5. Offentlige finanser og finanspolitik
Overskuddet på den offentlige saldo udgør 26,0 mia.kr. i 2002, hvilket svarer til 1,9 pct. af BNP, og skønnes at udgøre 18,0 mia.kr. i 2003 svarende til 1,3 pct. af BNP. I 2004 skønnes overskuddet på den offentlige saldo at udgøre 21,6 mia. kr. svarende til 1,5 pct. af BNP. Overskuddet på de offentlige finanser er nedjusteret med 6½ mia.kr. i 2003 og ca. 12 mia. kr. i 2004 i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2002. Nedjusteringen af overskuddet på de offentlige finanser i 2003 skyldes særligt gennemslaget på den danske økonomi fra den internationale afmatning. Nedjusteringen i 2004 skyldes udover konjunkturbidrag også opjusteringer af udgifter til tilbagetrækningsordninger, en nedjustering af provenu fra pensionsafkastskatten samt virkningen af skatteaftalen, hvor udmøntningen af råderummet til skattenedsættelser er fremrykket i forhold til de hidtidige beregningsmæssige forudsætninger.
Det offentlige udgiftstryk skønnes at falde fra 54,3 pct. af BNP i 2002 til 53,5 pct. af BNP i 2004, hvilket særligt skyldes et lavere renteudgiftstryk.
Skattetrykket forventes at falde fra 49,2 pct. af BNP i 2002 til 48,5 pct. af BNP i 2004. Skatteaftalen er den væsentligste faktor til at forklare faldet i skattetrykket. Hertil kommer bidrag fra selskabsskatteindtægter og lavere afgiftsprovenu, der primært kan henføres til lavere bilkøb. I modsat retning trækker, at provenuet fra pensionsafkastskatten ventes forøget efter et meget lavt provenu i perioden 2001-2003, der skyldes faldende aktiekurser.
Finanspolitikken i 2003 har en omtrent neutral aktivitetsvirkning og vurderes at være afstemt med konjunktursituationen i lyset af positive aktivitetsvirkninger fra rentefald og en lønstigningstakt, der fortsat er højere end i udlandet. Finanspolitikken for 2004 er endnu ikke fastlagt, men vil blive fastlagt med finanslovforslaget til august, så finanspolitikkens stramhedsgrad i 2004 er tilpasset de seneste konjunkturudsigter, herunder det forventede pres på arbejdsmarkedet.
ØMU-gælden skønnes at falde fra 45,2 pct. af BNP i 2002 til 40,4 pct. af BNP i 2004.
5.1. Den offentlige saldo og gæld
I lyset af det forventede forløb i samfundsøkonomien og i de offentlige udgifter og indtægter skønnes overskuddene på de samlede offentlige finanser til 18,0 mia.kr. i 2003 og 21,6 mia.kr. i 2004, jf. tabel 5.1.
Tabel 5.1. Oversigt over den offentlige saldo og gæld
|
1999 |
2000 |
2001 |
2002 |
2003 |
2004 |
| |||
|
Mia.kr. | |||||||||
|
Den offentlige saldo1) |
38,8 |
31,7 |
36,6 |
26,0 |
18,0 |
21,6 | |||
|
Saldoen fordelt på delsektorer: |
|||||||||
|
Stat og kommuner |
22,1 |
12,4 |
14,6 |
12,1 |
3,7 |
9,0 | |||
|
Sociale kasser og fonde1) |
16,7 |
19,3 |
22,1 |
14,0 |
14,3 |
12,6 | |||
|
Pct. af BNP | |||||||||
|
Den offentlige saldo1) |
3,2 |
2,5 |
2,8 |
1,9 |
1,3 |
1,5 | |||
|
De samlede udgifter |
55,4 |
53,8 |
54,2 |
54,3 |
54,0 |
53,5 | |||
|
Heraf nettorenteudgifter |
2,3 |
1,8 |
1,4 |
1,4 |
1,1 |
1,0 | |||
|
De samlede indtægter,1) heraf: |
58,6 |
56,3 |
57,0 |
56,3 |
55,3 |
54,9 | |||
|
Skatter1) |
51,5 |
49,5 |
49,8 |
49,2 |
48,6 |
48,5 | |||
|
Andre indtægter |
7,1 |
6,8 |
7,2 |
7,1 |
6,7 |
6,4 | |||
|
Den strukturelle saldo1) |
1,5 |
2,0 |
2,2 |
2,0 |
1,9 |
1,6 | |||
|
ØMU-gæld i mia. kr. |
639,7 |
606,3 |
601,4 |
614,6 |
598,2 |
594,0 | |||
|
Do. i pct. af BNP |
53,0 |
47,3 |
45,4 |
45,2 |
42,5 |
40,4 | |||
|
Statsgæld i mia. kr. |
561,7 |
538,3 |
514,1 |
520,6 |
530,6 |
- | |||
|
Do. i pct. af BNP |
46,5 |
42,0 |
38,8 |
38,3 |
37,7 |
- | |||
1) I 1999-2001 indgår Særlig Pensionsopsparing (SP) med indbetalinger svarende til ca. ½ pct. af BNP. Den enkelte indbetaler vil få godskrevet egne indbetalinger fuldt ud i 2001, men først fra og med 2002 vil SP-indbetalingerne blive regnet som privat opsparing i nationalregnskabet.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
De skønnede overskud svarer til henholdsvis 1,3 pct. af BNP i 2003 og 1,5 pct. af BNP i 2004. Det aftagende overskud i pct. af BNP skal ses i sammenhæng med den midlertidige afmatning af konjunkturerne og personskattenedsættelser i medfør af skattepakken i 2004.
Faldet i overskuddet på de offentlige finanser fra 1,9 pct. af BNP i 2002 til 1,3 pct. af BNP i 2003 skyldes overvejende en reduktion af outputgabet i 2003, der bidrager til en saldoforringelse på 0,4 pct. af BNP i 2003, jf. figur 5.1. Øvrige konjunkturforhold bidrager til en saldoforringelse på 0,1 pct. af BNP i 2003.
I 2003 forringes den offentlige sektors strukturelle saldo med ca. 0,1 pct. af BNP i forhold til 2002, hvilket primært skyldes en stigning i de offentlige udgifter til tilbagetrækningsordninger.
Figur 5.1. Forringelse af den offentlige saldo fra 2002-2003.
Kilde: Egne beregninger.
Overskuddet på de offentlige finanser i 2002 er opjusteret med ca. 4½ mia.kr. Det skyldes primært en opjustering af offentlige indtægter fra personskatte- og afgiftsgrundlaget, som kun delvist bæres med over i 2003. I modsat retning trækker en opjustering af udgifter til indkomstoverførsler.
De offentlige overskud er nedjusteret med 6½ mia.kr. i 2003 og med knap 12 mia.kr. i 2004 sammenlignet med skønnet i december 2002, jf. også Budgetoversigt 1, maj 2003.
Nedjusteringen i 2003 kan især henføres til de svagere konjunkturers gennemslag på de offentlige finanser, jf. også afsnit 5.2 og 5.3. Nedjusteringen skyldes blandt andet en opjustering af udgifterne til A-dagpenge og kontanthjælp mv. med godt 1¾ mia.kr. i lyset af et højere skøn for ledigheden. En mere afdæmpet vækst i privatforbruget end ventet i december bidrager til en nedjustering af provenuet fra moms og afgifter med godt 4 mia.kr., herunder navnlig provenuet fra registreringsafgiften. Endvidere er det forventede provenu fra selskabsskatterne nedjusteret med knap 1 mia.kr.
I Økonomisk Redegørelse, december 2002 var der forudsat en saldoforbedring på ca. 3 mia. kr. fra 2002 til 2003, hvor der nu forventes en saldoforringelse på ca. 8 mia. kr. fra 2002 til 2003. Forbedringen af den offentlige sektors saldo fra 2002 til 2003 er dermed i alt nedjusteret med ca. 11 mia. kr. svarende til knap 0,8 pct. af BNP.
Nedjusteringen af den forventede forbedring af de offentlige finanser fra 2002 til 2003 på knap 0,8 pct. af BNP skyldes til dels en konjunktur-betinget nedjustering af saldoforbedringen fra 2002 til 2003 på 0,5 pct. af BNP. Hertil kommer en nedjustering af den strukturelle saldoforbedring fra 2002-2003 på 0,3 pct. af BNP. Nedjusteringen af den strukturelle saldoforbedring skyldes til dels tekniske forskydninger, men også en opjustering af tilgangen til tilbagetrækningsordninger i 2003.
I 2004 skal nedjusteringen af overskuddet blandt andet ses i sammenhæng med, at justeringerne af de offentlige udgifter og indtægter i 2003 bærer over i 2004. Et højere niveau for ledigheden i 2004 end skønnet i december indebærer således en opjustering af udgifterne til A-dagpenge og kontanthjælp med godt 1¼ mia.kr., og et lavere niveau for privatforbruget, herunder særligt bilkøbet, medfører en nedjustering af provenuet fra moms og afgifter med ca. 3¾ mia.kr. i forhold til decemberskønnet. Provenuet fra pensionsafkastskatten er desuden nedjusteret med godt 3½ mia.kr. navnlig som følge af et forventet lavere obligationsafkast.
En opjustering af udgifterne til efterløn og førtidspension med knap 1¾ mia.kr. afledt af et højere skøn for antal modtagere bidrager desuden til nedjusteringen af overskuddet i 2004. Dertil kommer aftalen om personskattenedsættelserne med virkning fra 2004, der isoleret set sænker det skønnede provenu fra kildeskatterne med knap 5¾ mia.kr. I modsat retning trækker en nedjustering af det offentlige forbrug som følge af en forudsat langsommere vækst i forbruget i medfør af skatteaftalen.
Den offentlige ØMU-gæld skønnes at falde fra godt 45 pct. af BNP i 2002 til omkring 40½ pct. af BNP i 2004, jf. tabel 5.1. ØMU-gælden er opgjort som en bruttogæld, der primært omfatter statens og kommunernes obligationsgæld. Dog bliver der i opgørelsen korrigeret for beholdninger af statsobligationer i de offentlige delsektorer.
Opgjort nominelt, det vil sige i mia.kr., skønnes ØMU-gælden at udvise et fald på ca. 20 mia.kr. fra 2002 til 2004. Faldet skyldes kun i beskedent omfang overskuddet på statens finanser, men kan i vidt omfang tilskrives en statslig porteføljeomlægning i form af en samtidig nedbringelse af det statslige indestående i Nationalbanken og den indenlandske obligationsgæld som følge af ønsket om en forbedret likviditetsstyring i staten. Statens indestående i Nationalbanken modregnes ikke i ØMU-gælden – i modsætning til i statsgælden. Udviklingen i de statslige og kommunale saldi og ATPs beholdning af statsobligationer skønnes således stort set at svare til et øget udlån fra staten (til eksempelvis de statsgaranterede broselskaber A/S Storebæltsforbindelsen og A/S Øresundsforbindelsen). Disse udlån påvirker ikke den statslige nettofordringserhvervelse og kan reelt blot betragtes som en samtidig opskrivning af statens aktiver og passiver, der øger den opgjorte ØMU-gæld, da statens finansieringsbehov og dermed obligationsgælden øges.
Statsgælden skønnes at udvise et fald fra knap 38½ pct. af BNP i 2002 til godt 37½ pct. af BNP i 2003, hvilket er ca. 2 pct.enheder mindre end faldet i ØMU-gælden. Forskellen i faldene skyldes primært den statslige porteføljeomlægning, som ikke påvirker statsgælden, og en forventet stigning i ATP’s beholdning af statsobligationer, der påvirker ØMU-gælden, men ikke statsgælden, i nedadgående retning.
Det samlede offentlige udgiftstryk skønnes at udgøre 54,0 pct. af BNP i 2003, jf. tabel 5.2. Der forventes et fald i det samlede udgiftstryk fra 2002 til 2003 på 0,3 pct.enheder, hvilket skyldes et forventet fald i renteudgifternes andel af BNP. I 2004 skønnes det samlede offentlige udgiftstryk at falde med yderligere 0,5 pct.enheder til 53,5 pct. af BNP som følge af et fald i fleste udgiftsposters andel af BNP. Skønnet for de offentlige udgifter i 2004 beror i et vist omfang på beregningstekniske forudsætninger.
Tabel 5.2. De offentlige udgifters sammensætning
|
1999 |
2000 |
2001 |
2002 |
2003 |
2004 | |
|
Pct. af BNP | ||||||
|
Offentlige udgifter (udgiftstryk) |
55,4 |
53,8 |
54,2 |
54,3 |
54,0 |
53,5 |
|
Primære udgifter |
50,7 |
49,5 |
50,2 |
50,6 |
50,6 |
50,3 |
|
Offentligt forbrug |
25,8 |
25,3 |
25,9 |
26,1 |
26,1 |
25,9 |
|
Offentlige investeringer |
1,7 |
1,7 |
1,9 |
1,7 |
1,7 |
1,7 |
|
Indkomstoverførsler |
17,8 |
17,3 |
17,3 |
17,6 |
17,8 |
17,6 |
|
Subsidier |
2,3 |
2,2 |
2,1 |
2,1 |
2,1 |
2,0 |
|
Renteudgifter |
4,8 |
4,3 |
4,0 |
3,7 |
3,4 |
3,2 |
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Der skønnes et lille fald i det offentlige forbrugstryk fra 2002 til 2004 blandt andet som følge af aftagende real vækst i det offentlige forbrug og tiltagende vækst i den samlede økonomi.
Som i decembervurderingen skønnes realvæksten i det offentlige forbrug at udgøre 0,7 pct. i 2003. Skønnet er baseret på finansloven og de kommunale budgetter for 2003 samt den yderligere information om udgiftsudviklingen, der foreligger i form af de ministerielle rammeredegørelser. I 2004 er der beregningsteknisk forudsat en realvækst i det offentlige forbrug på 0,7 pct. I forhold til decembervurderingen er den forudsatte realvækst i det offentlige forbrug i 2004 reduceret med 0,3 pct.enheder, hvilket skal ses i sammenhæng med aftalen om skattelettelser.
I 2003 skønnes en vækst i den offentlige beskæftigelse på 3.000 personer, hvilket er uændret i forhold til decemberskønnet. I 2004 er der beregningsteknisk forudsat en vækst i den offentlige beskæftigelse på 3.000 personer.
De offentlige investeringers andel af BNP skønnes at udgøre 1,7 pct. i 2003 og 2004. På baggrund af finansloven for 2003 og de kommunale budgetter for 2003 forventes nulvækst i de offentlige investeringer i 2003. I overensstemmelse med det forudsatte forløb i de mellemfristede fremskrivninger er der beregningsteknisk forudsat en realvækst i de offentlige investeringer på 2,0 pct. i 2004. I 2001 kan de offentlige investeringers højere andel af BNP især forklares ved ekstraordinært store investeringer på folkeskoleområdet.
Indkomstoverførslerne er forøget til 17,6 pct. af BNP i 2002, hvilket blandt andet skal ses i sammenhæng med væksten i antal overførselsmodtagere på knap 9.000 personer. I 2003 skønnes indkomstoverførslernes andel af BNP at stige yderligere til 17,8 pct. navnlig i lyset af udgifterne til A-dagpenge mv. som følge af det højere ledighedsskøn. I forlængelse heraf bidrager et forventet fald i ledigheden fra 2003 til 2004 til en reduktion af indkomstoverførslernes andel af BNP. På baggrund af lønstigningerne i den private sektor i 2001 er der fastlagt en satsregulering af overførslerne på 3,2 pct. i 2003. I 2004 er der beregningsteknisk forudsat en satsregulering af indkomstoverførslerne på 3,3 pct. med udgangspunkt i skønnet for den private lønstigningstakt i 2002.
Målt i forhold til BNP skønnes et svagt fald i subsidierne fra 2002 til 2004, hvilket blandt andet skal ses i sammenhæng med forudsatte reduktioner af statslige tilskud.
Der forventes fortsat faldende renteudgifter som andel af BNP fra 2002 til 2004 i lyset af lavere rentesatser.
I Budgetoversigt 1, maj 2003, er redegjort nærmere for udviklingen i de offentlige udgifter.
De offentlige indtægter forventes at udgøre 55,3 pct. af BNP i 2003, jf. tabel 5.3. Sammenlignet med 2002 er der tale om et fald på 1 pct.enheder. I 2004 forventes de offentlige indtægter at falde yderligere til 54,9 pct.
Skattetrykket forventes samlet set at falde fra 49,2 pct. af BNP i 2002 til 48,5 pct. i 2004, hvilket er et fald på 0,7 pct.enheder.
Tabel 5.3. De offentlige indtægters sammensætning
|
1999 |
2000 |
2001 |
2002 |
2003 |
2004 | |
|
Pct. af BNP | ||||||
|
Offentlige indtægter |
58,6 |
56,3 |
57,0 |
56,3 |
55,3 |
54,9 |
|
Skattetryk |
51,5 |
49,5 |
49,8 |
49,2 |
48,6 |
48,5 |
|
Personskatter mv.1) |
22,3 |
22,3 |
22,5 |
22,5 |
22,4 |
21,9 |
|
AM-bidrag |
4,5 |
4,4 |
4,5 |
4,5 |
4,5 |
4,5 |
|
Selskabsskatter |
3,0 |
2,4 |
3,1 |
2,9 |
2,7 |
2,6 |
|
Pensionsafkastbeskatning |
1,2 |
0,7 |
0,0 |
0,0 |
0,0 |
0,5 |
|
Moms |
9,9 |
9,7 |
9,7 |
9,7 |
9,7 |
9,7 |
|
Afgifter og indirekte skatter |
8,5 |
7,7 |
7,8 |
8,0 |
7,7 |
7,6 |
|
Øvrige skatter2) |
2,1 |
2,3 |
2,2 |
1,7 |
1,7 |
1,6 |
|
Renteindtægter |
2,5 |
2,5 |
2,6 |
2,3 |
2,2 |
2,2 |
|
Øvrige indtægter3) |
4,7 |
4,4 |
4,6 |
4,7 |
4,5 |
4,3 |
1) Personskatter mv. indeholder: Kildeskatter, ejendomsværdiskat, vægtafgift fra husholdninger, bo- og gaveafgift samt andre personlige skatter.
2) Øvrige skatter indeholder bidrag til sociale ordninger (ordinært ATP-bidrag, bdrag til Særlig Pensionsopsparing i perioden 1999 til 2001, A-kassebidrag og efterlønsbidrag).
3) Øvrige indtægter indeholder blandt andet overskud af offentlig virksomhed, diverse drifts- og kapitaloverførsler fra andre indenlandske sektorer og EU samt imputerede (beregnede) indtægter i form af bruttorestindkomst og bidrag til tjenestemandspensioner.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
For perioden 2002 til 2004 bidrager personskatterne med en reduktion i skattetrykket på 0,6 pct.enheder, jf. tabel 5.4. Faldet i personskattetrykket i 2003 skyldes hovedsageligt lav vækst i personskatterne i forhold til det offentliggjorte niveau for 2002[1], herunder lav vækst i ejendomsværdiskatten som følge af skattestoppet. Faldet i personskattetrykket i 2004 skyldes nedsættelser af skatten på arbejdsindkomst i henhold til skatteaftalen, jf. boks 5.1.
Boks 5.1. Aftale om skattenedsættelse|
Regeringen og Dansk Folkeparti har indgået en aftale om lavere skat på arbejdsindkomst. Skattenedsættelsen består af to elementer.
Skattenedsættelsens umiddelbare provenuvirkning udgør 5,7 mia.kr. i 2004 stigende til 9,6 mia.kr. i 2007, jf. tabel a. Med en lidt mindre vækst i det offentlige forbrug i 2004 og 2005 svarer det netop til det realiserede finanspolitiske råderum inden ofr rammerne af 2010-planen. Tabel a. Provenuvirkninger af lavere skat på arbejdsindkomst, mia.kr.
Nedsættelsen af skatten på arbejdsindkomst medfører et yderligere bidrag til højere beskæftigelse. Den isolerede virkning skønnes – med betydelig usikkerhed – at svare til arbejdsindsatsen fra 10-12.000 fuldtidsbeskæftigede fordelt på en kombination af flere beskæftigede og længere gennemsnitlig arbejdstid. Der afsættes yderligere 1 mia. kr. som et rammebeløb til forbedringer for blandt andet folkepensionister med lav indkomst og andre initiativer på social- og sundhedsområdet. Den konkrete udmøntning aftales mellem parterne. |
Selskabsskatten bidrager med et fald i skattetrykket på 0,2 pct. af BNP i 2003, og yderligere 0,1 pct. i 2003. Faldet i indtægterne fra selskabsskatten skal primært ses i sammenhæng med en gradvis tilbagevenden til et mere normalt niveau for selskabsskatterne i forhold til det ekstraordinært høje niveau i 2001.
Fald i bilkøbet samt afskaffelsen af arbejdsmiljøafgiften er de væsentligste bidrag til faldet i skattetrykket fra afgifter og indirekte skatter med 0,3 pct.enheder i 2003. Stigende bilpriser vil – på grund af aftalen om de afgiftsmæssige virkninger af eventuelle ekstraordinære stigende bilpriser – ikke kunne bidrage til at øge afgiftsprovenuet fra registreringsafgiften i 2003, jf. boks 5.2.
Tabel 5.4. Ændring i skattetrykket i 2003-2004
|
2003 |
2004 | |
|
Pct.enhed af BNP | ||
|
Ændring i skattetryk |
-0,7 |
-0,1 |
|
Heraf: Personskatter mv. |
-0,1 |
-0,4 |
|
AM-bidrag |
0,0 |
0,0 |
|
Selskabsskatter |
-0,2 |
-0,1 |
|
Pensionsafkastbeskatning |
0,0 |
0,5 |
|
Moms |
0,0 |
0,0 |
|
Afgifter og indirekte skatter |
-0,3 |
-0,1 |
|
Øvrige skatter |
0,0 |
0,0 |
Anm.: Se tabel 5.3.
Kilde: Egne beregninger.
Nedsættelserne af afgifterne på spiritus, cigaretter og sodavand – som følge af bortfaldet af 24-timers reglen – medfører en yderligere reduktion af afgiftstrykket på cirka 0,1 pct. af BNP fra 2003 til 2004.
I 2004 modvirkes faldet i skattetrykket af øgede indtægter fra pensionsafkastskatten. På baggrund af udsigterne for den internationale økonomi forventes aktieafkastet i 2003 og særligt 2004 at ligge over det historiske gennemsnit, mens obligationskurserne omvendt ventes at falde i 2004 i takt med stigende rente. Der forventes ikke noget provenu af betydning i 2003 eftersom fremført negativ skat vedrørende 2001 og 2002 bliver modregnet i beskatningen i 2003.
De årlige udsving i skattetrykket i de enkelte år som følge af udsving i skatteindtægterne fra selskabsskatter, personskatter og særligt pensionsafkastskatten kan være ganske betydelige. Det skyldes ændringer i skattegrundlagets sammensætning og er uafhængigt af skattestoppet. Skattestoppets nominalprincip indebærer, at skattetrykket vil falde svagt over tid som følge af fastfrysningen af punktafgifterne og ejendomsværdiskatten. Men det udelukker ikke, at det samlede skattetryk vil kunne stige i et givet år. Også afgiftstrykket kan stige – til trods for fastfrysning af satserne – i en periode, hvor f.eks. privatforbruget og især bilkøbet vokser kraftigere end BNP.
Boks 5.2. Lavere registreringsafgift ved ekstraordinære prisstigninger på biler
|
Som en del af aftalen om skattenedsættelser mellem regeringen og Dansk Folkeparti besluttedes det, at de moms- og afgiftsmæssige virkninger af mulige kommende ekstraordinære stigninger i gennemsnitsprisen på nye biler neutraliseres over registreringsafgiften. Aftalepartnerne ønsker således ikke, at eventuelle ekstraordinært store stigninger i bilpriserne forstærkes af afgifterne. Konkret vil der på månedsbasis – baseret på Danmarks Statistiks nettoprisindeks – ske en opgørelse af, om de gennemsnitlige bilpriser før skat er steget mere end de gennemsnitlige prisstigninger på varer og tjenester før skat. En ekstraordinær stigning i bilpriserne på 1 pct.enhed vil medføre en parallel sænkning af de 2 afgiftssatser på henholdsvis 105 pct. og 180 pct. med 2 pct.enheder. Den procentvise korrektion beregnes første gang på grundlag af prisstigningerne på biler fra marts til april 2003. Den eventuelle korrektion af registreringsafgiftssatserne vil få virkning 2 måneder senere, fra juni 2003. Aftalen er omtrent finanspolitisk neutral, idet afgiftsnedsættelser som følge af højere prisstigninger på biler modvirker ekstraordinære afgiftsprovenu. Højere nettopriser på biler kombineret med nedslaget for ekstraordinære prisstigninger indebærer dog en fortrængning af grundlaget for andre punktafgifter og for andet momsbelagt forbrug. Sammenlignet med et finanspolitisk neutralt forløb medfører forslaget derfor et provenutab på ca. 35 mio.kr. pr. pct.enhed ekstraordinær stigning i bilpriserne. |
Indførelsen af beskæftigelsesfradraget fra og med 2004 som led i aftalen om lavere skat på arbejdsindkomst påvirker skønnet for det kommunale udskrivningsgrundlag for 2004, hvorfor væksten kun vurderes at blive 2,1 pct. jf. boks 5.3. Det umiddelbare provenutab som følge af aftalen om lavere skat på arbejdsindkomst dækkes af staten via en justering af bloktilskuddet som led i kommuneforhandlingerne. Den konkrete udformning drøftes med de kommunale organisationer.
Boks 5.3. Det kommunale udskrivningsgrundlag 2004
|
Niveauet for det kommunale udskrivningsgrundlag er for 2004 fastsat til 660,6 mia.kr. Der er tale om en nedjustering på 11,6 mia.kr., som alene kan henføres til regeringens skatteaftale med indførelsen af beskæftigelsesfradraget. Beskæftigelsesfradraget reducerer isoleret det kommunale USG med 13,5 mia.kr. Underliggende er der således en stigning i niveauet for det kommunale USG i 2004 på 1,9 mia.kr., hvilket svarer til en underliggende vækst på 4,2 pct. Nedjusteringen af væksten i det kommunale USG i 2003 primært som følge af nedjusteringen af beskæftigelsen modsvares dermed af den underliggende opjustering i 2004, som dels kan henføres til højere vækst i den personlig indkomst og dels nedjustering af væksten i nettorenteudgifterne. Tabel a. Det kommunale udskrivningsgrundlag 2001-2004
Kilde: Egne beregninger. Ifølge loven vedrørende loft over grundlaget for beregning af kommunal grundskyld opgøres reguleringsprocenten som den skønnede stigning i det samlede kommunale udskrivningsgrundlag for skatteåret tillagt 3 pct. For 2004 bliver reguleringsprocent dermed på 5,1 pct. |
5.4. Finanspolitikkens aktivitetsvirkning
Finanspolitikken medfører en finanseffekt for 2003 på 0,1 pct. af BNP.
De aktivitetsdæmpende virkninger af opsparingstiltag mv. og finans-politik i tidligere år skønnes at have en svagt negativ virkning på væksten, der modsvarer den svagt positive finanseffekt for 2003, således at den økonomiske politik samlet set har en omtrent aktivitetsneutral virkning i 2003.
Finanspolitikken har forudgående – siden 1997 – virket dæmpende på den økonomiske aktivitet, når der tages hensyn til forsinkede virkninger af finanspolitiske stramninger og reduktionen af rentefradragets skatteværdi i forbindelse med Pinsepakken. Dette skal ses i sammenhæng med de samtidige ekspansive virkninger af det store rentefald i årene 1995 til 1998, jf. boks 5.4.
Med de nuværende udsigter for dansk økonomi vurderes et omtrent neutralt vækstbidrag fra den økonomiske politik at være passende for 2003, hvor ledigheden trods en stigning det seneste år fra et historisk lavt niveau, stadig er lavere end i 1998, hvor Pinsepakken blev gennemført bl.a. for at dæmpe presset på arbejdsmarkedet.
Boks 5.4. Aktivitetsbidrag fra flerårige effekter af finanspolitik og renteændringer, 1997-2003
|
Væksten i årene 1997-2000 blev påvirket af de flerårige virkninger af rentefald og finanspolitiske stramninger inkl. virkningen af lavere rentefradrag. I 2001 er der udgået stramninger fra såvel rentestigninger i 2000 som finanspolitikken, jf. figur a. I 2002 forudsættes mindre stramninger fra den økonomiske politik og modsat ekspansive virkninger af det stedfundne rentefald, mens den økonomiske politik forudsættes at have en neutral virkning på væksten i 2003. |
Figur a. Bidrag til BNP-vækst fra flerårige effekter af renteændringer og finanspolitik, pct.enheder
Kilde: Egne beregninger. |
Samtidig med bortfaldet af afdæmpende effekter fra tidligere års finanspolitik, modsvares den internationalt betingede afmatning af et rentefald, hvor de stedfundne renteændringer har bidraget til at øge væksten. Denne effekt forstærkes af den større udbredelse af rentetilpasningslån[2]. Den danske økonomi er vækstmæssigt i fase med euroområdet, men lønstigningstakten og kapacitetspresset er fortsat større i Danmark. Nedjusteringen af den underliggende efterspørgsel i 2003 giver plads til den delvist immuniserende virkning af lidt højere vækstbidrag fra renteændringer. Med de nye udsigter for vækstbilledet vurderes finanspolitikken for 2003 at være rimeligt afstemt med de risici, der tegner sig.
Finanspolitikkens stramhedsgrad i 2004 er ikke fastlagt på nuværende tidspunkt. Den nødvendige stramhedsgrad for finanspolitikken i 2004 vil blive tilrettelagt på baggrund af de aktuelle konjunkturudsigter, herunder presset på arbejdsmarkedet, i august, hvor regeringen fremlægger finanslovforslaget for 2004. Rentefaldet i lyset af den internationale afmatning bidrager til at øge væksten i 2004.
Tabel 5.5. Bidrag til BNP-vækst
|
1997 |
1998 |
1999 |
2000 |
2001 |
2002 |
2003 |
2004 | |
|
Pct. | ||||||||
|
BNP-vækst. |
3,0 |
2,5 |
2,6 |
2,9 |
1,4 |
1,6 |
1,6 |
2,4 |
|
Et-årig finanseffekt. |
-0,4 |
0,0 |
0,2 |
-0,1 |
0,5 |
0,1 |
0,1 |
- |
|
Flerårige virkninger, heraf: |
Pct.enheder | |||||||
|
Økonomisk politik |
-0,7 |
-1,2 |
-1,1 |
-1,1 |
-0,2 |
-0,1 |
0,0 |
- |
|
- Flerårig finanseffekt |
-0,7 |
-0,8 |
-0,5 |
-0,6 |
0,2 |
-0,1 |
-0,1 |
- |
|
- Opsparingsvirkninger mv. |
0,0 |
-0,4 |
-0,6 |
-0,5 |
-0,4 |
0,0 |
0,1 |
- |
|
Stedfundne renteændringer1) |
1,0 |
1,0 |
1,1 |
0,8 |
-0,1 |
0,4 |
0,5 |
0,9 |
|
Andre forhold |
2,7 |
2,7 |
2,6 |
3,2 |
1,7 |
1,3 |
1,1 |
- |
Anm.: Den flerårige finanseffekt er virkningen på væksten fra finanspolitiske ændringer i både det pågældende og de forudgående år.
1) Opgjort som de isolerede virkninger på væksten af renteudviklingen fra 1993 og frem til primo maj 2003. Der er i beregningen ikke indregnet effekten af, at en stigende del af nye huslån optages som flekslån.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Det beregnede outputgab er mindsket siden 1998. I 2003 skønnes outputgabet at blive svagt negativt, hvilket giver plads til en lidt højere vækst i 2004, hvor outputgabet forudsættes at blive svagt positivt, jf. figur 5.1a. Den beskedne BNP-vækst skyldes ikke alene gennemslaget på den danske økonomi af den internationale afmatning, men også at vækstpotentialet begrænses af, at der er aftalt en nedsættelse af arbejdstiden, og af at ledigheden ikke varigt kan bringes væsentligt længere ned med de gældende strukturer på arbejdsmarkedet. En vækst, der ligger over 2 pct., må derfor som udgangspunkt forventes at skærpe kapacitetspresset i dansk økonomi, hvor stigningen i lønomkostningerne fortsat er højere end i udlandet, jf. figur 5.1b.
|
Figur 5.1a. Outputgab i Danmark og euroområdet |
Figur 5.1.b Stigning i lønomkostningerne i Danmark og udlandet (fremst.virks.) |
|
|
|
Kilde: Danmarks Statistik, EU-Kommissionen og egne beregninger.
[1] Der er tegn på, at det offentliggjorte skatteprovenu fra personskatterne er ekstraordinært højt i 2002. Der vil fortsat være usikkerhed om niveauet for personskatteprovenuet i 2002 indtil efteråret 2003, hvor der foreligger en stort set endelige slutopgørelse for indkomståret 2002.
[2] Udbredelsen af flekslån betyder, at husholdningerne i højere grad end tidligere må forventes at reagere på ændringer i de korte renter. Det vil trække i retning af, at gennemslaget fra pengepolitiske stramninger eller lempelser fremover må formodes at være mere markant end hidtil, jf. en nærmere beskrivelse i Finansredegørelse 2002, kapitel 2.
