3. Amternes økonomi 2005
3. Amternes økonomi 2005
Regeringen
Amtsrådsforeningen
11. juni 2004
For at sikre stabiliteten i dansk økonomi er det afgørende, at udviklingen i både stat, amter og kommuner flugter med de overordnede samfundsøkonomiske målsætninger. Regeringen har tilkendegivet, at der i 2005 er plads til en realvækst i det samlede offentlige forbrug i stat, amt og kommune på 0,5 pct.
Amtsrådsforeningen tager regeringens økonomiske politik til efterretning.
Rammerne for udgiftsvæksten er strammere end de foregående år, men det afsatte råderum til real udgiftsvækst og det potentiale der vil kunne frembringes via effektiviseringsinitiativer, vil fortsat kunne øge aktiviteten og kvaliteten på de amtslige serviceområder.
Det er et fælles ansvar for staten og amterne at afstemme borgerens forventninger til den amtslige service med de økonomiske muligheder.
Regeringen og Amtsrådsforeningen er enige om at tillægge det afgørende betydning, at den indgåede aftale realiseres således, at amternes udgifter i 2005 både i budgetterne og i regnskaberne ligger inden for rammerne af aftalen.
Regeringen og Amtsrådsforeningen er enige om, at en løbende dialog mellem parterne er en forudsætning for, at der sker den nødvendige koordinering af udviklingen i de offentlige serviceudgifter. Amtsrådsforeningen og regeringen er i den forbindelse enige om løbende at følge op på aftalen.
Regeringen lægger afgørende vægt på, at amternes beskatning ikke stiger i 2005. Skattestoppet gælder for amterne under et. Eventuelle stigninger i den gennemsnitlige amtslige udskrivningsprocent vil blive neutraliseret fuldt ud, jf. lov nr. 94 af 12. februar 2003.
Amtsrådsforeningen har tilkendegivet, at amtslige udgifter bør finansieres af amtslige skatter og at ændringer i amternes udgifter må afspejles i amternes skatter.
Regeringen og Amtsrådsforeningen er enige om, at der med nedenstående forudsætninger er sikret samlet balance i amternes økonomi i 2005:
· Det forudsættes, at amternes nettodriftsudgifter i 2005 udgør 84,8 mia. kr., svarende til en realvækst i amterne på 1,0 mia. kr. i forhold til budget 2004. Hertil kommer udgiftsvirkningen af reguleringer i medfør af DUT-princippet. Amterne har herudover mulighed for at tilvejebringe et råderum til serviceforbedringer gennem omprioriteringer og effektiviseringer, herunder ved digitalisering.
· Der er enighed om, at princippet i de årlige økonomiforhandlinger er, at ubalancer i amternes økonomi neutraliseres. Det amtskommunale bloktilskud udgør i 2005 14.031 mio.kr. svarende til 12.348 for amterne. Hertil kommer reguleringer i medfør af DUT-princippet. Amternes bloktilskud er midlertidigt forhøjet med 2.508 mio. kr. i 2005 for at sikre balance i økonomien med uændret udgiftsniveau i forhold til 2004.
· For at finansiere den aftalte realvækst er bloktilskuddet endvidere forhøjet med 900 mio. kr. fra 2005. Hertil kommer en forhøjelse af den aktivitetsafhængige sygehuspulje på 112 mio.kr. på landsplan heraf ca. 100 mio.kr. i amterne i 2005.
· Der er således en samlet aktivitetsafhængig pulje på 1.246 mio.kr. til finansiering af aktivitet på sygehusområdet på landsplan i 2005, svarende til ca. 1.114 mio.kr. i amterne. Den aktivitetsafhængige pulje udmøntes som anført i bilag om principper for fastlæggelse af baseline for 2005.
· Der er enighed om at bloktilskuddet og den aktivitetsafhængige sygehuspulje sikrer finansiering af det aftalte udgiftsniveau i 2005 med uændret gennemsnitlig udskrivningsprocent.
· Der er i aftalen finansieret et nettoanlægsniveau på 3,5 mia.kr. i 2005. Låneadgangen til anlæg på sygehusområdet vil i 2005 være forøget til 50 pct. Det sker for at fremme strukturtilpasninger, der kan medvirke til at øge kvalitet og effektivitet.
· Der er enighed om at fastsætte en lånedispensationsramme for særligt vanskeligt stillede amter, heunder amter med likviditetsvanskeligheder. Der fastsættes en maksimal løbetid på 10 år for disse lån. Dispensationsrammen udgør 100 mio.kr.
· Der afsættes i lighed med 2003 og 2004 en særlig låneramme på 100 mio. kr. i 2005 med henblik på – efter nærmere retningslinier - at fremme fagligt begrundede offentlig-private samarbejdsprojekter og større allerede besluttede infrastrukturprojekter. Uforbrugte midler fra 2003 og 2004 overføres til 2005.
· Der gennemføres i 2004, jf. aftalen om amternes økonomi for 2004, en foreløbig midtvejsregulering af medicingarantien for 2004 på -2,2 mio.kr. svarende til halvdelen af den skønnede afvigelse fra det i aftalen forudsatte niveau.
· På baggrund af regnskabstallene for 2003 gennemføres i 2004 en endelig regulering af medicingarantien for 2003 på -33 mio.kr., jf. aftalen om amternes økonomi for 2003 og 2004. Reguleringen udgør halvdelen af forskellen mellem det forudsatte niveau og de faktisk afholdte medicinudgifter.
· Det er lagt til grund for aftalen, at amternes medicinudgifter i 2005 udgør 5.944 mio.kr. Halvdelen af en eventuel afvigelse mellem dette beløb og udgifterne i regnskabet for 2005 reguleres over bloktilskuddet i 2006 med en foreløbig midtvejsregulering i 2005.
· Der afsættes af det amtskommunale bloktilskud en forhøjelse af tilskuddet til Bornholms Regionskommune i medfør af udligningslovens §22, stk. 3 på 8 mio.kr.
· Det er ved fastsættelsen af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag i amterne lagt til grund, at fremskrivningsprocenten for de selvangivne indkomster fra det korrigerede beregningsgrundlag for 2002 til 2005 udgør 10,9 pct., og at fremskrivningsprocenten for ejendomsværdiskatten for 2002 til 2005 fastsættes til 6,4 pct. Der er i beregningsgrundlaget for fremskrivningen af udskrivningsgrundlaget korrigeret for virkningen af beskæftigelsesfradraget og suspension af SP-bidraget. De byrdefordelingsmæssige forskydninger som følge af indførelsen af beskæftigelsesfradraget neutraliseres via individuelle tilskudsreguleringer.
· Regeringen vil søge tilslutning til, at forhøje det amtskommunale bloktilskud fra 2005 og frem med 102,4 mio.kr., svarende til det skønnede provenutab for den amtskommunale sektor i 2005 som følge af Lov 1211 af 27. december 2003 om nedsættelse af den amtskommunale grundskyldspromille, i relation til reduktioner af statslige bevillinger til konsulentordninger i landbruget.
· Der er med virkning fra og med 2003 indført et loft over grundlaget for beregning af grundskyld. Det er forudsat, at reguleringsprocenten ved beregning af loftet for 2005 vil blive fastsat til 6,5 pct.
· Der er i det beregningsmæssige udgangspunkt for aftalerne taget højde for de ændrede forudsætninger for den kommunale p/l, herunder den højere end forventede udmøntning af reguleringsordningen på det kommunale område pr. april 2004. Der er enighed om, at amterne ved deres lønpolitik skal tilstræbe, at den forudsatte reststigning realiseres så utilsigtede stigninger, som følge af en højere end forventet reguleringsordning, undgås.
· Da 2005 er det første år i en ny overenskomstperiode er budgetvirkningen af en ny overenskomst på det kommunale område endnu ikke kendt. Der er beregningsteknisk forudsat en budgetvirkning af overenskomsterne i 2005 på 2¾ pct.
· Arbejdsskadereformen trådte i kraft i 2004. Udgiftsniveauet hæves med 22 mio. kr. svarende til den skønnede udgiftsvækst fra 2004 til 2005. Der foreligger endnu ikke nye data, der giver grundlag for at revurdere reformens faktiske virkninger.
Regeringen og Amtsrådsforeningen er enige om, at omfanget af statslige puljer så vidt muligt bør begrænses, og at dette navnlig gælder efter vedtagelsen af amternes budgetter. Der er principiel enighed om, at der i forbindelse med puljer, som forudsætter anlæg bør afsættes permanent finansiering til de heraf afledte driftsudgifter. Ved puljers udløb forudsættes det – med mindre andet aftales – at aktiviteten indstilles, eller at midlerne overføres til bloktilskuddet.
Der er enighed mellem Amtsrådsforeningen og regeringen om, at det er vigtigt at sikre, at de anlægsinvesteringer som amterne foretager er hensigtsmæssige i en ny offentlig struktur.
Folketinget har i forbindelse med forårspakken vedtaget Lov 192, som giver mulighed for, at indenrigs- og sundhedsministeren kan regulere anlægsvirksomheden i kommuner og amtskommuner hvor samfundsøkonomiske årsager og udviklingen i den kommunale økonomi giver behov for dette.
Amtsrådsforeningen tager til efterretning, at den gældende godkendelsesordning, hvor bl.a. ikke budgetterede anlægsinvesteringer skal godkendes, videreføres for 2005 og 2006. Hvis amternes budgetter overstiger det aftalte niveau under ét, vil godkendelsesordningen for 2005 tillige omfatte anlægsbudgettet for amter, hvor anlægsinvesteringerne overstiger det i budget 2004 angivne anlægsbudget reguleret for prisstigninger.
4. Principper for realisering af potentialerne ved digitalisering
Danmark står stærkt i forhold til en offensiv anvendelse af ny teknologi og er langt fremme med etableringen af den grundlæggende IT-infrastruktur, der gør det muligt at anvende tværoffentlige digitale løsninger.
Der er enighed mellem regeringen og Amtsrådsforeningen om, at digitalisering af den amtslige opgavevaretagelse vil kunne bidrage til at realisere effektiviseringsgevinster i 2005 og frem.
Som udgangspunkt for reguleringer som følge af digitaliseringsprojekter gælder DUT-reglerne.
For projekter, der ikke er en følge af regelændringer tilfalder effektiviseringsgevinsten amtet. Det er vigtigt, at man allerede i forbindelse med beslutningen om igangsættelsen af projektet, fastlægger effektiviseringspotentialet og at amtet hjemtager gevinsten.
5. Strategi for effektivisering og økonomistyring
Set i lyset af de begrænsede vækstrammer, er regeringen og Amtsrådsforeningen enige om at styrke det fælles fokus på økonomistyring og effektiv opgavevaretagelse, jf. særskilt bilag.
For at tilvejebringe et grundlag for en mere præcis opfølgning igangsættes følgende initiativ:
· Som supplement til amternes kvartalsvise indberetning af regnskabstal – indberettes forventede regnskabstal til Indenrigs- og Sundhedsministeriet primo august og november. Disse tal vil indgå som grundlag for Finansministeriets konjunkturvurderinger. De forventede regnskabstal suppleres af en redegørelse fra de enkelte amtsråd over de væsentligste regnskabsafvigelser. Den konkrete tilrettelæggelse aftales nærmere.
Der er endvidere mellem regeringen og Amtsrådsforeningen enighed om, at bedre dokumentation af den amtslige opgavevaretagelse og mere systematiske evalueringer af økonomistyring og effektivitet vil kunne bidrage til at borgerne får den bedst mulige service for pengene.
· Regeringen har i sit udspil til en ny kommunal struktur foreslået etablering af et kommunalt evalueringsinstitut. Regeringen vil drøfte med Amtsrådsforeningen hvordan initiativet bedst muligt kan iværksættes.
· Der er enighed om, at igangsætte et udvalgsarbejde som skal opstille forslag til udmøntning af klare mål og åbenhed i amterne som led i en justering af konceptet for sammenlignelig brugerinformation.
På sundhedsområdet er der allerede iværksat et lignende arbejde. Der er enighed om, at styrke åbenheden om kvaliteten i sygehusvæsenet ved i 2004 at påbegynde offentliggørelse og formidling af relevante kvalitetsinformationer i overensstemmelse med formidlings-principper og initiativer, som er anbefalet af den fælles arbejdsgruppe om formidling af informationer om kvalitet i sygehusvæsenet.
Regeringen og Amtsrådsforeningen er endvidere enige om via indberettede data til landspatientregistret, at styrke en landsdækkende monitorering og åbenhed (offentliggørelse) vedrørende kvaliteten af hygiejnen og især hospitalsinfektioner på landets sygehuse. Der er derudover enighed om at afklare de datamæssige forudsætninger for, at der kan ske egentlig sammenligning af kvalitetsdata på tværs af sygehuse/afdelinger.
Der er i de senere år sket en målrettet udbygning af sygehusvæsenet. Der er gennemført en udbygning af indsatsen på blandt andet hjerte-, kræft- og psykiatriområdet ligesom der er opnået et betydeligt fald i den gennemsnitlige ventetid til undersøgelse og behandling for somatiske patienter.
Aktiviteten i sygehusvæsenet er øget betragteligt. I 2003 blev der opereret ca. 70.000 flere end i 2001. Dette har medført en reduktion i de fremadrettede ventetider for de 18 centrale operationer, som opgøres i VenteInfo systemet, og som dækker omtrent en femtedel af den samlede aktivitet. Den fremadrettede ventetid for de 18 operationer er i gennemsnit faldet fra 27 uger i juli 2002 til 20 uger i marts 2004 svarende til en reduktion på 23 pct.
Regeringen og Amtsrådsforeningen er enige om at patienterne skal møde et sundhedsvæsen, der i alle henseender er effektivt og velfungerende, og hvor service og kvalitet er i højsædet.
Der er enighed om, at der for indlagte og kroniske patienter skal tilknyttes faste, navngivne kontaktpersoner til patientens forløb igennem sygehusene for dermed at øge kvalitet, sammenhæng og tryghed.
Indførelsen af det udvidede frie valg ved mere end to måneders ventetid har givet patienterne flere valgmuligheder og mulighed for at blive behandlet hurtigere. For yderligere at styrke patienternes information om behandlingstilbud mv. skal patienterne fra 2005 aktivt informeres om mulighederne for frit valg, jf. Lov nr. 441 af 9. juni 2004.
Der er i forlængelse af aftalen for 2004 gennemført en fælles evaluering af det udvidede frie sygehusvalg. Evalueringen viser, at der blandt patienter og offentlige og private sygehuse er generel tilfredshed med ordningen. Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Amtsrådsforeningen iværksætter på baggrund af evalueringen visse tekniske justeringer, blandt andet med henblik på at sikre private sygehuses rapportering til Landspatientregistret og Venteinfo.
Regeringen og Dansk Folkeparti har aftalt at anvende 105 mio.kr. i hvert af årene 2005 og 2006 til en styrket indsats overfor den ældre medicinske patient, herunder til sikring af øget sammenhæng på tværs af behandlingssystemet, til øget kvalitet i medicineringen og til målrettede initiativer mod ældrerelaterede sygdomme. Den nærmere udmøntningen af de ekstra midler er endnu ikke foretaget. Der er enighed om, at midlerne skal udmøntes inden udgangen af august 2004 hvis midlerne skal kunne indarbejdes i amternes budgetter for 2005.
Regeringen og Amtsrådsforeningen er enige om, at der i 2005 afsættes yderligere 520 mio.kr. til en forstærket generel indsats på sundhedsområdet eksklusiv sygesikringsmedicin, herunder til videreuddannelsen af speciallæger, indsatsen på kræftområdet, det medicinske område, fosterdiagnostik, hospice mv.
Herudover forøges den aktivitetsafhængige pulje med 112 mio.kr. på landsplan, svarende til ca. 100 mio.kr. i amterne. De statslige puljemidler vil i 2005 dermed samlet udgøre 1.246 mio.kr., svarende til ca. 1.114 mio.kr. i amterne. Puljen udmøntes i overensstemmelse med de principper for fastlæggelse af baseline for 2005 som er beskrevet i bilag herom. Under forudsætning om fuld udnyttelse af den afsatte pulje vil der være mulighed for en vækst i aktiviteten på 1,6 pct. i forhold til 2004. Hertil kommer den mulige udvidelse af kapaciteten på sygehusene, der ligger i det generelle løft på 520 mio.kr.
For at sikre, at udvidelser af sygehusaktiviteten ikke bidrager til en varig fordyrelse af sygehusenes produktion holdes takstniveauet i de statslige puljer som i 2004 på 70 pct. af DRG-taksterne, jf. bilag om principper for fastlæggelse af baseline for 2005. Takstniveauet afspejler et skønnet gennemsnitligt niveau for de faktiske marginale omkostninger og forudsætter derfor ikke amtslig medfinansiering.
Med hensyn til aftaler med private sygehuse/klinikker om behandling af fritvalgspatienter, er regeringen og Amtsrådsforeningen enige om at der bør tages højde for, at de faktiske omkostninger kan variere og ofte vil være lavere end de gennemsnitlige omkostninger.
Fortsat anvendelse af takststyring af sygehusene
I forlængelse af økonomiaftalerne for 2004 er der igangsat en proces i amterne hen imod øget brug af takststyring der blandt andet kan medvirke til at sikre fokus på aktivitet og omkostninger i de udførende led på sygehusene. Amternes budgetter for 2004 lever op til målsætningen om at amterne i 2004 skal afregne 20 pct. af sygehusaktiviteten efter takster.
Regeringen har tilkendegivet, at ville tilstræbe ensartede betingelser for takststyring i amterne og H:S.
Som aftalt i økonomiaftalen for 2004 evalueres erfaringerne med amternes anvendelse af takststyring i 2005. Som led heri evalueres, hvordan de aftalte principper for takststyring er udmøntet i praksis, og hvordan takststyringen, herunder i form af de statslige meraktivitetspuljer, har påvirket produktions- og økonomistyring på sygehusene.
Regeringen og Amtsrådsforeningen er enige om, at arbejdet med at udvikle takststyring på sygehusene skal fortsætte. Evalueringen i 2005 vil således danne grundlaget for de videre målsætninger i de kommende år.
Regeringen og Amtsrådsforeningen er endvidere enige om fortsat at prioritere udviklingen af redskaberne til anvendelse ved takststyring samt produktivitets- og effektivitetsmålinger højt.
De centrale sundhedsmyndigheder og sygehusejerne vil i styregruppen for dokumentation i sundhedsvæsenet og i DRG-styregruppen fremme udviklingen af styrings- og evalueringsværktøjer for herigennem at skabe øget gennemsigtighed i forhold til den tilvejebragte aktivitet og heraf følgende ressourceanvendelse. Regeringen og Amtsrådsforeningen er enige om, at videreudviklingen af DRG-systemet også skal understøtte de behov, som sygehusejerne har vedrørende udvikling af systemet til brug for varetagelsen af ledelsesopgaver mv. i sygehusvæsenet.
Præcis registrering og dokumentation af omkostningerne og aktivitet er et væsentligt element i styringen af sygehusvæsenet. Sygehusejerne og Sundhedsstyrelsen samarbejder fortsat om at udvikle marginaltakster.
Speciallægereformen
Der er siden 2001 gradvist afsat midler til forberedelse og implementering af speciallægereformen og til merudgifter til lægelig videreuddannelse i øvrigt. Der er enighed om, at de faktiske merudgifter til og med 2004 dermed er kompenseret. Regeringen og Amtsrådsforeningen er enige om, at der inden for de afsatte midler til sundhedsområdet er taget højde for de afledte merudgifter i 2005 inklusiv den forventede stigning i antallet af tværfaglige kurser i speciallægeuddannelsen.
Amtsrådsforeningen og regeringen er enige om, at de indholdsmæssige krav til bl.a. forskningstræningselementet, vejledning og evaluering m.v. i den nye speciallægeuddannelse vil blive tilpasset de skønnede merudgifter på op til 100 mio.kr. i 2005.
Finansieringen af de tværfaglige kurser i speciallægeuddannelsen overføres til amterne mod kompensation.
Styrkelse af den centrale specialeplanlægning
Der er enighed om, at der for at tilgodese kvalitet, sikkerhed og effektivitet er behov for en stærkere central sundhedsfaglig koordinering.
Der er enighed om en dynamisk specialeplanlægning baseret på dialog mellem Sundhedsstyrelsen og sygehusejerne, der sikrer på den ene side hensynet til at højt specialiseret behandling samles på de relevante sygehuse og afdelinger, og at der på den anden side sker en decentralisering af behandlingen, når teknologi og ressourcer tillader det, så behandlingen under hensyn til kvalitet og sikkerhed ydes så tæt på patienterne som muligt.
Specialeplanlægningen bør principielt omfatte al behandling der foregår for offentlige midler.
Faglige vejledninger mv.
Regeringen og Amtsrådsforeningen er enige om, at der fremover forud for de centrale sundhedsmyndigheders udarbejdelse af faglige vejledninger mv. skal være en forudgående drøftelse af de økonomiske muligheder for udvikling af det pågældende fagområde.
Amtsrådsforeningen har tilkendegivet, at der bør ske en ligestilling af universitetshospitalerne med hensyn til de særlige tilskud på finansloven, der hidtil er tilgået Rigshospitalet til sikring af opgaven som sundhedsvidenskabeligt udviklingscenter. Regeringen har tilkendegivet, at der er taget højde herfor i udspillet om en ny kommunal struktur.
Den danske kvalitetsmodel
Regeringen og amterne har aftalt, at der skal udvikles en dansk kvalitetsmodel, som kan danne grundlag for sundhedsvæsenets fortsatte udvikling af kvaliteten, herunder også understøtte arbejde med styrkelse af patientsikkerheden.
Amterne finansierer i dag bl.a. projektet om Den Gode Medicinske Afdeling (DGMA) og Det Nationale Indikatorprojekt (NIP), som begge er landsdækkende kvalitetsprojekter.
Arbejdet med den danske kvalitetsmodel er nu udviklet så langt, at der er grundlag for et udbud m.h.p. at finde en udenlandsk samarbejdspartner, som kan bistå med videreudvikling samt akkreditering. Det udviklingsarbejde er sket under ledelse af en styregruppe, hvor Sundhedsstyrelsen har haft formandskab og sekretariat. Parterne er enige om, at arbejdet med indgåelse af kontrakt med en akkrediteringsorganisation mm. færdiggøres i regi af ovennævnte styregruppe.
Med henblik på den fortsatte drift og udvikling af kvalitetsarbejdet etablerer parterne en ny organisation med egen bestyrelse og eget sekretariat. En sådan organisationsmodel er anvendt i forbindelse med etableringen af den offentlige sundhedsportal.
Bestyrelsen får 6 medlemmer. Sygehusejerne (amter og H:S) udpeger 3, Sundhedsstyrelsen udpeger 2 og Indenrigs- og Sundhedsministeriet 1. KL kan udpege en observatør. Sundhedsstyrelsen udpeger formanden for bestyrelsen.
I det omfang Sundhedsstyrelsen med baggrund i de opgaver, styrelsen er pålagt i centralstyrelsesloven eller anden relevant lovgivning, finder det nødvendigt at formulere specifikke krav til indholdet i kvalitetsmodellen, eksempelvis krav til standarder og indikatorer, skal sådanne krav indarbejdes i modellen.
Parterne er enige om, at arbejdet skal gennemføres inden for en samlet årlig ramme på 20 mio. kr. De centrale sundhedsmyndigheder og sygehusejerne finansierer hver halvdelen.
Bestyrelsen aflægger hvert år i maj måned en rapport om arbejdet.
Udviklingen i medicinudgifterne lægger fortsat beslag på en betydelig del af det økonomiske råderum. Regeringen og Amtsrådsforeningen er derfor enige om fortsat at understøtte initiativer, der kan medvirke til en effektiv og rationel anvendelse af lægemidler. Herunder er der enighed om, at anbefalingerne fra af Udvalget om Medicintilskud, giver et godt grundlag for at iværksætte konkrete initiativer som vil kunne begrænse udgiftsvæksten på medicinområdet.
Udviklingen af elektroniske værktøjer som Ordiprax og den Personlige Elektroniske Medicinprofiler understøtter amters og lægers arbejde med at sikre kvalitet, compliance og rationel ordination på lægemiddelområdet.
Der er enighed om at fremskynde etableringen af elektroniske personlige medicinprofiler, samt den centrale receptbank og andre lignende IT-værktøjer mest muligt. Der er endvidere enighed om at udviklingen af disse systemer sker i et gensidigt forpligtende samarbejde mellem amterne og de statslige myndigheder. Der er endvidere enighed om, at den Personlige Elektroniske Medicinprofil præsenteres på Sundhed.dk.
Elektroniske patientjournaler (EPJ)Det indgik i økonomiaftalen for 2003, at amterne inden udgangen af 2005 skal indføre elektroniske patientjournaler. Der enighed om, at indførelse af elektroniske patientjournaler til denne dato eller snarest derefter fortsat er målsætningen.
For at sikre en koordineret fremdrift mellem de amtslige EPJ-projekter og udviklingen af de centrale dokumentationssystemer samt G-EPJ er der etableret en styregruppe for EPJ. Styregruppen har deltagelse af Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen og Amtsrådsforeningen. Finansministeriet indtræder i styregruppen. Der udarbejdes inden årsskiftet en justeret fælles plan for det videre arbejde.
Det er væsentligt, at den fortsatte indførsel af EPJ baserer sig på de fælles standarder. For at sikre en løbende og stabil implementering af EPJ systemer i amterne, er det nødvendigt med fast definerede standarder, der er klinisk afprøvede (G-EPJ). På baggrund af den kliniske afprøvning fastlægges G-EPJ senest i november 2004 for en periode. Regeringen og Amtsrådsforeningen er enige om at anbefale amterne at afvente yderligere udbud indtil G-EPJ-standarden er fastlagt i november 2004.
Der er opmærksomhed på, at nogle amter allerede har velfungerende EPJ-løsninger. Under hensyn til de investeringer, som allerede er foretaget er der aftalt tekniske løsninger, som gør det muligt i en overgangsperiode at give også brugere af disse systemer nogle af de fordele, der vil være ved de fælles standarder.
Det fulde potentiale ved digitalisering af patientjournalerne kan kun realiseres, såfremt EPJ-projekter anskues som organisationsudviklingsprojekter i de enkelte amter. Potentialerne understøttes af at der skabes sammenhæng mellem de amtslige EPJ-løsninger og de centrale dokumentationssystemer (forløbsbaseret landspatientregister og DRG-systemerne).
Som følge af kendelsen fra Klagenævnet for Udbud om at ambulancekørsel er en udbudspligtig ydelse, er regeringen og Amtsrådsforeningen enige om at vurdere behovet for tilpasning af reglerne med henblik på at tilvejebringe de fornødne rammer for en udbudsproces.
Der er gennem psykiatriaftalen for 2003–2006 skabt mulighed for at fastholde og fortsætte udbygningen af psykiatrien. Der er enighed mellem regeringen og Amtsrådsforeningen om, at amterne herudover indenfor det afsatte råderum kan prioritere en øget indsats for tilbud til mennesker med sindslidelse, der har begået kriminalitet, og til psykisk svage børn og unge, herunder til børn og unge med spiseforstyrrelser.
Det er fortsat regeringens og Amtsrådsforeningens fælles målsætning at sikre en bedre målretning af indsatsen og en stabil udgiftsudvikling på handicapområdet. Regeringen og Amtsrådsforeningen vil i fællesskab arbejde videre med at udarbejde en strategi til støtte herfor.
Handicapboliger
I forlængelse af økonomiaftalen og satspuljeaftalen for 2004 blev afsat ca. 550 mio. kr. i årene 2004-2006 til etablering og modernisering af handicapboliger, herunder til afledte merudgifter til service og pleje i det første år. Amtsrådsforeningen har tilkendegivet, at usikkerhed om finansieringsmulighederne påvirker amternes brug af de afsatte anlægspuljemidler. Regeringen vil drøfte dette med satspuljepartierne.
Der er afsat 50 mio.kr.i 2003 og 100 mio.kr. årligt i 2004-2006 til en lånepulje for amter og kommuner til renovering og nybyggeri af handicapboliger efter serviceloven samt deponeringsfritagelser ved leje af handicapboliger opført og ejet af pensionskasser og private bygherrer. De puljemidler fra 2003 og 2004, som ikke er udmøntet, overgår til lånepuljen i 2005.
Der er enighed om, at det er vigtigt, at der er en passende balance mellem på den ene side hensynet til, at der ikke opstår institutionslignende enklaver, og på den anden side hensynet til at sikre nærhed mellem botilbuddene og mulighederne for at tilbyde fælles aktiviteter mv.
Styrkelse af partnerskaber med frivillige sociale organisationer
Regeringen og Amtsrådsforeningen er enige om, at det er hensigtsmæssigt med et velfungerende samspil mellem amterne og de frivillige sociale organisationer om løsningen af sociale opgaver, samt at nedsætte en arbejdsgruppe, som skal udarbejde et idékatalog om mulighederne for at inddrage frivillige sociale organisationer som supplement ved løsningen af de amtslige opgaver. Udvalget drøfter endvidere, hvordan de kommende § 115 redegørelser kan blive et mere offensivt instrument i udviklingen af samarbejdet.
Strategigruppe om digital forvaltning på det sociale område
Der er enighed om, at en national strategigruppe skal udvikle en samlet strategi for digital forvaltning på det sociale område. Strategien skal sikre en øget sammenhæng i kommunikationen mellem de forskellige sociale sektorer og på tværs af social og bl.a. sundhedsområdet og understøtte moderniseringen af opgaveløsningen og organiseringen af den sociale sektor. Strategigruppen vil have deltagelse af Socialministeriet (formand), Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Finansministeriet, Den Digitale Taskforce samt KL, Amtsrådsforeningen samt Københavns og Frederiksberg kommuner. Strategien vil blive udarbejdet i overensstemmelse med strategien for digital forvaltning. Arbejdet afsluttes med udgangen af 1. kvartal 2005.
Opfølgning på grænsefladerapporten
Regeringen vil sammen med KL og Amtsrådsforeningen se nærmere på mulighederne for at arbejde videre med og gennemføre grænsefladerapportens anbefalinger inden for de nuværende økonomiske rammer med henblik på at sikre et hensigtsmæssigt samspil mellem retspolitiske og social- og sundhedspolitiske hensyn
Elevtallet i det almene gymnasium stiger som følge af større ungdomsårgange. Det almene gymnasium indtager en central placering i det danske uddannelsessystem mellem folkeskolen og de videregående uddannelser. Regeringen og amterne er enige om, at denne rolle skal fastholdes.
Med vedtagelsen af gymnasiereformen i 2003 er der taget et væsentligt skridt i retning af fornyelse, udbygning og styrkelse af kvaliteten i det almene gymnasium. Reformen træder i kraft i august 2005 og gennemføres udgiftsneutralt. Amtsrådsforeningen vurderer, at reformen vil kunne afføde et vist behov for tilpasninger af de fysiske rammer til nye undervisnings- og arbejdsformer.
Reformen øger amternes koordinerende funktion i forhold til udbud af studieretninger og valgfag, så elevernes valgmuligheder styrkes og adgangskravene til de videregående uddannelser kan opfyldes. Den eksisterende detailstyring af de enkelte gymnasier, herunder timestyringsmodellen afløses af målstyring, og øget krav om samspil mellem de enkelte fag. Det forudsætter væsentlige ændringer i de gældende overenskomster.
RegelforenklingRegeringen, KL og Amtsrådsforeningen er enige om, at regelforenkling og lettelser af administrative byrder skal prioriteres højt. Der nedsættes derfor en arbejdsgruppe, som får til opgave at undersøge mulighederne for at forenkle reguleringen af kommunernes og amternes administrative processer.
Omkostningsbaserede bevillinger
Regeringen og Amtsrådsforeningen er enige om, at der på nuværende tidspunkt ikke foreligger et tilstrækkeligt grundlag til at træffe en eventuel beslutning om overgang til omkostningsbaserede bevillinger i den kommunale sektor og at en eventuelt overgang til omkostningsbevillinger først bør gennemføres efter implementeringen af en ny kommunal struktur.
Der igangsættes et antal pilotprojekter med anvendelse af omkostningsbaserede bevillinger med henblik på at indhøste praktiske erfaringer.
Omkostningsbaserede regnskaber
Regeringen og Amtsrådsforeningen er enige om, at fra regnskab 2005 udbredes omkostningsregistrering til alle områder i den kommunale kontoplan, og immaterielle aktiver erhvervet mod vederlag omfattes af den kommunale statusbalance. Det er frivilligt at registrere varebeholdninger og hensatte forpligtelser (ekskl. tjenestemandspensioner).
Til finansiering af Den Digitale Taskforce afsættes af amternes bloktilskud 5 mio.kr. i 2006. Ved projektets udløb tilbageføres eventuelle overskydende midler til bidragsyderne.
Finansiering af patientklagenævnet
Regeringen vil søge tilslutning til at finansieringen af Patientklagenævnet overgår til amterne, således at der fremover opkræves en standardtakst pr. klage, som indbringes til Patientklagenævnet fra borgere i de respektive amter. Ændringen vil være omfattet af DUT-princippet.
Ved fastsættelsen af balancetilskuddet for 2005 er det lagt til grund, at taksterne i den kollektive trafik følger pris- og lønudviklingen. Eventuelle takststigninger vil være udtryk for en lokal prioritering og vil ikke være en konsekvens af økonomiaftalen for 2005. Amtsrådsforeningen har tilkendegivet, at der er udsigt til et større passagerfrafald end forventet i den kollektive trafik og at dette afføder et økonomisk pres, som kan modgås ved takststigninger, øget tilskud, kapacitetstilpasninger eller effektiviseringer.
Regeringen og amtsrådsforeningen er enige om, at implementeringen af vandrammedirektivet i de kommende år vil betyde et øget ressourceforbrug i amterne. Regeringen har tilkendegivet, at der afsættes 4,0 mio. kr. for den første del af basisanalysen af vanddistrikterne som amterne skal lave i 2004. Der er enighed om, at ambitionsniveauet på miljøområdet må tilpasses de afsatte midler. Det er Miljøministeriets vurdering, at niveauet for basisanalysen opfylder EU's krav.
Som et led i arbejdsmiljøreformen afskaffes BST-pligten for amtskommunale arbejdsgivere pr. 1. juli 2005 og amternes bloktilskud reduceres som følge heraf. Amterne har bl.a. brugt de hidtil lovpligtige BST-ydelser i en forebyggende arbejdsmiljøindsats. Regeringen og Amtsrådsforeningen er enige om, at ophør af BST-pligten giver anledning til at tilpasse udgifterne i amternes forebyggende arbejdsmiljøindsats, svarende til bortfaldet af ydelserne fra BST, hvis reformen skal være udgiftsneutral for amterne.
AmtrådsforeningenIndenrigs- og Sundhedsministeriet
Finansministeriet
Opfølgningsprocedure for de årlige aftaler om amternes økonomiRegeringen og Amtsrådsforeningen er enige om, at det er af afgørende betydning for det særlige danske aftalesystem, at de indgåede aftaler respekteres. I dette års aftale er der derfor en række initiativer, der skal styrke den opfølgende indsats.
Med henblik på at styrke den løbede dialog og sikre kontinuerlig opfølgning på aftalerne for amternes økonomi iværksættes følgende:
· Der afholdes i slutningen af året et møde på politisk niveau. Mødet finder sted i forlængelse af vedtagelsen af de amtslige budgetter. Finansministeriet indkalder kvartalsvist til møder på embedsmandsniveau.
· Den primære hensigt med møderne er at følge udviklingen i amternes økonomi med henblik på at sikre at de aftalte udgiftsniveauer overholdes og drøfte spørgsmål af fælles interesse.
· Indberetninger til Indenrigs- og Sundhedsministeriet af de kvartalsvise regnskabstal, amtsrådenes forventninger til de endelige regnskaber samt amternes likviditet vil være et væsentligt bidrag i vurderingerne. Øvrige tilgængelige data vil ligeledes blive inddraget. Amtsrådsforeningen og regeringen er i den forbindelse enige om at arbejde for bedre og hurtigere opdateret datagrundlag.
· På de faste møder vil endvidere blive fulgt op på den øvrige del af aftalerne, herunder fremdriften af arbejdsgrupper mv. og afrapporteringen herfra. Øvrige ministerier vil deltage heri i nødvendigt omfang.
· Der etableres et fælles dialogforum mellem Finansministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, KL og Amtsrådsforeningen som i fællesskab – og i dialog med kommuner og amter – iværksætter initiativer, der skal afdække årsagerne til de tilbagevendende budgetoverskridelser og bidrage til øget opmærksomhed om økonomistyring, effektivisering og prioritering.
Amtrådsforeningen
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Finansministeriet
Principper for udbetaling af penge fra den statslige aktivitetspulje og baseline i 2005
Udgangspunktet for fastlæggelsen af forudsætningerne for udbetaling af penge fra den statslige aktivitetspulje i 2005 er, at der sker en videreførelse af den i 2004 anvendte model.
Amternes takststyringsmodeller er alle baseret på en løbende opgørelse af baseline og aktivitet ud over baseline. Derfor er det nødvendigt, at frister og aftaler med hensyn til fastlæggelse af baseline, offentliggørelse af aktivitetsopgørelser og afslutning af årets puljer overholdes.
Dækningsområde for puljemidlerne
De statslige puljemidler vedrører al somatisk sygehusbehandling, der foregår ambulant eller under indlæggelse, og som finansieres af en amtskommune ved egne eller fremmede sygehuse, på private klinikker m.v.
Desuden indgår en række nærmere definerede ydelser på speciallægeområdet, som substituerer sygehusbehandling. Fertilitetsbehandling og kunstig befrugtning, sterilisation, alternativ og eksperimentel behandling på private sygehuse m.v. samt alkoholbehandling er undtaget.
Opgørelse af baseline mv. for den statslige aktivitetspulje
Opgørelsen af aktivitet ud over den fastsatte baseline sker på samme måde som i 2004. Det indebærer, at baselineproduktionen for hvert amt fastlægges på baggrund af den sygehusproduktion, der fandt sted i amtet i 2004, dog ikke mindre end baseline 2004, korrigeret for produktivitet, budgetvirkninger af økonomiaftalen for 2005 m.v.
Eventuel aktivitet ud over puljeloftet for 2004 indregnes i baseline for 2005 med 30 pct. Parterne er enige om inden udgangen af 2004 at drøfte om der er særlige forhold der taler for at fravige denne model.
Amternes baselines (op-)justeres løbende over året for manglende indberetninger i baselineperioden. Den endelige baselineopgørelse foretages sammen med tilskudsopgørelsen pr. den 1. april 2006.
Der kan foretages justeringer af baseline for strukturrationaliseringer m.v. i sygehusvæsenet i henhold til Indenrigs- og Sundhedsministeriets retningslinjer herfor. Amterne kan løbende fremsende ansøgning om justeringer af baseline dog senest inden den 1. marts 2006. Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Amtsrådsforeningen drøfter retningslinierne i 2004 med henblik på at sikre, at retningslinierne fortsat understøtter amternes tilskyndelse til fortsatte strukturrationaliseringer i sygehusvæsenet. Der indledes et samarbejde om tilrettelæggelsen af Sundhedsstyrelsens kontrol med baseline, aktivitet m.v.
Opgørelse af baseline og aktivitet afsluttes senest den 1. april 2006 under forudsætning af at amternes inddatamateriale foreligger senest 1. marts 2006.
Der udmeldes såkaldte budgettakster for nye behandlinger mv. af væsentligt omfang og betydning.
Aktivitetsopgørelser og baseline
Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Amtsrådsforeningen er enige om vigtigheden af, at der hver den 10. i måneden foreligger opgørelser af aktivitet m.v. til amterne.
Sundhedsstyrelsen beregner en foreløbig baseline for 2005 senest den 15. april 2005 under forudsætning af, at såvel amternes inddatamateriale som ansøgninger om justeringer af baseline for 2004 foreligger senest 1. marts 2005.
Registreringer og værdistigninger pr. kontakt
Der fastlægges i 2005 et creeploft på 1,5 pct.
Produktivitetskrav
Der indregnes et produktivitetskrav på 1,5 pct. fra 2004 til 2005 svarende til den almindelige produktivitetsudvikling i samfundet. Kravet har til formål at sikre, at der ikke sker en relativ fordyrelse af sygehusenes produktion sammenlignet med den øvrige produktion i samfundet.
Takstniveau
Aktivitet over baseline i 2005 honoreres med et tilskud svarende til 70 pct. af DRG/DAGS-taksten i takstsystem 2005.
Oversigt
Samlet set indebærer ovenstående, at aktivitet og baseline fastlægges, som skitseret i boks 1:
Boks 1. Oversigt over principperne
|
· Der anvendes samme afgrænsning af tilskudsberettiget aktivitet over baseline som i 2004. · Aktiviteten over baseline opgøres i forhold til den faktiske aktivitet i 2004 ekskl. 100 pct. af den aktivitet over baseline i 2004, der er finansieret af statslige puljemidler. Desuden fratrækkes 70 pct. af den amtsligt finansierede aktivitet over baseline, som ligger ud over puljeloftet. · Der foretages over året løbende opjusteringer af baseline for manglende indberetninger. · Eventuelle korrektioner af baseline sker efter en fast procedure og efter konkret drøftelse mellem Indenrigs- og Sundhedsministeriet og det enkelte amt. Procedure for justering af baseline fastlægges efter drøftelse mellem Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Amtsrådsforeningen. · Der indledes et samarbejde om tilrettelæggelsen af Sundhedsstyrelsens kontrol med baseline, aktivitet m.v. · Opgørelse af baseline for 2005 og aktivitet for 2005 afsluttes senest den 1. april 2006 under forudsætning af at amternes inddatamateriale foreligger senest 1. marts 2006 · Sundhedsstyrelsen beregner foreløbig baseline for 2005 senest den 15. april 2005 under forudsætning af, at såvel amternes inddatamateriale som ansøgninger om justeringer af baseline for 2004 foreligger senest 1. marts 2005 · Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Amtsrådsforeningen er enige om vigtigheden af, at der hver den 10. i måneden foreligger opgørelser af aktivitet m.v. til amterne · I baseline indgår et produktivitetskrav på 1,5 pct. · I beregningen af aktivitet over baseline kan indgå værdistigninger pr. kontakt på op til 1,5 pct. · Tilskudsberettiget aktivitet over baseline honoreres med et takstniveau på 70 pct. af DRG-/DAGS-taksten i takstsystem 2005. |
