6.1. Appendiks - Forudsætninger om den internationale økonomi
Væksten i udlandet svarer på mellemfristet sigt til ca. 2,2 pct. årligt, svarende til den skønnede underliggende vækst i produktionspotentialet, jf. tabel A.6.1.
Tabel A.6.1. Udlandsforudsætninger|
1990-02 |
2003-05 |
2006-10 |
2003-10 | |
|
Årlig realvækst, pct. | ||||
|
BNP1) |
2,5 |
2,2 |
2,2 |
2,2 |
|
Eksportmarkeder1) |
5,3 |
5,5 |
4,4 |
4,8 |
|
Standardiseret importkvote |
1,1 |
1,1 |
1,0 |
1,0 |
|
Årlig vækst, pct. | ||||
|
Timelønninger1) |
3,7 |
3,3 |
3,8 |
3,6 |
|
Prisen på industrivarer1) |
-0,4 |
1,0 |
1,6 |
1,3 |
|
Bytteforhold, varer |
1,0 |
0,2 |
0,2 |
0,2 |
|
Råoliepris, d.kr. |
3,2 |
-4,7 |
1,8 |
-0,6 |
|
Effektiv kronekurs |
0,6 |
0,9 |
0,0 |
0,3 |
|
Statsobligationsrente, 10 år |
Pct. enheder, niveau i slutår | |||
|
- Tyskland/euroområdet |
4,8 |
5,0 |
5,6 |
5,6 |
|
- USA |
4,6 |
5,0 |
6,0 |
6,0 |
Verdenshandlen vokser erfaringsmæssigt kraftigere end de enkelte landes produktion, hvilket afspejler virkningerne af øget international arbejdsdeling. Det er derfor forudsat, at eksportmarkedsvæksten ligger højere end BNP-væksten i udlandet. Mervæksten i forhold til udlandets BNP modsvares af en årlig stigning i den standardiserede importkvote for varer på ca. 1 pct.
Højere eksportmarkedsvækst har generelt kun marginal betydning for BNP-væksten i Danmark på mellemfristet sigt. Det skyldes, at BNP-væksten er bestemt af den underliggende vækst i produktionspotentialet. Større vækst i udlandet end forudsat vil derfor på mellemlangt sigt i stedet slå ud i en forbedring af bytteforholdet og dermed større mulig vækst i det private forbrug. Modstykket hertil er lavere nettoeksport i mængder (herunder større import) og derfor et tab af markedsandele.
Bytteforholdet for varer antages efter 2003 at blive forbedret med omtrent ¼ pct. årligt i gennemsnit. Det er en videreførelse af den historiske tendens i en mere afdæmpet størrelsesorden. Modstykket er et vist tab af markedsandele i mængder.
Der er ikke forudsat ekstraordinære gevinster eller tab af eksportmarkedsandele som følge af ændret lønkonkurrenceevne. Det skal ses i lyset af, at der i fremskrivningen er forudsat omtrent uændret lønkonkurrenceevne.
Blandt andet i lyset af de seneste pengepolitiske lempelser ventes renten på den 10-årige statsobligation i Tyskland at være 4,8 pct. i 2002, mens der skønnes en stigning til knap 5 pct. i 2003 på grund af den ventede kraftigere vækst. Frem til 2006 er forudsat en yderligere stigning til godt 5½ pct.
Det dansk-tyske rentespænd for 10-årige statsobligationer har siden efteråret 2000 i gennemsnit været ca. 0,30 pct.enheder. Det er ca. 0,15 pct.enheder mere end ventet ved deltagelse i eurosamarbejdet. Rentespændet til Tyskland forudsættes øget til ca. 0,5 pct.enheder frem mod 2006. Det svarer til en forudsat mérrente på 0,35 pct.enheder end ved deltagelse i eurosamarbejdet.
Appendiks 6.2. Forudsætninger om produktivitetsvæksten
Timeproduktiviteten i de private byerhverv antages i gennemsnit at vokse med ca. 2 pct. årligt i perioden 2003-10. Det svarer til den historiske udvikling siden 1980. For hele den private sektor forudsættes timeproduktiviteten at vokse med ca. 2¼ pct. årligt. Da nationalregnskabet ikke opgør produktivitetsstigninger i den offentlige sektor, hvor ca. 30 pct. af de beskæftigede er ansat, regnes med en vækst i timeproduktiviteten for økonomien som helhed på ca. 1¾ pct. årligt, jf. tabel A.6.1.
Tabel A.6.1. Timeproduktivitet|
1980-93 |
1995-02 |
1980-02 |
1980-021) |
2003-10 | |
|
Årlig vækst, pct. | |||||
|
Private byerhverv |
1,7 |
1,5 |
2,0 |
1,6 |
2,0 |
|
Privat sektor |
2,1 |
1,9 |
2,3 |
2,0 |
2,3 |
|
Hele økonomien |
1,7 |
1,4 |
1,9 |
1,6 |
1,9 |
1) Eksklusive den ekstraordinært høje produktivitetsvækst i 1994, der kan være delvist overvurderet som følge af et databrud i opgørelsen af den gnst. arbejdstid.
Kilde: ADAM’s databank samt egne beregninger.
Sandsynligheden for at nå den forudsatte stigning vil styrkes med en markant strukturpolitisk indsats. Initiativerne i forlængelse af regeringens vækststrategi Vækst med Vilje, Regeringen 2002, vil bidrage til at øge produktiviteten. Det er vigtige bidrag til at realisere den forudsatte produktivitetsvækst på 2¼ pct. for den private sektor som helhed, som er i overkanten af de seneste års erfaringer.
Højere produktivitet er den væsentligste drivkraft bag fortsat fremgang i produktion og velstand. Derimod vil større produktivitetsvækst som udgangspunkt ikke styrke de offentlige finanser, selvom skatteindtægterne vokser, når produktiviteten og dermed indkomsterne øges. Modstykket hertil er, at udgifterne stiger i nogenlunde samme omfang, fordi næsten alle offentlige udgifter reguleres med lønudviklingen i den private sektor i kraft af satsreguleringen og offentlige overenskomster.
Appendiks 6.3. Hovedtræk af udvik-lingen i den private sektor
Set over hele fremskrivningsperioden bidrager nettoeksporten ikke til væksten i BNP. I sidste halvdel af forløbet giver nettoeksporten et negativt bidrag, idet den forudsatte stigning i blandt andet bytteforholdet og lavere skattetryk betyder en kraftigere fremgang i indkomsterne og dermed større vækst i det private forbrug end i BNP. Det muliggør en stigning i den private indenlandske efterspørgsel fra 2006-10, som er større end stigningen i BNP og produktionspotentialet, jf. tabel A.6.1.
Tabel A.6.1. Bidrag til produktionspotentialet og BNP|
1995-03 |
2004-05 |
2006-10 |
2004-10 | |||
|
Årlig realvækst, pct. | ||||||
|
Vækst i produktionspotentiale |
2,3 |
2,0 |
1,9 |
1,9 | ||
|
heraf bidrag fra: |
||||||
|
- Timeproduktivitet |
1,5 |
1,9 |
1,8 |
1,8 | ||
|
- Strukturel ledighed |
0,7 |
0,1 |
0,2 |
0,1 | ||
|
- Arbejdsstyrke |
0,1 |
0,2 |
0,1 |
0,1 | ||
|
- Arbejdstid |
0,0 |
-0,2 |
-0,2 |
-0,2 | ||
|
Årlig realvækst, pct. | ||||||
|
Vækst i BNP |
2,3 |
2,2 |
1,9 |
2,0 | ||
|
heraf bidrag fra: |
||||||
|
- Indenlandsk efterspørgsel |
2,2 |
2,1 |
2,0 |
2,0 | ||
|
- Nettoeksport |
0,1 |
0,0 |
-0,1 |
0,0 | ||
Kilde: ADAM’s databank og egne beregninger.
Væksten i den private sektors reale disponible indkomster er således lidt større end væksten i BNP og produktionspotentialet. Det skyldes dels den forudsatte forbedring af bytteforholdet samt skattestoppets reduktion af den reale afgiftsbelastning, og dels lavere direkte skatter. Samlet vil disse forhold bidrage med ca. 0,3 pct.enhed til væksten i de reale disponible indkomster fra 2003 til 2010, jf. tabel A.6.2.
De reale disponible indkomster vokser i gennemsnit med 2,5 pct. årligt fra 2003 til 2010, mens bruttoværditilvæksten (BVT) er 2,2 pct. årligt. Det private forbrug er i den samme periode forudsat at vokse med 2,4 pct., hvilket indebærer en forudsætning om et svagt fald i forbrugskvoten.
Tabel A.6.2. Vækst i privat forbrug og disponible indkomster
|
2003-05 |
2006-10 |
2003-10 | |||
|
Årlig realvækst, pct. | |||||
|
Privat forbrug |
2,3 |
2,5 |
2,4 | ||
|
Forbrugskvote |
-0,1 |
-0,1 |
-0,1 | ||
|
Vækst i disponible indkomster |
2,4 |
2,6 |
2,5 | ||
|
Heraf bidrag fra: |
|||||
|
- BVT-vækst1) |
2,2 |
2,2 |
2,2 | ||
|
- bytteforhold, afgifter m.v. |
0,1 |
0,2 |
0,1 | ||
|
- ændring i skatter |
0,3 |
0,2 |
0,2 | ||
|
- ændring i overførselstryk |
-0,1 |
0,0 |
0,0 | ||
|
- ændring i nettorenteindtægter |
-0,2 |
0,0 |
-0,1 | ||
|
- andet |
0,1 |
0,0 |
0,0 | ||
1) Den nominelle bruttoværditilvækst (BVT) i hele økonomien i forhold til BVT-deflatoren i den private sektor.
Kilde: ADAM’s databank og egne beregninger.
Den private sektors bruttoopsparing faldt ca. 4½ pct. af BNP i den sidste halvdel af 1990’erne. Fra 1999 til 2002 steg opsparingen med ca. 2½ pct. af BNP. I fremskrivningen forudsættes en yderligere stigning i bruttoopsparingen på ca. 1 pct. af BNP frem mod 2010, jf. figur A.6.1a.
Efter at have ligget noget underdrejet i første halvdel af 1990’erne steg investeringskvoten i den private sektor pænt i anden halvdel af 1990’erne. I fremskrivningen er forudsat, at investeringerne i den private sektor fra 2002 og frem udgør en stort set konstant andel af BNP. Da den private opsparing i samme periode øges med omtrent 1 pct. af BNP, vil den private finansielle opsparing øges med ca. 1 pct. af BNP fra 2002 til 2010. Det bidrager til en styrkelse af betalingsbalancen.
Det private forbrug er forudsat at falde lidt som andel af de disponible indkomster, mens det som andel af BNP udviser en svagt stigende profil i fremskrivningen, jf. figur A.6.1b. Det skyldes, at de disponible indkomster vokser hurtigere end BNP, blandt andet på grund af bidrag til de disponible indkomster fra bedre bytteforhold og lavere skattetryk.
|
Figur A.6.1a. Privat opsparing og investeringer |
Figur A.6.2b. Privat sektors forbrugskvote |
|
|
|
Kilde: ADAM’s databank og egne beregninger.
Betalingsbalancen er en vigtig indikator for pres i økonomien og strukturelle ubalancer i den private eller offentlige opsparing. Givet forudsætningerne om de offentlige finanser og den private finansielle opsparing vil betalingsbalancen vise overskud i hele perioden frem til 2010, jf. figur A.6.2a.
Udviklingen på betalingsbalancen indebærer, at udlandsgælden kan vendes til tilgodehavender i løbet af perioden 2005-10. Der er dog betydelig usikkerhed knyttet til det tidsmæssige forløb som følge af konjunkturbevægelser og kursreguleringer.
Betalingsbalanceoverskuddet dækker over et nogenlunde uændret overskud på vare- og tjenestebalancen, mens nettobetalinger af renter og udbytter til udlandet reduceres med godt ½ pct. af BNP fra 2002 og frem, jf. figur A.6.2b.
|
Figur A.6.2a. Betalingsbalance og udlandsgæld |
Figur A.6.2b. Betalingsbalanceunderposter |
|
|
|
Kilde: ADAM’s databank og egne beregninger.
Selvom udlandsgælden (der er et nettobegreb) kan vendes til tilgodehavender i perioden 2005-10, vil nettobetalinger af renter og udbytter til udlandet antageligt stadig være negative i 2010. Det skal ses i lyset af, at de indenlandsk ejede aktiver sandsynligvis er lavere forrentet end de udenlandsk ejede passiver, og at en del af gevinsten ved danskeres nettoaktiver i aktier i udlandet sker som kursreguleringer, der ikke opgøres på betalingsbalancen. Det indebærer isoleret set, at nettobetalinger af renter og udbytter til udlandet ikke reduceres i samme takt, som udlandsgælden afdrages.
Appendiks 6.4. Sammenligning med tidligere fremskrivninger
Finanspolitisk holdbarhed, strukturel offentlig saldo og arbejdsstyrke
I FR02-fremskrivningen var forudsat en strukturel stigning i beskæftigelsen på 66.000 personer fra 2003 til 2010. Stigningen sikrede, at der var plads til skattestop, den forudsatte realvækst i det offentlige forbrug og lavere skat på arbejdsindkomst indenfor en finanspolitisk holdbar ramme.
Holdbarheden af de offentlige finanser – målt ved den såkaldte holdbarhedsindikator (HBI) – kunne beregnes til 0,1 pct. af BNP, mens overskuddet på den (strukturelle) offentlige saldo udgjorde 2,2 pct. af BNP i gennemsnit fra 2003 til 2010. Overskuddet på de offentlige finanser lå dermed inden for det interval på 1½ – 2½ pct. af BNP som vurderes at være foreneligt med en holdbar udvikling i den offentlige gæld.
Kort efter offentliggørelsen af FR02 ændrede Danmarks Statistik opgørelsesmetode over den offentlige saldo. Den nye metode (for indregning af SWAP-renter og afskrevne skatter) har betydet en teknisk nedjustering af overskuddet på den offentlige saldo på ca. 0,3 pct. af BNP, jf. ØR02, december. Justeringen har ikke betydning for den finanspolitiske holdbarhed[1], jf. tabel A.6.1 .
Den netop vedtagne skatteaftale vurderes at kunne øge den gennemsnitlige arbejdstid med godt ¼ pct. Det indebærer, at kravet til fremgang i beskæftigelsen kan nedsættes med 5.500 personer uden, at den finanspolitiske holdbarhed svækkes.
Nye skøn for blandt andet udviklingen i antallet af efterlønsmodtagere og førtidspensionister mv. fra 2003 til 2010 indebærer en reduktion i arbejdsstyrken på 8.500 personer sammenlignet med FR02. Dermed reduceres holdbarhedsindikatoren og den strukturelle offentlige saldo med ca. 0,1 pct. af BNP.
Tabel A.6.1. Holdbarhed, offentlige saldo og beskæftigelse
|
HBI |
Strukturel offentlig saldo, 2003-10 |
Beskæftigelse, stigning fra 2003 til 2010 | |||
|
Pct. af BNP |
1.000 personer | ||||
|
FR02 |
0,1 |
2,2 |
66 | ||
|
Ændring pga.: |
|||||
|
- ny opgørelsesmetode1) |
0,0 |
-0,3 |
0 | ||
|
- skatteaftalen |
0,0 |
0,0 |
-5½ | ||
|
- ny arbejdsstyrkefremskrivning |
-0,1 |
-0,1 |
-8½ | ||
|
- grænsehandelspakken |
-0,1 |
-0,1 |
0 | ||
|
- lavere strukturel primær saldo |
-0,1 |
0,0 |
0 | ||
|
- revision af HBI-beregning |
0,1 |
0,0 |
0 | ||
|
ØR03maj |
-0,1 |
1,7 |
52 | ||
Kilde: ADAM’s databank og egne beregninger.
I FR02 var det kun Finanslovsforslaget 2003, som var indarbejdet i det mellemfristede forløb. Indarbejdelsen af Finanslov 2003 indebærer isoleret set, at der mangler finansiering fra 2004 og frem på ca. 0,1 pct. af BNP (1¼ mia.kr.) som følge af at provenutabet i forbindelse med imødegåelse af bortfald af 24-timers reglen (herunder grænsehandelspakken) tidligere (i FR02) var forudsat finansieret.
Nye provenuskøn for 2003 i forbindelse med konjunkturvurderingen indebærer en nedrevision af overskuddet på den strukturelle primære saldo (ekskl. fonde) med ca. 0,1 pct. af BNP, som medfører en tilsvarende svækkelse af den finanspolitiske holdbarhed. Den samlede strukturelle offentlige saldo er dog ikke reduceret i konjunkturvurderingen.
Endelig har mindre revisioner i beregningen af holdbarhedsindikatoren, herunder blandt andet en ny fremskrivning af udgifterne til tjenestemandspensioner, medført en forbedring af holdbarheden med ca. 0,1 pct. af BNP.
Samlet set indebærer revisionerne siden FR02 en svækkelse af holdbarheden med omtrent 0,2 pct. af BNP, mens det gennemsnitlige overskud på den strukturelle offentlige saldo i perioden 2003-10 er nedjusteret med ca. 0,5-0,6 pct. af BNP. Stigningen i beskæftigelsen fra 2003 til 2010 er desuden 14.000 personer mindre end i FR02, hvoraf de 5.500 personer som nævnt modsvares af skatteaftalens anslåede virkning på den gennemsnitlige arbejdstids.
Sammenligning af hovedposter med tidligere fremskrivninger
I dette afsnit sammenlignes hovedtrækkene i den nye mellemfristede fremskrivning med de mellemfristede fremskrivninger i henholdsvis Finansredegørelse 2002 og Økonomisk Redegørelse 2002, januar. Fremskrivningerne er baseret på samme overordnede mål om fremgang i beskæftigelsen, lav inflation, fald i skattetrykket, vækst i den offentlige service samtidig med en væsentlig reduktion af den offentlige gæld og udlandsgælden.
BNP vokser som i de tidligere fremskrivninger med i gennemsnit knap 2 pct. årligt fra 2003 til 2010, hvilket svarer til fremgangen i produktionspotentialet. Målsætningen for realvækst i det offentlige forbrug (ekskl. afskrivninger) er i forbindelse med vedtagelsen af skatteaftalen nedjusteret i forhold til tidligere fremskrivninger, jf. tabel A.6.2.
Tabel A.6.2 BNP, forbrug og inflation i fremskrivningerne|
ØR02, januar |
FR02 |
ØR03, maj | |||||||||
|
2003-05 |
2006-10 |
2003-10 |
2003-05 |
2006-10 |
2003-10 |
2003-05 |
2006-10 |
2003-10 | |||
|
Årlig stigning, pct. | |||||||||||
|
BNP, realt... |
2,0 |
1,8 |
1,9 |
1,9 |
1,8 |
1,8 |
2,0 |
1,9 |
1,9 | ||
|
Privat forbrug, realt |
2,4 |
2,6 |
2,5 |
2,3 |
2,5 |
2,4 |
2,3 |
2,5 |
2,4 | ||
|
Offentlig forbrug, realt |
0,9 |
0,5 |
0,7 |
0,9 |
0,51) |
0,61) |
0,7 |
0,5 |
0,6 | ||
|
Forbrugerprisdeflator |
1,7 |
1,6 |
1,7 |
1,7 |
1,7 |
1,7 |
1,9 |
1,7 |
1,8 | ||
|
Timelønninger |
3,8 |
3,8 |
3,8 |
4,0 |
3,8 |
3,9 |
3,8 |
3,8 |
3,8 | ||
1) Her er vist forløbet med samme realvækstmålsætning som i DK2010.
Kilde: ADAM’s databank og egne beregninger.
I den nye fremskrivning forudsættes arbejdsstyrken at stige med 26.000 personer fra 2003 til 2010, jf. tabel A.6.3. Det er 14.000 personer færre end i FR02 og 11.000 personer færre end i ØR02, januar.
Ledigheden forudsættes at falde med 33.000 personer fra 2003 til 2010. Det er ca. 20.000 mere end i FR02 og ØR02, januar. Det større fald dækker over en forventet højere konjunkturbetinget ledighed i 2003. Den strukturelle ledighed falder således i omtrent samme størrelsesorden fra 2003 til 2010. I alle tre fremskrivninger er det forudsat, at antallet af ledige i 2010 vil udgøre 130.000 personer.
Stigningen i den offentlige beskæftigelse fra 2003 til 2010 forudsættes at være 7.000 personer lavere end i FR02, hvilket afspejler nedjusteringen af realvæksten i det offentlige forbrug.
Tabel A.6.3. Ændringer i beskæftigelse m.v.
|
2003 |
2005 |
2010 |
Ændring 2003-10 | |
|
Samlet beskæftigelse |
1.000 personer | |||
|
- ØR, januar 2002 |
2.739 |
2.756 |
2.792 |
53 |
|
- Finansredegørelsen 2002 |
2.738 |
2.757 |
2.791 |
52 |
|
- ØR, maj 2003 |
2.731 |
2.756 |
2.790 |
59 |
|
Privat beskæftigelse |
1.000 personer | |||
|
- ØR, januar 2002 |
1.898 |
1.906 |
1.932 |
34 |
|
- Finansredegørelsen 2002 |
1.902 |
1.912 |
1.933 |
31 |
|
- ØR, maj 2003 |
1.888 |
1.908 |
1.932 |
44 |
|
Offentlig beskæftigelse |
1.000 personer | |||
|
- ØR, januar 2002 |
841 |
850 |
860 |
19 |
|
- Finansredegørelsen 2002 |
837 |
845 |
858 |
22 |
|
- ØR, maj 2003 |
842 |
848 |
858 |
16 |
|
Arbejdstyrke |
1.000 personer | |||
|
- ØR, januar 2002 |
2.884 |
2.906 |
2.922 |
38 |
|
- Finansredegørelsen 2002 |
2.880 |
2.897 |
2.921 |
41 |
|
- ØR, maj 2003 |
2.894 |
2.908 |
2.920 |
26 |
|
Ledighed |
1.000 personer | |||
|
- ØR, januar 2002 |
145 |
150 |
130 |
-15 |
|
- Finansredegørelsen 2002 |
142 |
140 |
130 |
-11 |
|
- ØR, maj 2003 |
163 |
152 |
130 |
-33 |
|
Strukturel ledighed |
1.000 personer | |||
|
- ØR, januar 2002 |
157 |
150 |
131 |
-26 |
|
- Finansredegørelsen 2002 |
156 |
148 |
131 |
-24 |
|
- ØR, maj 2003 |
156 |
151 |
130 |
-26 |
Kilde: ADAM’s databank og egne beregninger.
Skattetrykket ligger i ØR03, maj, på et højere niveau end i FR02 og ØR02, januar, hvilket primært skyldes en historisk nedrevision af nominelt BNP. Fra 2003 til 2010 falder skattetrykket lidt mere end tidligere blandt andet som følge af udmøntningen af skatteaftalen, jf. figur A.6.1a.
Det offentlige forbrug i pct. af BNP er også oprevideret i de historiske år som følge et lavere nominelt BNP. Nedjusteringen af realvæksten indebærer imidlertid, at det offentlige forbrug i pct. af BNP falder noget mere end tidligere og i 2010 er omtrent på samme niveau som i de tidligere fremskrivninger, jf. figur A.6.1b.
|
Figur A.6.1a. Skattetryk |
Figur A.6.1b. Offentligt forbrug |
|
|
|
Kilde: ADAM’s databank og egne beregninger.
Overskuddet på den offentlige saldo er nedjusteret i forhold til tidligere fremskrivninger. Det kan som nævnt hovedsageligt henføres til en teknisk nedjustering som følge af ændret opgørelsesmetode (for så vidt angår swap-renter og afskrevne skatter), større tilgang til efterløn og førtids-pension end ventet og at provenutabet i forbindelse med imødegåelse af bortfald af 24-timers reglen (herunder grænsehandelspakken) tidligere (i FR02) var forudsat finansieret, jf. figur A.6.2a.
Den offentlige ØMU-gæld afdrages fra 2003 til 2010 lidt langsommere end i de tidligere fremskrivninger. Niveauet for den offentlige ØMU-gæld i 2010 er derfor lidt højere, jf. figur A.6.2b.
|
Figur A.6.2a. Offentlig saldo |
Figur A.6.2b. Offentlig ØMU-gæld |
|
|
|
Kilde: ADAM’s databank og egne beregninger.
Den private finansielle opsparing er på omtrent samme niveau som i ØR02 januar, mens den ligger noget over FR02 (hvilket igen blandt andet kan henføres til ændret opgørelsesmetode for swap-renter og afskrevne skatter), jf. figur A.6.3a. Forbrugskvoten ligger i fremskrivningen lidt over niveauet i de andre fremskrivninger. Fra 2005 til 2010 ventes nogenlunde samme fald i forbrugskvoten som i FR02, jf. figur A.6.3b.
|
Figur A.6.3a. Privat finansiel opsparing |
Figur A.6.3b. Forbrugskvote |
|
|
|
Kilde: ADAM’s databank og egne beregninger.
Overskuddet på betalingsbalancen er opjusteret i forhold til FR02, hvilket skyldes en historisk oprevision af betalingsbalancen i 2001 og 2002. Den fremadrettede udvikling er nogenlunde uændret, jf. figur A.6.4a. Afviklingen af udlandsgælden forventes stadigt at ske i perioden 2005 til 2010, men det præcise tidspunkt er svært at forudsige på grund af konjunkturbevægelser og kursreguleringer, jf. figur A.6.4b.
|
Figur A.6.4a. Betalingsbalancen |
Figur A.6.4b. Udlandsgæld |
|
|
|
Kilde: ADAM’s databank og egne beregninger.
Appendiks 6.5. Arbejdsstyrkefremskrivning 2000-2010
I kapitlet er præsenteret kravene til beskæftigelse og arbejdsstyrke for perioden 2003-2010, idet det er ændringer i denne periode og niveauet for de offentlige finanser i 2003, der har betydning for den finanspolitiske holdbarhed. Af hensyn til sammenligningen med tidligere fremskrivninger gennemgås i det følgende, hvorledes kravet er sammenligninet med 2000.
Udviklingen i arbejdsstyrken frem til 2010 er vurderet med udgangspunkt i de nye konjunkturskøn, nye tal for tilgangen til førtidig tilbagetrækning og effekten af skatteaftalen. Udgangspunktet er, at bidraget til større arbejdsstyrke som følge af nye initiativer (de ikke-udmøntede krav) fastholdes som i FR02, idet der dog korrigeres for virkningen af skatte-aftalen, som ikke tidligere var indregnet. På baggrund af de nye oplysninger er det så vurderet, hvor meget arbejdsstyrken kan ventes at stige fra 2000 til 2010.
Udviklingen i sammensætningen og størrelsen af befolkningen bidrager isoleret set til at reducere arbejdsstyrken med 54.000 personer fra 2000 til 2010 under forudsætning af uændret erhvervsdeltagelse (demografisk grundforløb). Det er stort set det samme som i FR02.
I fravær af nye tiltag vurderes, at øget erhvervsdeltagelse for de enkelte aldersgrupper bidrager til, at arbejdsstyrken øges med 36.000 personer fra 2000 til 2010. Dermed bidrager større erhvervsdeltagelse til at øge arbejdsstyrken med 90.000 personer, hvilket er en reduktion på ca. 30.000 personer i forhold til FR02, jf. tabel A.6.1.
Tabel A.6.1. Udviklingen i arbejdsstyrken fra 2000 til 2010, 1.000 personer
|
FR02 |
Maj03 | |||
|
Demografisk grundforløb |
|
-53 |
|
-54 |
|
Konstant tilgang til overgangsydelse |
|
+26 |
|
+26 |
|
Konstant tilgang til førtidspension |
|
+42 |
|
+28 |
|
Konstant tilgang til efterløn |
|
-6 |
|
-11 |
|
Konstant tilgang |
|
9 |
|
-11 |
|
Førtidspension |
|
+3 |
|
+8 |
|
- reform |
(+24) |
|
(+24) |
|
|
- ændret tilgang mv. |
(-14) |
|
(-4,5) |
|
|
- effekt på andre ordninger1) |
(-7) |
|
(-11,5) |
|
|
Efterløn. |
|
+9,5 |
|
-8,5 |
|
- reform samt ophævelse af bopælskrav |
(+14) |
|
(+14) |
|
|
- ændret tilgang mv. |
(-4,5) |
|
(-22,5) |
|
|
Omlægning af barselsorlov mv. |
|
-4,5 |
|
-7,2 |
|
- omlægning |
(-2) |
|
(-2) |
|
|
- forbedring som følge af FL 2002 |
(-1) |
|
(-1) |
|
|
- pasning af børn i eget hjem |
(-3) |
|
(-3) |
|
|
- færre nul-årige |
(+1,5) |
|
(-1,2) |
|
|
Flere i arbejde |
+5 |
|
+5 | |
|
Aktiverede uden for arbejdsstyrken |
- |
|
+9 | |
|
Aktiverede i alt |
|
+2 |
|
- |
|
Bidrag fra skøn i konjunkturvurdering |
|
- |
|
+5 |
|
Effekt af beskæftigelsesfradrag |
|
- |
|
+3,5 |
|
Udmøntet forløb |
|
24 |
|
4 |
|
Ikke-udmøntede krav |
|
41 |
|
32 |
|
Kravforløb |
|
65 |
|
36 |
|
Bidrag fra ændret erhvervsdeltagelse |
|
118 |
|
90 |
Anm.: I forløbet med fast bestandsfrekvens er andelen af modtagere i de enkelte aldersgrupper i 2000 antaget uændret. I forløbene med uændret tilgang er i stedet tilgangsfrekvenserne fastholdt i hele fremskrivningsperioden. Overgangsydelsen blev afskaffet i 1996, hvorfor tilgangen har været nul siden. For førtidspension er tilgangsfrekvenserne fra 2001 fastholdt i FR02, mens det er frekvensen fra 2002, der benyttes i Maj03. Højere tilgang i 2002 end i 2001 medfører en lavere effekt af at fastholde frekvenserne. I FR02 var til gengæld indlagt en korrektion på 14.500 personer som følge af en forventning om stigende tilgang fra 2001 til 2002. Denne korrektion er nu reduceret til 4.500 personer. For efterløn er frekvenserne fra 1997-1998 benyttet i både FR02 og Maj03, da det er de sidst kendte tilgangsfrekvenser, der ikke er påvirket af efterlønsreformen. Forskellen på 5.000 personer kan tilskrives en justering i korrektionen for nedsættelse af pensionsalderen fra 2004.
1) Primært ledigheds- og fleksydelse.
Kilde: Egne beregninger.
Det vurderes, at 58.000 ud af det samlede krav på 90.000 personer kan realiseres som følge af allerede vedtagne tiltag, det stedfundne fald i tilgangen til tidlig tilbagetrækning, den anslåede virkning i tilknytning til Flere i arbejde, samt initiativerne i regeringens skattepakke. De ikke-udmøntede krav er 32.000 personer, hvilket er 9.000 personer mindre end i FR02, som følge af den indlagte effekt af skatteaftalen.
Udviklingen i arbejdsstyrken i fravær af nye tiltag (udmøntet forløb)Det vurderes, at arbejdsstyrken kan stige med 4.000 personer fra 2000 til 2010 i fravær af nye tiltag. Det afspejler det stedfundne fald i tilgangen til tilbagetrækning, efterløns- og førtidspensionsreformen, virkningerne af Flere i arbejde, samt initiativerne i regeringens skattepakke. Desuden er der taget højde for udvidelsen af barselorloven i forbindelse med Finansloven for 2002 og muligheden for tilskud til pasning af børn i eget hjem.
En videreførelse af det lavere niveau for tilgangen til tidlig tilbagetrækning frem til 2010 bidrager med godt og vel to tredjedele af den forudsatte stigning i erhvervsdeltagelsen fra 2000 til 2010. Således vil konstante aldersspecifikke tilgangsfrekvenser til førtidig tilbagetrækning medføre, at antallet af personer på disse ordninger samlet set reduceres med 43.000 personer. Det indebærer isoleret set, at arbejdsstyrken kun falder med 11.000 personer fra 2000 til 2010, jf. figur A.6.1.a og A.6.1b.
|
Figur A.6.1a. Tilgang til førtidig tilbagetrækning, 15-64 år |
Figur A.6.1b. Antal på førtidig tilbagetrækning, 15-64 år |
|
|
|
Kilde: Egne beregninger.
Figur A.6.2a. Tilgang til førtidspension, 15-64 år |
Figur A.6.2b. Antal på førtidspension, 15-64 år |
|
|
|
|
Figur A.6.2c. Tilgang til overgangsydelse |
Figur A.6.2d. Antal på overgangsydelse |
|
|
|
|
Figur A.6.2e. Tilgang til efterløn, 60-64 år |
Figur A.6.2f. Antal på efterløn, 60-64 år |
|
|
|
Anm.: I forløbene med fast bestandsfrekvens er andelen af modtagere i de enkelte aldersgrupper i 2000 antaget uændret. I forløbene med uændret tilgang er i stedet tilgangsfrekvenserne fastholdt i hele fremskrivningsperioden. For førtidspension er tilgangsfrekvenserne fra 2002, som er det sidste år inden førtidspensionsreformen træder i kraft, benyttet. For efterløn er frekvenserne fra 1997-1998 benyttet, da det er de sidst kendte tilgangsfrekvenser, der ikke er påvirket af efterlønsreformen.
Kilde: Egne beregninger.
Det er særligt overgangsydelse og førtidspension, der giver positive bidrag. Således reduceres antallet på overgangsydelse og førtidspension med henholdsvis 26.000 og 28.000 personer. Det skyldes afskaffelsen af overgangsydelsen og en videreførelse af det indtrufne fald i tilgangen til førtidspension gennem 1990’erne. Antallet af efterlønsmodtagere stiger omvendt med 11.000 personer, hvis tilgangsmønstret fastholdes på samme niveau som før efterlønsreformen trådte i kraft (1998). Det skyldes blandt andet stigende tilgang til efterløn i årene før efterlønsreformen trådte i kraft, jf. figur A.6.2a til f.
Forløbet for konstant tilgang til førtidspension er vurderet med udgangspunkt i tilgangen i 2002. Fra den 1. januar 2003 træder imidlertid førtidspensionsrefomen i kraft, hvilket skønnes at reducere nytilgangen til førtidspension med ca. 3.000 på årsbasis. Frem til 2010 medfører den lavere tilgang således en reduktion af bestanden af førtidspensionister på ca. 24.000 personer. Desuden er indregnet en vis yderligere stigning i den underliggende tilgang, som øger bestanden med 4.500 personer til 2010.
I forhold til forløbet med konstante tilgangsfrekvenser opnås dermed et samlet arbejdsstyrkebidrag fra førtidspension på 19.500 personer (24.000-4.500).
I modsat retning trækker, at der som følge af førtidspensionsreformen forventes en vis afledt tilgang til andre ordninger såsom ledigheds- og fleksydelse på ca. 11.500 personer.
Det er antaget, at det lavere antal førtidspensionister modsvares af en tilsvarende stigning i arbejdsstyrken. Dette modsvares blandt andet af oprettelsen af et større antal fleksjob som alternativ til førtidspension.
Det er forudsat, at efterlønsreformen, modvirket af ophævelsen af kravet om bopæl i Danmark, reducerer tilgangen til efterløn svarende til en samlet reduktion i efterlønsbestanden på 14.000 personer i forhold til et forløb med uændret tilgangsmønster i forhold til 1998. En stigende medlemsgrad i fremskrivningsperioden og en revurdering af den historiske tilgang på baggrund af et nyt statistisk grundlag, medfører imidlertid en større bestand hen mod 2010. I fremskrivningen antages tilgangs-frekvensen at falde noget i forhold til det forholdsvist høje niveau i 2002 – men når ikke tilbage på niveauet før reformen trådte i kraft. I forhold til forløbet med konstante tilgangsfrekvenser opnås dermed et samlet negativt bidrag til arbejdsstyrken på 8.500 personer.
Vedtagelsen af den udvidede barselsorlov vurderes at øge antallet af barselsydelsesmodtagere med 22.500 personer frem til 2010, når der tages hensyn til, at barselorloven blev udvidet yderligere med Finanslovsaftalen for 2002. Højere fertilitet og dermed flere nul-årige frem til 2010 øger imidlertid antallet på barsel med 1.200 personer.
Afskaffelsen af børnepasningsorloven ventes isoleret set at reducere antallet af orlovsmodtagere med 19.500 personer. Tilskud til pasning af børn i eget hjem vurderes at reducere arbejdsstyrken med 3.000 personer. Disse personer er fremstillingsmæssigt placeret under børnepasningsorlov, således at antallet på orlov samlet kun falder med 16.500 personer.
Samlet set haves dermed en tilgang til disse ordninger på 7.200 personer som følge af omlægningen af barselssystemet og indførslen af tilskud til pasning i eget hjem, mens arbejdsstyrken reduceres tilsvarende.
Flere i arbejde vurderes at øge arbejdsstyrken med 5.000 personer. Det kan tilskrives færre aktiverede og en øget indsats på kontanthjælpsområdet – primært for indvandrere.
Derudover vurderes antallet af aktiverede i arbejdsstyrken at falde med 9.000 personer fra 2000 til 2010, som følge af det forudsatte fald i ledigheden. Det betyder, at arbejdsstyrken øges med yderligere 9.000 personer frem til 2010.
Samlet set bidrager de udmøntede krav dermed til at øge arbejdsstyrken med 58.000 personer i forhold til det demografiske grundforløb, hvor arbejdsstyrken falder med 54.000. I det udmøntede forløb stiger arbejdsstyrken således med 4.000 personer fra 2000 til 2010.
De ikke-udmøntede krav
I fremskrivningen er indlagt en stigning i den samlede erhvervsdeltagelse, som er større end i forløbet med udmøntede krav. Denne manko – eller de ikke-udmøntede krav – er på 32.000 personer. Det er antaget, at skatteaftalen samlet set reducerer kravet til væksten arbejdsstyrken med 9.000 personer. Det er indregnet ved at reducere de ikke-udmøntede krav fra 41.000 i FR02 til nu 32.000 personer. Bidraget fra yderligere strukturforbedringer er således uændret i forhold til FR02, når der tages højde for skatteaftalen.
De ikke-udmøntede krav omfatter mulige bidrag til større erhvervsdeltagelse fra blandt andet en styrket seniorpolitik, forbedret integration af indvandrere på arbejdsmarkedet og hurtigere gennemstrømning i uddannelsessystemet.
Nøgletal til 2010
|
1995 |
1996 |
1997 |
1998 |
1999 |
2000 |
2001 |
2002 | |
|
Realvækst i pct. | ||||||||
|
Privat forbrug |
1,2 |
2,5 |
2,9 |
2,3 |
0,7 |
-1,9 |
0,4 |
2,1 |
|
Offentligt forbrug |
2,1 |
3,4 |
0,8 |
3,1 |
2,0 |
1,1 |
2,1 |
1,0 |
|
Boligbyggeri |
8,5 |
5,8 |
7,1 |
4,2 |
-1,0 |
9,9 |
-14,2 |
4,0 |
|
Erhvervsinvesteringer |
13,7 |
2,7 |
13,7 |
13,5 |
1,9 |
8,5 |
4,8 |
0,2 |
|
Off. investeringer |
4,6 |
9,2 |
0,2 |
-2,8 |
4,4 |
5,6 |
13,3 |
-8,6 |
|
Lagerinvesteringer1) |
0,7 |
-0,8 |
0,9 |
-0,1 |
-1,1 |
0,6 |
-0,3 |
-0,3 |
|
Endelig indenlandsk anvendelse |
4,2 |
2,2 |
4,9 |
4,0 |
0,1 |
1,9 |
0,9 |
1,0 |
|
Eksport |
2,9 |
4,3 |
4,1 |
4,3 |
12,3 |
13,0 |
3,0 |
3,6 |
|
Heraf industrieksport |
6,9 |
3,0 |
6,6 |
5,3 |
8,5 |
11,8 |
2,8 |
4,6 |
|
Import |
7,3 |
3,5 |
10,0 |
8,9 |
5,5 |
11,3 |
1,9 |
2,5 |
|
BNP |
2,8 |
2,5 |
3,0 |
2,5 |
2,6 |
2,9 |
1,4 |
1,6 |
|
BVT i private byerhverv |
2,4 |
1,8 |
3,2 |
3,3 |
3,4 |
4,9 |
2,8 |
1,0 |
|
Vækst i pct. | ||||||||
|
Timelønomkostninger |
3,6 |
3,5 |
4,2 |
4,1 |
4,7 |
3,9 |
4,3 |
4,2 |
|
Timelønninger |
3,7 |
3,7 |
4,0 |
4,0 |
4,8 |
3,6 |
4,2 |
4,1 |
|
Timeproduktivitet, byerhverv |
0,9 |
-0,7 |
0,8 |
0,8 |
2,6 |
3,2 |
3,2 |
1,5 |
|
Private disp.realindkomster |
3,3 |
0,6 |
2,1 |
0,7 |
-1,0 |
2,2 |
1,0 |
2,1 |
|
Eksportpriser |
1,4 |
1,7 |
3,0 |
-2,6 |
-1,0 |
9,2 |
2,2 |
-3,0 |
|
Importpriser |
1,2 |
-0,1 |
2,2 |
-2,5 |
-2,4 |
9,7 |
2,3 |
-0,7 |
|
Forbrugerpriser |
2,1 |
2,1 |
2,3 |
1,8 |
2,5 |
2,9 |
2,4 |
2,5 |
|
Kontantprisen på ejerboliger |
8,3 |
10,9 |
11,4 |
8,8 |
6,9 |
6,5 |
6,0 |
2,7 |
|
Pct. | ||||||||
|
Obligationsrente |
8,3 |
7,2 |
6,3 |
4,9 |
4,9 |
5,6 |
5,1 |
5,1 |
|
Skattetryk, pct. af BNP |
49,3 |
49,9 |
49,8 |
50,1 |
51,5 |
49,5 |
49,8 |
49,2 |
|
Udgiftstryk, pct. af BNP |
59,6 |
59,1 |
57,2 |
56,7 |
55,4 |
53,8 |
54,2 |
54,3 |
|
Mia. kr. | ||||||||
|
Betalingsbalance |
10,0 |
18,7 |
4,4 |
-10,2 |
21,2 |
19,9 |
40,7 |
38,8 |
|
Renter og udbytter |
-25,8 |
-25,8 |
-25,5 |
-21,3 |
-18,1 |
-32,1 |
-24,8 |
-21,0 |
|
Offentlig sektors saldo |
-22,8 |
-10,6 |
3,9 |
13,1 |
38,8 |
31,7 |
36,6 |
26,0 |
|
Heraf renter |
-30,9 |
-29,5 |
-30,5 |
-26,9 |
-27,4 |
-23,3 |
-18,9 |
-19,0 |
|
Pct. af BNP | ||||||||
|
Betalingsbalance |
1,0 |
1,8 |
0,4 |
-0,9 |
1,8 |
1,6 |
3,1 |
2,9 |
|
Offentlig sektors saldo |
-2,3 |
-1,0 |
0,4 |
1,1 |
3,2 |
2,5 |
2,8 |
1,9 |
|
Privat finansiel opsparing |
3,3 |
2,8 |
0,0 |
-2,0 |
-1,5 |
-0,9 |
0,3 |
0,9 |
|
1.000 personer | ||||||||
|
Samlet beskæftigelse |
2.560 |
2.596 |
2.636 |
2.680 |
2.716 |
2.734 |
2.750 |
2.736 |
|
Heraf offentlig |
770 |
780 |
798 |
812 |
820 |
821 |
829 |
839 |
|
Heraf privat |
1.790 |
1.815 |
1.838 |
1.868 |
1.896 |
1.913 |
1.921 |
1.897 |
|
Arbejdsstyrke |
2.849 |
2.841 |
2.856 |
2.863 |
2.874 |
2.884 |
2.895 |
2.881 |
|
Registrerede arbejdsløse |
288 |
245 |
220 |
183 |
158 |
150 |
145 |
145 |
|
Som pct. af arbejdsstyrken |
10,1 |
8,6 |
7,7 |
6,4 |
5,5 |
5,2 |
5,0 |
5,0 |
1) Angiver lagerændringernes bidrag til BNP-væksten.
Nøgletal til 2010 (fortsat)
|
2003 |
2004 |
2005 |
2006 |
2007 |
2008 |
2009 |
2010 | |
|
Realvækst i pct. | ||||||||
|
Privat forbrug |
1,7 |
2,9 |
2,3 |
2,5 |
2,6 |
2,4 |
2,5 |
2,5 |
|
Offentligt forbrug |
0,7 |
0,7 |
0,6 |
0,5 |
0,5 |
0,6 |
0,6 |
0,6 |
|
Boligbyggeri |
2,0 |
4,0 |
2,6 |
2,3 |
2,2 |
2,1 |
2,1 |
2,1 |
|
Erhvervsinvesteringer |
1,3 |
4,0 |
2,6 |
2,5 |
2,5 |
2,5 |
2,5 |
2,5 |
|
Off. investeringer |
0,0 |
2,0 |
2,0 |
2,0 |
2,0 |
2,0 |
2,0 |
2,0 |
|
Lagerinvesteringer1) |
0,2 |
0,0 |
0,0 |
0,0 |
0,0 |
0,0 |
0,0 |
0,0 |
|
Endelig indenlandsk anvendelse |
1,6 |
2,6 |
2,0 |
2,0 |
2,1 |
2,0 |
2,0 |
2,0 |
|
Eksport |
3,5 |
4,5 |
3,9 |
3,7 |
3,6 |
3,6 |
3,6 |
3,6 |
|
Heraf industrieksport |
4,3 |
6,0 |
4,3 |
4,1 |
4,1 |
4,1 |
4,1 |
4,1 |
|
Import |
3,7 |
5,3 |
4,1 |
4,2 |
4,2 |
4,0 |
4,1 |
4,1 |
|
BNP |
1,6 |
2,4 |
2,0 |
1,9 |
1,9 |
1,8 |
1,9 |
1,8 |
|
BVT i private byerhverv |
1,6 |
2,8 |
2,3 |
2,3 |
2,3 |
2,2 |
2,3 |
2,3 |
|
Vækst i pct. | ||||||||
|
Timelønomkostninger |
4,0 |
3,7 |
3,8 |
3,8 |
3,8 |
3,8 |
3,8 |
3,8 |
|
Timelønninger |
3,9 |
3,7 |
3,8 |
3,8 |
3,8 |
3,8 |
3,8 |
3,8 |
|
Timeproduktivitet, byerhverv |
2,2 |
2,1 |
2,0 |
2,0 |
2,0 |
2,0 |
2,0 |
2,0 |
|
Private disp.realindkomster |
2,4 |
2,5 |
2,2 |
2,7 |
2,8 |
2,5 |
2,6 |
2,6 |
|
Eksportpriser |
0,3 |
0,8 |
1,8 |
1,7 |
1,7 |
1,7 |
1,7 |
1,7 |
|
Importpriser |
-0,4 |
0,5 |
1,5 |
1,5 |
1,5 |
1,4 |
1,5 |
1,5 |
|
Forbrugerpriser |
2,3 |
1,9 |
1,7 |
1,7 |
1,7 |
1,7 |
1,7 |
1,7 |
|
Kontantprisen på ejerboliger |
2,5 |
2,0 |
1,9 |
1,9 |
1,9 |
2,3 |
2,4 |
2,4 |
|
Pct. | ||||||||
|
Obligationsrente |
4,4 |
5,1 |
5,4 |
5,8 |
6,1 |
6,1 |
6,1 |
6,1 |
|
Skattetryk, pct. af BNP |
48,6 |
48,5 |
48,4 |
48,0 |
47,7 |
47,6 |
47,5 |
47,4 |
|
Udgiftstryk, pct. af BNP |
54,0 |
53,5 |
53,1 |
52,8 |
52,6 |
52,4 |
52,2 |
52,1 |
|
Mia. kr. | ||||||||
|
Betalingsbalance |
42,4 |
43,8 |
48,4 |
51,4 |
54,8 |
58,2 |
61,5 |
65,4 |
|
Renter og udbytter |
-23,0 |
-22,5 |
-22,7 |
-22,1 |
-21,0 |
-20,5 |
-19,3 |
-17,6 |
|
Offentlig sektors saldo |
18,0 |
21,6 |
26,9 |
27,7 |
28,1 |
29,8 |
31,0 |
32,7 |
|
Heraf renter |
-16,0 |
-14,9 |
-14,0 |
-12,8 |
-10,9 |
-8,8 |
-6,6 |
-4,4 |
|
Pct. af BNP | ||||||||
|
Betalingsbalance |
3,0 |
3,0 |
3,2 |
3,2 |
3,3 |
3,4 |
3,4 |
3,5 |
|
Offentlig sektors saldo |
1,3 |
1,5 |
1,8 |
1,7 |
1,7 |
1,7 |
1,7 |
1,7 |
|
Privat finansiel opsparing |
1,7 |
1,5 |
1,4 |
1,5 |
1,6 |
1,6 |
1,7 |
1,7 |
|
1.000 personer | ||||||||
|
Samlet beskæftigelse |
2.731 |
2.750 |
2.756 |
2.764 |
2.772 |
2.777 |
2.784 |
2.790 |
|
Heraf offentlig |
842 |
845 |
848 |
850 |
852 |
854 |
856 |
858 |
|
Heraf privat |
1.888 |
1.904 |
1.908 |
1.914 |
1.919 |
1.923 |
1.928 |
1.932 |
|
Arbejdsstyrke |
2.894 |
2.905 |
2.908 |
2.910 |
2.912 |
2.915 |
2.918 |
2.920 |
|
Registrerede arbejdsløse |
163 |
155 |
152 |
146 |
141 |
138 |
134 |
130 |
|
Som pct. af arbejdsstyrken |
5,6 |
5,3 |
5,2 |
5,0 |
4,8 |
4,7 |
4,6 |
4,5 |
1) Angiver lagerændringernes bidrag til BNP-væksten.
[1] Ændringerne har ikke betydning for den finanspolitiske holdbarhed og tempoet i gældsafviklingen, idet SWAP-rente justeringen modsvares af tilsvarende større kursreguleringer på den offentlige gæld, mens fraregningen af afskrevne skatter indebærer, at der ikke længere skal reserveres en del af det offentlige overskud til at opbygge et uforrentet aktiv.
