,0	74,5	71,5	71,8	72,5	72,0	71,7
Husholdninger, korr. 1)	95,8	100,3	97,1	95,6	97,2	96,2	95,7

1) Korrigeret for udviklingen i aktieafkastskat og for omlægningen af den Særlige Pensionsopsparing (SP), jf. bilagstabel B.17. I 2004 korrigeret for ændringen i den samlede pensionsafkastbeskatning.

2) Omfatter ikke værdierne af aktier, jf. Økonomisk Redegørelse, august 2002, appendiks 3.1.

Kilde: ADAM´s databank og egne skøn.

Aktiekurserne er nu tilbage omkring niveauet fra december 2002 efter et dyk i første del af i år forud for Irak-krigen. Dermed er kurserne p.t. fortsat knap 25 pct. lavere end i begyndelsen af 2002. Den direkte, negative påvirkning af husholdningernes efterspørgsel herfra er forholdsvis begrænset[1].

Væksten i husholdningernes samlede reale disponible indkomster (korrigeret) skønnes i 2003 at gå op til 2,7 pct. efter en stigning på 0,4 pct. i 2002, jf. tabel 3.1 og figur 3.1b. I 2004 ventes væksten at forøges til 3,4 pct., hvilket vil være den største fremgang siden 1994.

I tabel 3.2 er vist en dekomponering af stigningen i husholdningernes reale disponible indkomst i 2003 og 2004. Det fremgår, at den væsentligste årsag til den større stigning i indkomsterne i 2004 er nedsættelsen af indkomstskatten, hvortil kommer en forøgelse af fremgangen i realindkomsten for såvel lønmodtagere som modtagere af overførselsindkomst.

Tabel 3.2 Dekomponering af stigningen i husholdningernes reale disponible indkomst i 2003 og 2004

 

	2003	2004
Stigning i husholdningernes reale disponible indkomst1)	Pct.
	2,7	3,4
Heraf bidrag fra:	Pct.enheder
Stigning i realløn per beskæftiget	0,9	1,1
Nedsættelse af indkomstskatten	-	0,8
Fald i nettorenteudgifter	0,4	0,4
Subtotal	1,3	2,3
Stigning i bruttooverskud	0,2	0,3
Fald i ”øvrige kildeskatter” 2)	0,5	0,0
Øvrige faktorer3)	0,7	0,8

1) Korrigeret, jf. note 1 til tabel 3.1.

2) Jf. bilagstabel B.22. Består hovedsagelig af beskatning af aktier.

3) Består af (med tallene for henholdsvis 2003 og 2004 i parentes): Realindkomststigning for overførselsmodtagere (0,2 og 0,4), vækst i arbejdsstyrken (0,3 og 0,3), skift fra ledighed til beskæftigelse: (-0,2 og 0,1), stigning i antal overførselsmodtagere (ekskl. ledige) (0,1 og 0,1), øvrige indkomstskattenedsættelser mv. for husholdningerne (0,1 og 0,0) og andre faktorer (0,2 og -0,1).

Kilde: Egne beregninger.

Realindkomsterne i 2004 påvirkes positivt af nedsættelserne af afgifterne på grænsehandelsfølsomme varer per 1. oktober 2003 og det ventede fald i olieprisen. For overførselsindkomstmodtagerne påvirkes realindkomsten positivt af, at satsreguleringsprocenten skønnes at blive ret stor i forhold til stigningen i forbrugerpriserne (3,3 mod 1,9 pct.).

 

Figur 3.1a. Væksten i det reale BNP og den private sektors reale disponible indkomst	Figur 3.1b. Væksten i den private sektors og husholdningernes reale disponible indkomst

Anm.: Indkomsterne er korrigeret, jf. tabel 3.2.

Den kommunale og amtskommunale beskatning forudsættes at være uændret i 2004 ligesom i 2003.

Den skønnede stigning i de reale disponible indkomster i 2004 er sat op med 1,3 pct.enheder i forhold til decemberredegørelsen som følge af navnlig den aftalte nedsættelse af indkomstskatten på 5,7 mia. kr. i 2004, svarende til 0,8 pct. af husholdningernes disponible indkomster. Hertil kommer forøgelsen af ydelserne til pensionister med lav indkomst mv. og en nedjustering af husholdningernes nettorenteudgifter.

For 2003 er den skønnede vækst i husholdningernes reale disponible indkomst justeret op med 0,6 pct.enheder i forhold til decemberredegørelsen på trods af nedjusteringen af produktionen og beskæftigelsen. Det skyldes, at faldet i husholdningernes nettorenteudgifter mv. fra 2002 til 2003 er justeret op med 3 mia.kr., svarende til 0,3 pct. af husholdningerne bruttoindkomster, hovedsageligt som følge af konverteringer mv., jf. afsnit 3.2. Desuden er væksten i overførselsindkomsterne justeret op som følge af større tilgang til efterløn og førtidspension end ventet, uden at væksten i arbejdsstyrken er sat ned.

I 2002 har væksten i husholdningernes reale disponible indkomster ifølge det foreløbige nationalregnskab været 1,3 pct.enheder mindre end vurderet i decemberredegørelsen. Forskellen skyldes blandt andet en lavere stigning i bruttooverskuddet fra selvstændig erhvervsvirksomhed end påregnet, herunder et større fald i landmændenes indkomster som følge af især lavere svinepriser end skønnet. Hertil kommer, at den reale lønsum er vokset langsommere end tidligere vurderet på grund af det større fald i beskæftigelsen. Endelig vurderes det nu, at skattebetalingerne har været større end ventet.

I hvert af årene 2001-2003 reduceres stigningen i husholdningernes reale disponible indkomster isoleret set med ¼-½ pct.enheder som følge af den gradvise forkortelse af den årlige arbejdstid i form af flere fridage. Der er endvidere en lille arbejdstidsforkortelse fra årsgennemsnittet i 2003 til årsgennemsnittet i 2004.

De reale disponible indkomster i hele den private sektor

For den samlede private sektor skønnes den reale disponible indkomst (ligeledes korrigeret) at vokse med 2,5 pct. i 2003 mod 1,0 pct. i 2002. I 2004 skønnes stigningen at gå op til 3,3 pct., jf. tabel 3.1 og figur 3.1.

Profilen for væksten i hele den private sektors reale disponible indkomst i 2002-2004 svarer dermed til den for husholdningerne, om end forøgelsen af stigningstakten er noget mindre.[2]

Som for husholdningerne er der sket en nedjustering af væksten i den private sektors reale disponible indkomst i 2002 og en opjustering i 2003 og 2004.

Formuen

Den samlede nettoformue[3], der spiller en vis rolle for udviklingen i det private forbrug, skønnes i 2003 at vise et lille realt fald på 0,6 pct., stort set svarende til udviklingen i 2002, jf. tabel 3.1. I 2004 ventes en stigning på 2,5 pct.

Udviklingen i den reale disponible indkomst for typiske familier

Typiske lønmodtagerfamilier og pensionister skønnes i 2003 at få en forøgelse af den reale disponible indkomst på ¼-1 pct. mod ¾-1½ pct. i 2002, jf. tabel 3.3.

I 2004 skønnes en væsentlig større fremgang, på 2½-3 pct. for lønmodtagerfamilierne, som følge af især nedsættelsen af skatten på arbejdsindkomst (beskæftigelsesfradraget). Hertil kommer, at stigningen i forbrugerpriserne ventes at falde fra 2,3 pct. i 2003 til 1,9 pct. i 2004, mens stigningen i lønnen ekskl. pensionsbidrag forøges for arbejdere.

Også for pensionisterne er der en forøgelse af stigningstakten i den reale disponible indkomst, fra ½-1 pct. i 2003 til 1-1½ pct. i 2004. Det skyldes, at satsreguleringen skønnes at gå lidt op, fra 3,2 pct. i 2003 til 3,3 pct. i 2004, samtidig med mindskelsen af forbrugerprisstigningen.

Tabel 3.3. Udviklingen i den gennemsnitlige reale disponible indkomst for familietyper mv.

 

	Gnst. 94-01	1999	2000	2001	2002	2003	2004
Boligejere:	Stigning, pct.
Privatansat LO-par	0,6	0,3	-0,6	0,1	1,0	0,2	2,9
-”- funktionærpar	1,8	0,6	0,2	1,1	1,6	1,1	2,9
Offentlig ansat par	0,9	0,1	-0,4	0,8	0,8	0,2	2,5
Pensionistpar1)	0,4	0,6	0,9	1,0	0,8	0,9	1,5
Lejere:
Privatansat LO-par	0,9	1,3	0,4	1,1	0,7	0,2	2,5
Enlig LO’er, 35 pct. ledig	1,5	1,7	5,3	1,3	0,8	0,4	2,1
Enlig pensionist1)	0,3	0,0	-0,4	0,8	0,6	0,6	0,9
Faktisk gnst. for alle2):
Besk. lønmodtagere	2,0	1,5	1,6	1,3	-	-	-
Over 66-årige	2,2	0,9	1,7	2,4	-	-	-

Anm.: Beregningsmetoderne er uddybet i Finansministeriet Fordeling og Incitamenter, juni 2002.

1) Ekskl. stigende udbetalinger fra private pensionsordninger. Parret forudsættes at have en ATP-indkomst på 15.400 kr. i 2003, hvorfor det ikke modtager den supplerende ydelse til pensionister uden anden indkomst. Såfremt den enlige pensionist har en likvid formue på under 53.100 kr., og supplerende indkomst under 4.800 kr., modtager vedkommende i 2003 en skattepligtig supplerende ydelse på 5.000 kr., således at væksten i den reale disponible indkomst i 2003 vil forøges fra de angivne 0,6 pct. til 3,6 pct. I 2004 er endvidere beregningsteknisk forudsat en ydelse til pensionister uden supplerende indkomst.

2) Baseret på en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen.

Kilde: Egne beregninger.

I både 2003 og 2004 bevirker loftet over ejendomsværdiskatten en for­øgelse af indkomstfremgangen for boligejerne på op imod 0,1 pct.­enhed, idet realværdien af skattebetalingen reduceres i takt med, at det generelle prisniveau stiger.

Væksten i den reale disponible indkomst i 2003 er for alle familietyperne justeret ned med knap ½ pct.enhed i forhold til decem­ber­redegørelsen især som følge af opjusteringen af forbrugerprisstigningen, mens lønstigningen er uændret.

I 2004 er stigningen i den reale disponible indkomst for lønmodtagerne opjusteret med 1-1½ pct.enhed på grund af især beskæftigelsesfradraget.

Angående sammenligning af ”mikrotallene” for indkomstudviklingen med ”makrotallene” kan stigningerne i den reale disponible indkomst for familietyperne i tabel 3.3, for så vidt angår boligejerne, bedst sammenlignes med linjen ”subtotal” i tabel 3.2.

Ved en sådan sammenligning skal dog erindres, at lønbegrebet i tabel 3.3 er ekskl. pensionsbidrag, mens det i tabel 3.2 er inkl. pensionsbidrag. For arbejderne skønnes stigningen i årslønnen ekskl. pensionsbidrag som nævnt at være større i 2004 end i 2003, mens det modsatte er tilfældet for lønnen inkl. pensionsbidrag. Desuden er der forskel i vægten af indkomstskattenedsættelsen i 2004 i de to opgørelser, blandt andet fordi beskæftigelsesfradraget giver lavtlønnede den relativt største skattenedsættelse.

Som anført ovenfor, indebærer arbejdstidsforkortelserne i hvert af årene 2001-2003, at årslønnen vokser ¼-½ pct.enheder langsommere end timelønnen, og der er yderligere en lille arbejdstidsforkortelse fra 2003 til 2004 målt på årsgennemsnittet.

I de to nederste linjer i tabel 3.2 er vist udviklingen i faktiske gennemsnit for den reale disponible indkomst for henholdsvis fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere og de ”over 66-årige” baseret på en stikprøve af befolkningen. Disse tal viser en noget gunstigere udvikling end familie­type­beregningerne.

For lønmodtagerne skyldes forskellen blandt andet de stærkt stigende ejendomspriser i perioden, idet boligejernes indkomst i denne beregning får tillagt 4 pct. af ejendomsværdien som afkast af boligformuen. Hertil kommer, at der hvert år sker en forskydning af arbejdsstyrkens sammen­sætning over mod flere højtuddannede.

For de ”over 66-årige” er forklaringen – ud over de stigende ejendoms­priser – at der hvert år sker en relativt stor forøgelse af pensionisternes supplerende indkomst fra ATP og private pensionsordninger.

3.2. Det private forbrug

Det private forbrug skønnes at vokse med 1,7 pct. i indeværende år og 2,9 pct. i 2004 efter en stigning på 2,1 pct. i 2002, jf. tabel 3.4 og figur 3.2.

Forbruget ventes dermed at bidrage vænsentligt til efterspørgslen i dansk økonomi i prognoseperioden, hvilket understøttes af en pæn frem-gang i de reale disponible indkomster, specielt i 2004, et særdeles gunstigt renteniveau og en overstået tilpasning til højere opsparing i perioden 1999-2001. Skattepakkens indfasning fra 2004 bidrager til fremgangen i de reale disponible indkomster dette år.

Tabel 3.4. Realvækst i det private forbrug og udvalgte¹⁾ underkomponenter

 

	2002	1992-20022)	2002		2003			2004
			Dec.	Maj	Dec.		Maj	Dec.	Maj
	Mia.kr.	Realvækst i pct.
Forbrug ekskl. biler	629	1,6	1,8	1,4	2,1	2,4		2,3		2,6
Forbrug i alt	654	1,7	2,4	2,1	2,2	1,7		2,4		2,9
Heraf
Detailomsætning	239	2,4	3,4	2,7	2,5	2,8		3,3		3,8
heraf
- Fødevarer	73	0,4	0,3	-0,1	1,0	1,5		1,0		1,5
- Nydelsesmidler	37	0,3	1,0	1,5	2,5	3,0		6,0		6,0
- Øvrige ikke-varige varer	76	2,3	4,5	2,2	3,0	1,5		3,5		3,5
- Øvrige varige varer	53	7,1	7,0	7,1	3,5	5,5		4,0		5,5
Bilkøb	25	3,2	22,0	19,2	6,0	-15,0		5,0		10,0
Øvrige tjenester	165	1,3	0,3	-1,2	2,0	2,0		2,3		2,3
Andet	225	1,0	0,8	1,8	1,6	2,3		1,1		1,4

1) En fuldstændig oversigt over realvækst og vækstbidrag i det private forbrug er angivet i bilagstabel B.13.

2) Gennemsnit for perioden 1992-2002.

Kilde: ADAM´s databank og egne skøn.

Husholdningernes bilkøb ventes at falde med 15 pct. i indeværende år, blandt andet som følge af udskydelser af bilkøb i forbindelse med krigen i Irak og høje oliepriser i begyndelsen af året. Bilkøbet vil dermed trække væksten i det samlede private forbrug i 2003 ned med 0,6 pct.enheder. I 2004 ventes omvendt en pæn stigning i bilkøbene på 10 pct. svarende til et vækstbidrag på 0,4 pct.enheder, jf. tabel 3.4.

Forbrugskvote, indkomstudvikling og skattepakke

Husholdningernes reale disponible indkomster skønnes at vokse 2,7 pct. i indeværende år og 3,4 pct. i 2004 efter at være vokset 0,4 pct. i 2002, jf. tabel 3.1. Det indebærer, at husholdningernes forbrugskvote ventes at aftage gradvist til 96,2 i 2003 og 95,7 i 2004, efter at have ligget på 97,2 pct. i 2002, jf. figur 3.3a og tabel 3.1. Skattepakken bidrager i 2004 med en fremgang på ca. 0,8 pct.enheder til husholdningernes reale disponible indkomst.

I hele den private sektor falder forbrugskvoten til 72,0 pct. i år og 71,7 pct. næste år, efter at have ligget på 72,5 pct. i 2002, jf. figur 3.3b. og tabel 3.1. Der er således fortsat tale om solide og gunstige balancer i den private sektor, hvilket underbygger den fortsatte pæne fremgang i det private forbrug.

Figur 3.2. Udvikling i det private forbrug

 

Kilde: Danmarks Statistik, ADAM´s databank og egne skøn.

Skattepakken øger isoleret set væksten i det private forbrug i 2004 med ca. 0,2 pct.enheder i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2002. Specielt forbruget af de konjunkturfølsomme varige forbrugsgoder ventes at vokse mere i 2004 som følge af skattepakken, jf. tabel 3.4.

Finansielle forhold og renteudvikling

Som følge af et betydeligt rentefald gennem 2002 og starten af 2003 for både de korte og lange renter er der i første kvartal 2003 sat ny rekord i konverteringer af realkreditlån, samtidig med at refinansieringsrenten for rentetilpasningslån var historisk lav på skæringstidspunktet december 2002.

 

Figur 3.3a. Privat forbrug og hushold-ningernes forbrugskvote	Figur 3.3b. Forbrugs- og formuekvote i den private sektor

Anm.: Forbrugskvoten er i begge figurer korrigeret for omlægningen af den særlige pensionsopsparing (SP) samt udviklingen i aktieafkastskatten, jf. tabel 3.1 og bilagstabel B17-18. I formuekvoten i fig. 3.3b er der foretaget en korrektion for udskudte skatter, som er forskellig fra den i ADAM.

Kilde: ADAM´s databank og egne skøn.

For boligejerne har det betydet gode muligheder for omlægning af eksisterende realkreditlån og refinansiering af rentetilpasningslån.

Omfanget af førtidige indfrielser i ejerboliger og fritidshuse (konverteringer i husholdninger) nåede i første kvartal 2003 op på ca. 85 mia.kr., hvilket kan sammenlignes med tidligere konverteringsbølger på ca. 76 mia.kr. i fjerde kvartal 2001 og ca. 50 mia.kr. i første kvartal 1994, jf. figur 3.4a. Rentetilpasningslån vinder fortsat udbredelse og udgør ved udgangen af første kvartal 2003 ca. 26 pct. af realkreditinstitutternes samlede udlånsmasse, mens andelen af bruttonyudlånet i tredje kvartal 2003 udgjorde ca. 30 pct., jf. figur 3.4b.

Det vurderes, at rentebesparelserne for boligejerne vil øge den disponible indkomst (efter skat) med ca. 2 mia.kr. i 2003, hvoraf ca. 1½ mia.kr. kommer fra refinansieringen af rentetilpasningslån og ca. ½ mia.kr. kommer fra konvertering af fastforrentede lån, jf. boks 3.1. Samlet svarer det til en stigning i den disponible realindkomst på ca. 0,2 pct.

Effekten på forbruget er noget usikker. For det første er forbrugstilbøjeligheden af besparelser på RT-lån formentlig mindre end ved en generel indkomststigning på grund af usikkerheden forbundet med den fremtidige refinansiering. For det andet indebærer rentefaldet en lavere forrentning af husholdningernes likvide formue i øvrigt, hvilket skal modregnes, når effekterne af rentefaldet opgøres.

 

Figur 3.4a. Førtidige indfrielser i ejerboliger og fritidshuse, 1994q1-2003q1	Figur 3.4b. Bruttoudlån i ejerboliger og fritidshuse, 1992q1-2003q1

Anm.: I figur 3.4a. svarer byggerenten til renten på 1-årige Flex-lån. Statistikken for førtidige indfrielser fordelt på ejendomskategorier starter i 1994.

Kilde: Realkreditrådet, Nationalbanken, DriWefa og egne beregninger.

For det tredje er der i høj grad tale om en omfordeling fra fremtidige pensionister til nuværende boligejere. Da en stor del af obligationerne holdes af pensionskasser, betyder den lavere forrentning, at det fremtidige pensionsafkast ligeledes bliver mindre. Dem der bor til leje ”kompenseres” – i modsætning til boligejerne – imidlertid ikke herfor.

Isoleret set indebærer rentefaldet imidlertid, at opsparing bliver mindre fordelagtig, hvormed forbruget på kortere sigt stimuleres. Renteudviklingen er således på kort sigt blevet yderligere gunstig i forhold til husholdningernes låne- og forbrugsmuligheder, hvilket understøtter den robuste stigning i det private forbrug.

  Boks 3.1 Konvertering og rentetilpasningslån  

Der blev i 1. kvartal 2003 foretaget førtidige indfrielser i ejerboliger og fritidshuse for ca. 85 mia.kr., hvilket er det største nogensinde. De tidligere konverteringsbølger i henholdsvis 4. kvartal 2001 (ca. 76 mia.kr.) og 1. kvartal 1994 (ca. 50 mia.kr.) blev hermed overgået, jf. figur 3.4a. Den økonomiske effekt af den seneste konverteringsbølge vil imidlertid ikke helt kunne måle sig med den omkring ultimo 1993. Konverteringsbølgen ultimo 1993 – primo 1994 havde forholdsvis stor virkning da rentefaldet på omkring 2½ pct.enheder blev kombineret med en betydelig løbetidsforlængelse. De to forhold førte til væsentlig større reduktioner i ydelser og renteudgifter. Omvendt er der i starten af 2003 en effekt fra rentetilpasningslånene, idet disse ikke var i brug i forbindelse med konverteringsbølgen ultimo 1993, jf. figur 3.4b. Under den aktuelle konverteringsbølge har der været et mindre fald i renten (typisk 1 pct.enhed) og en stort set uændret løbetid.Imidlertid har der – i lighed med konverteringerne i 4. kvartal 2001 – været en betydelig omlægning til RT-lån. Således udgjorde RT-lån ca. 1/2 af bruttoudlånet til ejerbolig og fritidshuse i forbindelse med konverteringerne i 4. kvartal 2001 mens de udgjorde ca. 30 pct. af bruttoudlånet i forbindelse med den seneste konvertering. Omlægning til RT-lån resulterer i et betydeligt fald i ydelse som følge af de meget lave korte renter. Ud over det store konverteringsomfang har den ordinære refinansiering af RT-lån i december 2002 ført til besparelser for boligejere. Dette skyldes, at refinansieringen skete til en rente, som var godt 1,5 pct.enheder lavere end ved refinansieringen december 2001, jf. figur 3.4a. Dette gælder generelt for RT-lån uanset løbetid, men effekten er størst på de 1-årige RT-lån, hvor hele udestående skal refinansieres.

Både de korte og lange renter er nedjusteret ca. 0,5 pct.enheder for 2003 i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2002, jf. tabel 2.11. Modelberegninger på den makroøkonomiske model ADAM viser, at rentefaldet på 0,8 pct.enheder i 2003 og 0,6 pct.enheder i 2004 (set i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2002) isoleret set stimulerer væksten i det private forbrug med omkring 0,1–0,2 pct.enheder i begge år. Det skyldes hovedsageligt en formueeffekt fra højere boligpriser, men også en lavere opsparingstilbøjelighed, idet fx indlån i pengeinstitutterne bliver mindre attraktivt og udlån tilsvarende mere attraktivt.

Modsatrettede indikatorer

De to vigtigste indikatorer for det private forbrug peger i starten af 2003 i hver sin retning, jf. figur 3.5a.

Mængdeindekset for detailomsætningen steg efter sæsonkorrektion med 1,8 pct. i januar 2003 i forhold til december 2002 og yderligere 0,7 pct. i februar. I forhold til januar og februar 2002 svarer det til en stigning på hele 5,3 pct., hvilket står i stærk kontrast til husholdningernes bilkøb der i årets første fire måneder ligger ca. 23 pct. under niveauet fra den tilsvarende periode i 2002, jf. figur 3.5a.

 

Figur 3.5a. Detailomsætning og bilsalg	Figur 3.5b. Forbrugertillid i Danmark, Euroområdet og USA

Anm.: I figur 3.5a vises personbiler i husholdningerne. Både tal for biler, detailomsætning og dansk forbrugertillid er sæsonkorrigeret.

Forbrugerforventningerne har efter en brat stigning i januar og et lige så brat fald i februar ligget i intervallet –1,5 til –3,5 (sæsonkorrigeret) i perioden februar til april[4], jf. figur 3.5b. Den internationale usikkerhed omkring krisen i Mellemøsten har givetvis spillet en rolle i den seneste udvikling.

Grænsehandelspakke

Grænsehandelspakken træder i kraft pr. 1. oktober 2003, hvilket som følge af lavere priser på specielt spiritus og cigaretter vil øge forbruget fra og med fjerde kvartal 2003 og konjunkturperioden ud[5]. Dette er medvirkende til den lidt højere vækst i forbruget af detailhandelsvarer i 2004 i forhold til 2003. Fra 2004 ophæves den såkaldte 24-timers regel, hvilket fjerner begrænsningerne på indkøb mv. i andre EU-lande.

Den samlede virkning af grænsehandelspakken og ophævelsen af 24-timers reglen ventes isoleret set at øge salget af nydelsesmidler i Danmark med 1,5 pct. i 2003 og 4,5 pct. i 2004[6].

For året som helhed ventes forbruget af detailhandelsvarer at vokse 2,8 pct. i 2003 og 3,8 pct. i 2004 efter en stigning på 2,7 pct. i 2002.

Biler

Udviklingen gennem 2002 kan være påvirket af fremrykkelse af bilkøb som følge af rygtedannelser om forestående prisstigninger.

Bilsalget til husholdningerne i årets første fire måneder ligger ca. 23 pct. under de tilsvarende måneder i 2002, men det er forudsat, at salget vender indenfor de næste måneder og herefter vokser jævnt således, at niveauet for hele 2003 ender ca. 15 pct. under niveauet for 2002.

Udviklingen i husholdningernes bilkøb i årets første måneder kan dels være påvirket af spekulation i mulige afgiftsnedsættelser (og dermed tilbageholdenhed) og dels den forøgede internationale usikkerhed omkring situationen i Irak i perioden, jf. boks 3.2.

En stigning i olieprisen øger driftsomkostningerne ved at have bil og skaber usikkerhed om den fremtidige brændstofpris. Udgifter til benzin udgør en væsentlig del af de samlede driftsomkostninger, jf. boks 3.3.

I tilfælde af ekstraordinære stigninger i nettoprisen på nye personbiler fra og med april 2003 vil de ændrede regler for registreringsafgiften friholde bilkøberne for de medfølgende ekstra stigninger i afgifterne. Herefter er der således udstrakt sikkerhed omkring forbrugerprisernes udvikling for biler, og sammen med stigende indkomst i 2004, og det hidtil meget lave bilkøb i den kendte del af 2003, bidrager det til, at husholdningernes bilkøb ventes at vokse med ca. 10 pct. i 2004.

Boks 3.2 Bilsalg, oliepriser og Irak-krisen  

Husholdningernes bilkøb i årets første måneder kan være påvirket af den forøgede internationale usikkerhed omkring situationen i Irak i perioden. Bilsalget til husholdningerne i årets første fire måneder ligger ca. 23 pct. under de tilsvarende måneder i 2002, jf. figur b. Olieprisen er steget gradvist siden november-december 2002, men med krigens formelle afslutning midt i april er olieprisen atter tilbage på niveauet fra før krisens tilspidsning, jf. figur b. Det samme mønster sås også i 1990/91, hvor Iraks invasion af Kuwait i august 1990 og udsigterne til en efterfølgende militær international aktion førte til et spring op ad i olieprisen. Samtidig faldt antallet af nyregistrerede personbiler, jf. figur a. Et forhold der normaliseredes umiddelbart efter krigens afslutning i februar 1991. Betragtes dette forløb vil der være en normalisering af husholdningernes bilkøb i løbet af de kommende måneder. Figur a. Bilsalg og oliepris, 1990-91 Figur b. Bilsalg og oliepris, 2002-03     Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: I 2002-03 vises personbiler i husholdningerne. I 1990-91 vises det samlede salg til husholdninger og erhverv, da der ikke på dette tidspunkt eksisterede relevant statistik for salget til husholdningerne alene. Brent olie, spotpris.

Boks 3.3 Bilkøb og driftsomkostninger (usercost)

 

Bilsalget udgør den største gruppe af de varige forbrugsgoder og udviklingen heri er påvirket af konjunkturforhold, strukturelle forhold og usercost. Usercost er driftsomkostningerne ved at bruge en bil, og er her defineret som summen af omkostninger forbundet med finansiering, afskrivning, drift (reparation, vedligeholdelse, brændstof og forsikringer) samt afgifter (vægt- og grøn ejerafgift).De enkelte faktorer fordeler sig i 2002 som illustreret i figur a. Det ses, at brændstof er den vigtigste enkeltfaktor efterfulgt af reparation og vedligeholdelse, idet disse i 2002 udgjorde henholdsvis 34 pct. og 27 pct. af de samlede usercost. Usercost har indvirkning på bilsalget, og den kraftige stigning i usercost i 1999-2000 – specielt som følge af højere oliepriser – bidrog til nedgangen i bilkøbet i disse år, jf. figur b-d. Figur a. Usercost 2002 Figur b. Udvikling i usercost og bilsalg i husholdningerne   Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Bilsalget viser et 3 mdr. glidende gennemsnit (sæsonkorrigeret) af de samlede nyregistreringer i husholdninger og erhverv, og forløbet frem til 2004 er foreneligt med prognosen i Økonomisk Redegørelse maj 2003. I beregningen af usercost er der taget udgangspunkt i nationalregnskabets detaljerede opgørelse af husholdningernes brændstofforbrug, udgifter til reparation og vedligeholdelse af køretøjer, udgifter til autoforsikring, vægtafgifter, bilbeholdning, afskrivning på bilbeholdningen samt udlånsrenter i pengeinstitutterne, inflation og skatteregler. Afskrivningen repræsenterer værditab i forhold til anskaffelsesprisen, og det antages at en ny bil er afskrevet helt efter 14½ år, jf. Økonomisk Redegørelse, december 2002, s. 76 ff.

Boks 3.3 Bilkøb og driftsomkostninger (usercost) - fortsat

 

Figur c. Usercost, brændstof og reparation og vedligeholdelse Figur d. Udvikling i usercost, forsikring, finansiering og afgifter Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Anm.: Brændstof vægter 41 pct., reparation vægter 33 pct., afgifter vægter 12 pct., forsikring vægter 10 pct. og finansiering vægter 4 pct. (Der er set bort fra afskrivninger og vægtene er derfor korrigeret tilsvarende op.). Hvad der måske kan virke overraskende er, at omkostninger forbundet med finansiering af bilkøbet er den faktor, der har den mindste andel i de samlede usercost med 3 pct., jf. figur a. Det hænger sammen med den meget lave efter-skat realrente der har været de seneste år. En stigning i det gennemsnitlige renteniveau i 2002 på 2 pct.enheder fra 6,4 til 8,4 pct. vil omtrent fordoble finansieringsomkostningerne efter skat og inflation således, at andelen stiger fra ca. 3 pct. til ca. 6 pct. Prisændringer på brændstof har derimod relativ stor indvirkning på usercost og bilsalg, og skattestoppets indvirkning herpå virker således stimulerende på husholdningernes bilkøb, idet driftsomkostningerne fra afgifter og brændstof mindskes realt i takt med inflationen (i 2004 vil der som følge af skattestoppet isoleret set ske en reduktion i brændstofudgifternes del af de samlede driftsomkostninger på ca. 0,3 pct.enheder og i afgifternes andel af de samlede driftsomkostninger på ca. 0,25 pct.enheder.).

3.3. Boligmarkedet

Kontantprisen

Efter en stigning på 2,7 pct. i 2002 ventes kontantprisen for enfamiliehuse at stige med 2,5 pct. i 2003 og 2 pct. i 2004. Kontantprisen ventes således at stige stort set i takt med de øvrige priser. I forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2002 er der tale om en lille opjustering på ½ pct.enhed i både 2003 og 2004. Det kan blandt andet tilskrives en nedjustering af forventningerne til renterne i 2003 og 2004 i forhold til decemberredegørelsen. Renterne forudsættes stadig at stige fra 2003 til 2004, hvilket bidrager til en afdæmpning af væksten i kontantprisen.

 

Figur 3.6a. Årsstigningstakten i kontant­prisen for enfamiliehuse	Figur 3.6b. Antallet af kundgjorte tvangs­­auktioner

Anm.: De stiplede linjer i figur 3.6a angiver årsniveauer for stigningstakten. Den reale kontantpris er kontantprisen deflateret med forbrugerprisindekset. I figur 3.6b er foretaget egen sæsonkorrektion, og antallet af tvangsauktioner vises som 3 må­ne­­ders glidende gennemsnit.

Kilde: Danmarks Statistik, ADAM´s databank og egne skøn.

Stigningstakten for priserne på ejerboliger er steget svagt gennem 2002. For enfamiliehuse er den årlige stigning i kontantprisen øget til 3,8 pct. i fjerde kvartal 2002 mod 2,6 pct. i samme kvartal 2001, jf. figur 3.6a. Det skal dog bemærkes, at kontantprisen var relativt lav i fjerde kvartal 2001, og at de nyeste tal fra Realkreditrådet for 1. kvartal 2003 indikerer en ny afdæmpning af kontantprisen. Med en årlig stigningstakt på 7,9 pct. i fjerde kvartal 2002 øges priserne på ejerlejligheder fortsat noget hurtigere end enfamiliehuse[7]. Regionalt er prisudviklingen for såvel enfamiliehuse som ejer­lejlig­heder stadig kraftigst i hovedstadsområdet, men forskellen er blevet mindre gennem det seneste år.

Priserne på ejerboliger understøttes blandt andet af den stadig mere ud­bredte brug af rentetilpasningslån. Fra 2001 til 2002 er realkreditinstitutternes udestående rente­tilpasningslån øget med næsten 40 pct. Hidtil har den effektive rente på rentetilpasningslån ligget godt 2 pct.enheder under renten på langtløbende realkreditlån[8]. Lavere rente reducerer finansieringsomkostningerne ved køb af ny bolig og vil derfor bidrage til at øge efterspørgslen, hvorved kontantprisen presses op.

Både de korte og de lange realkreditrenter er faldet med næsten ¾ pct.­enheder siden decemberredegørelsen, og ligger nu på et historisk lavt niveau. Dette forhold medvirker til at underbygge forventningen om en vis stigning i kontantprisen i 2003 og 2004.

Antallet af kundgjorte tvangsauktioner er faldet en anelse i starten af 2003. Set over de sidste 2-3 år er der imidlertid tale om en stigning i antallet af tvangsauktioner, og det er særligt tvangsauktioner over enfamiliehuse, der har bidraget til stigningen, jf. figur 3.6b. Denne udvikling understøtter indtrykket af, at de reale kontantpriser har nået et midlertidigt toppunkt. Historisk set ligger antallet af tvangsauktioner dog fortsat på et ganske lavt niveau, og målt i absolutte størrelser er der kun tale om beskedne stigninger.

Skattestoppet omfatter et nominelt loft over ejendomsværdiskatten på maksimalt 2001-niveauet plus 5 pct. Endvidere har Folketinget i de­cem­ber 2002 vedtaget lovforslag om indførelse af en stignings­begræns­nings­regel for grundskylden. Grundskylden vedrørende den enkelte ejen­dom kan fremover i det enkelte år maksimalt stige svarende til væksten i det kommunale udskrivningsgrundlag plus 3 pct.enheder, dog maksimalt i alt 7 pct. I 2003 ventes stigningsbegrænsningen at indebære et – mid­lertidigt – prove­nutab på cirka 640 mio. kr. Disse forhold trækker alt andet lige i retning af lavere reale udgifter for ejerboliger. Her er dog først og fremmest tale om en effekt på boligefterspørgslen, som kun gradvist op­bygges i takt med en stigning i boligpriserne, og det vurderes, at der ikke inden for prognoseårene vil være en nævne­værdig priseffekt herfra.

Boliginvesteringerne

Boliginvesteringerne skønnes at stige med henholdsvis 2 og 4 pct. i 2003 og 2004 efter en stigning på 4 pct. i 2002. Det er en opjustering på 1 pct.enhed for 2003 og 2 pct.enheder for 2004.

De foreløbige nationalregnskabstal for fjerde kvartal 2002 viste et fald i boliginvesteringerne på 2,7 pct. i forhold til tredje kvartal 2002, jf. figur 3.7a. Boliginvesteringerne er efter en revision nu vokset gennem hele 2001 og de første 3 kvartaler i 2002, hvor tallene inden revisionen viste uafbrudt fald i stort set samme periode. Boliginvesteringerne lå i fjerde kvar­tal 2002 lidt over decemberredegørelsens implicitte skøn.

I det seneste år har indikatorerne for byggesektoren udviklet sig i negativ retning, og den sammensatte konjunk­tur­indikator for bygge- og anlægssektoren er således faldet 12 enheder fra april sidste år til nettotal –25, hvilket er det laveste niveau siden starten af 1990’erne, jf. figur 3.7b. Det påbegyndte etageareal for beboelsesbygninger, der er et væsentligt pejlemærke for udviklingen i boliginvesteringerne, er til gengæld steget med 12 pct. i første kvartal 2003 i forhold til første kvartal 2002. Særligt antallet af påbegyndte etageboliger bidrager til den positive udvikling, med en stigning på hele 63 pct. En tendens til efter­følgende revisioner indebærer dog, at den seneste udvikling i antallet af påbegyndelser skal tages med forbehold.

 

Figur 3.7a. Boliginvesteringerne og det påbe­gyndte etageareal	Figur 3.7b. Konjunkturindikator for bygge- og anlægssektoren

Anm.: Egen sæsonkorrektion for påbegyndt etageareal i figur 3.7a samt for indikator for ordrebeholdningen for boligbyggeri i figur 3.7b.

Kilde: Danmarks Statistik.

Et usikkerhedsmoment knytter sig til, hvor hurtigt boligpakkens initiativer slår igennem på den faktiske byggeaktivitet. Indberetninger vedrørende det almene bolig­byggeri viser, at antallet af tilsagn er steget betydeligt i specielt slutningen af 2002[9] og efterfølgende reduceret i starten af 2003, jf. figur 3.8a. Antallet af påbegyndelser viser et tilsvarende mønster.

Samlet set ventes nedsættelsen af den kommunale grundkapital og kvoteforøgelsen for det støttede andelsboligbyggeri at give anledning til en forøgelse af det støttede boligbyggeri[10].

 

Figur 3.8a. Tilsagn og påbegyndelser i det kommunale almene boligbyggeri	Figur 3.8b. Boliginvesteringerne og den relative kontantpris

Anm.: I figur 3.8a er tilsagn og påbegyndelser vist som 12 måneders glidende gennemsnit, og der er medtaget familie-, andels-, ungdoms- og ældreboliger.

Kilde: Erhvervs- og boligstyrelsen og ADAM´s databank.

På det boligmæssige område indeholder finanslovforslaget for 2003 endvidere initiativer vedrørende ungdomsboliger, offentlig byfornyelse samt privat byggeri af lejeboliger. Der afsættes 1 mia.kr. over de kommende 5 år til støtte til byggeri af ungdomsboliger, hvoraf de 100 mio.kr. tildeles i 2003. Det offentliges andel i byfornyelsesindsatsen sænkes fremover med 250 mio.kr. Desuden afsættes midler til et styrket privat lejeboligbyggeri svarende til en årlig investeringsramme på cirka 1 mia.kr.

Det skal bemærkes, at det langt fra vil være alle projekterede boliger i et givet år, der påbegyndes og fuldføres inden årets udgang. Dermed kom­mer en væsentlig del af aktivitets­virkningen til at foregå i det efterfølgende år.

Den forventede effekt af boligforliget på antallet af tilsagn udgør 3.225 boliger, jf. tabel 3.6. Tages højde for en vis forsinkelse fra tilsagnene er givet til boligerne påbegyndes, skønnes en effekt på 5.200 og 3.800 boliger i henholdsvis 2003 og 2004, svarende til henholdsvis ca. 5,3 mia. og 3,8 mia. kr. Det skal ses i sammenhæng med, at der i 2002 blev fuldført 16.800 boliger. Hvis de nye initiativer ikke fortrænger andet boligbyggeri, kan det samlede antal fuldførte boliger nå op på godt 20.000 pr. år. I forhold til de samlede boliginvesteringer udgør de nye initiativer 5-10 pct.

Tabel 3.6. Ændring i antal tilsagn givet regeringens boligpolitiske initiativer

 

	2002	2003	2004	2005	2006	2007
Almene familieboliger	3473	600	600	-	-	-
Almene ungdomsboliger	769	-	-	-	-	-
Almene ældreboliger	3827	-	-	-	-	-
Selvejende ældreboliger	122	225	225	225	225	225
Støttede andelsboliger	-	800	800	-	-	-
Private ungdomsboliger	-	350	800	800	800	800
Tagboliger	-	450	450	450	450	450
Støttede private udlejningsboliger	-	800	800	800	800	800
Tilsagn i alt, antal1)	8421	3225	3675	2275	2275	2275
Skønnet investering2), mio.kr.	5000	5300	3800	3100	2400	2400

1) For 2002 faktiske tal. For 2003-07 i henhold til boligpakken.

2) Der er antaget en forsinkelse på 4-8 mdr. fra tilsagn til aktivitet.

Påbegyndelserne af privat boligbyggeri (parcelbyggeri) er faldet med 4 pct. fra fjerde kvartal 2001 til 2002. Sammenlignet med 1998 ligger det påbegyndte parcelhusbyggeri ca. 20 pct. lavere i 2002, hvor der blev påbegyndt 5.690 parcelhuse.

Den forholdsvis moderate udvikling i nybyggeriet antyder, at der ikke er markante incitamenter til at bygge nye boliger, og at kontantprisen dermed ikke ligger voldsomt over omkostningerne ved at bygge nyt. Her kan manglen på egnede byggegrunde særligt i hovedstadsområdet dog presse det samlede kontantpris­indeks i vejret, uden at det af den grund giver anledning til væsentligt forøget byggeri[11]. Samlet set må kontantpriserne imidlertid vurderes at ligge lidt højere end omkostningerne ved at bygge nyt, hvilket taler for en underliggende styrkelse af byggeaktiviteten.

Samlet set skønnes boliginvesteringerne at stige med henholdsvis 2 og 4 pct. i 2003 og 2004.

3.4. Erhvervsinvesteringer

De samlede private erhvervsinvesteringer steg i 2002 med 0,2 pct., hvilket skal ses i lyset af den internationale afmatning. Det lave renteniveau bidrog til at afbøde nedgangen i investeringerne.

Erhvervsinvesteringerne ventes at stige med hhv. 1,3 pct. og 4,0 pct. i 2003 og 2004, jf. tabel 3.7. Dette er en nedjustering på 1,4 pct.enheder i 2003 og en opjustering på 0,2 pct.enheder i 2004 i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2002. Den fortsatte afmatning i de internationale konjunkturer ventes at lægge en dæmper på investeringerne i 2003, mens de udskudte investeringsplaner i højere grad iværksættes i 2004, i takt med at den økonomiske aktivitet øges.

Tabel 3.7. Private erhvervsinvesteringer

 

	2002	Gnst. 91-02	2002	2003	2004
	Mia. 1995-kr.	Årlig realvækst i pct.
Samlede erhvervsinvest.	202,2	4,7	0,2	1,3	4,0
- heraf materiel	155,9	5,7	0,6	1,6	4,5
- heraf bygninger og anlæg	46,0	1,9	-1,7	0,4	2,1
Konjunkturfølsomme inv.1)	163,0	4,8	0,6	1,6	4,0
- heraf materiel	135,0	5,1	0,9	2,2	4,4
- heraf bygninger og anlæg	28,0	3,0	-2,0	-1,4	2,4
Særlige investeringer2)	37,8	4,4	-1,4	0,1	3,7

1) Fortrinsvis byerhvervenes investeringer.

2) Fortrinsvis investeringer i energisektoren, transport (inkl. skibe og fly) og kommunikation.

Kilde: Danmarks Statistik, egne beregninger og skøn.

Erhvervsinvesteringerne bidrog ikke til BNP-væksten i 2002, men vækstbidraget i 2003 og 2004 ventes at blive på hhv. 0,2 og 0,7 pct.enheder.

Kapacitetspresset i økonomien – målt ved outputgabet – er stadig svagt positivt i 2003, hvilket indikerer, at der ikke har været overinvesteret, jf. boks 3.4. Kapacitetspresset ventes at stige i 2004. Investeringskvoten i den private sektor, som erfaringsmæssigt er tæt korreleret med outputgabet, følger outputgabet i 2003 og 2004 jf. figur 3.9a. Udviklingen dækker over, at investeringskvoten for materielinvesteringerne falder i 2003, men stiger i 2004, mens investeringskvoten for bygge- og anlægsinvesteringerne ventes at falde i begge år, jf. figur 3.9b.

Investeringskvoten for materielinvesteringer har siden 1993 været stigende, hvilket blandt andet skyldes konjunkturudviklingen, men også et stigende indhold af IT-produkter med kort levetid. Investeringskvoten har dog de seneste år været forholdsvis konstant.

 

Figur 3.9a. Investeringskvote i den private sektor og outputgab	Figur 3.9b. Investeringskvoter i den private sektor

Kilde: ADAM´s databank, egne beregninger og skøn.

Boks 3.4. Erhvervsinvesteringer i udvalgte lande

 

I lyset af afmatningen og den kraftige nedgang på aktiemarkederne kan det umiddelbart virke overraskende, at erhvervsinvesteringerne ikke er faldet i 2002 i Danmark, som i alle de lande vi normalt sammenligner os med, jf. tabel a. Det svagt positive outputgab i 2002 antyder dog, at den lille investeringsvækst i 2002 er berettiget, og at der således ikke er tegn på overinvesteringer. Den negative investeringsvækst i 2002 for de øvrige lande hænger i høj grad sammen med, at landene har haft et negativt outputgab, med undtagelse af Irland og Norge, hvor særlige forhold gør sig gældende, jf. tabel a. Tabel a. Erhvervsinvesteringer og outputgab i udvalgte lande Erhvervsinvesteringer Output gab   2000 2001 2002 2002   Årlig realvækst i pct. Pct. af BNP Belgien 4,2 2,9 -3,6 -2,0 Danmark 8,5 4,9 0,2 0,3 Finland 6,6 10,4 -2,5 -1,0 Frankrig 9,2 3,0 -1,1 -0,3 Irland 1,4 0,0 -4,8 5,7 Italien 8,1 1,2 -2,1 -1,8 Nederland 3,7 -3,0 -4,6 -1,0 Spanien 7,6 3,7 -0,5 -0,8 Storbritannien 1,8 1,6 -9,8 -1,3 Sverige 9,5 -0,1 -7,4 -1,7 Tyskland 6,2 -4,5 -7,3 -1,5 EU-15 6,6 0,5 -4,4 -1,1 Europa 7,3 0,2 -3,5 -1,0 Norge -2,9 -7,2 -4,4 0,3 USA 7,8 -5,2 -5,7 -1,4 Kilde: ADAM, OECD (2003). Economic Outlook 73 (preliminary) og egne beregninger.

De konjunkturfølsomme erhvervsinvesteringer

De konjunkturfølsomme investeringer ventes under ét at stige med 1,6 pct. i 2003 og med 4,0 pct. i 2004 i takt med, at den økonomiske vækst tager til. Nedjusteringen i 2003 på 1,7 pct.enheder skal primært ses i lyset af udskydelsen af det ventede konjunkturopsving.

Nedjusteringen af skønnet for materielinvesteringerne skal også ses i lyset af en faldende import af maskiner. En stagneret omsætning i investeringsgodeindustrien trækker i samme retning, jf. figur 3.10a.

Ordreindgangen i investeringsgodeindustrien har haft en faldende tendens de seneste kvartaler, og industriens investeringsplaner bliver fortsat løbende nedjusteret, men dog i mindre grad, end hvad tendensen har været siden starten af 2001, jf. figur 3.10b. Ydermere er konjunkturindikatoren for industrien faldet de seneste måneder og har nu været negativ i to år med undtagelse af én måned, jf. figur 3.11a. Disse ledende indikatorer er med til at understøtte en nedjustering af investeringsvæksten i 2003.

 

Figur 3.10a. Import af investeringsgoder, omsætning i investeringsgodeindustri og materielinvesteringer ekskl. skibe og fly	Figur 3.10b. Ordreindgang i investeringsgodeindustrien ekskl. skibsværfter og industriens ændringer i inv.planer

Anm.: Sæsonkorrigerede tal og i figur 3.10a også tremåneders glidende gennemsnit.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Den forventede negative vækst i de konjunkturfølsomme bygge- og anlægsinvesteringer i 2003 understøttes af, at den sammensatte konjunkturindikator for bygge- og anlægsvirksomhed er rekordlav og fortsat faldende, jf. figur 3.11a. Samtidig faldt det påbegyndte erhvervsbyggeri i tredje kvartal og fortsatte således byggeriets nedgangstendens. Niveauet for det påbegyndte erhvervsbyggeri i kvadratmeter er det laveste siden starten af 1997, jf. figur 3.11b. Herudover er det ledige kontorareal i hovedstadsområdet steget markant gennem 2002 og ligger omtrent dobbelt så højt som året før.

Det ventes imidlertid, at det lave renteniveau kan afbøde nedgangen i byggeriet, og at de konjunkturfølsomme bygge- og anlægsinvesteringer igen stiger i 2004 i takt med det økonomiske opsving, jf. tabel 3.7.

 

Figur 3.11a. Sammensat konjunktur­indikator for henholdsvis industri- og bygge- og anlægsvirksomhed	Figur 3.11b. Påbegyndt erhvervsbyggeri og konjunkturfølsomme byggeinveste-ringer

Anm.: Sæsonkorrigerede tal.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

De særlige investeringer

De særlige investeringer omfatter de offentlige erhvervsmæssige investeringer i infrastruktur mv., investeringer i energisektoren og investeringer i skibe og fly. De særlige investeringer faldt med 1,4 pct. i 2002, og ventes at være uændret i 2003, men stige med 3,7 pct. i 2004, jf. tabel 3.7.

Efter et samlet fald i investeringerne i skibe og fly i 2002 på 5,2 pct., ventes yderligere et fald i 2003 på yderligere knap 16 pct., mens der i 2004 ventes en stigning. Investeringsaktiviteten i Nordsøen bidrager negativt til de særlige investeringer i både 2003 og 2004.

Lagerinvesteringer

Lagerinvesteringerne bidrog i 2002 negativt til væksten i BNP med 0,3 pct.enheder, mens vækstbidraget ventes at være 0,2 pct.enheder i 2003 og tæt på nul i 2004.

3.5. Udenrigshandel, betalingsbalance og udlandsgæld



Verdenshandlen anslås i år at vokse omkring 6 pct. realt, og er således tiltagende efter et svagt 2002 og fald i 2001. Væksten i udenrigshandlen ventes i år kraftigst i Østen afledt af blandt andet udviklingen i Kina, hvor der skønnes stigning på op mod 20 pct. Et risikomoment udgøres dog af SARS, hvis fulde omfang og konsekvenser endnu ikke er kendte. De vestlige lande er fortsat i nogen grad berørt af den internationale afmatning, og OECD-landenes handel skønnes i 2003 at stige knap 5 pct.

Den danske eksport af varer og tjenester ventes i år at vokse realt med 3½ pct. eller ¼ pct.enheder mindre end skønnet i Økonomisk Redegørelse, december 2002. Nedjusteringen kan primært henføres til reviderede skøn for industrieksporten, som følge af blandt andet en svagere end ventet markedsvækst. Realvæksten i den samlede import af varer og tjenester i år er nedjusteret ½ pct.enhed til 3¾ pct., afledt af nedjusteringen af væksten i den indenlandske efterspørgsel og eksporten.

Overskuddet på vare- og tjenestebalancen er i perioden 1998-2002 forbedret knap 57 mia.kr. og udgjorde 80 mia.kr. eller 6 pct. af BNP i 2002, primært afledt af udviklingen i nettoeksporten af industri- og energivarer samt øvrige tjenester (primært søtransport). Overskuddet ventes at stige svagt i år og næste år til omkring 86 og 88 mia.kr. som følge af øget real nettoeksport og bytteforholdsforbedringer på henholdsvis ½ og ¼ pct.

Saldoen på betalingsbalancens løbende poster er i 2003 opjusteret med 13½ mia.kr. til 42½ mia.kr. eller 3,0 pct. af BNP. Den betydelige opjustering kan primært henføres til en niveaumæssig korrektion af betalingsbalancesaldoen i forbindelse med revision af betalingsbalancestatistikken. I 2004 ventes et betalingsbalanceoverskud på 43¾ mia.kr. eller 3,0 pct. af BNP.

Udlandsgælden ventes ultimo 2003 og 2004 at udgøre henholdsvis 14¾ og 11 pct. af BNP, hvilket er 1 pct.enhed højere i 2003 og uændret i 2004 i forhold til december. Den årlige ændring i udlandsgælden er behæftet med betydelig usikkerhed, blandt andet som følge af bevægelser i aktiekurserne. Værdireguleringer i udlandets favør medførte således i 2002 en stigning i udlandsgælden på 21½ mia.kr. på trods af et betalingsbalanceoverskud på 39½ mia.kr.

Udviklingen i eksporten

Eksporten af industrivarer steg kraftigt i andet kvartal 2002 efter at have ligget på et forholdsvis stabilt niveau i 1½ år. Fremgangen viste sig, som forudsat i december, at være midlertidig, og væksten i industrieksporten blev i 2002 som skønnet 4½ pct., jf. figur 3.12a.

Inden for industrien var det især maskiner (vindmøller) og kemiske produkter (medicinske og farmaceutiske), der trak væksten op.

Udviklingen i industrieksporten afspejles i indgangen og beholdningen af eksportordrer, der begge har udviklet sig forholdsvis afdæmpet det seneste 1½ år, jf. figur 3.12b.

 

Figur 3.12a. Eksporten af industrivarer	Figur 3.12b. Indgang og beholdning af eksportordrer i industrien

Anm.: Ordreindgang og -beholdning er seksmåneders glidende gennemsnit.

Kilde: ADAM’s databank og egne beregninger.

En foreløbig opgørelse af udviklingen i den reale industrieksport i første kvartal i år viser fremgang i forhold til fjerde kvartal 2002, og der er dermed samlet set et niveaumæssigt overhæng på omkring 2 pct. i første kvartal i år i forhold til gennemsnitsniveauet for 2002. Industrieksporten er således fortsat forholdsvis robust, og der ventes i år og næste år en realvækst på 4¼ og 6 pct. svarende til en svagt tiltagende vækst hen over prognoseperioden i takt med blandt andet stigende international vækst.

Danske industrivirksomheder har i betydelig grad vundet eksportmarkedsandele i perioden 1999-2002, jf. tabel 3.8. Fremgangen skal ses i lyset af tab af markedsandele i årene forud. Der har derfor formentlig i nogen grad været tale om, at noget af det tabte er genvundet.

I perioden 1996-2002 tabte danske industrivirksomheder 5¾ pct. i markedsandele, hvilket dækker over et tab på 13¼ pct. frem til 1998, efterfulgt af en markedsandelsgevinst på 7½ pct. Beregninger viser, at tabet primært kan henføres til kapacitetsbegrænsninger og produktivitetsforskelle mv., idet effekten af de i perioden højere danske lønstigninger i forhold til udlandet, er blevet neutraliseret af fald i den effektive kronekurs, som følge af kursbevægelser på de internationale finansmarkeder.

I årene 1996-1998 steg den indenlandske efterspørgsel med 3¾ pct. årligt i gennemsnit, hvorved et stigende kapacitetspres medvirkede til at dæmpe væksten i eksporten. Udviklingen i 1998 skal blandt andet ses i lyset af forårets storkonflikt på arbejdsmarkedet. I perioden 1999-2002 steg den indenlandske efterspørgsel med under 1 pct. årligt, og der var dermed i større grad plads til at vinde markedsandele.

I år og næste år ventes igen tab af markedsandele, afledt af især den kraftigere lønudvikling i Danmark end i udlandet, og en betydelig styrkelse af den effektive kronekurs i år, hvis effekt dog delvist modgås af udskudte virkninger af de senere års fald. Det forholdsvis begrænsede tab af markedsandele i år, og den forholdsvis pæne vækst i industrieksporten, skal ses i lyset af et yderligere aftagende kapacitetspres, som følge af den afdæmpede indenlandske efterspørgsel. I 2004 ventes kapacitetspresset igen at tiltage, og dermed også tabene af markedsandele.

Tabel 3.8. Udviklingen i markedsandele og lønkonkurrenceevne

 

	1996	1997	1998	1999	2000	2001	2002	2003	2004
	Pct.
Eksportmarkedsvækst.	7,1	10,6	10,0	6,2	12,4	0,7	1,0	4,5	7,5
Industrieksport	3,0	6,2	5,3	8,5	11,8	2,8	4,6	4,3	6,0
Markedsandele	-4,1	-4,4	-4,7	2,3	-0,6	2,1	3,6	-0,2	-1,5
Akk. markedsandele	-4,1	-8,5	-13,2	-10,9	-11,5	-9,4	-5,8	-6,0	-7,5
Bidrag fra:
- Relative lønninger	-0,1	-0,3	-1,0	-2,0	-2,9	-3,9	-5,1	-6,2	-7,2
- Effektiv kronekurs	0,4	1,5	1,5	2,4	4,2	4,7	5,0	4,5	4,5
- Kapacitet mv.	-4,4	-9,7	-13,8	-11,3	-12,8	-10,2	-5,8	-4,3	-4,8
Arb.omk. pr. time:
- Danmark	3,7	3,9	4,1	4,5	4,4	4,0	4,2	4,0	3,7
- Udlandet	3,5	3,2	2,6	2,4	3,2	3,1	2,8	3,0	3,0
Effektiv kronekurs	-1,0	-2,8	1,3	-1,6	-4,1	1,3	0,9	2,6	0,1
Lønkonkurrenceevne	0,8	2,2	-2,6	-0,4	3,1	-2,2	-2,3	-3,5	-0,8

Kilde: EU-kommissionen, OECD og egne beregninger på ADAM.

Eksporten af energivarer voksede 14¼ pct. i 2002. Den kraftige stigning er i nogen grad udtryk for en normalisering efter faldet på 11¼ pct. året før – forårsaget af blandt andet produktionsnedgang i den danske del af Nordsøen som følge af en eksplosionsulykke. I år og næste år ventes mere moderat vækst i energieksporten på 3 og 4½ pct. baseret blandt andet på skøn over nordsøproduktionen.

Den samlede eksport af varer steg med forholdsvis begrænsede 4½ pct. i 2002 afledt af en svag vækst i landbrugseksporten på ¾ pct. Den afdæmpede udvikling i landbrugseksporten – der i nogen grad ventes at fortsætte i prognoseårene – skal ses i lyset af de senere års stabilisering af svinebestanden på omkring 13 mio. stk., afledt af blandt andet den i perioden lave svinenotering. I år og næste år ventes den samlede eksport af varer at vokse 4 og 4¾ pct., jf. figur 3.13a.

Eksporten af tjenester har i betydelig omfang været berørt af den internationale afmatning og voksede således kun 1 pct. i 2002, jf. figur 3.13b. Udviklingen de seneste år dækker over fremgang for turistsektoren, mens aktiviteten ved søtransport har været faldende. Foreløbige tal for første kvartal 2003 peger i retning af stigende eksport af søtransport for første gang i mere end et år – en udvikling der ventes at fortsætte de kommende år i takt med stigende international handel.

Den samlede eksport af tjenester ventes i år og næste år at vokse 2 og 4 pct.

 

Figur 3.13a. Eksport og import af varer	Figur 3.13b. Eksport og import af tjenester

Kilde: ADAM’s databank og egne beregninger.

Importen

Importen af industrivarer udviklede sig relativt afdæmpet i 2002 som følge af den forholdsvis svage vækst i den indenlandske efterspørgsel og i eksporten af industrivarer. En foreløbig opgørelse for første kvartal 2003 viser, som for industrieksporten, en stigende tendens, og et niveaumæssigt overhæng på omkring 2½ pct. i forhold til gennemsnittet for 2002. For året som helhed ventes importen af industrivarer at vokse 4½ pct., stigende til 6¾ pct. i 2004. Nedjusteringerne på henholdsvis 1 og 1¼ pct.enhed i forhold til december er primært afledt af den nedjusterede vækst i industrieksporten.

Importen af energivarer faldt kraftigt i fjerde kvartal 2002 og derfor med ½ pct. for året som helhed. De senere års tendens til øget selvforsyning fortsatte således og ventes også at fortsætte de kommende år.

Afledt af de nedreviderede skøn for udviklingen i den samlede efterspørgsel, er skønnet for den samlede vareimport i 2003 og 2004 sænket omkring 1 pct.enhed i begge år til henholdsvis 4 og 5½ pct., jf. figur 3.13a.

Importen af tjenester faldt 2½ pct. i 2002 som følge af nedgang i søtransporten. Tiltagende handel og dermed øget søtransport skønnes at medvirke til, at den samlede import af tjenester i år og næste år vil vokse med 2½ og 4½ pct., jf. figur 3.13b.

Den ventede udvikling i den samlede reale import af varer og tjenester, herunder importen af industrivarer, er i overensstemmelse med den trend-mæssige udvikling i de standardiserede importkvoter[12] i 90´erne, jf. figur 3.14a og 3.14b.

 

Figur 3.14a. Standardiseret importkvote for samlet import af varer og tjenester	Figur 3.14b. Standardiseret importkvote for industrivarer

Kilde: ADAM’s databank og egne beregninger.

Nettoeksporten bidrog i 2002 til BNP-væksten med 0,7 pct.enheder, og var således en væsentlig kilde til vækst. I år ventes vækstbidraget fra nettoeksporten at aftage til 0,2 pct.enheder faldende til –0,1 pct.enhed i 2004 i takt med den øgede vækst i den indenlandske efterspørgsel.

Betalingsbalancens løbende poster og udlandsgælden

Saldoen på betalingsbalancens løbende poster viste i 1998 et underskud på 10¼ mia.kr. I 2002 var underskuddet vendt til et overskud på 39½ mia.kr., svarende til en ændring på 49¾ mia.kr. eller 3¾ pct. af BNP, jf. tabel 3.9.

Den markante forbedring af betalingsbalancen er især afledt af udvikling i nettoeksporten af industri- og energivarer samt øvrige tjenester (primært søtransport).

Nettoeksporten af industrivarer er i perioden forbedret 19½ mia.kr., hvoraf halvdelen skyldes øget nettoeksport af kemiske produkter (især medicinske og farmaceutiske). Den reale nettoeksport af industrivarer er fra 1998 til 2002 øget 12 mia. 1995-kr. og forklarer således omkring 60 pct. af den værdimæssige stigning, mens den resterende ændring kan henføres til bytteforholdsforbedringer. Nettoeksporten af industrivarer ventes i år at stige svagt i forhold til 2002, som et nettoresultat af bytteforholdsforbedringer og mængdemæssig tilbagegang. I 2004 ventes mængdemæssig tilbagegang at overstige effekten af bytteforholdsforbedringer, hvorved nettoeksporten af industrivarer vil reducere overskuddet på betalingsbalances løbende poster.

Tabel 3.9. Ændringer i betalingsbalancens løbende poster siden 1998

 

	1998	1999	2000	2001	2002	2003	2004	2004
	Mia.kr.	Ændring i forhold til 1998, mia.kr.						Mia.kr
Handelsbalancen	13,8	21,4	27,8	34,5	37,6	41,7	40,4	54,2
- Landbrugsvarer	35,5	2,8	4,5	9,8	6,4	6,8	6,6	42,1
- Energivarer	-1,3	5,2	17,5	13,2	18,6	21,3	21,9	20,6
- Industrivarer	-22,0	12,4	11,0	19,8	19,6	19,9	18,1	-3,9
- Andre varer	1,7	1,0	-5,1	-8,2	-7,0	-6,3	-6,2	-4,5
Tjenestebalancen	9,5	13,1	25,4	27,9	19,1	20,7	23,8	33,3
- Turister	-0,7	0,7	1,4	2,8	3,0	2,8	4,6	3,9
- Øvrige	10,2	12,5	24,0	25,1	16,1	17,8	19,3	29,4
Vare- og tjenestebal	23,3	34,5	53,3	62,4	56,7	62,4	64,3	87,6
Løn- og formueindk.	-18,4	1,0	-13,6	-6,3	-2,7	-4,7	-4,2	-22,6
EU-betalinger, netto	-3,4	1,3	0,2	0,6	-2,1	-1,9	-2,4	-5,8
Andre løbende overf.	-11,8	-5,5	-9,7	-5,7	-2,3	-3,2	-3,7	-15,4
Løbende poster, i alt	-10,2	31,4	30,1	51,0	49,7	52,6	54,0	43,8
Do. i pct. af BNP	-0,9	2,6	2,4	4,0	3,8	3,9	3,9	3,0

Kilde: ADAM’s databank og egne beregninger.

Nettoeksporten af øvrige tjenester – der især udgøres af søtransport – er i perioden 1998-2002 forbedret 16 mia.kr. Af værdistigningen kan knap halvdelen henføres til øget real nettoeksport, mens den resterende del hovedsageligt er afledt af en styrket dollar (som søtransport afregnes i). Trods øget real nettoeksport faldt bidraget til betalingsbalancen fra øvrige tjenester 9 mia.kr. i 2002, som følge af en svækket dollar og faldende fragtrater i kølvandet på den internationale afmatning. I 2003 og 2004 ventes nettoeksporten af øvrige tjenester igen at bidrage til øget overskud på betalingsbalancens løbende poster.

Der ventes samlet set et overskud på betalingsbalancens løbende poster i år og næste år på 42½ og 43¾ mia.kr. svarende til 3,0 pct. af BNP, jf. tabel 3.10.

Tabel 3.10. Betalingsbalancens løbende poster og udlandsgælden

 

	1998	1999	2000	2001	2002	2003	2004
	Mia.kr.
Løbende poster, i alt	-10,2	21,1	19,9	40,7	39,4	42,4	43,8
Do. i pct. af BNP	-0,9	1,8	1,6	3,1	2,9	3,0	3,0
Udlandsgæld, ultimo	299,0	163,0	189,0	228,0	249,4	207,0	163,2
Do. i pct. af BNP	25,9	13,5	14,8	17,2	18,4	14,7	11,1
Værdireguleringer	-3,8	114,8	-45,9	-79,7	-60,8	0,0	0,0

Kilde: ADAM’s databank og egne beregninger.

Udlandsgælden steg i 2002 med omkring 1 pct. af BNP på trods af det betydelige overskud på betalingsbalancens løbende poster. Stigningen kan henføres til værdireguleringer i udlandets favør på knap 61 mia.kr., jf. tabel 3.10. Udlandsgælden ventes – med forbehold for værdireguleringer – at udgøre henholdsvis 14¾ og 11 pct. af BNP ultimo 2003 og 2004.

---

[1] Jf. appendiks 3.1 i Økonomisk Redegørelse, august 2002.

[2] En nærmere beskrivelse af de faktorer, der er af betydning for forholdet mellem udviklingen i den reale disponible indkomst i henholdsvis husholdningerne og hele den private sektor (og videre sammenhængen med udviklingen i BNP) findes i Økonomisk redegørelse, december 2002, boks 3.1, s. 66-67.[3] Opgjort ekskl. aktier, jf. note 2 til tabel 3.1.

[4] Forbrugerforventningerne for maj ventes offentliggjort af Danmarks Statistik ultimo maj 2003.

[5] Med virkning fra 1. oktober sænkes afgifterne på spiritus fra 275kr./liter til 150kr./liter, mens cigaretafgiften nedsættes fra 95,7øre/stk. til 79,7øre/stk. Herudover ophæves den såkaldte ”24-timers regel” med virkning fra 1. januar 2004, hvilket indebærer, at danske forbrugere ikke længere behøver at være uden for Danmarks grænser i 24 timer eller mere for – ufortoldet – at indføre begrænsede mængder af spiritus og alkohol til eget brug. 24-timers reglen ophæves også i Sverige med virkning fra 1. januar 2004.

[6] Jf. side 75 i Økonomisk Redegørelse, december 2002.

[7] En del af den kraftigere stigning for ejerlejligheder må henføres til, at prisstigningerne på ejerboliger er størst i hovedstadsregionen, og at der er forholdsmæssigt flere ejerlejligheder i hovedstads­regionen.

[8] I modsætning til fastforrentede langtløbende realkreditlån indebærer rentetilpasnings­lån højere fremtidige ydelser, såfremt renten stiger. Derfor vil valg af finansierings­form i forbindelse med køb af ejerbolig i høj grad komme til at afhænge af de forventede fremtidige renter på rentetilpasningslån sammenlignet med den aktuelle rente på et fastforrentet langtløbende realkreditlån og de forventede fremtidige muligheder for konverteringer.

[9] Det almene boligbyggeri repræsenterer sammen med det øvrige støttede boligbyggeri godt 40 pct. af det samlede boligbyggeri opgjort efter antal boliger.

[10] Som et led i kommuneaftalen for 2003 ophører den særlige adgang, som kommunerne i 2001 og 2002 havde til at lånefinansiere grundkapitalindskuddet.

[11] På kort sigt vil omfanget af nybyggeri ikke afgørende kunne påvirke beholdningen af boliger, hvorfor kontantprisen vil være bestemt af boligefterspørgslen – og dermed især af indkomst- og renteforhold.

[12] Den standardiserede importkvote angiver væksten i importen som følge af, at det direkte og indirekte importindhold i de endelige anvendelser ændres over tid. Udviklingen i de standardiserede importkvoter er blandt andet udtryk for relative prisændringer og udviklingen i den internationale arbejdsdeling mellem Danmark og udlandet,jf. Udviklingen i de standardiserede importkvoter i løbende og faste priser, Finansministeriets Arbejdspapir nr. 6, 2002.