1. Indledning

Siden vedtagelsen af finansloven for 2004 i december har regeringen i marts gennemført Forårspakken, der blandt andet indebærer en fremrykning af de allerede vedtagne personskattenedsættelser i 2005-2007 til 2004, fremrykning af støttet boligbyggeri og statslige investeringer, en samlet pakke vedrørende uddannelse og opkvalificering af ledige og beskæftigede samt en midlertidig suspension af indbetalingerne til den særlige pensionsopsparing (SP) i 2004 og 2005.

Virkningerne af Forårspakken er indarbejdet i skønnene for de statslige finanser i 2004 og de offentlige finanser i 2004 og 2005.

Forårspakken skal understøtte det ventede økonomiske opsving i 2004 og dermed bidrage til faldende ledighed og stigende beskæftigelse, jf. Økonomisk Redegørelse, maj 2004. Samlet set skønnes Forårspakken at stimulere den økonomiske aktivitet svarende til 0,3 pct. af BNP i 2004.

Forårspakken, herunder fremrykning af skattelettelser og den midlertidige suspension af SP-indbetalingerne, er forenelig med den forudsatte finanspolitik og svækker ikke gældsnedbringelsen frem mod 2010.

Siden december er skønnene for den offentlige saldo og statens DAU-saldo i 2004 nedjusteret, jf. tabel 1.1. Nedjusteringerne kan blandt andet henføres til opjusteringer af udgifterne til efterløn, sociale pensioner og tjenestemandspensioner mv. Statens DAU-saldo i 2004 reduceres endvidere som følge af blandt andet betalingsforskydninger vedrørende selskabsskatteprovenuet mellem 2003 og 2004.

1) Stat, amter, kommuner og sociale kasser og fonde (ATP, A-kasser og Lønmodtagernes Garantifond).

2) Den strukturelle saldo tager højde for konjunkturernes påvirkning af de offentlige finanser.

I 2004 skønnes DAU-overskuddet således til ca. 1 mia. kr. mod forudsat 10 mia. kr. på FL04. Statens overskud i 2004 skønnes dermed at blive lavere end i 2003. Korrigeret for engangsforhold mv. er DAU-saldoen dog tilnærmelsesvis uændret fra 2003 til 2004. Betalingsforskydninger o.lign. er således en medvirkende årsag til, at engangspåvirkningerne af DAU-saldoen samlet set er positive i 2003 og negative i 2004.

For de samlede offentlige finanser – der dækker stat, amter og kommuner, ATP, A-kasserne og Lønmodtagernes Garantifond – skønnes et overskud på 18,1 mia. kr. i 2004 mod et forventet overskud på 20,7 mia. kr. i december.

I 2005 ventes overskuddet på de samlede offentlige finanser at stige til 26,1 mia. kr. svarende til 1,7 pct. af BNP. Forbedringen af de offentlige finanser fra 2003 til 2005 kan primært henføres til den ventede bedring af konjunkturerne, herunder højere beskæftigelse og lavere ledighed.

I forhold til decembervurderingen er den strukturelle budgetsaldo i 2003 nedjusteret med 0,4 pct. af BNP fra 2,1 til 1,7 pct. af BNP, mens den faktiske offentlige saldo kun er nedjusteret med 0,1 pct. af BNP i 2003. Det skal blandt andet ses i sammenhæng med, at den faktiske saldo afspejler højere udgifter af mere varig karakter til især indkomstoverførsler og offentlige tilskud til blandt andet fleks- og skånejob kombineret med midlertidigt højere renteindtægter i fondene, der samlet set trækker i retning af en lavere strukturel saldo.

Der skønnes en reduktion af den strukturelle budgetsaldo fra 2003 til 2004, der primært følger af den aktivitetsstimulerende finanspolitik, herunder nedsættelsen af skatten på arbejdsindkomst for i alt knap 10 mia. kr. i 2004. De gunstige strukturvirkninger for arbejdsudbuddet af lavere skat på arbejde ventes først at vise sig på længere sigt.

Med Forårspakken stimuleres den økonomiske aktivitet således yderligere i 2004, hvilket er afspejlet i opjusteringen af finanseffekten til 0,6 pct. af BNP mod 0,4 pct. af BNP i december. Dertil kommer et ekspansivt bidrag fra den midlertidige suspension af SP-indbetalingerne svarende til ca. 0,1 pct. af BNP i 2004.

Finanspolitikkens stramhedsgrad i 2005 er endnu ikke fastlagt. Det vil finde sted i løbet af 2004 blandt andet i forbindelse med udarbejdelsen af finanslovforslaget for 2005, der fremlægges i august.

Danmarks Statistiks foreløbige opgørelse af det nominelle offentlige forbrug i 2003 er lidt lavere end ventet i december, men realvæksten er opjusteret til knap 0,5 pct. mod godt 0,1 pct. i decembervurderingen. Danmarks Statistiks tal afspejler således en anden fordeling på pris- og mængdevækst end ventet i december. På baggrund de endelige kommunale regnskaber for 2003 ventes Danmarks Statistiks kommende offentliggørelser af det offentlige forbrug at afspejle en oprevision af det nominelle offentlige forbrug på i størrelsesordenen ½ mia. kr. i 2003 svarende til 0,1-0,2 pct.enheder i realvækst.

Baseret på Danmarks Statistiks budgetstatistik for de offentlige finanser i 2004 og Forårspakken skønnes det nominelle offentlige forbrug at være på linje med decemberskønnet, og i lyset heraf skønnes realvæksten i det offentlige forbrug fortsat til 0,7 pct. i 2004.