4. Produktion, arbejdsmarked, løn og priser

Væksten i BNP skønnes i 2003 til 1,6 pct. og 2,4 pct. i 2004. Det svarer til en nedjustering hhv. opjustering på 0,2 og 0,3 pct.enheder. Justeringerne skal bl.a. ses i lyset af at den internationale afmatning har trukket ud, effekterne af de aftalte skattenedsættelser og de lempelige pengepolitiske betingelser.

I lyset af udviklingen i 2003 og justeringerne af vækstskønnene er ledigheden opjusteret med 8.000 personer i 2003 – til et årsgennemsnit på ca. 163.000 personer – og 5.000 personer i 2004 til et årsgennemsnit på ca. 155.000 personer. Beskæftigelsen ventes i år at falde 5.000 personer og stige med 19.000 personer i 2004. I forhold til vurderingen i december svarer det til en nedjustering på 8.000 personer i år og en opjustering på 6.000 personer til næste år. Arbejdsstyrken ventes som følge heraf at vokse med 13.000 personer i år og 11.000 personer til næste år. Set over begge år er det en merstigning på 4.000 personer sammenlignet med vurderingen i december.

Presset på arbejdsmarkedet vurderes at aftage noget i 2003, men givet den ventede vending i ledigheden øges det en smule igen ind i 2004.

Lønstigningstakten på det private arbejdsmarked var i 2002 4,2 pct. og ventes at blive 3,9 pct. i 2003. I 2004 forhandles nye overenskomster for størstedelen af det private arbejdsmarked. Lønstigningstakten i 2004 antages at blive 3,7 pct., hvilket vil betyde en større stigning i den udbetalte løn end i de foregående år. Skønnene for lønstigningstakterne i 2003 og 2004 er uændret i forhold til decemberredegørelsen.

Forbrugerprisinflationen ventes i 2003 at blive 2,3 pct., hvilket er en opjustering på 0,3 pct.enheder i forhold decembervurderingen. Opjusteringen skal primært ses i lyset af højere end ventede prisstigninger på energi og tjenesteydelser. I 2004 ventes forbrugerprisinflationen at falde til 1,9 pct. Afdæmpningen i inflationen skal ses i sammenhæng med en moderat vækst i enhedslønomkostningerne i 2003 og 2004. Endvidere bidrager sænkelsen af afgifterne på sodavand, spiritus og tobak samt skattestoppets nominalprincip til den aftagende inflation.

4.1. Produktion

Der forudses nu lidt mindre vækst i økonomien i 2003 end ventet tidligere. Det skyldes, at afmatningen i verdensøkonomien har trukket ud, blandt andet som følge af usikkerheden omkring Irak-krisen, der kan have udskudt forbrug og investeringer – også i Danmark. Fx har husholdningernes bilkøb i Danmark ligget relativt lavt de første måneder af 2003. Formentlig kan noget af det tabte i starten af året indhentes senere i 2003, men det er vurderingen, at der også vil ske en udskydelse af efterspørgslen til 2004.

I Danmark ventes derfor en moderat BNP-vækst i 2003 på 1,6 pct., hvilket er det samme som i 2002. Væksten i 2003 er nedjusteret en anelse (0,2 pct.enheder) sammenlignet med Økonomisk Redegørelse, december 2002. Til næste år ventes væksten at tage til igen, og der ventes en BNP-vækst på 2,4 pct. Det er 0,3 pct.enheder højere end i december. Den øgede vækst skal udover den udskudte efterspørgsel ses i sammenhæng med de aftalte skattenedsættelser og de lempelige pengepolitiske betingelser.

I alle årene 2001-2003 ligger BNP-vækstraterne under de 2,1 pct., der er den gennemsnitlige vækst fra 1990-2002. Under højkonjunkturen fra 1994-2000 var der en gennemsnitlig BNP-vækst på 3,1 pct. Fremadrettet kan der ikke i længere perioder ventes vækstrater i denne størrelsesorden. Det skyldes, at mulighederne for at øge kapaciteten på beskæftigelsessiden er forholdsvis begrænsede givet den relativt lave ledighed og den demografiske udvikling, med beskeden vækst i antallet af personer i de primære arbejdsdygtige aldre og en sammensætning, hvor der bliver relativt flere personer i de aldersklasser, der har de laveste erhvervsfrekvenser og som samtidig arbejder færre timer.

De foreløbige nationalregnskabstal vedrørende 2002 viste negativ vækstrate i tredje kvartal og forholdsvis svag vækst i fjerde kvartal[1], jf. figur 4.1a. I det forudsatte forløb ventes BNP-væksten at tage til efter første kvartal 2002.

Væksten i 2002 var primært trukket af det private forbrug og nettoeksporten, jf. figur 4.1b. Selvom både væksten i det private forbrug og de private investeringer er nedjusteret i 2003 sammenlignet med december, er det fortsat fra disse komponenter, der ventes de største vækstbidrag. Det er også tilfældet i 2004, hvor vækstbidragene øges i takt med, at opsvinget konsolideres. I modsætning til vurderingen i december ventes derudover i 2003 svagt positive vækstbidrag fra nettoeksporten og lagerinvesteringerne.

 

Figur 4.1a. Kvartalsudvikling i BNP 1995-2004	Figur 4.1b. BNP-vækst og vækstbidrag 2001-2004

Anm.: I Figur 4.1a vises den kvartalsvise (sæsonkorrigerede) udvikling i BNP, det forud-satte forløb til 2004, samt de annualiserede kvartalsvise vækstrater.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

De fleste konjunkturindikatorer har ligget lavt de første måneder af 2003, jf. figur 4.2a og 4.2b. Det peger i retning af et svagt første kvartal og måske endda første halvår 2003.

 

Figur 4.2a. Konjunkturindikatorer (1)	Figur 4.2b. Konjunkturindikatorer (2)

Anm.: De vandrette streger i figur 4.2a angiver gennemsnittet af konjunkturbarometret for henholdsvis industri og bygge- og anlæg siden 1998 og service fra april 2000.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

I 2003 er væksten nedjusteret noget både for de private byerhverv og den private sektor sammenlignet med december. Nedjusteringerne er blandt andet sket inden for bygge- og anlægssektoren, de private serviceerhverv og industrien. I 2004 er væksten til gengæld opjusteret, hvilket særligt er inden for industrien og de øvrige erhverv.

Tabel 4.1. Vækst i produktionen (BVT) fordelt på erhverv

 

	2001	Gns. 1980-2001 Maj	2002		2003		2004
	Pct. af BVT		Dec.	Maj	Dec.	Maj	Dec.	Maj
		Realvækst i pct.
Samlet produktion (BVT)	100,0	1,9	1,2	1,6	1,9	1,6	2,1	2,3
Heraf
Landbrug	3,8	3,2	0,6	-1,1	2,0	2,2	2,0	1,9
Udvinding af olie og gas mv.	1,4	34,6	9,3	2,4	8,9	8,9	4,1	4,1
Bygge- og anlægsvirksomhed	4,5	0,1	-0,3	-0,2	1,4	1,1	2,4	2,5
Industri mv.	19,2	1,5	1,6	0,6	2,5	1,3	1,9	2,7
Private serviceerhverv	45,6	2,6	1,4	1,3	2,1	1,8	2,8	2,9
Offentlige tjenester	20,0	1,2	0,8	0,9	0,2	0,2	0,1	0,1
Øvrige erhverv	5,5	1,5	-0,6	12,7	3,5	3,6	3,2	3,6
Privat sektor	78,7	2,1	1,3	1,8	2,4	1,9	2,6	2,9
Private byerhverv	69,2	2,1	1,4	1,0	2,2	1,6	2,5	2,8
BNP-vækst		1,9	1,5	1,6	1,8	1,6	2,1	2,4

Anm.: Øvrige erhverv omfatter søtransport, boligbenyttelse, og imputerede finansielle tjenester. Private byerhverv er eksklusive boligbenyttelse, imputerede finansielle tjenester og søtransport. Andelene er beregnet i forhold til BVT i faste priser.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

4.2. Beskæftigelse, ledighed, kapacitetspres og arbejdsstyrke

Presset på arbejdsmarkedet er som ventet aftaget en smule siden vurderingen i december. Der har imidlertid været en lidt større stigning i den registrerede ledighed, end i det forløb der lå til grund for udarbejdelsen af den seneste vurdering, jf. figur 4.3a. Imidlertid modsvares en stor del af denne merstigning af faldende AF-aktivering, særligt de første tre måneder i 2003, jf. boks 4.1. Ledigheden og AF-aktivering har derfor stort set ligget som forventet, jf. figur 4.3a.

Ledigheden er steget med ca. 25.500 personer fra marts 2002 til marts 2003. I samme periode er AF-aktiveringen faldet med ca. 9.500 personer. Korrigeret for dette fald er ledigheden således steget 16.000 personer. Derudover skal stigningen ses i forhold til det rekordlave niveau for ledigheden de første måneder af 2002. Niveauet lå her (sæsonkorrigeret) på ca. 140.000 personer, hvilket er ca. 10.000 personer lavere end det niveau, der var forudsagt for hele 2002 i den oprindelige 2010-plan.

I lyset af ledighedsudviklingen de første måneder af 2003, forventningerne til aktiviteten i prognoseperioden og udviklingen i aktiveringsindsatsen ventes i 2003 en gennemsnitlig ledighed på 163.000 personer og i 2004 155.000 personer. Sammenlignet med vurderingen i december svarer det til en opjustering på henholdsvis 8.000 og 5.000 personer.

Ledigheden kan ikke forventes at falde før tidligst til efteråret og korrigeret for aktivering forventes nogen stigning i ledigheden frem til hen over sommeren. Aktiveringsindsatsen forudsættes at stige igen igennem 2003, jf. figur 4.3a. Korrigeret for AF-aktivering forudses en fortsat stigning i ledigheden på 1.500-2.000 om måneden og først vending ved indgangen til fjerde kvartal 2003.

 

Figur 4.3a. Ledighed og AF-aktivering	Figur 4.3b. Månedlig sæsonkorrigeret ledighed 1980-2003

Anm: Der findes ikke en officiel sæsonkorrigeret serie for den samlede ledighed på måneder tilbage til 1980. Der er derfor foretaget sæsonkorrektion på en samlet ikke-sæsonkorrigeret ledighedsserie.

Kilde: Danmarks Statistik, Arbejdsmarkedsstyrelsen og egne beregninger.

Det har først i første kvartal 2003 været muligt at spore det seneste års stigning i den registrerede ledighed i den reelle ledighed målt ved AKU-statistikken. AKU-statistikken, der er stikprøvebaseret, måler hvor mange personer i befolkningen, der er ledige[2], aktivt søger arbejde og reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet. Der var en stigning i AKU-ledigheden fra første kvartal 2002 til første kvartal 2003 på 16.000 personer. Det tyder på. at den reelle ledighedsstigning har været lidt mindre end den registrerede ledighedsstigning, der fra første kvartal 2002 til første kvartal 2003 er øget med ca. 21.500 personer.

Boks 4.1. AF-aktivering

 

Skønnet for AF-aktivering er nedjusteret med 5.700 helårspersoner i forhold til decembervurderingen. Nedjusteringen sker på baggrund af de seneste tre måneders fald i aktiveringsomfanget på 6.500 helårspersoner (sæsonkorrigeret). Sammenlignet med marts 2002 er aktiveringsomfanget faldet med 9.500 helårspersoner. I decemberskønnet var indregnet isolerede bidrag til lavere aktivering som følge af ”Flere i Arbejde”. Nedlæggelsen af aktiveringsinstrumentet ”intensiv jobsøgning” fra 1. januar 2003 var ventet at bidrage til lavere aktiveringsomfang i størrelsesordnen 2.000 helårspersoner. En hurtig udfasning af ordningen er en medvirkende årsag til det kraftige fald i AF-aktiveringen i årets første tre måneder. Endvidere er 75-procent aktiveringskravet afskaffet til fordel for en mere fleksibel og koncentreret aktiveringsindsats, herunder et styrket individuelt kontaktforløb. Samlet set var der ved decembervurderingen imidlertid ventet en mindre stigning i aktiveringen fra 2002 til 2003, bl.a. som konsekvens af den ventede stigning i ledigheden, hvorfor faldet i årets første måneder har været overraskende stort. Med det nuværende udgangspunkt kræves en betydelig forøgelse af aktiviteten for at nå op på det forudsatte aktivitetsniveau i 2003 som helhed.

Niveauet for den registrerede ledighed i marts 2003 er stadig lavt set i et længere perspektiv. Det er ca. 20.000 personer lavere end ved gennemførelsen af Pinsepakken 1998 og ca. 190.000 personer lavere end ved den såkaldte ”kickstart” i 1993, jf. figur 4.3b.

Stigningen det seneste år er også beskeden sammenlignet med de to konjunkturafmatninger i 1980’ene og 1990’erne. Således steg ledigheden fra januar 1980 til januar 1981 med ca. 75.000 personer og med ca. 45.000 personer fra december 1987 til december 1988. Særligt når der det seneste år korrigeres for aktiveringsfaldet har stigningen i ledigheden været relativ beskeden.

Det statistiske grundlag for belysning af beskæftigelsesudviklingen mv. undergår i 2003 betydelige forandringer, hvilket vanskeliggør prognosearbejdet vedrørende arbejdsmarkedet, jf. boks 4.2[3].

Boks 4.2. De nye beskæftigelsestal i nationalregnskabet

 

Den nye opgørelse af beskæftigelsen i nationalregnskabet (NR) tager udgangspunkt i beskæftigelsen (inkl. orlovspersoner) og arbejdstiden, som den måles i arbejdstidsregnskabet (ATR). I den foreliggende version af ATR opgøres beskæftigelsen i de endelige år stort set som i det gamle NR, dvs. som gennemsnittet af to på hinanden følgende opgørelser fra den registerbaserede arbejdsstyrke statistik (RAS). I de foreløbige år foretages med udgangspunkt i niveauerne fra de endelige (og registerbaserede) år ligeledes fremskrivninger som i det gamle NR med mere konjunkturbaserede statistikker. Princippet i fremskrivningerne i den foreliggende version af ATR er i meget grove træk, at antal præsterede arbejdstimer findes ved at multiplicere antal fuldtidsbeskæftigede med den gennemsnitlige arbejdstid for fuldtidsbeskæftigede. Beskæftigelsen målt i antal personer findes dernæst ved at dividere med et gennemsnitligt (præsteret) arbejdstimetal per person, jf. Statistiske Efterretninger arbejdsmarked 2001:56 og 2002:52. I de foreløbige år findes oplysningerne om antallet af fuldtidsbeskæftigede ud fra ATP-statistikken, mens timeoplysningerne generelt kommer fra AKU-statistikken. Udviklingen sættes til sidst i forhold til niveauet, som det er opgjort i de endelige år. Udover at indarbejde ATR som ny kilde korrigeres beskæftigelsen i NR nu også – ud over som hidtil for sort økonomi, søfarende mv. – for grænsearbejdere. Beskæftigelsen i NR eksklusive orlovspersoner kræver derudover yderligere korrektion. Disse revisioner (ny kilde og ændret opgørelsesmetode) har givet anledning til et løft af beskæftigelsesniveauet (ekskl. orlovspersoner) på 20-30.000 personer, og samtidig kom der i den første udgave en markant anderledes udvikling i årene 2000 og 2001 sammenlignet med de tidligere ATP-fremskrevne beskæftigelsestal, jf. figur a (Nye 3.kvt og Gamle 2.kvt). Forskellen til udviklingen var ifølge Danmarks Statistik, at det nu var muligt at tage højde for ændringer i arbejdstiden i de foreløbige år – noget der i den gamle opgørelse først var muligt med indarbejdelsen af RAS-statistikken.
Imidlertid er Danmarks Statistik i gang med en hovedrevision af ATR, og de registerbaserede informationer (RAS) for 2000 er endnu ikke indarbejdet. Da RAS vedr. (november) 2001 udkom i april 2003, valgte man at ad hoc korrigere de nye beskæftigelsestal i NR, så udviklingen kom til at passe med de registerbaserede oplysninger. Ved den lejlighed kom udviklingen i 2000 og 2001 i højere grad til at ligne den udvikling, der var i de gamle og ATP-fremskrevne beskæftigelsestal, jf. figur a (Nye 4.kvt).	Figur a. Beskæftigelsen i NR
	Kilde: Danmarks Statistik.
Hvad der præcist kommer til at ske med beskæftigelsen i NR, når Danmarks Statistik er færdig med hovedrevisionen af ATR, står fortsat uklart. ATR skifter dog metode, således at beskæftigelsesudviklingen i højere grad kommer til at afspejle beskæftigelsesudviklingen i AKU-statistikken hen over året, med korrektioner for niveauet i RAS-statistikken i fjerde kvartal hvert år. Efter planen skulle arbejdet have været færdigt, men er imidlertid blevet udskudt til ultimo maj 2003. Det betyder højst sandsynligt, at de hovedreviderede tal ikke når at blive indarbejdet i NR i juni.

Der var i 2002 et større fald i beskæftigelsen end ventet i december. Udviklingen dækker over et større fald i den private sektors beskæftigelse, mens væksten i den offentlige beskæftigelse, i den foreløbige opgørelse, voksede mere end ventet, jf. tabel 4.2. Det var særligt inden for industrien, der var et kraftigt beskæftigelsesfald.

Tabel 4.2. Beskæftigelse, arbejdsstyrke og ledighed

 

	2001-niveau	Gns. 1980-2001	2002			2003			2004
			Dec.		Maj	Dec.		Maj	Dec.		Maj
	1.000 personer	Ændring, 1.000 personer
Privat sektor	1921	6	-12	-24			0	-8		9		16
Offentlig sektor	829	3	6	10			3	3		4		3
I alt	2750	9	-6	-14			3	-5		13		19
Landbrug mv.1)	118	-5	-3	-1			-3	-2		-3		-2
Industri	462	-3	-8	-17			-3	-6		-2		-2
Bygge- og anlægsvirk.	168	-1	-2	-2			-1	-3		2		4
Private serviceerhverv 2)	1214	11	1	-1			7	3		12		16
Offentlige tjenester	788	6	6	8			3	3		4		3
Arbejdsstyrke	2895	7	-6	-14			12	13		8		11
Ledighed	145	-2	0	0			9	18		-5		-8

1) Inklusive boligbenyttelse og udvinding af olie og gas mv.

2) Inklusive søtransport.

Anm.: Der er tidsseriebrud i beskæftigelsen fra 1994 til 1995, den gennemsnitlige vækst 1980-2001 er derfor sat sammen af de gamle og nye serier.

Kilde: ADAM’s databank og egne beregninger.

Udviklingen for den private sektor skal formentlig ses som en tilpasning til det lavere vækstleje, der satte ind 2001. I 2001 var der fortsat en pæn beskæftigelsesvækst på trods af en mere afdæmpet aktivitetsfremgang. Der kan have været tale om et vist beskæftigelsesefterslæb fra 2000 som følge af et forholdsvis presset arbejdsmarked med mangel inden for flere områder. I 2002 gik væksten yderligere ned, og med udsigt til en lidt længere periode med lavere aktivitetsvækst har virksomhederne formentlig valgt at tilpasse beskæftigelsen. Det afspejles i produktivitetsvækstraterne, der i 2002 har ligget relativt højt (og højere end det historiske gennemsnit) for såvel den private sektor som de private byerhverv, jf. tabel 4.3.

Med udgangspunkt i beskæftigelsesudviklingen, særligt i anden halvdel sidste år, og nedjusteringen af den årlige vækst i 2003 reduceres skønnet for beskæftigelsesvæksten i 2003 med 8.000 personer. I 2004, hvor væksten er opjusteret, er beskæftigelsesvæksten opjusteret med 6.000 personer. Den samlede beskæftigelse forudses således at falde med 5.000 personer i år, men stige med 19.000 personer til næste år.

Vurderingen for 2003 underbygges af, at beskæftigelsesforventningerne i konjunkturbarometrene har været relativt lave de første måneder af 2003, jf. figur 4.4a.

 

Figur 4.4a. Beskæftigelsesforventninger	Figur 4.4b. Beskæftigelsen

Anm.: Markeringer i figur 4.4a angiver beskæftigelsesforventningerne til andet kvartal.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

I 2003 er beskæftigelsen nedjusteret i industrien, bygge- og anlægssektoren og de private serviceerhverv. I 2004 er beskæftigelsesvæksten primært opjusteret indenfor bygge- og anlægssektoren og de private serviceerhver.

Samlet ventes den private sektors beskæftigelse at falde i 2003 med 8.000 personer og stige i 2004 med 16.000 personer – det svarer til en nedjustering på 8.000 personer henholdsvis opjustering på 7.000 personer sammenlignet med december.

Den offentlige sektors beskæftigelse vokser uændret med 3.000 personer i 2003. I 2004 er væksten nedjusteret fra 4.000 til 3.000 personer, hvilket blandt andet skal ses i lyset af lavere vækst i det offentlige forbrug.

Med de givne beskæftigelsestal forudsættes et forløb, hvor den samlede beskæftigelse falder en smule i første kvartal 2003, hvorefter den stiger igen. For den private sektors beskæftigelse ventes et fortsat fald i de første kvartaler i 2003, før vendingen sker i andet halvår, jf. figur 4.4b. Den foreløbige opgørelse af ATP-beskæftigelsen for første kvartal 2003 viser en stort set uændret sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse sammenlignet med fjerde kvartal 2002. Det dækker som ventet over en faldende beskæftigelse i den private sektor og stigende beskæftigelse i den offentlige sektor[4].

Med det givne vækst- og beskæftigelsesbillede betyder det, at produktivitetsvæksten (produktionen i forhold til antal beskæftigede) i den private sektor falder lidt ned igen i 2003 og 2004, jf. tabel 4.3. For de private byerhverv forudses kun et mindre fald i produktivitetsvæksten, der i begge prognoseår ventes at ligge højere end det historiske gennemsnit (fra 1980-2001), jf. tabel 4.3.

Tabel 4.3. Produktivitetsvækst fordelt på erhverv

 

	Gnst. 80-01	2000	2001		2002	2003	2004
	Vækst i pct.
Landbrug mv.	4,6	6,7	1,2	1,9		4,1		3,6
Bygge- og anlægsvirksomhed	0,4	-1,8	-8,0	1,1		3,0		0,0
Industri mv.	2,2	3,0	4,6	4,4		2,7		3,2
Private serviceerhverv	1,9	4,2	2,0	2,8		1,9		2,0
Priv. serviceerhv. ekskl. sø, imp.	1,5	4,5	2,4	1,4		1,5		1,6
Private sektor	2,0	3,3	1,6	3,1		2,4		2,0
Private byerhverv	1,6	3,5	2,2	2,1		2,0		1,8
Samlede økonomi	1,6	2,8	1,1	2,1		1,8		1,6

Anm.: Produktion pr. beskæftiget. Landbrug mv. er inklusive boligbenyttelse og udvinding af olie og gas mv. Private serviceerhverv ekskl. sø, imp. angiver at søtrans- port og imputerede finansielle tjenester ikke er inkluderet. Private byerhverv er eksklusive boligbenyttelse, søtransport og imputerede finansielle tjenester.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Ledighed og kapacitetspres

Den økonomiske afmatning har ramt bredt i økonomien. Det kan ses i ledighedsudviklingen, hvor der er sket stigninger i alle A-kasser det seneste år. Nogle områder er imidlertid blevet hårdere ramt end andre. Det gælder især de A-kasser, der traditionelt har været tilknyttet bygge- og anlægssektoren, men også A-kasserne for de højt uddannede har oplevet relativ stor stigning i ledigheden, jf. boks 4.3. Omvendt ligger ledigheden stadig meget lavt for sygeplejersker, folkeskolelærere og stats- og teleansatte. 
 

Boks 4.3. Fakta om ledigheden – udviklingen det seneste år

 

Den samlede sæsonkorrigerede registrerede ledighed er vokset med ca. 22.800 personer fra marts 2002 til marts 2003. Det svarer efter Danmarks Statistiks opgørelse til en forøgelse af den sæsonkorrigerede ledighedsprocent på 0,8 enheder fra 5,0 til 5,8 pct. Den sæsonkorrigerede ledighed er steget stort set lige meget for mænd og kvinder. Udgangspunktet for mændene var lavere end kvindernes, og kvinder har stadig en generelt højere sæsonkorrigeret ledighedsprocent end mænd. Stigningen i den sæsonkorrigerede ledighed gennem det seneste år har været nogenlunde ligeligt fordelt på aldersgrupper. De 16-24-årige har den laveste sæsonkorrigerede ledighed på ca. 4 pct., mens den for 25-29-årige ligger højest på ca. 7 pct. Den sæsonkorrigerede ledighed for de 50-66-årige er ikke større end for de 30-39-årige og mindre end for de 25-29-årige. Stigningen det seneste år har været større for fuldtidsforsikrede end for ikke-forsikrede og deltidsforsikrede. Der har været stigende sæsonkorrigeret ledighed i alle amter på nær Viborg Amt. Vestsjællands Amt, Frederiksborg Amt og Sønderjyllands Amt har de største stigninger på lidt over 1 pct.enhed, mens den sæsonkorrigerede ledighed i Viborg Amt og Ringkøbing Amt er uændret og stort set uændret. Generelt ligger den sæsonkorrigerede ledighedsprocent i amterne mellem 4 og 8 pct. Den sæsonkorrigerede arbejdsløshedsprocent er lavest - mellem 4 og 5 pct. - i Roskilde Amt, Viborg Amt, Ringkøbing Amt, Frederiksborg Amt og Københavns Amt, og højest for Nordjyllands Amt med godt 7 pct. Fordelt på A-kasser har ændringerne været mere forskellige. Den sæsonkorrigerede ledighed er steget for alle a-kasser, der indgår i statistikken det seneste år. Relativt (målt i personer) er den sæsonkorrigerede ledighed steget mellem 1 og 137 pct. Målt i forhold til antallet af forsikrede er den sæsonkorrigerede ledighedsprocent øget med mellem 0 og 4 pct.enheder. Den sæsonkorrigerede ledighedsprocent er steget mest for malerfaget og maritim, el-faget, IT- og merkonomer, teknikerne, blik og rør, specialarbejderne, træindustri og byg, restaurationsbranchen, magistre, pædagogmedhjælpere og metalarbejdere. For folkeskolelærere, sygeplejersker og stats- og teleansatte har den sæsonkorrigerede ledighed stort set været konstant. Der har det seneste år været en tendens til, at stigningen i den sæsonkorrigerede ledighedsprocent har været størst i de A-kasser, hvor den sæsonkorrigerede arbejdsløshed i forvejen var høj. Relativt er det sæsonkorrigerede antal af ledige især steget for de A-kasser, der traditionelt er tilknyttet bygge- og anlægssektoren (blik og rør, el-fag, maler og maritim, træindustri og byg). Derudover er den sæsonkorrigerede ledighed også steget relativt kraftigt for højtuddannede (akademikere, ingeniører, civiløkonomer, magistre, IT-uddannede og merkonomer). Antallet af berørte ledige faldt i første og andet kvartal af 2002, men er derefter steget i fjerde kvartal 2002 og første kvartal 2003. Der er sket en stigning i antallet af langtidsledige, opgjort som personer, der er ledige mere end 80 pct. af et år. Det har medvirket til, at den gennemsnitlige varighed af ledighedsforløbene er steget gennem hele 2002 samt første kvartal 2003.

Der er en tendens til, at ledigheden er forøget for de A-kasser, hvor den i forvejen lå højt. Varigheden af ledighedsforløbene forklarer en stor del af ledighedsstigningen det seneste år. Det indikerer, at der er færre jobåbninger end tidligere, så de ledige må vente længere med finde et job. Det peger på, at det senere års stigning i ledigheden også er konjunkturbetinget.

At ledighedsstigningen på tværs af A-kasser har været forskellig understreges af, at mis-matchindikatoren de seneste måneder er steget efter stort set at have ligget fladt gennem 2002, jf. figur 4.5a.

Der lægges til grund at den strukturelle ledighed er nogenlunde uændret fra 2002 til 2004, jf. figur 4.5b. Med den forudsete ledighedsudvikling lukkes gabet mellem den faktiske og den strukturelle ledighed i år, mens gabet øges en smule igen til næste år. Det indikerer, at der fortsat er et vist pres på arbejdsmarkedet, selvom presset aftager en anelse ind i 2003.

2004 er skudår og desuden ligger flere helligdage i weekenden, hvor mange normalt har fri. Det øger antallet af arbejdsdage i forhold til et ”normalt” år. Isoleret set vil det øge produktionskapaciteten således, at kapacitetspresset mindskes, men der kan dog også være modgående effekter som følge af større efterspørgsel.

 

Figur 4.5a. ”Faglig” mismatch	Figur 4.5b. Faktisk og strukturel ledighed i forhold til arbejdsstyrken

Anm.: Faglig mismatch er beregnet som den vægtede spredning i arbejdsløsheden over A-kasser, idet det antages, at A-kassegrupperingen kan anvendes som en approksimation til faggrupper (frit valg af A-kasse fra 2002 gør denne antagelse mere problematisk). Serien er sæsonkorrigeret. Niveauet for den strukturelle ledighed er behæftet med usikkerhed. Til illustration af usikkerheden viser konfidensbåndene, at den faktiske strukturledighed med 80 pct. statistisk sandsynlighed ligger inden for disse bånd.

Kilde: Danmarks Statistik, ADAM’s databank og egne beregninger.

Sammenlignet med december er ledighedsgabet blevet mindre i både 2003 og 2004. Hvis den forudsete lønafdæmpning i 2003 og 2004 ikke realiseres vil det være tegn på en opadgående tendens i den strukturelle ledighed.

Flere indikatorer i indeværende år peger også i retning af et svagere pres på arbejdsmarkedet sammenlignet med tidligere. Udover beskæftigelsesforventningerne, der som nævnt har ligget lavt de første måneder af 2003, ligger indikatorerne for manglen på arbejdskraft inden for industri og bygge- og anlægssektoren også lavt sammenlignet med tidligere.

I vurderingen fra Arbejdsmarkedsrådene vedrørende første og fjerde kvartal 2003 ventes stigning i den kvartalsvise år-til-år-ledighed. Imidlertid ser det ud til, at rådenes vurdering af første kvartal ikke i tilstrækkeligt omfang får fanget faldet i AF-aktiveringsomfanget, idet ledighedsvurderingen ligger lavere, end hvad den faktisk blev. Arbejdsmarkedsrådene vurderer, at ledigheden i fjerde kvartal 2003 vil ligge ca. 10.000 personer højere end i fjerde kvartal 2002. Det harmonerer med det forløb, der er lagt til grund for ledigheden i den aktuelle vurdering, hvor der sker et fald i anden halvdel af 2003, jf. figur 4.3a.

Arbejds­markedsrådenes vurdering omkring flaskehalssituationen peger overordnet set på et aftagende pres. Der meldes dog fortsat om problemer på områder af det offentlige arbejdsmarked, hvilket især gælder for læger, sygeplejersker og folkeskolelærere. På det private arbejdsmarked meldes generelt om færre flaskehalse. For nogle regioner er der dog stadig mangel på visse grupper som fx maskinsnedkere, elektrikere, smede og bagere.

På længere sigt (fjerde kvartal 2002) peger arbejdsmarkedsrådene på, at der fortsat er risiko for flaskehalse særligt på det offentlige arbejdsmarked.

Lønstatistikken fra fjerde kvartal 2002 viser fortsat stigninger, der ligger højere end i udlandet, jf. afsnit 4.3. Samtidig har inflationen de seneste måneder ligget højere end i udlandet, jf. afsnit 4.4. Det underbygger også opfattelsen af, at der fortsat er et vist pres på arbejdsmarkedet.

Arbejdsstyrken

Med den ventede udvikling i beskæftigelse og ledighed vokser arbejdsstyrken 13.000 personer i 2003 og 11.000 personer i 2004. Sammenlignet med vurderingen i december svarer det til en opjustering af væksten med 4.000 personer set over de to år. En del af stigningen i 2003 er dog af mere teknisk karakter, idet den kan henføres til at et lavere AF-aktiveringsniveau, som i et vist omfang overvæltes i den registrerede ledigheden og dermed arbejdsstyrken.

Arbejdsstyrkeudviklingen og udviklingen i antallet af overførselsmodtagere, der primært kategoriseres uden for arbejdsstyrken, kan sættes i forhold til befolkningsudviklingen. Det giver et indtryk af udviklingen i antallet af ”øvrige”, dvs. personer der hverken er i arbejdsstyrken eller på overførsler. Selvom der kan være et beskedent overlap mellem de forskellige kategorier, og opgørelsesenhederne ikke i alle tilfælde er identiske, kan denne type ”bogholderi” anvendes som et groft konsistenstjek af de forskellige statistikker, og den usikkerhed disse måtte indeholde. Derudover kan bogholderiet anvendes som tjek af udviklingen for skønnene i arbejdsstyrke og overførselsmodtagere i prognoseårene.

Med de gamle beskæftigelsestal fra nationalregnskabet kunne antallet af ”øvrige” opgøres til ca. 40.000 personer i 2000, jf. tabel 4.4 (Dec02).

Tabel 4.4. ”Befolkningsbogholderi”

 

1000		Overførselsmodt.2)		Arbejdsstyrke		Befolkning3)		Øvrige
personer		niveau	vækst	niveau	vækst	niveau	vækst	niveau	vækst
	2000	662	-7	2856	13	3561	4	43	-3
	2001	653	-9	2865	9	3567	6	48	6
Dec02	2002	659	6	2859	-6	3573	6	54	6
	2003	656	-3	2871	12	3578	5	51	-4
	2004	649	-7	2879	8	3585	7	57	6
	2000	662	-7	2894	20	3561	4	5	-9
Feb031)	2001	655	-7	2885	-9	3566	5	26	22
	2002	664	8	2864	-21	3570	4	43	17
	2000	662	-7	2884	11	3561	4	14	0
	2001	655	-7	2895	10	3566	5	16	2
Maj03	2002	662	7	2881	-14	3570	5	28	12
	2003	671	9	2894	13	3578	8	14	-14
	2004	671	0	2905	11	3585	7	9	-4

1) Opgørelsen for februar 2003 blev foretaget efter offentliggørelsen af nationalregnskabet med de nye beskæftigelsestal vedr. 3. kvartal 2003, og hvor 4. kvartal blev fundet ved fremskrivning med ATP-statistikken. Antallet af overførselsmodtagere i 2002 blev opgjort ift. den tilgængelige statistik og i visse tilfælde fremskrevet på baggrund af 2001 med væksten for de kendte kvartaler i 2002.

2) Overførselsmodtagere dækker over efterløn, førtidspension, overgangsydelse, bar- sel, orlov, kontanthjælp, revalidering, aktivering, individuel jobtræning, øvrig uddannelses aktivering, uddannelsesgodtgørelse og ledighedsydelse.

3) 15-64 år.

Kilde: ADAM’s databank og egne beregninger.

Med den første udgave af de nye beskæftigelsestal (inklusive Flash-udgaven vedr. fjerde kvartal 2002) var antallet af ”øvrige” svundet ind til ca. 5.000 personer i 2000, jf. tabel 4.4 (Feb03). Det skyldes udelukkende løftet i niveauet for beskæftigelse og dermed arbejdsstyrke, jf. boks 4.2. De nye tal viste samtidig fald i arbejdsstyrken i både 2001 og 2002, uden at det kunne ses i antallet af overførselsmodtagere. Det betød, at ”øvrige” steg stærkt, hvilket antydede inkonsistens mellem opgørelserne.

Med de reviderede nye beskæftigelsestal fra nationalregnskabet kom der igen en bedre sammenhæng mellem statistikkerne. Niveauet for antallet af ”øvrige” i 2000 er blevet løftet lidt igen, og samtidig øges antallet mindre kraftigt frem til 2002, jf. tabel 4.4 (Maj03).

Set i et længere perspektiv kan forøgelsen af antallet af øvrige i 2001 og 2002 ses som et brud med den langsigtede tendens til, at der bliver færre og færre personer, der hverken er på overførsel eller i arbejdsstyrken, jf. figur 4.6a. Man skal tilbage til 1990, før der findes en større forøgelse af denne gruppe, jf. figur 4.6b.

 

Figur 4.6a. ”Befolkningsbogholderi”, niveauer (Maj03)	Figur 4.6b. ”Befolkningsbogholderi”, ændringer (Maj03)

Anm.: Stregen angiver databrud som følge af de nye beskæftigelsestal.

Kilde: ADAMs databank og egne beregninger.

Stigningen i antallet af ”øvrige” i 2002 på 12.000 personer dækker over, at faldet i arbejdsstyrken ikke blev modsvaret af en tilsvarende stigning i antallet af overførselsmodtagere. Givet, at antallet af overførselsmodtagere i de historiske år er kendt med rimelig sikkerhed, kan det være tegn på, at beskæftigelsesniveauet i 2002 enten er for lavt, at faldet i arbejdsstyrken i overvejende grad er konjunkturelt betinget, eller at arbejdsstyrkebevægelserne slår ud i overførslerne med en vis forsinkelse[5].

I modsætning til vurderingen i december vokser antallet af overførselsmodtagere nu fra 2002 til 2003, samtidig med at arbejdsstyrken stiger, så antallet af øvrige falder med 14.000 i 2003 og 4.000 i 2004. Der er således – i modsætning til december og hovedtendensen siden 1980 – ikke modsatrettede bevægelser i arbejdsstyrke og overførselsmodtagere i prognoseperioden, jf. figur 4.6b. Det antyder, at arbejdsstyrkevæksten fra 2002 til 2003 er overvurderet eller at beskæftigelsesniveauet og dermed arbejdsstyrken i 2002, som nævnt tidligere, kan ligge for lavt[6].

4.3. Løn



Lønstigningstakten i den private sektor blev 4,2 pct. i 2002. Stigningstakten forventes at blive 3,9 pct. i 2003 og 3,7 pct. i 2004. Det er uændret i forhold til vurderingen i december. Skønnene indebærer, at lønstigningstakten fortsat vil være på et relativt højt niveau i forhold til et overenskomstbaseret referenceforløb for udviklingen i timefortjenesten på DA-området, jf. figur 4.7a.

 

Figur 4.7a. Timefortjeneste og referenceforløb på DA-området	Figur 4.7b. Lønudvikling i Danmark, euro­­området og udlandet i alt

Anm.: Referenceforløbet er baseret på tre centralt fastsatte lønelementer: Lønsatser, pensionsbidrag og arbejdstid. For overenskomstområder uden aftalte satsforhøjelser i 2003 er indlagt samme relative ændring som året før. På hovedparten af overenskomstområderne fastsættes alene mindstebetalings- og minimallønssatser centralt, mens de faktiske lønreguleringer forhandles lokalt. Referenceforløb baseret på de centralt fastsatte satsændringer er derfor forholdsvis usikre pejlemærker for udviklingen i timefortjenesten.

Kilde: DA, BLS, EU-kommissionen, OECD og egne beregninger.

Lønstigningstakten – som opgjort i DA’s kvartalsvise lønstatistik – steg fra godt 4 pct. i tredje kvartal til godt 4¼ pct. i fjerde kvartal 2002. Det skyldes blandt andet et højere bidrag fra genebetalinger sammenlignet med tredje kvartal.

Det forventede fald i lønstigningstakten fra 2002 til 2003 skal ses i lyset af højere ledighed i 2003 samt nye overenskomstaftaler for slagteriarbejdere og finanssektoren, jf. appendiks 4.1. I 2004 ventes ledigheden igen at falde som følge af en øget vækst. Isoleret set vil det øge presset på arbejdsmarkedet. På den anden side ventes inflationen at aftage.

I februar-marts 2003 blev der for en række overenskomstområder aftalt satser for den resterende del af indeværende overenskomstperiode, som løber frem til foråret 2004. Herunder var også industrien og bygge/anlæg. Ændringen i de aftalte satser lå på niveau med satsforhøjelser i de gældende overenskomster, jf. appendiks 4.1.

Som noget nyt blev der i overenskomsten for slagteriarbejdere aftalt en såkaldt Fritvalg Model. I overenskomsten for finanssektoren aftaltes tilsvarende de såkaldte lønpakker. Fælles for Fritvalg Modellen og lønpakker gælder, at medarbejdere i princippet frit kan vælge mellem løn, pension og ferie eller kombinationer heraf, jf. boks 4.4.

Boks 4.4. Fritvalg Modeller/lønpakker i nye overenskomstaftaler

 

Fritvalg Modellen på slagteriområdet Som noget nyt indeholder overenskomstforliget en såkaldt Fritvalg Model, der i første omgang kører som et forsøg fra 1. april 2003 til 31. december 2004. Modellen indebærer, at medarbejderne frit kan vælge mellem mere i løn, pension, ferie eller en kombination af de tre. Medarbejderen kan ændre sammensætningen en gang årligt inden for den samlede ramme på 2,7 pct. af lønsummen. Fritvalg Modellen omfatter slagternes eksisterende 4 feriefridage. Når en feriefridag omregnet udgør 0,4 pct.enheder af lønstigningerne, betyder det, at stigningen i lønnen som følge af Fritvalg Modellen kun øger arbejdsomkostningerne med 1,1 pct. Vælger medarbejderen mere fritid, indsættes den aftalte sats i pct. af lønsummen løbende på en opsparingskonto. Ved afholdelse af en fridag udbetales et beløb fra kontoen svarende til det aktuelle indtægtstab. Opsparingskontoen opgøres en gang årligt og det eventuelle overskud bliver udbetalt til medarbejderen. Lønpakker Principperne i lønpakkerne på de to områder inden for den finansielle sektor er stort set identiske. Valgmuligheden består i udarbejdelsen af et såkaldt Lønkatalog, som aftales mellem virksomheden og medarbejderrepræsentanten. Udover den traditionelle løn kan lønkataloget indeholde aflønningsformer i form af fx personalegoder, supplerende forsikringer, mere ferie etc. Inden for rammerne af den aftalte lønpakke kan den enkelte medarbejder ud fra sin hidtidige overenskomstmæssige aflønning eksklusive pensionsbidraget selv sammensætte sin egen lønpakke. På de enkelte overenskomstområder er der mere specifikke aftaleforhold, der ikke kan indgå i en lønpakke. Aftalen om individuelle lønpakker må ifølge overenskomsten ikke stille medarbejderen ringere set ud fra en samlet bruttolønsbetragtning. Minimum seks punkter skal fremgå af lønkataloget, herunder blandt andet elementernes værdiansættelse, dvs. ombytningsforholdet til traditionel løn (ekskl. pension), og hvordan der sikres fuld overenskomstmæssig regulering af alle elementer i kataloget. Derudover bør aftalen om lønkataloget ifølge overenskomsten fastsætte regler for, på hvilket tidspunkt og med hvilke intervaller medarbejderen kan foretage valg af sammensætningen af sin egen lønpakke. Det er endnu usikkert, hvordan ansatte i finanssektoren vil vælge mellem fritid, løn og pension. I marts 2003 valgte hovedparten af slagteriarbejderne mere fritid frem for mere løn og pension. Det medfører isoleret set fald i den gennemsnitlige arbejdstid. En effekt der kan blive forstærket, hvis tendensen afspejles i finanssektoren. Derudover skal de nye modeller for frit valg blandt også ses i lyset af overenskomstforhandlingerne på DA/LO-området i 2004.

I 2004 forhandles nye overenskomster for størstedelen af det private arbejdsmarked. Den forudsatte timelønstigning på 3,7 pct. i 2004 kan resultere i en større stigning i den udbetalte løn end i årene forud. De aftalte skattelettelser kan også bidrage til at dæmpe stigningen i timelønnen i 2004. Samtidig forventes inflationen at aftage til 1,9 pct., og den reale timeløn vil derfor med skønnene for lønstigningstakten i 2004 stige med 1¾ pct. Det svarer til gennemsnittet for perioden 1997 til 2002.

Virksomhedernes samlede arbejdsomkostninger steg med 4,5 pct. i 2002 og ventes at stige med 4,0 pct. i 2003. De øvrige arbejdsomkostninger steg således med 0,3 pct.enheder i 2002 og skønnes at hæve stigningstakten med 0,1 pct.enhed i 2003 i forhold til stigningen i timefortjenesterne. I 2003 skal det blandt andet ses i sammenhæng med afviklingen af ATP-kompensationen på Finansloven for 2003, der ellers ville overkompensere erhvervene for merafgiftsbetalinger vedrørende energiafgifter.

Høje lønstigninger er hovedårsagen til, at virksomhedernes samlede arbejdsomkostninger de sidste fem år er vokset hurtigere i Danmark end i udlandet, jf. figur 4.7b. Dette forhold ventes også at være gældende i prognoseperioden, men i modsætning til tidligere vil virkningen på de danske virksomheders konkurrenceevne ikke blive modereret af et fald i den effektive kronekurs i 2003 og 2004.

Lønstigningstakten i fremstillingsvirksomhed er efter et fald fra 5,3 pct. i andet kvartal 2001 til 3,8 pct. i andet kvartal 2002 igen steget, og var 4,6 pct. i fjerde kvartal 2002. Efter gradvise stigninger siden fjerde kvartal 2001 er stigningstakten i bygge/anlæg faldet fra 4,8 pct. i tredje kvartal 2002 til 3,8 pct. i fjerde kvartal 2002, jf. figur 4.8a. I de serviceprægede erhverv er stigningstakten på trods af bortfaldet af feriefridagseffekterne øget en smule – fra 3,8 pct. i tredje kvartal til 4,1 pct. i fjerde kvartal 2002.

Lønstigningstakten for tredje og fjerde kvartal 2002 skal ses i lyset af indregningen af en stigning i pensionsbidraget. Det påvirker især stigningstakten i bygge/anlæg og fremstillingsvirksomhed.

 

Figur 4.8a. Lønudvikling på hovedbrancher inden for DA-området	Figur 4.8b. Lønudvikling for arbejdere og funktionærer på DA-området

Kilde: DA.

Stigningstakten i fjerde kvartal 2002 var svagt stigende for både funktionærer og arbejdere i forhold til tredje kvartal, jf. figur 4.8b. Det afspejler højere bidrag fra genebetalinger til stigningstakten. Bidraget til stigningstakten for arbejdere var således 0,3 pct.enheder i fjerde kvartal mod 0,1 pct.enhed i tredje kvartal 2002.

På baggrund af overenskomsterne på det statslige og kommunale område vurderes årslønnen eksklusive reststigning i den offentlige sektor at stige med 2,5 pct. i 2002, 3,6 pct. i 2003 og 3,3 pct. i 2004, jf. tabel 4.5.

Lønstigningstakten i staten steg markant fra midten af 2000 til første kvartal 2002. Det skyldes i vidt omfang profilen i den foregående overenskomst, men samtidig har der været en øget reststigning. På trods af faldet i lønstigningstakten i staten i andet og tredje kvartal 2002, er der stadig en væsentlig reststigning.

Tabel 4.5. Lønstigninger og satsreguleringsprocent

 

	1999	2000	2001	2002	2003	2004
	Stigning, pct.
Privat sektor:
Timelønomkostninger	4,7	3,9	4,3	4,5	4,0	3,7
Timefortjeneste	4,8	3,6	4,2	4,2	3,9	3,7
Årsløn for arbejdere	3,8	3,4	3,5	3,8	3,7	3,6
Årsløn for funktionærer	4,3	3,8	4,1	3,8	3,8	3,6
Offentlig sektor, årsløn ekskl. reststigning	2,6	2,8	3,3	2,5	3,6	3,3
Satsreguleringsprocent1)	2,6	3,2	3,2	2,7	3,2	3,3

Anm.:For offentligt ansatte er angivet den overenskomstmæssigt aftalte lønstigning inkl. bidrag fra reguleringsordningen, men eksklusive eventuel reststigning. Lønstigningstakterne for offentligt og privat ansatte kan derfor ikke sammenlignes.

1) Satsreguleringsprocenten er skønnet for 2004. Reguleringen af beløbsgrænser mv. i skattesystemet er i de angivne år sket med en procentsats svarende til satsreguleringsprocenten plus 0,3.

Kilde: DA samt egne beregninger.

Overenskomster i både staten og kommunerne indebærer isoleret set en betydelig reduktion af lønstigningstakten frem til andet kvartal 2003, jf. figur 4.9a og b, hvilket også skal ses i lyset af de forholdsvis høje aftalte lønstigninger i slutningen af forrige overenskomstperiode.

Da stigningstakten for staten i tredje kvartal 2002 lå en smule over stigningstakten for den private sektor, resulterer det i en nedadgående regulering af den statslige lønstigningstakt i andet kvartal 2003, svarende til ca. 0,2 pct.enheder.

 

Figur 4.9a. Timefortjeneste og referenceforløb på det statslige område	Figur 4.9b. Timefortjeneste og referenceforløb på det kommunale område

Anm.: Referenceforløbet er baseret på den samlede overenskomstramme i henholdsvis staten og kommunerne.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Lønstigningstakten i kommunerne har de seneste knap 2 år ligget under lønstigningstakten for den private sektor. I tredje kvartal 2002 lå den noget under stigningstakten for den private sektor. Derfor reguleres lønstigningstakten i kommunerne i andet kvartal 2003 opad med ca. 2 pct.enheder som følge af reguleringsordningen.

4.4. Priser



I 2003 ventes stigningstakten i forbrugerpriserne at blive 2,3 pct., et fald på 0,1 pct.enhed i forhold til 2002. Sammenlignet med december er skønnet for forbrugerprisinflationen opjusteret med 0,3 pct.enheder. I 2004 ventes forbrugerprisinflationen at falde til 1,9 pct.

I første kvartal 2003 har den samlede forbrugerprisstigningstakt ligget på omkring 2,8 pct. i gennemsnit, mod 2,6 pct. i det foregående kvartal, jf. figur 4.10a. Det er noget mere end ventet i decembervurderingen.

 

Figur 4.10a. Forbruger- og nettopriser, årsstigningstakt	Figur 4.10b. Forbrugerpriser på energi og tjenesteydelser, årsstigningstakt

Anm.: Tjenesteydelser er opgjort eksklusive husleje.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

De relativt høje stigningstakter i forbrugerpriserne skal ses i sammenhæng med øgede prisstigningstakter på energivarer, jf. figur 4.10b. Prisstigningerne indenfor energi kan primært tilskrives markante olieprisstigninger i begyndelsen af 2003. Øgede prisstigninger på elektricitet, som følge af et reduceret el-udbud i Norge og Sverige, har ligeledes bidraget til de stigende energipriser. I takt med, at olieprisen siden marts er faldet fra $ 35 til omkring $ 24, er prisstigningstakten på energi dog aftaget igen.

Derudover er forbrugerprisinflationen på tjenesteydelser, som siden midten af 2002 har ligget over 4 pct., steget yderligere til omkring 4,4 pct. i april 2003. Udviklingen kan henføres til øgede prisstigninger på uddannelse, forsikringer samt boligrelaterede tjenester, jf. boks 4.5. Den fortsat høje prisstigningstakt på tjenesteydelser har i høj grad bidraget til at udsætte den ventede afdæmpning i inflationen.

Boks 4.5. Prisstigninger på tjenesteydelser

 

En dekomponering af prisstigningstakten på tjenesteydelser eksklusive husleje viser, at den høje forbrugerprisstigningstakt på tjenesteydelser skyldes øgede inflationsbidrag fra boligrelaterede tjenester og uddannelse, jf. tabel a. Derudover bidrager også højere prisstigninger på øvrige tjenester, herunder primært forsikringer. Det høje bidrag fra boligtjenester skyldes primært, at prisen på havearbejde steg markant i april 2002. Den kraftige prisstigning kan henføres til afskaffelsen af hjemmeservice-tilskuddet til havearbejde i forbindelse med Finanslov 2002. Fra april 2003 er lovændringens effekt på den årlige prisstigningstakt dog bortfaldet, og inflationsbidraget er aftaget igen. Prisstigningen på uddannelse er i den forløbne del af 2003 øget til 24,5 pct., som følge af højere brugerbetaling på efteruddannelse og aftenskole. Stigningen vurderes at være enkeltstående, og prisstigningstakten på årsbasis ventes således at aftage til et normalt leje i 2004. Isoleret set ventes dette at sænke den samlede prisstigningstakt på tjenester eksklusive husleje med omkring 0,6 pct.enheder. For det samlede forbrugerprisindeks vurderes effekten på årsstigningstakten at være 0,1-0,2 pct.enheder. Tabel a. Dekomponering af forbrugerprisstigningstakten på tjenesteydelser Vægt 2001 2002 2003         Jan. Feb. Mar. Apr.   2003 Vækstbidrag, pct.enhed Boligtjenester1) 9,5 0,6 0,8 1,1 1,1 1,1 0,4 Sundhed 5,2 0,2 0,1 0,1 0,1 0,1 0,2 Transporttjenester 18,1 0,6 0,7 0,7 0,6 0,7 0,7 Kommunikation 7,5 -0,2 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Fritid m.v.2) 34,4 1,1 1,0 0,6 0,6 0,7 0,8 Uddannelse 3,1 0,1 0,2 0,8 0,8 0,8 0,8 Øvrige 22,1 1,2 1,3 1,4 1,4 1,4 1,4 Tjenester i alt1) 100,0 3,6 4,1 4,6 4,5 4,8 4,4                           Anm.: Afrunding gør, at bidragene ikke summer til totalen. 1) Opgjort eksklusive husleje. 2) Indeholder tjenester inden for fritid og kultur samt restauranter og hoteller. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Prisstigningstakten på personbiler er ligeledes tiltaget i den forløbne del af 2003. Opgangen i prisstigningerne på biler i 2002 og 2003 kan ikke ses uafhængigt af meget lave prisstigninger i de foregående år. Udviklingen indtil nu kan således kun i mindre grad opfattes som en delvis tilpasning til prisniveauet i andre lande i lyset af nye EU-konkurrenceregler. I tilfælde af ekstraordinære stigninger i nettoprisen på personbiler fra april 2003 vil de ændrede regler for registreringsafgiften friholde bilkøberne for de medfølgende ekstra stigninger i afgifterne.

Engrosprisstigningerne på danske varer eksklusive energi er trods en stigning siden midten af 2002 fortsat relativt moderate omkring 1¼ pct. i første kvartal 2003, jf. figur 4.11a. Samtidig er priserne på importerede varer eksklusive energi faldet i starten af 2003. De faldende importpriser kan blandt andet tilskrives, at den effektive kronekurs er steget markant siden årsskiftet og nu ligger på sit højeste niveau siden 1999, jf. figur 4.11b. Udviklingen skyldes primært, at US-dollaren er faldet i værdi. Den høje effektive kronekurs har derudover reduceret olieprisstigningernes effekt på de indenlandske energipriser.

En uændret effektiv kronekurs i resten af 2003, svarende til en stigning på 2½ pct. i forhold til niveauet for 2002, vurderes isoleret set at reducere forbrugerprisinflationen med ½–¾ pct.enheder i 2003.

 

Figur 4.11a. Engrospriser, årsstigningstakt	Figur 4.11b. Den effektive kronekurs

Kilde: Danmarks Statistik og Nationalbanken.

Samlet set ventes i 2003 en stigning i forbrugerpris- og nettoprisindekset på henholdsvis 2,3 pct. og 2,5 pct., jf. tabel 4.6. Forventningen til forbrugerprisinflationen i 2003 er i forhold til vurderingen i december opjusteret med 0,3 pct.enheder.

Det er primært indenlandske forhold, i form af relativt høje prisstigninger på tjenesteydelser, som bidrager til den lidt højere forbrugerprisinflation i 2003. Bidraget fra den underliggende inflation, hvor tjenester udgør en relativt stor andel af indekset, er således opjusteret med 0,2 pct.enheder i forhold til sidste vurdering.

Opjusteringen skal ligeledes ses i sammenhæng med den nuværende høje prisstigningstakt på energi. Efter faldet i olieprisen i marts antages olieprisen i den resterende del af 2003 at ligge stabilt omkring $ 24 pr. tønde. Kombineret med den lave dollar vil dette bidrage til en væsentlig afdæmpning i de olierelaterede energipriser i resten af 2003. For 2003 som helhed er inflationsbidraget fra energi således kun opjusteret med omkring 0,1 pct.enhed i forhold til sidste vurdering.

I 2004 ventes forbruger- og nettoprisinflationen at aftage til henholdsvis 1,9 pct. og 2,2 pct. Afdæmpningen i inflationen i 2004 kan blandt andet henføres til et lavere bidrag fra den underliggende inflation, som følge af aftagende prisstigninger på tjenesteydelser. Endvidere ventes et lavere bidrag fra energipriserne i 2004.

Tabel 4.6. Prisudvikling og forklarende faktorer

 

	1999	2000	2001	2002	2003	2004
	Stigning, pct.
EU-harmoniseret forbruger-prisindeks (HICP)	2,1	2,7	2,3	2,4	2,3	1,8
Forbrugerprisindeks	2,5	3,0	2,4	2,4	2,3	1,9
Afgifter, bidrag	0,4	-0,2	0,0	-0,1	-0,2	-0,3
Nettoprisindeks	2,1	3,2	2,4	2,5	2,5	2,2
	Vækstbidrag, pct.enhed
Fødevarer	0,1	0,3	0,5	0,3	0,2	0,2
Energi	0,1	1,2	-0,1	0,1	0,2	0,0
Husleje og offentlige takster	0,8	1,0	0,9	0,8	0,8	0,8
Importvarer, ekskl. energi	-0,0	0,6	0,2	0,0	0,0	0,1
Underliggende inflation	1,1	0,1	0,9	1,3	1,3	1,1
	Stigning, pct.
Enhedslønomkostning1)	1,9	-0,0	2,6	1,5	1,6	1,5
Lønkvote, pct. af BVT1)	63,3	62,8	64,1	63,9	63,4	63,1

1) Opgjort for de private byerhverv.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

En del af afdæmpningen i forbrugerprisinflationen i både 2003 og 2004 skyldes et stigende negativt inflationsbidrag fra afgifter. Det kan til dels tilskrives skattestoppets nominalprincip, hvor afgifterne fastlåses i kroner og øre. Sænkelsen af afgifterne på sodavand, spiritus og tobak fra og med oktober 2003 vil trække yderligere ned i forbrugerpriserne. Det gælder specielt i 2004, hvor inflationsbidraget fra afgifterne ventes at blive omkring -0,3 pct.enheder.

Den underliggende inflation, som er et udtryk for den indenlandske markedsbestemte inflation, har i 2002 ligget på omkring 3,5 pct. i gennemsnit, jf. figur 4.12a. I første kvartal 2003 er den underliggende inflation faldet til omkring 2,0 pct.

Faldet i den underliggende inflation skal ses i sammenhæng med de seneste måneders stigende råvarepriser. Stigende råvarepriser opfanges på kort sigt typisk i avancerne, hvilket reducerer den underliggende inflation. I takt med, at råvarepriserne er aftaget igen, er den underliggende inflation i april øget til 3,0 pct. Den udvikling forventes at fortsætte i de kommende måneder, og for 2003 som helhed ventes den underliggende inflation således at blive omkring 3¼ pct.

Til næste år vurderes den underliggende inflation at aftage til 2,8 pct. Udviklingen skal ses i lyset af en relativ moderat vækst i enhedslønomkostningerne i 2003 og 2004, som følge af blandt andet aftagende lønstigninger.

Det øgede outputgab i 2004 ventes at indebære et vist opadgående pres på den underliggende inflation. I lyset af den lave vækst i enhedslønomkostningerne i både 2003 og 2004 vurderes denne effekt dog at have mindre betydning.

 

Figur 4.12a. Den underliggende inflation	Figur 4.12b. Inflationen i Danmark og euroområdet

Kilde: Danmarks Statistik, Eurostat og egne beregninger.

Siden midten af 2002 har den danske stigningstakt i det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) ligget over euroområdets, jf. figur 4.12b. I den forløbne del af 2003 har inflationforskellen mellem Danmark og euroområdet ligget på knap ½ pct.enhed.

Forskellen mellem Danmarks og euroområdets HICP-inflation kan i høj grad forklares af de relativt høje danske prisstigninger på tjenester, herunder blandt andet uddannelse, jf. tabel 4.7. Samtidig bidrager den høje prisstigningstakt på personbiler til at øge forbrugerprisinflationen i Danmark over euroområdets.

De vedholdende høje danske prisstigninger på tjenester har bidraget til, at kerneinflationen – målt ved HICP-indekset eksklusive uforarbejdede fødevarer og energi – i 2002 og den forløbne del af 2003 har ligget relativt stabilt på omkring 2,5 pct. i Danmark. Modsat er kerneinflationen i euroområdet aftaget til 2,2 pct. i april 2003 ned fra 2,5 pct. i 2002.

Tabel 4.7. HICP-inflation i Danmark og Euroområdet

 

	Danmark			Euroområdet
	Vægte	April 2003	Seneste 12 mdr.	Vægte	April 2003	Seneste 12 mdr.
	Årlig stigning, pct.
HICP-indeks i alt	100,0	2,5	2,5	100,0	2,1	2,2
Føde- og drikkevarer	16,1	2,0	1,7	16,4	1,6	1,7
Øl/spiritus og tobak	5,9	0,6	0,9	4,0	5,6	4,6
Bolig og brændsel	19,0	2,8	3,3	15,0	2,4	1,7
- herunder Brændsel	7,6	2,5	3,5	5,0	2,8	0,6
Transport	16,2	2,6	3,4	15,2	2,0	2,6
- Personbiler	6,5	5,1	4,3	4,6	1,4	1,6
- Brændstof	3,0	-3,6	2,3	3,6	1,5	3,6
Fritid og underholdning	11,8	1,6	1,4	9,5	0,9	1,0
Uddannelse	0,9	24,6	13,3	0,9	3,8	3,8
Restauranter og hoteller	5,5	2,4	2,2	9,0	3,4	4,3
Andre varer og tjenester	7,2	4,7	4,8	7,7	2,8	2,8
Varer	65,5	1,5	1,8	61,1	1,5	1,6
Tjenester	34,5	3,9	3,8	38,9	2,9	3,0
HICP-indeks ekskl. energi	89,3	2,6	2,4	91,4	2,1	2,2
Kerne-inflation	83,0	2,6	2,6	83,3	2,2	2,3

Anm.: Seneste 12 mdr. er opgjort som den gennemsnitlige inflationsrate over de seneste 12 måneder.

Kilde: Eurostat.

Samlet set ventes HICP-inflationen for Danmark i 2003 at blive 2,3 pct. mod 2,1 pct. i euroområdet. Til næste år, hvor de danske prisstigninger på tjenesteydelser ventes at aftage, forventes inflationen i Danmark stort set at ligge på linje med euroområdets på omkring 1¾ pct.

---

[1] Der var derfor ikke såkaldt teknisk recession dvs. to på hinanden følgende kvartaler med negativ kvartalsvækst.

[2] Ledighedsbegrebet i AKU adskiller sig fra det registrerede ledighedsbegreb. Det skyldes dels at en dagpengemodtager eller ledig kontanthjælpsmodtager der i referenceugen har haft blot en times beskæftigelse ikke tæller som ledig, men som beskæftiget, og dels at personer der ikke er registreret ledig, men som søger beskæftigelse tæller med. Derudover skal personerne uanset om de er registrerede ledige eller ej søge aktivt og være klar til at tiltræde et job (stå til rådighed) før de tæller med i AKU-ledigheden.

[3] Siden udarbejdelsen af Økonomisk Redegørelse, december 2002 har nationalregnskabet skiftet kilde og opgørelsesmetode for beregning af beskæftigelsen. De nye tal har skabt lidt usikkerhed omkring beskæftigelsesudviklingen for årene 2000 og 2001, fordi den første offentliggørelse viste en markant anderledes udvikling sammenlignet med de gamle tal, mens der i den seneste udgave af nationalregnskabet var en bedre overensstemmelse med de gamle tal, jf. boks 4.2.

[4] De foreløbige sæsonkorrigerede ATP-beskæftigelsestal er behæftet med nogen usikkerhed og indflydelsen på nationalregnskabstallene er desuden mindre klar end tidligere som følge af kildeskift og ændret opgørelsesmetode i nationalregnskabet.

[5] Der er ikke umiddelbart belæg for det sidste, idet ændringer i overførselsmodtagerne tværtimod historisk leader ændringerne i arbejdsstyrken. Det har fx heller ikke være muligt at aflæse beskæftigelsesfaldet i indkomstskatteindtægterne, der i 2002 blev større end forventet.

[6] Det er især nye skøn for antallet af efterlønsmodtagere, der øger væksten i begge prognoseår. I 2003 bidrager udviklingen i antallet af kontanthjælpsmodtagere og barselsorloven også til ændringen.