4. Forhandlingsresultat om Københavns Kommunes forhold i 2005

Regeringen                         

Københavns Kommune

Forhandlingsresultat om Københavns Kommunes forhold i 2005

15. juni 2004

1. Indledning

Regeringen og Københavns Kommune har drøftet en række forhold af særlig betydning for Københavns Kommune i 2005.

Københavns Kommune tager regeringens økonomisk-politiske målsætninger til efterretning.

Københavns Kommune tager regeringens aftaler med KL og Amtsrådsforeningen, herunder størrelsen af bloktilskuddet til amter og kommuner, til efterretning.

2. Skattestop

Regeringens skattestop indebærer, at der for kommunerne i hele landet set under ét ikke må være stigninger i den gennemsnitlige udskrivningsprocent, i den gennemsnitlige grundskyldspromille eller i dækningsafgifterne for erhvervsejendomme i forhold til 2004.

Københavns Kommune  har tilkendegivet, at der med de nuværende økonomiske forudsætninger for kommunen ikke er grundlag for at ændre beskatningen i 2005.

3. Økonomi

Udgiftsvækst

For at sikre stabiliteten i dansk økonomi er det afgørende, at udviklingen i både stat, kommuner og amter flugter med de overordnede samfundsøkonomiske målsætninger. Regeringen har tilkendegivet, at der i 2005 er plads til en realvækst i det samlede offentlige forbrug i stat, amt og kommune på 0,5 pct. København tager dette til efterretning.

Der er enighed om, at væksten i serviceudgifterne i København fra 2004 til 2005 bør holdes inden for den gennemsnitlige vækst i amter og kommuner for landet som helhed under hensyntagen til Københavns opgavesammensætning.

Væksten i Københavns Kommunes nettoserviceudgifter fra 2003 til 2004 udgjorde 2,7 pct. Københavns kommune har tilkendegivet, at den høje vækst især er et resultat af øgede investeringer på børnepasnings- og skoleområdet i forbindelse med implementeringen af kommunens ”Børneplan”.

Med børneplanen sikres en udbygning af dagtilbud og skolefritidsordninger i løbet af 2004-2008 således, at Københavns Kommune i løbet af 2005 opnår en behovsbestemt pasningsgaranti fra det tidspunkt, hvor forældrene ønsker det.

Københavns Kommune har endvidere i sin egenskab af amtskommune udgifter til de amtslige opgaver, herunder sundhedsvæsenet.


Gældsafvikling





Københavns Kommunes gæld er som led i arbejdet med at skabe langsigtet balance i kommunens økonomi nedbragt med 8,3 mia. kr. fra 1994 til 2004.

Københavns Kommune gør opmærksom på, at kommunen har en betydelig vedligeholdelses- og efteruddannelsesgæld, der også skal tages i betragtning, når den samlede økonomiske situation vurderes.

Københavns Kommunes gæld forventes af kommunen ved indgangen til 2005 at udgøre 7 mia. kr. Regeringen og Københavns Kommune er enige om, at gældsafviklingen bør fortsætte. Som led i Københavns Kommunes gældsafviklingsstrategi afskrives de resterende udeståender vedrørende de udskudte skatteafregninger fra indkomstårene 1989 og 1990.

4. Integration

Regeringen har gennemført en lang række initiativer med henblik på at styrke integrationen i Danmark. Regeringen ser derfor positivt på Københavns Kommunes bestræbelser på at sikre København som en dynamisk og mangfoldig storby, hvor alle etniske grupper bidrager til byens velstand. En betingelse for en succesfuld integration er, at alle borgere får fodfæste på arbejdsmarkedet og får mulighed for at bosætte sig i bebyggelser, hvor der er en passende balance mellem københavnere med dansk og anden etnisk baggrund.

Københavns Kommune vil i lyset af kommunens etniske mangfoldighed fortsat gerne være pionerkommune for nye initiativer på integrationsområdet. Regeringen og Københavns Kommune er enige om en række initiativer:

Indsats mod ghettodannelser



Regeringen lancerede sin ghettostrategi d. 25. maj. Heri indgår en række nye redskaber, som kommuner med problemramte områder frivilligt kan anvende i ghettoområder, herunder:

·  En ny kombineret anvisningsret, som bl.a. giver kommunerne mulighed for at afvise kontanthjælpsmodtagere på ventelisten og samtidig få hævet deres anvisningsret til alle almene boliger i kommunen fra 25 pct. til op til 50 pct. 

·  Etablering af boligbanker og jobbutikker.

·  Særlige coach-ordninger for etniske iværksættere.

·  100 mio. kr. til byfornyelse med 100 pct. statslig refusion.

Forslaget om en kombineret anvisningsret kræver ny lovgivning.

Københavns Kommune anerkender, at regeringen gør en indsats for at løse problemerne med ghettodannelse i socialt udsatte byområder.

Københavns Kommune har besluttet at gennemføre en omfattende plan med henblik på at understøtte integrationen på ydre Nørrebro ved at styrke og forny kvarteret ved Mjølnerparken. Projektet skal bidrage til at øge beskæftigelsen i nærområdet og medvirke til en bedre social balance i området og stimulere tiltrækningen af ressourcestærke tilflyttere udefra. Københavns Kommune har oplyst, at kommunen ønsker sammen med DSB, at indgå en samarbejdsaftale om udviklingen af arealerne omkring Nørrebro Station, herunder at kommunen eventuelt kan købe den del af arealerne bag Mjølnerparken, der er udlagt til offentlige formål. Regeringen tager dette til efterretning.

Det kan forventes, at Københavns Kommune vil få andel i den pulje, der er afsat til fremme af privat udlejningsbyggeri i 2004.

Indsats for ledige med anden etnisk baggrund

Københavns Kommune har en relativt stor andel af borgere med anden etnisk baggrund end dansk, hvis beskæftigelsesfrekvens er lav. Københavns Kommunes har således en særlig udfordring i forhold til at styrke beskæftigelsen for denne gruppe. Der nedsættes en fælles arbejdsgruppe, som skal vurdere mulighederne for at nedbringe ledigheden for denne gruppe.

Forældreprogrammer

Regeringen er i færd med at se nærmere på mulighederne for at styrke forældreansvaret i forhold til udsatte og utilpassede unge på baggrund af de britiske erfaringer med såkaldte forældreprogrammer. Regeringen og København er enige om, at drøfte mulighederne for at gøre København til pionerkommune for initiativer, der kan styrke forældreansvaret inden for de nuværende lovgivningsmæssige rammer, når resultaterne af regeringens arbejde foreligger. I forbindelse hermed vil Regeringen og Københavns Kommune drøfte mulighederne for, at København får del i de afsatte midler på området.

Københavns Kommune arbejder målrettet på at sikre en passende etnisk balance i kommunens folkeskoler. Københavns Kommune har i skoleåret 2004/2005 tilkendegivet, at kommunen ved hjælp af ”Magnetskoler” vil gøre en ekstra indsats for at tiltrække elever med dansk baggrund til skoler med en høj andel af elever med anden etnisk baggrund end dansk.

5. Trafik og miljø


Regeringen og Københavns Kommune er enige om, at en velfungerende infrastruktur, herunder især den kollektive trafik, er en afgørende forudsætning for at styrke miljøet og reducere trængselsproblemerne i København.

Metro

Regeringen, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune iværksatte i forbindelse med aftalerne om den kommunale økonomi for 2002 et udredningsarbejde om mulighederne for at etablere en cityring som metroløsning i København og på Frederiksberg.

I forbindelse med aftalerne om den kommunale økonomi for 2004 mellem regeringen og  henholdsvis Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune blev det aftalt, at parterne sideløbende med udredningsarbejdet vil undersøge finansieringsmodeller for cityringen med henblik på et samlet beslutningsgrundlag for projektet, når resultatet af udredningsarbejdet foreligger.

Parterne bekræfter, at de to sideløbende undersøgelser gennemføres som hidtil planlagt med henblik på at udarbejde et samlet beslutningsgrundlag for metro cityringen. Det ventes, at beslutningsgrundlaget kan foreligge i foråret 2005.

Takster

Af forhandlingsresultatet mellem Regeringen og Frederiksberg Kom­mune fremgår: ”I lyset af de særlige strukturproblemer for den kollektive trafik i hovedstadsområdet med blandt andet faldende passagertal, kan HUR i 2005 og 2006 ekstraordinært søge om dispensation til optagelse af lån på op til 120 mio.kr. i begge år. Lånemuligheden giver blandt andet mulighed for en mere gradvis tilpasning til ændringerne i trafikmønstret.”

København tilslutter sig vurderingen af, at det dermed vil være muligt at undgå takststigninger udover den almindelige pris- og lønudvikling i HUR.

6. Øvrige


H:S





Der er enighed om at principperne for takststyringen af sygehusene i H:S bør følge principperne for takststyring i resten af landet og at dette bør kunne være implementeret senest fra årsskiftet 2005/2006.

Sundhedsstyrelsen har anbefalet H:S at udvide det Østdanske epidemiberedskab. H:S kan løse opgaven ved at etablere isolationsenheder på Hvidovre Hospital. Udgiften hertil er skønsmæssigt opgjort til 35 mio. kr., hvor H:S i 2005 kan søge om dispensation til optagelse af lån på et tilsvarende beløb til investeringer i sygehusvæsenet.

Wonderful Copenhagen



Der er enighed om, at finansieringen af Wonderful Copenhagen fra 2006 og frem drøftes i forbindelse med kommuneforhandlingerne for 2006, under hensyn til opgavefordelingen i en ny kommunal struktur.

Christiania



Regeringen og Københavns Kommune er enige om, at udviklingen af Christianiaområdet skal ske i tæt dialog mellem parterne, og at de økonomiske og planmæssige konsekvenser skal drøftes nærmere, når en løsning vedrørende de fremtidige forhold tegner sig.