Forrige6  af  10Næste

6. Bloktilskudsaktstykke


Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
1218 København K.

 

 

 

180

 

Finansministeriet. København, den 16. juni 2004.

a.

 

 

Finansministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til, at statens tilskud til kommuner og amtskommuner for finansåret 2005 fastsættes til henholdsvis 33.184,5 mio. kr. og 14.116,0 mio. kr., jf. lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner.

I forbindelse hermed søges om tilslutning til:

 

-  at fremskrivningsprocenten for de selvangivne indkomster fra det korrigerede beregningsgrundlag for 2002 til 2005 udgør 10,9 pct., og at fremskrivningsprocenten for ejendomsværdi­skatten for 2002 til 2005 fastsættes til 6,4  pct. 

 

-  at de byrdefordelingsmæssige forskydninger som følge af beskæftigelsesfradraget neutraliseres fuldt ud via individuelle tilskudsreguleringer for hver enkelt kommune og amtskommune.

 

-  at der anvendes en skønnet satsreguleringsprocent på 2,0 pct. for 2005.

 

-  at der ved beregning af loftet for grundskyld for 2005 anvendes en skønnet stigning i det kommunale udskrivningsgrundlag for 2004-2005 på 3,5 procent og at reguleringsprocenten hermed udgør 6,5 pct.

 

-  at der af det primærkommunale balancetilskud finansieres en pulje på 1,0 mia.kr. i 2005, som fordeles på grundlag af et mål for kommunernes økonomiske belastning på overførselsområdet. Der anvendes den samme fordelingsnøgle som i 2004.

 

-  at det primærkommunale bloktilskud i 2005 reguleres med 1.560,3 mio.kr. som en foreløbig regulering vedr. budgetgarantien for 2005.

 

-  at det primærkommunale bloktilskud i 2005 reguleres med –86,6 mio.kr. som en efterregulering vedr. budgetgarantien for 2003 samt at det primærkommunale bloktilskud i 2005 reguleres med 1.020,7 som en permanent opregulering vedr. budgetgarantien vedr. 2002-2003.

 

-  at staten delvis garanterer amternes udgifter til medicintilskud i 2005, således at 50 pct. af afvigelsen mellem et skønnet udgiftsniveau på 5.944 mio.kr. i amterne og udgifterne i amternes regnskaber for 2005 reguleres over bloktilskuddet i 2006, med en foreløbig regulering ved midtvejsreguleringen i 2005.

 

-  at der for 2005 afsættes en aktivitetsafhængig pulje på 1.246 mio.kr. til finansiering af aktivitet på sygehusområdet på landsplan.

 

-  at der fra og med 2005 af det amtskommunale bloktilskud afsættes 8 mio.kr. til en forhøjelse af tilskuddet til Bornholms Regionskommune i medfør af udligningslovens § 22, stk. 3.

 

-  at der fordeles et statsligt tilskud på 543,7 mio. kr. i 2005 til kommunerne efter en demografisk fordelingsnøgle for udgiftsbehovet på ældreområdet.

 

-  at der fra og med 2005 af det primærkommunale bloktilskud afsættes 25 mio. kr. til en forhøjelse af tilskuddet til kommuner på øer uden fast forbindelse, jf. udligningslovens § 22, stk. 2 og 3.

 

-  at der af puljen på 142,9 mio. kr. efter servicelovens § 135 a, stk. 4, til kommuner, der kan dokumentere særligt høje merudgifter som følge af finansieringsomlægningen pr. 1.1.2002 på det sociale område, overføres 75 mio. kr. fra 2005 til midlerne til vanskeligt stillede kommuner, jf. udligningslovens § 19, stk. 2. Den resterende del af puljen tilbageføres til det primærkommunale bloktilskud. 

 

-  at der som følge af afskaffelsen af puljen efter servicelovens § 135 a, stk. 4,  tilbageføres 16,1 mio. kr. fra tilskuddet til Københavns og Frederiksberg Kommuner som følge af social finansieringsomlægning til det primærkommunale bloktilskud.

 

-  at socialministeren, som følge af at der er rettet fejl og mangler i datagrundlaget, hvorefter der udbetales tilskud, bemyndiges til at korrigere udgifterne til det særlige tilskud til børn og unge i særlige dagtilbud eller klubtilbud, børn og unge anbragt uden for hjemmet og familier i døgntilbud samt til at korrigere udgifterne til det faste tilskud, der svarer til det beløb kommunerne modtog i refusion vedrørende 2002.

 

-  at socialministeren bemyndiges til at forestå en gradvis omlægning til de generelle statstilskud til amter og kommuner af de permanente driftstilskud til (amts)kommunale aktiviteter støttet af puljen til socialt udsatte grupper.

 

-  at indenrigs- og sundhedsministeren bemyndiges til at undlade at kræve tilbagebetaling i 2005 af Københavns Kommunes udskudte skatteafregninger fra indkomstårene 1989 og 1990 samt til at afskrive de resterende udeståender.

 

-  at indenrigs- og sundhedsministeren bemyndiges til at undlade at kræve tilbagebetaling i 2005 af Frederiksberg Kommunes udskudte skatteafregninger fra indkomstårene 1989 og 1990 samt til at nedskrive disse udeståender med 40 mio.kr.

 

-  at forhøje det amtskommunale bloktilskud fra 2005 og frem med 138,1 mio.kr., som følge af aftale af 5. april 2000 mellem den daværende regering og Amtsrådsforeningen om overdragelse af privatbanerne til amterne samt aftale af 3. maj 2000 mellem den daværende regering og HUR om overdragelse af toglinien Hillerød-Helsingør (Lille Nord) til HUR.

 

-  at forhøje det amtskommunale bloktilskud fra 2005 og frem med 102,4 mio.kr., svarende til det skønnede provenutab for den amtskommunale sektor i 2005 som følge af Lov 1211 af 27. december 2003 om nedsættelse af den amtskommunale grundskyldspromille, i relation til reduktioner af statslige bevillinger til konsulentordninger i landbruget.

 

-  at overføre 5 mio.kr. af det primærkommunale og 5 mio.kr. af det amtskommunale bloktilskud for 2006 til § 7.11.04.10. i forbindelse med videreførelsen af det fælles offentlige Projekt Digital Forvaltning.

 

 

 

Samtidig anmodes om tilslutning til, i forlængelse af det udvidede totalbalanceprincip mv., at det allerede fastsatte tilskud for 2004 til kommunerne reguleres med  713,7 mio. kr. til i alt 30.669,9 mio. kr., og at tilskuddet til amtskommunerne reguleres med 169,4 mio. kr. til i alt 12.396,2 mio.kr. Udgifterne afholdes delvis inden for ministeriernes rammer samt ved træk på reserven til midtvejsregulering af bloktilskuddet.

Som led heri anmodes om tilslutning til:

 

-  at det allerede fastsatte tilskud til primærkommunerne i 2004 forhøjes med 443,0 mio.kr. som en midtvejsregulering af budgetgarantien for 2004.

 

-  at det allerede fastsatte tilskud til primærkommunerne i 2004 reguleres med –30,0mio.kr. som en efterregulering af budgetgarantien vedr. 2001/2002.

 

-  at det allerede fastsatte tilskud til primærkommunerne i 2004 reguleres med –30,0mio.kr. som en permanent opregulering af budgetgarantien vedr. 2001/2002.

 

-  at det allerede fastsatte tilskud til primærkommunerne i 2004 reguleres med –9,4mio.kr. som følge af en regulering af tilskud i den reviderede grundtakstovergangsordning.

 

-  at det amtskommunale bloktilskud reguleres med –37,0 mio.kr. i 2004, som en endelig regulering af medicingarantien for 2003.

 

-  at det amtskommunale bloktilskud reguleres med -2,5 mio.kr. i 2004, som  en midtvejsregulering af medicingarantien for 2004.

 

 

b.

Staten yder et årligt tilskud til kommunerne og amtskommunerne, jf. lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner. Tilskuddet fastsættes af finansministeren med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg. Kommuner og amter skal senest den 1. juli året forud for tilskudsåret have meddelelse om størrelsen af det samlede tilskud.

 

Regeringen indgik den 11. juni 2004 aftale med Amtsrådsforeningen om amternes økonomi for 2005. Den 12. juni 2004 indgik regeringen aftale med KL om kommunernes økonomi for 2005. Den 15. juni 2004 indgik regeringen og Københavns Kommune et forhandlingsresultat for 2005. Den 15. juni 2004 indgik regeringen ligeledes et forhandlingsresultat med Frederiksberg Kommune for 2005.

 

Aftalen med KL

Aftalen med KL omfatter økonomien i 2005. Det forudsættes, at kommunernes serviceudgifter i 2005 udgør 140,8 mia. kr., svarende til en realvækst i kommunernes serviceudgifter på 450 mio. kr. i forhold til 2004. Hertil kommer reguleringer i medfør af DUT-princippet.

Bloktilskuddet til KL-kommunerne forhøjes fra 2005 med 450 mio. kr. til finansiering af den aftalte realvækst. Herudover ydes i 2005 et midlertidigt balancetilskud i KL-kommunerne på 5.220 mio. kr. Samlet forhøjes bloktilskuddet i 2005 med 5.670 mio. kr. i KL-kommunerne svarende til 6.440,2 mio. kr. på landsplan. Der er enighed om, at der dermed er sikret finansiering til de aftalte udgifter.

Det er forudsat, at udgifterne til førtidspension, kontanthjælp, aktivering, introduktionsprogrammet på integrationsområdet, erhvervsgrunduddannelse, ledighedsydelse, sygedagpenge, boligstøtte, personlige tillæg og tilskud til fleksjob mv. udgør i alt 28,6 mia. kr. i KL-kommunerne.

Der gennemføres i 2004 en foreløbig midtvejsregulering af budgetgarantien på det primærkommunale område på 443 mio. kr., samt en efterregulering af 2001-2002 på -30 mio. kr. og en permanent opregulering for udviklingen 2001-2002 på -30 mio. kr.

Der gennemføres i 2005 en foreløbig regulering af budgetgarantien vedr. 2005 på det primærkommunale område på 1.560,3 mio.kr. Endvidere gennemføres i 2005 en efterregulering af budgetgarantien vedr. 2003 på –86,6 mio.kr. samt en permanent opregulering af budgetgarantien vedr, 2002-2003 på 1.020,7 mio.kr.

Regeringen og KL er enige om, at der i tilfælde af væsentlige ændringer i skønnet for udgifterne til indkomstoverførsler, sammenholdt med de øvrige forudsætninger for aftalen, vil være behov for at neutralisere dette i relation til den indgåede aftale. Der er enighed om, at aftalen er symmetrisk, således at der sker en nedjustering af bloktilskuddet i tilfælde af, at der er et finansieringsoverskud i forhold til aftalens forudsætninger.

Der fordeles 1,0 mia. kr. af det samlede balancetilskud til den primærkommunale sektor i 2005 på grundlag af et mål for kommunernes økonomiske belastning på overførselsområdet. Den enkelte kommunes belastning beregnes som overførselsudgifterne pr. indbygger i regnskab 2002, idet der foretages en korrektion for en del af den kompensation for sociale forhold, der sker via udgiftsbehovsudligningen og med indregning af en bundgrænse. Københavns og Frederiksberg kommuner vil ikke være omfattet af fordelingsvirkningerne herved.

Midlerne til særtilskud efter udligningslovens § 22 forøges fra og med 2005 med i alt 25 mio. kr. Forhøjelsen af puljen finansieres over bloktilskuddet. Af puljen på 142,9 mio. kr. (2005-pl) efter servicelovens § 135a stk. 4 til kommuner, der kan dokumentere særlig høje merudgifter som følge af finansieringsomlægningen pr. 1.1.2002 på det sociale område, overføres 75 mio. kr. fra 2005 til midlerne til særligt vanskeligt stillede kommuner (udligningslovens § 19 stk. 2). Den resterende del af puljen tilbageføres til kommunernes bloktilskud. Puljen fordeles efter ansøgning, som skal være Indenrigs- og Sundhedsministeriet i hænde senest 9. august med henblik på, at ministeriet kan give tilsagn medio september 2004.

I forlængelse af Lov 130 om frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp mv., der trådte i kraft pr. 1. januar 2003, udbetales i 2005 et statsligt tilskud på 543,7 mio.kr. til kommunerne efter en demografisk fordelingsnøgle.

Arbejdsskadereformen trådte i kraft i 2004. Udgiftsniveauet hæves med 278 mio. kr. Der foreligger endnu ikke nye data, der giver grundlag for at revurdere reformens faktiske virkninger. Der gennemføres en efterregulering i 2006.

Der er i aftalen finansieret et bruttoanlægsniveau på 9,6 mia. kr. i 2005.

Der afsættes i 2005 en ramme til lånedispensationer på 800 mio. kr. på folkeskoleområdet, hvorfra der kan ydes dispensationer op til 50 pct. af anlægsudgifterne. Der afsættes i lighed med 2003 og 2004 en særlig låneramme på 100 mio. kr. i 2005 med henblik på efter nærmere retningslinier at fremme fagligt begrundede offentlig-private samarbejdsprojekter med effektiviseringsaspekter. Samtidig forhøjes den ordinære lånepulje i 2005 ekstraordinært med 200 mio.kr., således at den udgør 400 mio. kr.

Regeringen har tilkendegivet, at det i forbindelse med en strukturreform vil blive overvejet i visse situationer at give lånemuligheder til finansiering af initiale omstillingsomkostninger ved reformen.

 

 

 

Aftalen med Amtsrådsforeningen

Det forudsættes, at amternes nettodriftsudgifter i 2005 udgør 84,8 mia. kr., svarende til en realvækst i nettodriftsudgifterne på 0,9 mia.kr. Hertil kommer en forøgelse af den aktivitetsafhængige sygehuspulje på 0,1 mia.kr. i amterne. Det svarer samlet set til en realvækst i amterne på 1,0 mia. kr. i forhold til 2004. Hertil kommer udgiftsvirkningen af reguleringer i medfør af DUT-princippet. Amterne har herudover mulighed for at tilvejebringe et råderum til serviceforbedringer gennem omprioriteringer og effektiviseringer, herunder ved digitalisering.

 

Amternes bloktilskud er midlertidigt forhøjet med 2.508 mio. kr. i 2005 for at sikre balance i økonomien med uændret udgiftsniveau i forhold til 2004. For at finansiere den aftalte realvækst er bloktilskuddet til amterne endvidere forhøjet med 900 mio. kr. fra 2005. Hertil kommer en forhøjelse af den aktivitetsafhængige sygehuspulje på 112 mio.kr. på landsplan heraf ca. 100 mio.kr. i amterne i 2005.

Der er enighed om at bloktilskuddet og den aktivitetsafhængige sygehuspulje sikrer finansiering af det aftalte udgiftsniveau i 2005 med uændret gennemsnitlig udskrivningsprocent.

Det er lagt til grund for aftalen, at amternes medicinudgifter i 2005 udgør 5.944 mio. kr. Halvdelen af en eventuel afvigelse mellem dette beløb og udgifterne i regnskabet for 2005 reguleres over bloktilskuddet i 2006 med en foreløbig midtvejsregulering i 2005.

Regeringen og Amtsrådsforeningen er enige om, at der i 2005 afsættes 520 mio. kr. til en forstærket generel indsats på sundhedsområdet eksklusiv sygesikringsmedicin, herunder til videreuddannelsen af speciallæger, indsatsen på kræftområdet, det medicinske område, fosterdiagnostik, hospice mv.

Den aktivitetsafhængige pulje forøges med 112 mio. kr. på landsplan, svarende til ca. 100 mio. kr. i amterne. De statslige puljemidler vil i 2005 dermed samlet udgøre 1.246 mio. kr., svarende til ca.  1.114 mio. kr. i amterne. Puljen udmøntes i overensstemmelse med fælles beskrevne principper for fastlæggelse af baseline for 2005. Under forudsætning om fuld udnyttelse af den afsatte pulje vil der være mulighed for en vækst i aktiviteten på 1,6 pct. i forhold til 2004. Hertil kommer den mulige udvidelse af kapaciteten på sygehusene, der ligger i det generelle løft på 520 mio. kr.

For at sikre, at udvidelser af sygehusaktiviteten ikke bidrager til en varig fordyrelse af sygehusenes produktion holdes takstniveauet i de statslige puljer som i 2004 på 70 pct. af DRG-taksterne. Takstniveauet afspejler et skønnet gennemsnitligt niveau for de marginale omkostninger og forudsætter derfor ikke amtslig medfinansiering.

Med henblik på den fortsatte drift og udvikling af den danske kvalitetsmodel, som kan danne grundlag for sundhedsvæsenets fortsatte udvikling af kvaliteten, herunder også understøtte arbejdet med styrkelse af patientsikkerheden, etableres en ny organisation. Arbejdet skal gennemføres indenfor en samlet årlig ramme på 20 mio.kr. Staten og sygehusejerne finansierer hver halvdelen.

Der er i aftalen finansieret et nettoanlægsniveau på 3,5 mia. kr. i 2005.  Låneadgangen til anlæg på sygehusområdet vil i 2005 være forøget til 50 pct. Det sker for at fremme strukturtilpasninger, der kan medvirke til at øge kvalitet og effektivitet.

Der fastsættes en lånedispensationsramme for særligt vanskeligt stillede amter, herunder amter med likviditetsvanskeligheder. Der fastsættes en maksimal løbetid på 10 år for disse lån. Dispensationsrammen udgør 100 mio. kr. Der afsættes i lighed med 2003 og 2004 en særlig låneramme på 100 mio. kr. i 2005 med henblik på – efter nærmere retningslinier - at fremme fagligt begrundede offentlig-private samarbejdsprojekter og større allerede besluttede infrastrukturprojekter. Uforbrugte midler fra 2003 og 2004 overføres til 2005.

Der afsættes af det amtskommunale bloktilskud fra og med 2005 8 mio.kr. til en forhøjelse af tilskuddet til Bornholms Regionskommune  i medfør af udligningslovens §22, stk. 3.

Arbejdsskadereformen trådte i kraft i 2004. Udgiftsniveauet hæves med 22 mio. kr. svarende til den skønnede udgiftsvækst fra 2004 til 2005. Der foreligger endnu ikke nye data, der giver grundlag for at revurdere reformens faktiske virkninger.

 

 

 

Forhandlingsresultat med Københavns Kommune

Regeringen og Københavns Kommune har drøftet en række forhold af særlig betydning for Københavns Kommune i 2005. Københavns Kommune tager regeringens aftaler med KL og Amtsrådsforeningen til efterretning. Københavns Kommune har tilkendegivet, at der med de nuværende økonomiske forudsætninger for kommunen ikke er grundlag for at ændre beskatningen i 2005.

Regeringen og Københavns Kommune er enige om, at kommunens gældsafvikling bør fortsætte. Som led i Københavns Kommunes gældsafviklingsstrategi afskrives de resterende udeståender vedrørende de udskudte skatteafregninger fra indkomstårene 1989 og 1990.

Regeringen og Københavns Kommune er enige om, at væksten i serviceudgifterne i København fra 2004 til 2005 bør holdes inden for den gennemsnitlige vækst i amter og kommuner for landet som helhed under hensyntagen til Københavns kommunes opgavesammensætning.

 

Forhandlingsresultat med Frederiksberg Kommune

Regeringen og Frederiksberg Kommune har drøftet en række forhold af særlig betydning for Frederiksberg Kommune i 2005. Frederiksberg tager regeringens aftaler med KL og Amtsrådsforeningen til efterretning. Frederiksberg Kommune har tilkendegivet, at kommunen ikke vil øge beskatningen i 2005.

Frederiksberg Kommunes udestående vedrørende de udskudte skatteafregninger fra indkomstårene 1989 og 1990 nedskrives med 40 mio. kr.

Regeringen og Frederiksberg kommune er enige om, at væksten i serviceudgifterne i Frederiksberg fra 2004 til 2005 bør holdes inden for den gennemsnitlige vækst i amter og kommuner for landet som helhed, under hensyntagen til Frederiksberg Kommunes opgavesammensætning.

 

 

 

Øvrige elementer i aftalerne

 

Det er ved fastsættelsen af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag lagt til grund, at fremskrivningsprocenten for de selvangivne indkomster fra det korrigerede beregningsgrundlag for 2002 til 2005 udgør 10,9 pct., og at fremskrivningsprocenten for ejendomsværdi­skatten for 2002 til 2005 fastsættes til 6,4 pct. 

 

Ved beregningen af statsgarantien for det enkelte amt henholdsvis den enkelte kommune er der i beregningsgrundlaget (udskrivningsgrundlaget for 2002) korrigeret for den skønnede effekt af beskæftigelsesfradraget og den midlertidige suspension af bidraget til Særlig Pensionsopsparing i amtet henholdsvis kommunen.

 

Der er med virkning fra og med 2003 indført et loft over grundlaget for beregning af grundskyld. Det er i aftalen forudsat, at det skøn for stigningen i udskrivningsgrundlaget, som indgår i reguleringsprocenten for forhøjelse af den afgiftspligtige grundværdi, fastsættes til 3,5 pct. Reguleringsprocenten udgør herefter 6,5 pct.

 

Satsreguleringsprocenten m.v. for 2005 vil blive bekendtgjort senest august 2004, jf. Lov om en satsreguleringsprocent.

 

Det bemærkes, at Bornholms Regionskommune anses for omfattet af forhandlingsresultaterne med såvel KL som Amtsrådsforeningen.

 

Det særlige tilskud til ældreområdet (§16.91.12.70) fordeles i 2005 efter den demografiske fordelingsnøgle, som anvendes i den generelle udgiftsbehovsudligning.

 

Det fælles offentlige Projekt Digital Forvaltning videreføres frem til udgangen af 2006. Projektet sekretariatsbetjenes af Den Digitale Taskforce. Såvel det primærkommunale som det amtskommunale bloktilskud reduceres med 5 mio.kr. i 2006 til finansiering af hhv. den kommunale og amtskommunale andel. Det statslige bidrag på 5 mio.kr. i 2006 indbudgetteres på finanslovsforslaget for 2005.

 

Som opfølgning på kommuneaftalen for 2003 bemyndiges socialministeren til at forestå en gradvis omlægning til de generelle statstilskud til amter og kommuner af de permanente driftstilskud til (amts)kommunale aktiviteter støttet af puljen til socialt udsatte grupper på § 15.75.26. Konkret sker omlægningen ved, at tilskud fra puljen til (amts)kommuners driftsudgifter efter det enkelte projekts første to år omlægges med en femtedel ad gangen til bloktilskuddet. Princippet for modellen er aftalt mellem satspuljepartierne og socialministeren i januar 2003, jf. "Rapport om udmøntning af pulje til socialt udsatte grupper", april 2003. Aftalen mellem satspuljepartierne forudsætter, at Københavns Kommune uanset omlægningen til bloktilskud vedvarende skal sikres en samlet dækning på 100 pct. af de bevilgede driftsudgifter til de berørte aktiviteter for socialt udsatte grupper. Den første omlægning sker i 2005, idet der på FFL05 fra 2005 overføres 1,4 mio. kr. årligt fra § 15.75.26 til det kommunale bloktilskud på §16.91.11.

 

I lyset af de særlige strukturproblemer for den kollektive trafik i hovedstadsområdet, kan HUR i 2005 og 2006 ekstraordinært søge om dispensation til optagelse af lån på op til 120 mio.kr. i begge år. Lånemuligheden giver blandt andet mulighed for en mere gradvis tilpasning til ændringerne i trafikmønstret.  HUR’s bestyrelse træffer beslutning om, hvorvidt lånemulighederne skal udnyttes.

 

 

 

Generelle tilskud til kommuner og amtskommuner

 

Efter lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner yder staten til samtlige kommuner og amtskommuner et årligt generelt tilskud.

 

De generelle tilskud til primærkommuner og amtskommuner for finansåret 2005 søges fastsat til hhv. 33.184,5 mio. kr. og 14.116,0 mio. kr.

 

Opgørelsen heraf er sket med udgangspunkt i det foregående års tilskud med regulering for pris- og lønudviklingen. De generelle tilskud til primærkommuner og amtskommuner for 2005 er reguleret med hhv. –193,8 mio. kr. og 181,9 mio. kr. som følge af ændringer i udgifts- og opgavefordelingen mellem staten, kommunerne og amtskommunerne samt ændringer i den bindende statslige regulering af kommunernes og amtskommunernes virksomhed (Det Udvidede Totalbalanceprincip), jf. Lov om kommunal udligning og generelle tilskud til primærkommuner og amtskommuner.

 

For at sikre balance i økonomien ved uændret aktivitet ydes primærkommunerne i 2005 et samlet balancetilskud på 5.929,1 mio.kr., svarende til en midlertidig forhøjelse af bloktilskuddet. Tilsvarende forhøjes amtskommunerne bloktilskud i 2005 midlertidigt med 2.850,0 mio.kr.

Hertil kommer, at der for at finansiere den aftalte udgiftsvækst gennemføres en permanent forhøjelse af bloktilskuddet til primærkommunerne på 511,1 mio.kr., mens der for amtskommunerne gælder, at bloktilskuddet forhøjes med 1.022,7 mio.kr. samt at puljen til aktivitet på sygehusene forhøjes med 112,0 mio.kr.

 

De generelle tilskud til amtskommunerne søges endvidere reguleret med 102,4 mio.kr. fra 2005 som kompensation for nedsat grundskyldspromille for landbrugsejendomme ifm. ændring af bevillinger til konsulent- og vikarordninger i jordbruget, jf. Lov 1211 af 27. december 2003.

 

De generelle tilskud til primærkommunerne og amtskommunerne for 2004 søges reguleret med hhv. 340,1 mio. kr. og 208,9 mio. kr. som følge af Det Udvidede Totalbalanceprincip mv., jf. Lov om udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner.

 

Endvidere forhøjes tilskuddene til primærkommunerne i 2004 med 443,0 mio. kr. svarende til en midtvejsregulering af budgetgarantien for 2004. Den endelige regulering af budgetgarantien for 2004, som opgøres i 2005 med afregning i 2006 opgøres som den faktiske udgiftsudvikling, korrigeret for den foreløbige budgetgaranti for 2004 og midtvejsreguleringen.

 

Endvidere søges tilskuddene til primærkommunerne reguleret med –60,0 mio.kr. i 2004 svarende til en op- og efterregulering af budgetgarantien vedr. 2001-2002.

 

De generelle tilskud til amtskommunerne søges herudover reguleret med -37,0 mio. kr. i 2004 som en endelig regulering af medicingarantien for 2003, samt med –2,5 mio.kr. i 2004 som en midtvejsregulering af medicingarantien for 2004.

 

I vedlagte bilag 1 og 2 er givet en samlet specifikation og oversigt over den søgte tilskudsfastsættelse i 2004 og den søgte foreløbige tilskudsfastsættelse for 2005. Bilag 1 vedrører primærkommunernes tilskud, og bilag 2 vedrører amtskommunernes tilskud. De søgte tilskudsbeløb for 2005 vil blive indarbejdet i forslag til finanslov for 2005.

 

Den søgte ændring af de generelle tilskud for finansåret 2004 finansieres inden for rammerne af finansloven for 2004, herunder ved træk på de enkelte ministeriers reserver til finansiering af bindende regelændringer.

 

Ændringerne af de generelle tilskud for finansåret 2004 kan specificeres således på under og standardkonti:

 

§ 16.91.01. Amtskommuner

10. Statstilskud til amtskommuner

Udgift:

72. Overførsler til kommuner . 169,4 mio. kr.

 

§ 16.91.11. Kommuner

20. Statstilskud til kommuner

Udgift:

72. Overførsler til kommuner . 713,7 mio. kr.

 

 

 

Andre bevillingsforhold

 

Af den samlede kompensation til kommunerne og amterne på i alt 43.066,1 mio.kr. i 2004 søges en del finansieret ved forbrug af reserven til midtvejs- og efterregulering af bloktilskuddet. Dette kan specificeres således på under- og standardkonti:

§ 35.11.09. Midtvejsregulering af det kommunale bloktilskud

10. Midtvejsregulering af det kommunale bloktilskud

Udgift:

74. Reserver og budgetregulering. –196,7 mio. kr.

 

 

c.

Særskilt forelæggelse for Finansudvalget af de søgte tilskudsbeløb sker under henvisning til §§ 10 og 17 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner.

 

 

d.

Finansministeriet har forhandlet med de respektive ministerier om de forhold, som vedrører disse ministeriers ressort, samt med de kommunale organisationer og Københavns og Frederiksberg Kommuner.

 

 

e.

Under henvisning til ovenstående søger Finansministeriet om Finansudvalgets tilslutning til, at statens tilskud til kommuner og amtskommuner for finansåret 2004 fastsættes til henholdsvis 30.669,9 mio. kr. og 12.396,2 mio. kr., således at der på forslag til lov om tillægsbevilling for finansåret 2004 optages følgende:

 

§ 16.91.01. Amtskommunerne. 169,4 mio. kr.

 

§ 16.91.11. Kommunerne . 713,7 mio. kr.

 

§ 35.11.09.

Midtvejsregulering af det kommunale bloktilskud . –196,7 mio. kr.

 

 

 

Der søges endvidere tilslutning til, at der på lov om tillægsbevilling for finansåret 2004 optages følgende tekstanmærkninger under § 15:

 

 

 

"Tekstanmærkning ad 15.15.01 og 15.15.02

Socialministeren bemyndiges til, som følge af at der er rettet fejl og mangler i datagrundlaget, hvorefter der udbetales tilskud, at korrigere udgifterne til det særlige tilskud til børn og unge i særlige dagtilbud eller klubtilbud, børn og unge, anbragt uden for hjemmet og familier i døgntilbud samt til at korrigere udgifterne til det faste tilskud, der svarer til det beløb kommunerne modtog i refusion vedrørende 2002.

Københavns og Frederiksberg kommuners andel af korrektionerne svarer til deres andel af det samlede primærkommunale beskatningsgrundlag det pågældende år og udbetales som særtilskud efter overførsel til § 16.”

 

 

 

Der søges endvidere tilslutning til, at der på lov om tillægsbevilling for finansåret 2004 optages følgende tekstanmærkninger under §16:

 

 

 

"Tekstanmærkning ad 16.91.01, 16.91.02, 16.91.11, 16.91.12, 16.91.14 og 16.91.20.

Indenrigs- og sundhedsministeren bemyndiges til ved udmelding af tilskud og udligning til kommuner og amtskommuner for 2005 pr. 1. juli 2004, jf. lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner, at anvende en skønnet satsreguleringsprocent for 2005 på 2,0 pct."

 

 

 

"Tekstanmærkning ad 16.91.01.

Finansministeren bemyndiges til som endelig regulering vedrørende medicingarantien for 2003 at foretage en regulering af statstilskuddet til amtskommunerne på -37,0 mio. kr. i 2004.”

 

"Tekstanmærkning ad 16.91.01.

Finansministeren bemyndiges til i 2004 at gennemføre en foreløbig midtvejsregulering af medicingarantien for 2004 på –2,5 mio.kr.”

 

”Tekstanmærkning ad 16.91.11.

Finansministeren bemyndiges til at forhøje det statslige tilskud til primærkommunerne i 2004 med 443,0mio.kr. som en foreløbig midtvejsregulering af budgetgarantien for 2004 samt til at fremrykke afregningen fra 2005 til 2004 af op- og efterreguleringen af budgetgarantien vedr. 2001-2002, som i henhold til § 4, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 582 af 24. juni 2003 skulle foretages i 2005.”

 

 

 

Endvidere søger Finansministeriet om Finansudvalgets tilslutning til, at statens tilskud til kommuner og amtskommuner for finansåret 2005 fastsættes til henholdsvis 33.184,5 mio. kr. og 14.116,0 mio. kr. På forslag til finanslov for finansåret 2005 optages således følgende:

§ 16.91.01. Amtskommunerne. 14.116,0 mio.kr.

§ 16.91.11. Kommunerne . 33.184,5 mio.kr.

 

 

 

Vedrørende overførslen fra puljen efter servicelovens § 135a stk.4 på 75 mio.kr. til midlerne til særligt vanskeligt stilede kommuner optages følgende på finanslov for finansåret 2005.

§15.15.02.20. Tilskud til kommuner med særligt høje merudgifter  i forbindelse med grundtakstmodellen . -75,0 mio.kr.

§16.91.12.10. Særligt vanskeligt stillede kommuner . 75,0 mio.kr.

 

 

 

Vedrørende overførslen af den resterende del af puljen efter servicelovens § 135a stk.4, til primærkommunernes bloktilskud optages følgende på forslag til finanslov for finansåret 2005.

§15.15.02.20. Tilskud til kommuner med særligt høje merudgifter  i forbindelse med grundtakstmodellen . –67,9 mio.kr.

 

 

 

Vedrørende nedsættelsen af tilskuddet til Københavns og Frederiksberg Kommuner som følge af social finansieringsomlægning og overførslen af beløbet til primærkommunernes bloktilskud optages følgende på forslag til finanslov for finansåret 2005.

§16.91.12.60. Tilskud til Københavns og Frederiksberg Kommuner som følge af social finansieringsomlægning. –16,1 mio.kr.

 

På forslag til finanslov for finansåret 2005 optages følgende tekstanmærkning under §15:

 

 

 

"Tekstanmærkning ad 15.15.01 og 15.15.02

Socialministeren bemyndiges til, som følge af, at der er rettet fejl og mangler i datagrundlaget, hvorefter der udbetales tilskud, at korrigere udgifterne til det særlige tilskud til børn og unge i særlige dagtilbud eller klubtilbud, børn og unge anbragt uden for hjemmet og familier i døgntilbud samt til at korrigere udgifterne til det faste tilskud, der svarer til det beløb kommunerne modtog i refusion vedrørende 2002.

Københavns og Frederiksberg kommuners andel af korrektionerne svarer til deres andel af det samlede primærkommunale beskatningsgrundlag det pågældende år og udbetales som særtilskud efter overførsel til §16.”

 

 

 

"Tekstanmærkning ad 15.15.02

Socialministeren bemyndiges til af puljen på 142,9 mio.kr. (2005-pl) efter servicelovens § 135a, stk. 4, til kommuner, der kan dokumentere særlig høje merudgifter som følge af finansieringsomlægningen pr. 1.1.2002 på det sociale område, at overføre 75 mio.kr. fra 2005 til midlerne til særligt vanskeligt stillede kommuner, jf. udligningslovens § 19 stk. 2. Den resterende del af puljen tilbageføres til kommunernes bloktilskud.”

 

 

 

"Tekstanmærkning ad 15.75.26.

Socialministeren bemyndiges til at forestå en gradvis omlægning til det generelle statstilskud af de permanente driftstilskud til kommunale og amtskommunale aktiviteter støttet af puljen til socialt udsatte grupper. Tilskuddene til kommuners og amtskommuners driftsudgifter ved aktiviteter for socialt udsatte grupper udbetales direkte og med 100 pct. i det enkelte projekts første to år. Derefter omlægges tilskuddene med en femtedel ad gangen til det generelle statstilskud. Københavns Kommune modtager vedvarende et tilskud svarende til 100 pct. af de bevilgede driftsudgifter.”

 

 

 

På forslag til finanslov for finansåret 2005 optages følgende tekstanmærkninger under § 16:

 

 

 

"Tekstanmærkning ad 16.51.72.

Indenrigs- og sundhedsministeren bemyndiges til i 2005 at afsætte en aktivitetsafhængig pulje på 1.246 mio.kr. til merbehandlinger på sygehusområdet."

 

 

 

”Tekstanmærkning ad 16.91.01.

Finansministeren bemyndiges til fra 2005 og frem at forhøje det amtskommunale bloktilskud med 138,1 mio.kr., som følge af aftale af 5. april 2000 mellem den daværende regering og Amtsrådsforeningen om overdragelse af privatbanerne til amterne samt aftale af 3. maj 2000 mellem den daværende regering og HUR om overdragelse af toglinien Hillerød-Helsingør (Lille Nord) til HUR, der er udmøntet ved lov nr. 1317 af 20. december 2000 om amtskommunernes overtagelse af de statslige ejerandele i privatbanerne og lov nr. 124 af 27. februar 2001 om ændring af lov om jernbanevirksomhed m.v.”

 

 

 

"Tekstanmærkning ad 16.91.01.

Finansministeren bemyndiges til at give amterne en delvis garanti for medicinudgifterne, som indebærer, at halvdelen af en eventuel afvigelse mellem skønnet for amternes udgifter til medicintilskud på 5.944 mio. kr. i 2005 og udgifterne i amternes regnskaber for 2005 reguleres over bloktilskuddet i 2006, med en foreløbig regulering ved midtvejsreguleringen i 2005."

 

 

 

”Tekstanmærkning ad 16.91.01

Finansministeren bemyndiges til at forhøje det amtskommunale bloktilskud fra 2005 og frem med 102,4 mio.kr., svarende til det skønnede provenutab for den amtskommunale sektor i 2005 som følge af Lov 1211 af 27. december 2003 om nedsættelse af den amtskommunale grundskyldspromille, i relation til reduktioner af statslige bevillinger til konsulentordninger i landbruget.”

 

 

 

”Tekstanmærkning ad 16.91.01 og 16.91.12

Indenrigs- og sundhedsministeren bemyndiges til fra og med 2005 at overføre 8 mio. kr. fra bloktilskuddet til amtskommunerne til tilskuddet til Bornholms Kommune, jf. udligningslovens § 22, stk. 3.”

 

 

 

”Tekstanmærkning ad § 16

Indenrigs- og sundhedsministeren bemyndiges til at undlade at kræve tilbagebetaling i 2005 af de udskudte skatteafregninger fra indkomstårene 1989 og 1990 for Københavns Kommune, jf. kildeskattelovens §64A, og til at afskrive de resterende udeståender.”

 

 

 

”Tekstanmærkning ad § 16

Indenrigs- og sundhedsministeren bemyndiges til at undlade at kræve tilbagebetaling i 2005 af de udskudte skatteafregninger fra indkomstårene 1989 og 1990 for Frederiksberg Kommune, jf. kildeskattelovens §64A, og til at nedskrive dette udestående med 40 mio. kr.”

 

 

 

”Tekstanmærkning ad 16

Indenrigs- og sundhedsministeren bemyndiges til at korrigere beregningsgrundlaget for 2002, vedr. fremskrivningsprocenten for de selvangivne indkomster fra 2002-2005, for virkningerne af fremrykningen af beskæftigelsesfradraget og for den midlertidige suspension af bidraget til Særlig Pensionsopsparing.”

 

 

 

 

 

”Tekstanmærkning ad 16.91.01 og 16.91.11.

Indenrigs- og sundhedsministeren bemyndiges til at neutralisere de byrdefordelingsmæssige forskydninger som følge af indførelse af beskæftigelsesfradraget via individuelle tilskudsreguleringer for hver enkelt kommune og amtskommune, som beregnet af Indenrigs- og Sundhedsministeriet for 2005 og 2006.”

 

 

 

"Tekstanmærkning ad 16.91.01 og 16.91.11.

I forbindelse med videreførelsen af det fælles offentlige Projekt Digital Forvaltning bemyndiges finansministeren til at overføre 5 mio.kr. af det primærkommunale og 5 mio.kr. af det amtskommunale bloktilskud for 2006 til § 7.11.04.10."

 

 

 

"Tekstanmærkning ad 16.91.11 og 16 91.12.

Indenrigs- og sundhedsministeren bemyndiges til i 2005 at fordele 1,0 mia. kr. af statstilskuddet til primærkommunerne efter en særlig fordelingsnøgle, som beregnet af Indenrigs- og Sundhedsministeriet, jf. stk. 2 og 3.

Stk. 2. Fordelingsnøglen, jf. stk. 1, opgøres som den enkelte kommunes udgifter til overførselsindkomster i regnskabsåret 2002, fremskrevet til 2003 pris- og lønniveau ud over en bundgrænse på 2.500 kr. pr. indbygger. Kommunernes udgifter til overførselsindkomster opgøres som nettodriftsudgifterne til kontanthjælp, kontanthjælp vedrørende visse grupper af flygtninge, aktiverede kontanthjælpsmodtagere, personlige tillæg til pensionister, førtidspension, sygedagpenge, jobtræningsordningen, pulje- og servicejob og beskæftigelsesordninger. Udgifterne korrigeres med summen af følgende beløb:

1)  25 pct. af det beløb, der for den enkelte kommune kan henføres til udligningen af det sociale udgiftsbehov i landsudligningen for 2003, jf. §§ 5-7 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner,

2)  75 pct. af det beløb, der for den enkelte kommune kan henføres til udligningen af det sociale udgiftsbehov i hovedstadsområdet for 2003, jf. §§ 8 og 9 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner.      

Stk. 3. For Københavns og Frederiksberg Kommuner neutraliseres ordningen, idet tilskuddet til hver af disse kommuner fastsættes svarende til kommunens beregnede medfinansiering af ordningen.”

 

 

 

"Tekstanmærkning ad 16.91.11 og 16.91.12

Indenrigs- og sundhedsministeren bemyndiges til fra 2005 at nedsætte tilskuddet til Københavns og Frederiksberg Kommuner som følge af social finansieringsomlægning med 16,1 mio. kr. som følge af afskaffelsen af puljen efter servicelovens § 135a, stk. 4, til kommuner, der kan dokumentere særlig høje merudgifter som følge af finansieringsomlægningen pr. 1.1.2002 på det sociale område. Beløbet overføres til det primærkommunale bloktilskud.”

 

 

 

”Tekstanmærkning ad 16.91.11.

Finansministeren bemyndiges til at regulere det primærkommunale bloktilskud i 2005  med 1.560,3 mio.kr. som en foreløbig regulering vedr. budgetgarantien for 2005.”

 

 

 

”Tekstanmærkning ad 16.91.11.

Finansministeren bemyndiges til at regulere det primærkommunale bloktilskud i 2005  med –86,6 mio.kr. som en efterregulering vedr. budgetgarantien for 2003 samt regulere det primærkommunale bloktilskud i 2005 med 1.020,7 som en permanent opregulering vedr. budgetgarantien vedr. 2002-2003.”

 

 

 

"Tekstanmærkning ad 16.91.12.

Indenrigs- og sundhedsministeren bemyndiges til at fordele et statsligt tilskud på 543,7 mio. kr. i 2005 til kommunerne efter en demografisk fordelingsnøgle for udgiftsbehovet på ældreområdet."

 

”Tekstmærkning ad 16.91.11 og 16.91.12.

Indenrigs- og sundhedsministeren bemyndiges til fra og med 2005 at overføre 25,0 mio. kr. af det primærkommunale statstilskud til tilskuddet til kommuner på øer uden fast forbindelse, jf. udligningslovens §22, stk. 2 og 3. Tilskuddet fordeles af indenrigs- og sundhedsministeren.”

 

Statsgaranteret udskrivningsgrundlag

Herudover anmodes om tilslutning til, at fremskrivningsprocenten for de selvangivne indkomster fra det korrigerede beregningsgrundlag for 2002 til 2005 udgør 10,9 pct. og at fremskrivningsprocenten for ejendomsværdiskatten for 2002 til 2005 fastsættes til 6,4 pct. 

 

Loft over stigning i afgiftspligtige grundværdier

Endelig søges om tilslutning til, at det skøn for stigningen i udskrivningsgrundlaget, som indgår i reguleringsprocenten for forhøjelse af den afgiftspligtige grundværdi, fastsættes til 3,5 pct. Reguleringsprocenten udgør herefter 6,5 pct.

 

THOR PEDERSEN

 

/ Kristian Wendelboe

 

Til Finansudvalget

Forrige6  af  10Næste