Aftale om børn, handicappede, hospicepladser, retsafgifter, restanceinddrivelse mv.

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne om:

Børn, handicappede, hospicepladser, retsafgifter, restanceinddrivelse mv. (5. november 2004)

Aftale om børn, handicappede, hospicepladser, retsafgifter, restanceinddrivelse mv.

Bedre forhold for børn og børnefamilier
Udvidelse af retten til orlov med dagpenge for adoptivforældre
De fleste lande stiller krav om, at adoptivforældre skal opholde sig i afgiverlandet i forbindelse med modtagelse af barnet.

Parterne er derfor enige om, at begge adoptanter ved adoption af barn i udlandet skal have ret til at holde orlov med dagpenge i op til 4 uger før modtagelsen af barnet med mulighed for 4 ugers forlængelse, hvis opholdet varer længere. Dermed sikres endvidere parallelitet til fødendes ret til orlov fra 4 uger før fødslen.

Udvidelsen indebærer offentlige merudgifter på 10 mio. kr. årligt.

Modulordninger
På baggrund af erfaringerne i bl.a. Vejle Kommune er parterne enige om, at forældre skal have mulighed for at benytte dagtilbud i kortere tidsrum end en fuldtidsplads med en reduceret betaling.

Parterne er derfor enige om at iværksætte en forsøgsordning, hvor kommunerne kan søge om tilskud til udvikling af modulordninger. Midlerne går til udvikling og administration samt en evaluering af ordningen til brug for forhandlingerne om finansloven for 2007.

Den enkelte kommune er frit stillet omkring udformningen og antallet af moduler, idet der dog skal være mindst et fuldtidsmodul og et modul på mindre end fuld tid. Modulet skal modsvare et behov blandt forældrene.

Der afsættes en pulje på 10 mio. kr. årligt i 2005 og 2006.

Reservebedsteforældreordning
Forældre skal have bedre muligheder for at få hjælp til få passet deres syge børn. Parterne er enige om, at der iværksættes en forsøgsordning, hvor kommunerne kan søge om tilskud til at udvikle reservebedsteforældreordninger til pasning af syge børn samt til evaluering af ordningen.

Der afsættes en pulje på 10 mio. kr. i 2005.

Bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn
Regeringen fremlagde sidste år en handlingsplan om bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn. Parterne er enige om, at der er mange gode elementer i planen.

Parterne fremhæver, at der i satspuljeaftalen er afsat i alt 8 mio. kr. over de næste fire år til en videreførelse af videnscenteret for seksuelt misbrugte børn på Rigshospitalet.

Bedre behandling for incestofre mv.
Aftaleparterne prioriterer indsatsen mod seksuelt misbrug af børn meget højt. Ligeledes prioriteres indsatsen over for voksne, der har været udsat for incest eller andre seksuelle overgreb i deres barndom.

På den baggrund er parterne enige om, at incestofre og andre, som i deres barndom har været ofre for seksuelt misbrug, efter lægehenvisning tilbydes psykologbistand med sygesikringstilskud. Det er således ikke for denne gruppe en forudsætning, at overgrebet er sket inden for en bestemt tidsperiode forud for henvendelsen om bistand.

Endvidere vil parterne undersøge muligheden for at oprette en børnelinie for incestramte børn.

De årlige udgifter skønnes at udgøre op til 15 mio. kr.

Børneattester
Parterne er endvidere enige om, at det skal være obligatorisk at indhente en såkaldt børneattest, når daginstitutioner, skoler, fritidsklubber, idrætsforeninger mv. ansætter eller beskæftiger personer, der som led i udførelsen af deres opgaver skal have direkte kontakt med børn under 15 år.

Udgifterne til indhentning af børneattester vurderes at udgøre 5 mio. kr. årligt.

Parrådgivning
Forsøg i mødrehjælpen i Odense med tilbud om parrådgivning har vist gode resultater. Med henblik på en større indsats for børn i vanskelige familiemæssige situationer er parterne enige om at iværksætte et udvidet forsøg i 4-5 amter.

Amterne skal tilbyde rådgivning hos private parterapeuter, frivillige organisationer mv. til par med børn, der har vanskeligheder, konflikter eller kriser i familien eller parforholdet.

Målgruppen for forsøget begrænses, så det målrettes børnefamilier. Der forudsættes en vis egenbetaling. Hermed opnås den største effekt for de afsatte puljemidler.

Der afsættes en pulje på 10 mio. kr. årligt i perioden 2005 til 2008.

Uddannelse af personale på krisecentre
Parterne er enige om, at det sikres, at personale på krisecentre har den fornødne uddannelse til at håndtere etniske kvinders problemer.

Der afsættes en pulje på 2 mio. kr. i 2005.

Handicappede
Forbedrede vilkår for reparation og udskiftning af hjælpemidler i handicapbiler
Parterne er enige om, at reglerne for reparation og udskiftning af den nødvendige særlige indretning i handicapbiler skal ligestilles med reglerne for hjælpemidler i hjemmet.

Udgifterne vurderes at udgøre 10 mio. kr. årligt.

Friere valg ved køb af handicapbiler
Parterne er enige om, at reglerne for handicappedes køb af biler skal være mere fleksible med henblik på imødekommelse af brugerønsker, herunder muligheden for køb af brugte biler. På den baggrund iværksættes et udredningsarbejde herom.

Bedre transportmuligheder for blinde og svagtseende
Parterne har aftalt at igangsætte et udredningsarbejde, der vurderer mulighederne for at tilbyde blinde og svagtseende kørsel fra bopæl til nærmeste offentlige transportmiddel.

Frit valg af ledsager
Parterne er enige om at forbedre ledsageordningen for handicappede, så personer, der er berettiget til ledsagelse, får mulighed for selv at udpege sin ledsager. Lovforslaget forudsættes ikke at indebære merudgifter.

Hospicepladser mv.
Flere hospicepladser
Regeringen og Dansk Folkeparti har på de årlige finanslove og i forbindelse med aftalen om "Flere i beskæftigelse - lavere ledighed" afsat i alt 70 mio. kr. i perioden 2003 til 2006 til hospicer, fordelt med 20 mio. kr. i 2003, 30 mio. kr. i 2004 og 10 mio. kr. årligt i 2005 og 2006. Udmøntningen af hospicepuljen for 2004 betyder, at hospicekapaciteten umiddelbart kan bringes op på 113 pladser.

Der er enighed om, at der skal sikres et landsdækkende hospicetilbud svarende til minimum 12 pladser i hvert amt. Det indebærer, at der vil være behov for etablering af en række nye pladser i de amter, hvor tilbuddet i dag er mangelfuldt. På denne baggrund er parterne enige om at afsætte en pulje på yderligere 60 mio. kr. i 2005 og 40 mio. kr. i 2006 og fremefter til etablering og drift af nye hospicepladser.

Puljen udmøntes efter ansøgning, således at kriteriet om geografisk spredning sikres bedst muligt. Puljen kan også anvendes til udvidelse af kapaciteten på eksisterende selvejende hospicer. Det er en forudsætning, at hospicerne lever op til Sundhedsstyrelsens vejledning om den palliative indsats. Amterne får pligt til at have driftsoverenskomst med private hospices om minimum 12 hospicepladser.

Plejetestamenter
Parterne er enige om at gennemføre et forslag om plejetestamenter. Forslaget går ud på, at kommunerne i forhold til tilrettelæggelsen af pleje og omsorg mv. for demente så vidt muligt skal respektere dementes vejledende tilkendegivelser for fremtiden i forhold til bolig, pleje og omsorg.

Forslaget forudsættes ikke at indebære merudgifter.

Ret til pasning af nærtstående døende
Parterne fremhæver, at der som led i aftalen om udmøntning af satspuljen er enighed om at give lønmodtagere ret til orlov til pasning af nærtstående døende og afsætte 2,3 mio. kr. i 2005 og 3,0 mio. kr. årligt i perioden 2006 til 2008 til vederlag.

Efter de gældende regler er plejevederlaget en godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste ved pasning af nærtstående døende. Omfattet er personer, som er berettiget til sygedagpenge i tilfælde af egen sygdom.

Parterne er enige om at udvide personkredsen til at omfatte alle, som påtager sig at passe en nærtstående døende.

Herudover er parterne enige om at indføre et minimumsbeløb for plejevederlag svarende til 82 pct. af sygedagpengenes maksimumsbeløb. Det indebærer, at personer, der ikke har nogen indkomst eller en indkomst, der er mindre end minimumsbeløbet, kan vælge at søge om plejevederlag, der svarer til minimumsbeløbet. Plejevederlaget vil træde i stedet for anden offentlig forsørgelse.

Det er fortsat en forudsætning, at den døende er indforstået med ordningen, og at kommunen vurderer, at den pågældende plejer kan løfte opgaven.

Udgifterne til udvidelsen af personkredsen og indførelsen af et minimumsbeløb vurderes at udgøre 15 mio. kr. årligt.

Almenvelgørende foreninger
Almennyttige og velgørende organisationer har en række udgifter, som erhvervsdrivende i et vist omfang bliver kompenseret for ved fradrag eller godtgørelser. Det gælder blandt andet visse energiafgifter, som godtgøres, og den såkaldte købsmoms, der kan afløftes i momspligtige virksomheder.

Der er på den baggrund enighed om at undersøge, hvorvidt det er muligt delvist at kompensere almennyttige organisationer for sådanne udgifter i forbindelse med det almennyttige arbejde.

Svendborg Søfartsskole
Der afsættes i alt 3,3 mio. kr. i perioden 2005 til 2007 til et forsøgsprojekt på Svendborg Søfartsskole, der har til formål at mindske frafaldet blandt elever med personlige og sociale problemer og derved fastholde flere unge i et erhvervsuddannelsesforløb.

Udsendelse af grundloven til alle nye stemmeberettigede
Det er værdifuldt for samfundet, at nye stemmeberettigede sætter sig ind i de demokratiske spilleregler og værdier, som er fælles for hele Danmark, uanset kulturel, politisk eller religiøs baggrund.

På den baggrund aftales det, at der udsendes et eksemplar af grundloven i en let læselig udgave til alle danske statsborgere på deres 18-års fødselsdag samt til alle, der opnår dansk indfødsret ved lov.

Der afsættes 2 mio. kr. årligt til dækning af udgifterne.

Nedsættelse af retsafgifter mv.
Parterne vil øge retssikkerheden for borgere og virksomheder. Derfor skal adgangen til domstolene lettes gennem en nedsættelse og omlægning af retsafgifterne med i alt 70 mio. kr. årligt.

Ændringen vil især betyde en lettelse af retsafgifterne for småsager, hvor det i dag er forholdsmæssigt dyrt at benytte domstolene, når sagsgenstandens værdi er begrænset. Samtidig vil der blive lagt et loft over retsafgifternes størrelse i store sager, og der vil blive fastsat begrænsninger for, hvor meget en borger eller en virksomhed skal kunne pålægges at betale i retsafgift, hvis offentlige myndigheders afgørelser ønskes indbragt for domstolene.

I dag kan den vindende part i en retssag stå tilbage med en advokatregning, som ikke dækkes fuldt ud af den tabende part. Det strider mod retsopfattelsen, at det skal være omkostningsfuldt at blive frifundet for en uretmæssig påstand.

Parterne er derfor enige om, at standardtaksten skal forhøjes for de advokatomkostninger, som tilkendes af domstolene, så beløbet i højere grad modsvarer de faktiske udgifter. Ændringen vil betyde merudgifter på 10 mio. kr. i 2005 og 20 mio. kr. årligt herefter i sager med fri proces, hvor staten betaler advokatomkostningerne.

Samlet medfører forslagene merudgifter på 80 mio. kr. i 2005 og 90 mio. kr. årligt herefter.

Enstrenget restance
Samtidig med indgåelse af denne aftale er parterne enige om at stemme for regeringens forslag til lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer og forslag til lov om ændring af en række love (konsekvensændringer som følge af lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer - samlingen af inddrivelsen i Skatteministeriet), som gennemfører en enstrenget restanceinddrivelse med ikrafttræden den 1. juli 2005.