2. Kommunernes økonomi 2005
2. Kommunernes økonomi 2005
Regeringen
KL
Kommunernes økonomi 2005
12. juni 2004
For at sikre stabiliteten i dansk økonomi er det afgørende, at udviklingen i både stat, kommuner og amter flugter med de overordnede samfundsøkonomiske målsætninger. Regeringen har tilkendegivet, at der i 2005 er plads til en realvækst i det samlede offentlige forbrug i stat, amt og kommune på 0,5 pct.
KL tager målsætningerne for regeringens økonomiske politik til efterretning.
Rammerne for udgiftsvæksten er strammere end de foregående år, og mulighederne for at gennemføre serviceforbedringer vil i vidt omfang forudsætte, at der tilvejebringes et råderum hertil gennem omprioriteringer og effektiviseringer i de enkelte kommuner og amter og i staten. Men samlet set vil der med denne aftale være mulighed for at kommunerne kan øge kvaliteten og aktiviteten på de kommunale serviceområder under ét.
Det er et fælles ansvar for staten og kommunerne at afstemme borgernes forventninger til den kommunale service med de økonomiske muligheder.
Regeringen og KL er enige om, at en løbende dialog mellem parterne er en forudsætning for, at der sker den nødvendige koordinering af udviklingen i de offentlige serviceudgifter. KL og regeringen er i forlængelse heraf enige om løbende at følge op på aftalen.
Regeringen og KL er enige om at tillægge det afgørende betydning, at den indgåede aftale realiseres således, at de kommunale udgifter i 2005 både i budgetterne og i regnskaberne ligger inden for rammerne af aftalen.
For kommunerne i hele landet set under ét må der ikke være stigninger i den gennemsnitlige udskrivningsprocent, i den gennemsnitlige grundskyldspromille eller i dækningsafgifterne for erhvervsejendomme i forhold til 2004.
Der kan være særligt økonomisk trængte kommuner, der kan have vanskeligt ved at undgå skattestigninger. Tilsvarende vil der være kommuner, der er bedre stillede – f.eks. demografisk – og som derfor har mulighed for at reducere skatteudskrivningen.
KL tager skattestoppet til efterretning og vil arbejde for at understøtte kommunernes bestræbelse på at sikre, at den samlede kommunale beskatning ikke stiger.
Regeringen har i anden sammenhæng tilkendegivet, at ville søge tilslutning til at neutralisere virkningen af eventuelle stigninger i den kommunale beskatning, jf. lov nr. 94 af 12. februar 2003. Skattestigninger i kommuner under administration er undtaget herfra.
Regeringen og KL er enige om, at der for kommunerne under ét vil være samlet balance i den kommunale økonomi i 2005 med følgende forudsætninger:
· Det forudsættes, at kommunernes serviceudgifter i 2005 udgør 140,8 mia.kr., svarende til en realvækst i kommunernes serviceudgifter på 450 mio.kr. i forhold til 2004. Hertil kommer reguleringer i medfør af DUT-princippet.
· Kommunerne har herudover mulighed for at tilvejebringe et råderum til serviceforbedringer gennem omprioriteringer og effektiviseringer, herunder ved digitalisering. Der er enighed om, at kommunerne selv skal kunne disponere over disse gevinster og at de skal synliggøres, jf. afsnit om principper for realisering af effektivitetsgevinster og digitalisering.
· Det er forudsat, at udgifterne til førtidspension, kontanthjælp, aktivering, introduktionsprogrammet på integrationsområdet, erhvervsgrunduddannelse, ledighedsydelse, sygedagpenge, boligstøtte, personlige tillæg og tilskud til fleksjob mv. udgør i alt 28,6 mia.kr. i KL-kommunerne. De forudsatte udgifter til overførsler er dermed 1,5 mia.kr. højere end i aftaleforudsætningerne for 2004.
· Der gennemføres i 2004 en foreløbig midtvejsregulering af budgetgarantien på det primærkommunale område på i alt 383 mio.kr., som følge af højere end forudsat udgiftsudvikling i overførselsindkomsterne i 2004. I den endelige afregning af budgetgarantien for 2003 i 2005 fragår a conto midtvejsreguleringen i 2003.
· Bloktilskuddet til KL-kommunerne forhøjes fra 2005 med 450 mio.kr. til finansiering af den aftalte udgiftsvækst. Herudover ydes i 2005 et midlertidigt balancetilskud i KL-kommunerne på 5.220 mio.kr. Samlet forhøjes bloktilskuddet i 2005 med 5.670 mio.kr. i KL-kommunerne svarende til 6.440 mio.kr. på landsplan. Der er enighed om, at der dermed er sikret finansiering til de aftalte udgifter.
· Der fordeles 1 mia.kr. af det samlede balancetilskud til den primærkommunale sektor i 2005 på grundlag af et mål for kommunernes økonomiske belastning på overførselsområdet. Den enkelte kommunes belastning beregnes som overførselsudgifterne pr. indbygger i regnskab 2002, idet der foretages en korrektion for en del af den kompensation for sociale forhold, der sker via udgiftsbehovsudligningen og med indregningen af en bundgrænse. Københavns og Frederiksberg kommuner vil ikke være omfattet af fordelingsvirkningerne herved.
· Midlerne til særtilskud efter udligningslovens § 22 forøges i 2005 med i alt 25 mio.kr. Forhøjelsen af puljen finansieres over bloktilskuddet. Af puljen på 142,9 mio.kr. (2005-pl) efter servicelovens § 135a stk. 4 til kommuner, der kan dokumentere særlig høje merudgifter som følge af finansieringsomlægningen pr. 1.1.2002 på det sociale område, overføres 75 mio.kr. fra 2005 til midlerne til særligt vanskeligt stillede kommuner (udligningslovens § 19 stk. 2). Den resterende del af puljen tilbageføres til kommunernes bloktilskud. Puljen fordeles efter ansøgning, som skal være Indenrigs- og Sundhedsministeriet i hænde senest 9. august med henblik på, at ministeriet kan give tilsagn medio september 2004.
· Der er i aftalen finansieret et bruttoanlægsniveau på 9,6 mia.kr. i 2005.
· Der er i det beregningsmæssige udgangspunkt for aftalen taget højde for de ændrede forudsætninger for den kommunale pris- og lønudvikling, herunder den højere end forventede udmøntning fra reguleringsordningen på det kommunale område pr. 1. april 2004. Der er enighed om, at kommunerne ved deres lønpolitik skal tilstræbe, at den forudsatte reststigning realiseres, så utilsigtede stigninger, som følge af en højere end ventet reguleringsordning, undgås.
· Da 2005 er det første år i en ny overenskomstperiode er budgetvirkningen af forliget på det kommunale område endnu ikke kendt. Der er beregningsteknisk forudsat en budgetvirkning af overenskomsterne i 2005 på 2¾ pct.
· Det er ved fastsættelsen af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag i kommunerne lagt til grund, at fremskrivningsprocenten for de selvangivne indkomster fra det korrigerede beregningsgrundlag for 2002 til 2005 udgør 10,9 pct. og at fremskrivningsprocenten for ejendomsværdiskatten for 2002 til 2005 er 6,4 pct.
· Der er med virkning fra og med 2003 indført et loft over grundlaget for beregning af grundskyld. Det er forudsat, at reguleringsprocenten ved beregning af loftet for 2005 vil blive fastsat til 6,5 pct.
· I forlængelse af L130 om frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp mv., der trådte i kraft pr. 1. januar 2003, udbetales også i 2005 et statsligt tilskud på 543,7 mio.kr. til kommunerne efter en demografisk fordelingsnøgle.
· Det forudsættes, at kommunerne generelt undgår tillægsbevillinger, som ikke er finansieret ved omprioriteringer.
· Arbejdsskadereformen trådte i kraft i 2004. Udgiftsniveauet hæves med 278 mio.kr. Der foreligger endnu ikke nye data, der giver grundlag for at revurdere reformens faktiske virkninger. Der gennemføres en efterregulering i 2006.
Regeringen og KL er enige om, at omfanget af statslige puljer så vidt muligt bør begrænses, og at dette navnlig gælder efter vedtagelsen af kommunernes budgetter. Der er principiel enighed om, at der i forbindelse med puljer, som forudsætter anlæg bør afsættes permanent finansiering til de heraf afledte driftsudgifter. Ved puljers udløb forudsættes det – med mindre andet aftales – at aktiviteten indstilles, eller at midlerne overføres til bloktilskuddet.
Regeringen og KL er enige om, at der også i 2005 i tilfælde af væsentlige ændringer i skønnet for udgifterne til indkomstoverførsler, sammenholdt med de øvrige forudsætninger for aftalen, vil være behov for at neutralisere dette i relation til den indgåede aftale. Der er enighed om, at aftalen er symmetrisk, således at der sker en nedjustering af bloktilskuddet i tilfælde af, at der er et finansieringsoverskud i forhold til aftalens forudsætninger, jf. bilag 2.
Anlæg
Der er enighed mellem regeringen og KL om, at det er vigtigt at sikre, at de anlægsinvesteringer, som kommunerne foretager nu også er hensigtsmæssige i en ny struktur.
Folketinget har i forbindelse med forårspakken vedtaget en lov, som giver mulighed for, at indenrigs- og sundhedsministeren kan regulere anlægsvirksomheden i kommuner og amter.
Anlægsreguleringen er i 2004 udmøntet som en godkendelsesordning af ikke budgetterede anlægsinvesteringer på over 1 mio.kr. og anlægsinvesteringer, som strækker sig ind i 2006. Ordningen gælder ikke kommunale forsyningsvirksomheder og jordforsyning.
KL tager til efterretning, at den gældende godkendelsesordning videreføres for 2005 og 2006. Endvidere vil godkendelsesordningen for 2005 for de enkelte kommuner omfatte anlægsinvesteringer over 1 mio.kr., der ligger ud over de i budget 2004 angivne budgetoverslag for 2005 tillagt 200 kr. pr. indbygger i kommunen. Der indføres desuden en bundgrænse på 1000 kr. pr. indbygger inden for hvilken, der ikke skal søges om godkendelse. Budgetoverslagene prisreguleres fra 2004-niveau til 2005-niveau.
KL og miljøministeren indgik i 1994 en frivillig aftale om fremrykning af kommunernes kloakfornyelse, som indebar investeringer på gennemsnitligt 1,2 mia.kr. om året i 15 år. Regeringen og KL er enige om, at det er vigtigt, at kommunerne opfylder målsætningen om at fremrykke kloakfornyelsen. KL vil arbejde for, at kommunerne styrker indsatsen for at udarbejde kloakfornyelsesplaner og fremrykker investeringer i kloakfornyelse. Med henblik på at styrke kloakinvesteringerne er kommunernes investeringer på kloakområdet undtaget fra den statslige godkendelsesordning.
Anlægsaktiviteten på folkeskoleområdet har i flere år ligget på et meget højt niveau. Der er dog fortsat et renoveringsbehov, men elevtallet forventes at falde fra 2008 og derfor er der enighed om en gradvis normalisering af anlægsaktiviteten, jf. aftalen om kommunernes økonomi for 2004.
Der afsættes i 2005 en ramme til lånedispensationer på 800 mio.kr. på folkeskoleområdet, hvorfra der kan ydes dispensationer op til 50 pct. af anlægsudgifterne. Låneansøgninger skal være Indenrigs- og Sundhedsministeriet i hænde inden den 6. august 2004, således at ministeriet kan besvare kommunernes ansøgninger inden den 1. september.
Der afsættes i lighed med 2003 og 2004 en særlig låneramme på 100 mio.kr. i 2005 med henblik på efter nærmere retningslinier at fremme fagligt begrundede offentlig-private samarbejdsprojekter med effektiviseringsaspekter.
Samtidig forhøjes den ordinære lånepulje i 2005 ekstraordinært med 200 mio.kr., således at den udgør 400 mio.kr.
Regeringen har tilkendegivet, at det i forbindelse med en strukturreform vil blive overvejet i visse situationer at give lånemuligheder til finansiering af initiale omstillingsomkostninger ved reformen.
4. En effektiv og digital offentlig sektor
Danmark står stærkt i forhold til en offensiv anvendelse af ny teknologi og er langt fremme med etableringen af den grundlæggende IT-infrastruktur, der gør det muligt at anvende tværoffentlige digitale løsninger.
Der er enighed mellem regeringen og KL om, at digitalisering af den kommunale opgavevaretagelse vil kunne bidrage til at realisere effektivitetsgevinster i 2005 og frem.
Den Digitale Taskforce har udviklet værktøjer, som stilles til rådighed for kommuner, der har behov for at vurdere potentialerne ved digitaliseringsprojekter. Regeringen og KL er enige om at opfordre kommunerne til at anvende disse værktøjer.
Der er enighed om, at generelle effektiviseringsgevinster og gevinsterne ved digitaliseringsprojekter skal synliggøres. Der er også enighed om, at kommunerne selv skal kunne disponere over disse gevinster med henblik på at omsætte dem i øget aktivitet og bedre kvalitet på de kommunale serviceområder.
Regeringen og KL vil aftale, hvordan effektiviseringspotentialet kan synliggøres på en måde, som i videst muligt omfang understøtter kommunernes indsats. I den forbindelse drøftes mulige tilpasninger af DUT-reglerne med henblik på at fremme tilskyndelsen til at iværksætte og gennemføre fælles digitaliseringsprojekter.
5. Strategi for effektivisering og økonomistyring
Kommunernes regnskaber har i de senere år ligget højere end budgetterne. Der er enighed om, at overskridelser af aftaler og budgetter skal imødegås, jf. bilag 1 om opfølgningsprocedurer for aftaler om den kommunale økonomi. Regeringen og KL vil derfor styrke det fælles fokus på økonomistyring og effektiv opgavevaretagelse.
For at tilvejebringe et grundlag for en mere præcis opfølgning igangsættes følgende initiativer:
· Som supplement til kommunernes kvartalsvise indberetning af regnskabstal, indberettes forventede regnskabstal til Indenrigs- og Sundhedsministeriet primo august og november. Disse tal vil indgå som grundlag for Finansministeriets konjunkturvurderinger. De forventede regnskabstal suppleres af en redegørelse fra de enkelte kommunalbestyrelser og amtsråd over de væsentligste regnskabsafvigelser.
Der er endvidere mellem regeringen og KL enighed om, at bedre dokumentation af den kommunale opgavevaretagelse og mere systematiske evalueringer af økonomistyring og effektivitet vil kunne bidrage til at borgerne får den bedst mulige service for pengene.
· Regeringen har i sit udspil til en ny kommunal struktur foreslået etablering af et kommunalt evalueringsinstitut. Regeringen vil drøfte med KL, hvordan initiativet bedst muligt kan iværksættes. KL har fremsat forslag om et fælles dokumentationsprogram.
· Der er endelig enighed om at igangsætte et udvalgsarbejde, som skal opstille forslag til udmøntning af klare mål og mere åbenhed i kommunerne som led i en justering af konceptet for sammenlignelig brugerinformation.
Den demografiske udvikling betyder et udgiftspres på visse kommunale serviceområder, mens udviklingen på andre serviceområder går den modsatte vej. Der kan samtidig være betydelig variation i de befolkningsmæssige forskydninger på tværs af kommunerne.
For at kommunerne kan håndtere disse udfordringer, er det væsentligt, at regeringen understøtter kommunernes opgaveløsning og handlemuligheder, når de skal tilrettelægge den lokale prioritering.
Der er enighed om, at der på områder med et stigende antal brugere er gode muligheder for at nedbringe gennemsnitsudgifterne.
Der er endvidere enighed om vigtigheden af, at ressourceforbruget nedbringes på områder, hvor der bliver færre brugere, så den demografiske udvikling ikke medvirker til, at en del af råderummet anvendes på uprioriterede standardglidninger.
KL har tilkendegivet, at friere valg vil kunne påvirke kommunernes mulighed for at sikre en høj kapacitetsudnyttelse og dermed gøre det vanskeligere at opretholde et givent serviceniveau uden stigende enhedsomkostninger.
Daginstitutioner
Der er enighed om, at det er vigtigt, at kommunerne tilpasser udgiftsniveauet i takt med udviklingen i børnetallet for at kunne frigøre ressourcer til områder, hvor der er et stigende udgiftsbehov.
Ved fastsættelsen af balancetilskuddet for 2005 er det lagt til grund, at daginstitutionstaksterne følger pris- og lønudviklingen. Eventuelle takststigninger udover pris- og lønudviklingen vil alene være udtryk for en lokal prioritering og vil ikke være konsekvens af aftalen. En vigtig forudsætning for at undgå stigende forældrebetaling er, at kommunerne tilpasser udgifterne til det faldende børnetal.
Der er enighed om i fællesskab at vurdere grundlaget for takstberegningen, herunder med henblik på at præcisere beregningsgrundlaget.
Der er i dag mulighed for at etablere fælles brugerbestyrelser inden for servicelovens område, hvis forældrene giver tilladelse hertil. KL har tilkendegivet, at de ønsker muligheden for at oprette fælles bestyrelser udvidet til også at gælde mellem skoler/SFO og daginstitutioner. Regeringen vil undersøge mulighederne for ændringer af de gældende regler, men regeringen lægger afgørende vægt på at fælles brugerbestyrelser kun kan etableres med forældrenes accept.
Folkeskolen
Det har i flere år - også i den tidligere regerings tid - været en klar målsætning at nedbringe udgifterne pr. elev i folkeskolen, jf. aftalerne om kommunernes økonomi for 2000, 2001, 2003 og 2004. Efter flere år med stigende udgifter pr. elev, udviser enhedsudgifterne i folkeskolen et svagt fald i 2003.
Væksten i elevtallet giver et godt udgangspunkt for at realisere målsætningen om at nedbringe udgiften pr. elev. Målsætningen vedrører de samlede folkeskoleudgifter pr. elev, herunder udgifterne til almenundervisning, specialundervisning, herunder vidtgående specialundervisning, hjemmeundervisning mv. Det kan blandt andet ske ved at øge anvendelsen af fleksibel holddannelse på tværs af klasser og klassetrin, øge rummeligheden i almenundervisningen samt generelt at indrette økonomistyringen således, at enhedsomkostningerne reduceres ved stigende elevtal. Som et led i realiseringen af en nedbringelse af udgiften pr. elev opfordrer regeringen og KL kommunerne til at optimere skolestrukturen.
Der er i fællesskab de senere år sikret flere timer i folkeskolen og nye computere mv. er blevet prioriteret. Der er enighed om, at det fortsat er vigtigt at prioritere it, men at der i de kommende år også er behov for en prioritering af traditionelle undervisningsmaterialer og fysiske rammer i folkeskolen, ligesom det naturvidenskabelige element skal styrkes. Regeringen og KL er derfor enige om, at der inden for det samlede råderum i 2005 sker en prioritering af ajourførte undervisningsmaterialer i folkeskolen.
Kommunerne har ansvar for fastsættelse af ressourceniveauet på de kommunale serviceområder, herunder folkeskolens almindelige specialundervisning. Regeringen og KL vil bakke klart og synligt op omkring kommunernes bestræbelser på at målrette indsatsen og dæmpe udgiftsvæksten på specialundervisningsområdet.
KL har rejst kritik af, at minimumskravene for skolestørrelse i forbindelse med etablering af frie grundskoler er for lave, og at reglerne reducerer kommunernes muligheder for at udvikle en faglig og økonomisk bæredygtig skolestruktur. Regeringen vil på baggrund af kritikken nøje følge udviklingen i elevgrundlaget for nyoprettede frie grundskoler med henblik på at afdække, om der sker en forskydning i skolernes størrelse, som kan give anledning til, at der er risiko for reduceret faglig bæredygtighed på de nyoprettede skoler. Der er enighed om, at drøfte udviklingen som led i økonomiforhandlingerne for 2006.
ÆldreplejeKommunerne fik i 2002 et permanent rammeløft på 0,5 mia.kr. til et generelt løft på ældreområdet i forbindelse med indførelse af frit valg mv. (Ældrepakken).
Regeringen og KL er enige om, at merbevillingen har resulteret i en bedre og mere individuelt tilpasset hjemmehjælp og flere valgmuligheder for den enkelte.
KL vurderer på baggrund af en nylig stikprøveundersøgelse, at kommunernes konteringspraksis som konsekvens af ældrepakken er ændret og at dette har påvirket de registrerede udgifter på ældreområdet væsentligt. Regeringen og KL er enige om at søge at tilvejebringe et mere sammenligneligt grundlag for vurdering af den samlede udgiftsudvikling på ældreområdet.
Regeringen og KL er enige om, at der på konkrete områder er behov for at forenkle reglerne på ældreområdet:
· Der er enighed om vigtigheden af fortsat at fremme det forebyggende arbejde i ældreplejen. Der er dog samtidig enighed om, at der kan gennemføres en forenkling af reglerne om forebyggende hjemmebesøg. Kommunerne har i dag pligt til at tilbyde to årlige forebyggende hjemmebesøg til alle ældre over 75 år. Regeringen og KL er enige om, at målgruppen for de forebyggende hjemmebesøg bør differentieres ved at undtage borgere, der allerede modtager både personlig og praktisk hjælp fra ordningen, idet kommunerne i forvejen har meget hyppig kontakt med de pågældende ældre.
· Kommunerne har ifølge serviceloven pligt til at tilbyde praktisk og personlig hjælp til personer, som på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne ikke selv kan udføre disse opgaver. Hvis hjemmehjælpen er midlertidig, skal kommunerne opkræve betaling herfor. Regeringen og KL er enige om, at det vil være hensigtsmæssigt at indføre en bagatelgrænse for opkrævning af betalingen.
· Regeringen og KL er enige om, at kommunerne også fremover skal kunne indregne effektiviseringer ved fastsættelse af afregningspriserne til private leverandører på ældreområdet. Det forudsætter imidlertid, at den faktiske afregning tilrettelægges på en måde, der sikrer, at eksterne leverandører ligestilles med de kommunale leverandører.
Regeringen vil søge tilslutning til ovennævnte forenklingsforslag. Der er enighed om, at det råderum, der frigøres herved, giver mulighed for forbedringer for ældre med større plejebehov.
Regeringen og KL er enige om, at kvaliteten i ældreplejen overfor den enkelte ældre fortsat er et vigtigt fokusområde. Via tilsynsforpligtelsen og de årlige tilsynsbesøg på plejeboliger mv. følger kommunalbestyrelsen op på, at de ældre får den fornødne omsorg og pleje og sikrer, at beboerne i plejeboliger mv. trives i det daglige.
KL har tilkendegivet, at reglerne for frit valg af hjemmehjælp mv. bør forenkles, således at kommunerne fremover først er forpligtiget til at udarbejde leverandørkrav på plejehjemmene, når den eksisterende leverandør bliver udfordret i henhold til Indenrigs- og Sundhedsministeriets bestemmelser herom. Regeringen har tilkendegivet, at den vil vurdere mulighederne herfor i tilknytning til den kommende lovrevision under hensyntagen til udfordringsrettens formål.
HandicappedeDet er fortsat regeringens og KL's fælles målsætning at sikre en bedre målretning af indsatsen og en stabil udgiftsudvikling på handicapområdet. Regeringen og KL vil i fællesskab arbejde videre med at udarbejde en strategi til støtte herfor.
7. Arbejdsmarkedsrettede initiativer
Overførselsmodtagere
Regeringen og KL er enige om, at kommunerne kan nedbringe væksten i antallet af overførselsmodtagere gennem en aktiv indsats og opfordrer kommunerne til at tillægge denne opgave særlig opmærksomhed.
Skærpede rådighedsregler og de nye aktive tilbud
Som resultat af aftalen om Flere i arbejde er der indført nye rådighedsregler for arbejdsmarkedsparate ledige, samtidig med at de aktive tilbud er blevet forenklet og harmoniseret. Regeringen og KL er enige om vigtigheden af, at kommunerne anvender de nye rådighedsregler og aktive tilbud.
Der er enighed mellem regeringen og KL om, at det skal have konsekvenser for den enkelte ledige, hvis den pågældende ikke tager imod et rimeligt arbejde eller uden rimelig grund udebliver fra et aktivt tilbud.
Lavere sygefravær
Regeringen og KL er i forlængelse af regeringens handlingsplan "Det gør vi ved sygefraværet" enige om, at en styrkelse af den kommunale opfølgning på sygefraværsområdet vil være et vigtigt redskab for at kunne nedbringe sygefraværet i Danmark.
Der er enighed om, at et godt samarbejde mellem kommunerne og de praktiserende læger er vigtigt for at forebygge og imødegå antallet af langvarige sygemeldinger.
Annoncering af offentlige jobs på www.Jobnet.dk
Et samlet overblik over udbud af og efterspørgsel til ledige job i den offentlige sektor vil give et mere effektivt arbejdsmarked og sikre de bedste kvalifikationer i de offentlige job. Regeringen og KL er derfor enige om at ledige stillinger i det offentlige skal synliggøres. Derfor opfordres kommunerne til at indgå aftale om anmeldepligt til www.Jobnet.dk.
Fleksjob mv.
Siden fleksjobordningens indførelse i 1998 er antallet af personer i fleksjob vokset kraftigere end ventet. Regeringen og KL er enige om at nedsætte en arbejdsgruppe, som skal belyse årsagerne hertil. Arbejdsgruppen skal også vurdere, hvordan en mere udbredt anvendelse af ordningen med delvis sygemelding kan medvirke til en større grad af fastholdelse på arbejdsmarkedet. Arbejdsgruppen afslutter sit arbejde inden udgangen af 2004.
Styrkelse af partnerskaber med frivillige sociale organisationer
Regeringen og KL er enige om, at det er hensigtsmæssigt med et velfungerende samspil mellem kommunerne og de frivillige sociale organisationer om løsningen af lokale sociale opgaver. Der nedsættes en arbejdsgruppe, som skal udarbejde et idékatalog om mulighederne for at inddrage frivillige sociale organisationer som supplement ved løsningen af de kommunale opgaver. Udvalget drøfter endvidere, hvordan de kommende § 115 redegørelser kan blive et mere offensivt instrument i udviklingen af samarbejdet.
Digital Forvaltning
Til finansiering af Den Digitale Taskforce afsættes 5 mio.kr. af det kommunale bloktilskud i 2006. Ved projektets udløb tilbageføres eventuelle overskydende midler til bidragsyderne.
Regelforenkling
Regeringen, KL og Amtsrådsforeningen er enige om, at regelforenkling og lettelser af administrative byrder skal prioriteres højt. Der nedsættes derfor en arbejdsgruppe, som får til opgave at undersøge mulighederne for at forenkle reguleringen af kommunernes og amternes administrative processer.
Omkostningsbaserede bevillinger
Regeringen ogKL er enige om, at der på nuværende tidspunkt ikke foreligger et tilstrækkeligt grundlag til at træffe en eventuel beslutning om overgang til omkostningsbaserede bevillinger i den kommunale sektor og at en eventuel overgang til omkostningsbaserede bevillinger først bør gennemføres efter implementeringen af en ny kommunal struktur.
Der igangsættes et antal pilotprojekter med anvendelse af omkostningsbaserede bevillinger med henblik på at indhøste praktiske erfaringer.
Omkostningsbaserede regnskaber
Regeringen og KL er enige om, at fra regnskab 2005 udbredes omkostningsregistrering til alle områder i den kommunale kontoplan, og immaterielle aktiver erhvervet mod vederlag omfattes af den kommunale statusbalance. Det er frivilligt at registrere varebeholdninger og hensatte forpligtelser (ekskl. tjenestemandspensioner).
Smidiggørelse af administrationen på kontanthjælpsområdet
I forbindelse med forliget om Flere i arbejde er der indført et loft over udbetaling af kontanthjælp, § 34 støtte og boligstøtte. KL har tilkendegivet, at reglerne har medført administrative problemer for kommunerne. Regeringen vil undersøge mulighederne for at forenkle reglerne med henblik på at smidiggøre kommunernes administration.
Som et led i arbejdsmiljøreformen afskaffes BST-pligten for kommunale arbejdsgivere pr. 1. juli 2005 og kommunernes bloktilskud reduceres som følge heraf. Kommunerne har blandt andet brugt de hidtil lovpligtige BST-ydelser i en forebyggende arbejdsmiljøindsats. Regeringen og KL er enige om, at ophør af BST-pligten giver anledning til at tilpasse udgifterne i kommunernes forebyggende arbejdsmiljøindsats, svarende til bortfaldet af disse ydelser fra BST, hvis reformen skal være udgiftsneutral for kommunerne.
Regeringen vil søge tilslutning til en række initiativer, der yderligere skal bidrage til at målrette produktionsskolernes aktivitet mod den i lovgivningen fastsatte målgruppe. Initiativerne omfatter blandt andet forslag om, at de kommunale centre for vejledning (Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU)) vil få kompetence i visiteringsprocessen. Ordningen vil yderligere målrette skolernes aktivitet i forhold til målgruppen og gennem UU give kommunerne et større medansvar herfor. Endvidere vil regeringen fastsætte regler for produktionsskolernes annoncering. Dette vil bl.a. indebære krav om, at produktionsskolerne skal oplyse om den i lovgivningen fastsatte målgruppe.
Regeringen og KL er desuden enige om, at den eksisterende kommunale bidragsordning ikke i tilstrækkeligt omfang har bidraget til at stabilisere den samlede aktivitet på skoleområdet. Der nedsættes et hurtigarbejdende udvalg med deltagelse af KL, Undervisningsministeriet og Finansministeriet, som skal analysere de nuværende reguleringsmekanismer og regler på området, og komme med forslag til ændringer heraf. Udvalgets arbejdet skal være afsluttet inden 1. oktober 2004.
Plejefamilier
Regeringen og KL er i forlængelse af sidste års aftale enige om, at vilkårene for familiepleje skal afklares, således at disse lever op til intentionerne i serviceloven om familiepleje som et familielignende anbringelsestilbud.
Bilag 1. Opfølgningsprocedure for de årlige aftaler om kommunernes økonomi
Regeringen og KL er enige om, at det er af afgørende betydning for det særlige danske aftalesystem, at de indgåede aftaler respekteres. I dette års aftale er der derfor en række initiativer, der skal styrke den opfølgende indsats.
Med henblik på at styrke den løbede dialog og sikre kontinuerlig opfølgning på aftalerne for den kommunale økonomi iværksættes følgende:
· Der afholdes i slutningen af året et møde på politisk niveau. Mødet finder sted i forlængelse af vedtagelsen af de kommunale budgetter. Finansministeriet indkalder kvartalsvist til møder på embedsmandsniveau.
· Den primære hensigt med møderne er at følge udviklingen i den kommunale økonomi med henblik på at sikre at de aftalte udgiftsniveauer overholdes og drøfte spørgsmål af fælles interesse.
· Indberetninger til Indenrigs- og Sundhedsministeriet af de kvartalsvise regnskabstal, kommunalbestyrelsernes forventninger til de endelige regnskaber samt den kommunale likviditet vil være et væsentligt bidrag i vurderingerne. Øvrige tilgængelige data vil ligeledes blive inddraget. KL og regeringen er i den forbindelse enige om at arbejde for bedre og hurtigere opdateret datagrundlag.
· På de faste møder vil endvidere blive fulgt op på den øvrige del af aftalerne, herunder fremdriften af arbejdsgrupper mv. og afrapporteringen herfra. Øvrige ministerier vil deltage heri i nødvendigt omfang.
· Der etableres et fælles dialogforum mellem Finansministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, KL og ARF som i fællesskab – og i dialog med kommuner og amter – iværksætter initiativer, der skal afdække årsager til budgetoverskridelser og bidrage til øget opmærksomhed om økonomistyring, effektivisering og prioritering.
Bilag 2. Kommunal budgetsikkerhed i 2005
Der er enighed mellem KL og Finansministeriet om, at dette indebærer:
· KL og Finansministeriet vurderer ultimo august/primo september, om der på baggrund af de givne oplysninger på dette tidspunkt er sket væsentlige ændringer i forudsætningerne vedr. kommunernes økonomi i 2005 (herunder ændrede vurderinger af de forudsatte niveauer for 2004) i forhold til aftalen, og om disse ændringer giver anledning til at afholde et politisk møde.
· For så vidt angår indkomstoverførslerne tages der i vurderingen hensyn til de nye oplysninger, der måtte foreligge på tidspunktet - herunder kvartalsregnskaberne og refusionsudbetalingerne vedr. 2004, samt konjunkturvurderingen i august.
· For så vidt angår de øvrige poster i balancen tages udgangspunkt i om der vurderes, at der foreligger nye oplysninger, som ændrer den samlede vurdering – herunder ændringer i konjunkturbilledet, nye beslutninger mv.
· Et evt. møde afholdes i givet fald medio september og sigter på, at opnå enighed om de samlede konsekvenser for kommunernes økonomi i 2005 af de ændrede forudsætninger, så kommunerne kan tage højde herfor inden budgetvedtagelsen.
· Der er enighed om at budgetsikkerhedsmekanismen er symmetrisk. Dvs. at hvis der i forhold til aftaleforudsætningerne er sket en forværring af den kommunale økonomi, så vil der være en positiv regulering af bloktilskuddet, mens en forbedring af den kommunale økonomi i forhold til aftaleforudsætningerne giver anledning til en negativ regulering.
· Hvis der opnås enighed om, at der på den baggrund er behov for at korrigere kommunernes økonomiske rammer for 2005, sker dette i form af en midtvejsregulering af bloktilskuddet for 2005 på bloktilskudsaktstykket vedr. 2006.
