2. Statens finanser

På statsregnskabet for 2003 er DAU-overskuddet opgjort til 12,4 mia. kr. Det er knap 1½ mia. kr. mere end budgetteret på FL03 og stort set som skønnet i december. I 2004 skønnes der en DAU-saldo på ca. 1 mia. kr. Skønnet for DAU-saldoen i 2004 skal ses på baggrund af bl.a. ekstraordinært store á conto indbetalinger af selskabsskat i 2003, der i et vist omfang forventes modvaret af udbetalinger af overskydende skat i 2004.  Renset for engangsforhold mv. er DAU-overskuddet opgjort til ca. 3¾ mia. kr. i både 2003 og 2004.  Statens udgifter i 2004 skønnes at udgøre ca. 449 mia. kr. eller godt 4 mia. kr. mere end budgetteret på FL04. Statens indtægter forventes at blive ca. 450 mia. kr. i 2004 eller knap 5 mia. kr. mindre end skønnet på FL04. Opgjort i pct. af BNP forventes statens gæld at falde fra 38,8 pct. i 2001 til 36,1 pct. i 2004.  Den offentlige ØMU-gæld skønnes at udvise et fald fra 47,8 pct. af BNP i 2001 til 42,6 pct. af BNP i 2004.

2.1. Oversigt over statens finanser

På statsregnskabet for 2003 er overskuddet på statens drifts- anlægs- og udlånsbudget – den såkaldte DAU-saldo – opgjort til 12,4 mia. kr. eller 0,9 pct. af BNP, jf. tabel 2.1. Overskuddet blev dermed stort set som ventet i Budgetoversigt 3, december 2003.

Tabel 2.1. DAU-saldoen, 2003 og 2004
		2003			2004
Mia. kr., årets priser	Dec.	Regn.	Ændr.	FL04	Maj	Ændr.
Indtægter	438,6	436,9	-1,7	454,8	450,0	-4,8
Udgifter	425,8	424,5	-1,3	444,8	449,0	4,2
DAU-saldo	12,8	12,4	-0,4	10,0	1,1	-9,0
DAU-saldo (pct. af BNP)	0,9	0,9	0,0	0,7	0,1	-0,6

Det stort set uændrede DAU-overskud på statsregnskabet for 2003 i forhold til det forventede i december dækker dog over både lavere udgifter og lavere indtægter i forhold til december-skønnene. Sidstnævnte er tilfældet på trods af blandt andet ekstraordinært store indbetalinger af á conto selskabsskat i slutningen af 2003, jf. afsnit 2.3.

I 2004 skønnes DAU-overskuddet at udgøre ca. 1 mia. kr. Statens overskud i 2004 ventes dermed at blive væsentligt lavere end i 2003. Dette kan blandt andet henføres til de ekstraordinært store á conto indbetalinger af selskabsskat i 2003, der i et vist omfang forventes modvaret af udbetalinger af overskydende skat i 2004. Korrigeret for engangsforhold mv. forværres DAU-saldoen ikke fra 2003 til 2004 på trods af personskattenedsættelserne i 2004. Dette kan henføres til, at provenutabet fra personskattenedsættelserne i 2004 opvejes af engangsforhold, herunder vedrørende selskabsskat og pensionsafkastskat, jf. nedenfor.

Det nye skøn for DAU-saldoen i 2004 indebærer en nedjustering af overskuddet med ca. 9 mia. kr. i forhold til budgetteringen på FL04. Det skyldes blandt andet, at statens indtægter skønnes at blive knap 5 mia. kr. lavere i 2004 end forudsat på FL04. Det lavere indtægtsskøn skal i betydeligt omfang ses på baggrund af betalingsforskydningerne af især selskabsskat, som ikke var indarbejdet i december. Dertil kommer en opjustering af skønnet for de statslige udgifter på godt 4 mia. kr. Det kan henføres til blandt andet ændrede skøn for de lovbundne udgifter, Forårspakken, herunder fremrykningen af social- og sundhedspuljen til 2004, samt mere tekniske forhold.

Engangsforhold påvirker DAU-saldoen i varierende omfang fra år til år. Det store overskud i 1998 var således foranlediget af salget af statens aktier i TeleDanmark. Tilsvarende kan de betydelige DAU-overskud i 2000 og 2001 henføres til successive stramninger af kredittiden for momsindbetalinger, jf. figur 2.1.

Betalingsforskydningen af blandt andet selskabsskat mellem 2003 og 2004 er en medvirkende årsag til, at engangsforholdene samlet set er positive i 2003 og negative i 2004, jf. bilag 1, der indeholder en samlet oversigt over engangsforhold mv. for perioden 1997-2004. Korrigeret for engangsforhold mv. er DAU-saldoen således stort set uændret fra 2003 til 2004. Korrektionen for engangsforhold mv. viser desuden, at den underliggende DAU-saldo var noget lavere end den faktiske DAU-saldo i 2003. 

Figur 2.1. DAU-saldo med og uden engangsforhold mv., 1997-2004

2.2. Statens udgifter

Opgjort i 2004-priser udgjorde statens udgifter 434,7 mia. kr. i 2003. Med udgangspunkt i ministeriernes rammeredegørelser skønnes de statslige udgifter at blive 449,0 mia. kr. i 2004. Fra statsregnskabet for 2003 til maj-skønnet for statens udgifter i 2004 forventes dermed en realvækst på godt 14 mia. kr., jf. tabel 2.2.

Tabel 2.2. De statslige udgifter, 2003-2004
	2003	2004			Realvækst 2003-2004
Mia. kr., 2004-priser	Regn.1)	FFL	FL	Maj	Regn.-FL	Regn.-maj
Ministerfordelte udgifter2)	366,2	378,0	379,8	383,8	13,6	17,7
Øvrige udgifter3)	68,5	66,8	65,0	65,1	-3,5	-3,4
Udgifter i alt	434,7	444,8	444,8	449,0	10,1	14,3

1) Statens udgifter i 2003 er opregnet til 2004-niveau med de forventede generelle pris- og lønstigninger på 2,4 pct. Opregningen gælder de samlede udgifter, herunder også renteudgifterne.

2) Statens drifts-, overførsels- og anlægsudgifter.

3) Omfatter renter af statsgæld, EU-bidrag og børnefamilieydelse.

Opgjort i faste priser skønnes de ministerfordelte udgifter at stige med godt 17½ mia. kr. fra 2003 til 2004.

Udgiftsvæksten fra 2003 til 2004 skyldes for en stor dels vedkommende, at bloktilskuddet er ca. 10 mia. kr. højere i 2004 end i 2003. Væksten i bloktilskuddet kan blandt andet henføres til, at kommunerne kompenseres for indførelsen af beskæftigelsesfradraget pr. 1. januar 2004. Dertil kommer blandt andet en vækst i udgifterne til folkepension på ca. 3½ mia. kr., til efterløn på 1½ mia. kr. og til aktiv arbejdsmarkedspolitik på 1½ mia. kr. 

Væksten i udgifterne til folkepension kan blandt andet henføres til den demografiske udvikling, sænkningen af folkepensionsalderen, den supplerende pensionsydelse samt merudgifter til pensionstillægget til førtidspensionister som led i overgangsordningen, der følger af førtidspensions-reformen.

Stigningen i udgifterne til efterløn fra 2003 til 2004 skyldes blandt andet, at der i 2004 forventes en tilgang på ca. 9.000 personer. Derudover forventes den gennemsnitlige udbetaling pr. efterlønsmodtager at stige, idet relativt flere får en højere efterlønssats som følge af senere tilgang til efterløn. Underliggende steg udgifterne til efterløn således med ca. 2,2 mia. kr. fra 2003 til 2004. I 2003 blev der imidlertid udbetalt efterløn i 53 uger, hvorved den faktiske stigning i udgifterne fra 2003 til 2004 er ca. 1½ mia. kr.

De øvrige udgifter – det vil sige renter af statsgælden, EU-bidrag og børnefamilieydelse – skønnes at falde med knap 3½ mia. kr. fra 2003 til 2004. Det skyldes primært, at de statslige renteudgifter skønnes at falde med godt 5 mia. kr., mens en stigning i Danmarks EU-bidrag på godt 1½ mia. kr. og en lille stigning i udgifterne til børnefamilieydelse trækker i modsat retning.

Statens udgifter i 2003

På statsregnskabet for 2003 er de statslige udgifter opgjort til 424,5 mia. kr., jf. tabel 2.3. Dermed blev de statslige udgifter knap 1½ mia. kr. lavere end skønnet i december.

Tabel 2.3. Statens udgifter, 2003
				Ændring
Mia. kr., årets priser	FL03	Dec.	Regn.	FL03-Regn.	Dec.-Regn.
Ministerfordelte udgifter1)	359,3	359,0	357,6	-1,7	-1,5
Renter af statsgæld	42,0	41,1	41,5	-0,5	0,4
EU-bidrag	14,5	13,5	13,2	-1,3	-0,2
Børnefamilieydelse	12,3	12,2	12,2	-0,1	0,0
Udgifter i alt	428,1	425,8	424,5	-3,6	-1,3

1) Statens drifts-, overførsels- og anlægsudgifter.

Mindreudgifterne på regnskabet i forhold til december-skønnet kan henføres til lavere ministerfordelte udgifter og et lidt mindre EU-bidrag. I modsat retning trækker større renteudgifter af statsgælden end skønnet i december.

I forhold til FL03 udviser statsregnskabet mindreudgifter på ca. 3½ mia. kr. som følge af lavere ministerfordelte udgifter på 1,7 mia. kr. og lavere udgifter til EU-bidrag på 1,3 mia. kr., der primært skyldes en efterregulering i 2003 afledt af overskud på EU-budgettet. Dertil kommer, at renteudgifterne af statsgælden blev ca. ½ mia. kr. lavere end budgetteret på FL03. 

De lavere ministerfordelte udgifter fra FL03 til regnskabet kan henføres til en række modsatrettede forhold, blandt andet mindreforbrug vedrørende den aktive arbejdsmarkedspolitik på Beskæftigelsesministeriets område og på uddannelsesområderne i Videnskabsministeriets og Undervisningsministeriets regi, jf. tabel 2.4. Dertil kommer lavere udgifter som følge af mere likviditetsmæssige og finansielle forhold, herunder førtidig indfrielse af et udviklingslån til Indien på Finansministeriets område og merindtægter fra Landsbyggefonden og afvikling af ophørte værftsstøtteordninger på Økonomi- og Erhvervsministeriets område. I modsat retning trækker merudgifter til blandt andet dagpenge og efterløn.

Tabel 2.4. Ministerfordelte udgifter, 2003
Mia. kr., årets priser	FL03	Regnskab	Ændring FL03-Regn.
Finansministeriet	-0,2	-1,1	-0,9
Økonomi- og Erhvervsministeriet	4,8	4,0	-0,8
Bloktilskud	35,4	34,8	-0,6
Beskæftigelsesministeriet	63,8	63,3	-0,5
A-dagpenge mv.	19,4	22,2	2,8
Videnskabsministeriet	12,5	12,0	-0,5
Undervisningsministeriet	30,2	29,6	-0,6
MIFRESTA-reserve	0,8	0,4	-0,4
Øvrige ministerfordelte udgifter	192,6	192,4	-0,2
Ministerfordelte udgifter i alt	359,3	357,6	-1,7

Statens udgifter i 2004

Med udgangspunkt i ministeriernes rammeredegørelser skønnes de statslige udgifter at blive 449,0 mia. kr. i 2004. Det er en opjustering på 4,2 mia. kr. i forhold til budgetteringen på finansloven for 2004, jf. tabel 2.5.

Tabel 2.5. Statens udgifter, 2004
Mia. kr., årets priser	FL04	Maj	Ændring  FL04-maj
Driftsramme	88,1	88,2	0,2
Overførselsbudget	287,3	290,6	3,4
Anlægsbudget	4,4	5,0	0,5
Ministerfordelte udgifter i alt1)	379,8	383,8	4,1
Rente af statsgæld	37,3	37,3	-0,1
EU-bidrag	15,1	15,3	0,2
Børnefamilieydelsen	12,6	12,6	0,0
Statens udgifter, i alt	444,8	449,0	4,2

1) Statens drifts-, overførsels- og anlægsudgifter.

Opjusteringen af de statslige udgifter skyldes helt overvejende en forventet forøgelse af de ministerfordelte udgifter på 4,1 mia. kr., jf. nedenfor. Herudover skønnes det danske EU-bidrag at blive 0,2 mia. kr. højere end forudsat på FL04, mens skønnet for renteudgifterne af statsgælden er marginalt nedjusteret.

Ministerfordelte udgifter i 2004

Udviklingen i de ministerfordelte udgifter i 2004 afspejler fortrinsvist ændrede skøn på en række udgiftsområder, hvor de samlede udgifter sædvanligvis afhænger af konjunkturudviklingen, aktivitetsforudsætninger mv. samt Forårspakken Flere i beskæftigelse – lavere ledighed, jf. tabel 2.6.

Tabel 2.6.Større ændringer i de ministerfordelte udgifter fra FL04 til maj
	Mia. kr.
Ændrede skøn
A-dagpenge	-0,3
Aktivering af ledige	0,3
Efterløn	0,6
Dagpenge ved barsel	0,2
Tjenestemandspensioner	0,3
Fleksjob	0,2
Boligydelse	0,2
Grundtakstmodellens overgangsordning - restrefusion vedr. 2003	0,3
Tilbageførsel fra Danmarks Erhvervsfond	-0,5
Tilbageførsel fra Eksport Kredit Fonden	-0,2
Forårspakken
Fremrykning af statslige investeringer	0,3
Fremrykning af offentligt støttet byggeri, herunder private ungdomsboliger	0,3
Supplerende pensionsydelse	0,4
Social- og sundhedspulje - sundhedsinitiativer	0,1
Uddannelse og opkvalificering af ledige mv.	0,2
Andre årsager
Overtagelse af Gastra A/S	1,1
Forøgelse af kontrakttilskuddet til DSB	0,1
Øvrige poster, herunder et forventet forbrug af videreførte midler	0,6
Ændret skøn for de ministerfordelte udgifter, i alt	4,1

En del af væksten i de ministerfordelte udgifter kan dog henføres til statens overtagelse af Gastra A/S (tidligere DONG Transmission) fra DONG for godt 1 mia. kr. Overtagelsen er statsfinansiel neutral, idet der samtidig oppebæres en tilsvarende merindtægt i form af en ekstraordinær udbyttebetaling fra DONG, jf. afsnit 2.3.

Der forventes lavere udgifter til A-dagpenge i lyset af et lavere ledighedsskøn, men omvendt øgede udgifter til aktivering som følge af et større aktiveringsomfang.

Et ændret skøn for den gennemsnitlige efterlønssats betyder, at udgifterne til efterløn er opjusteret med 0,6 mia. kr. Den højere gennemsnitssats skyldes, at relativt flere får en højere efterlønssats som følge af senere tilgang til ordningen. Endvidere forventes der merudgifter til henholdsvis barselsdagpenge på 0,2 mia. kr., til tjenestemandspensioner på 0,3 mia. kr. og fleksjob på 0,2 mia. kr. som følge af en opjustering af skønnet over antal modtagere. Dertil kommer merudgifter som følge af en restrefusion vedrørende 2003 på 0,3 mia. kr. i forbindelse med grundtaktsmodellens overgangsordning og merudgifter til boligydelse på knap 0,2 mia. kr.

På Økonomi- og Erhvervsministeriets område tilbageføres der i 2004 ca. 0,7 mia. kr. mere end budgetteret på finansloven for 2004. Dette kan henføres til større afdrag end forventet under Danmarks Erhvervsfond samt tilbageførsler fra Eksport Kredit Fonden.

Forårspakken indebærer, at der fremrykkes statslige investeringer for i alt 0,3 mia. kr., herunder brandsikring af Statens Museum for Kunst og Louisiana, renovering af laboratorier under Danmarks Fødevare- og Veterinærforskning og renovering af staldanlæg under Danmarks Jordbrugsforskning samt opførelser af flere fængselspladser. Endvidere forventes en forøgelse af de ministerfordelte udgifter med knap 0,3 mia. kr. som følge af fremrykninger af offentligt støttet byggeri, herunder investeringstilsagn til private ungdomsboliger.

Herudover indebærer udmøntningen af puljen til social- og sundhedsformål i medfør af Forårspakken merudgifter til den supplerende pensionsydelse på godt 0,4 mia. kr. og iværksættelse af sundhedsinitiativer for yderligere knap 0,1 mia. kr.

Endelig forventes merudgifter for knap 0,2 mia. kr. i medfør af Forårspakken til uddannelse og opkvalificering af ledige mv.

2.3. Statens indtægter

Statsregnskabet for 2003 viste, at statens indtægter blev 2,2 mia. kr. lavere end skønnet ved budgetteringen af FL03. I forhold til skønnet i december blev indtægterne 1,7 mia. kr. lavere, jf. afsnit 2.5. For 2004 er indtægtsskønnet nedjusteret med ca. 4,8 mia. kr. i forhold til budgetteringen på FL04.

Statens indtægter i 2003

Ifølge statsregnskabet for 2003 udgjorde statens indtægter 436,9 mia. kr., jf. tabel 2.7.

Tabel 2.7. Statens indtægter, 2003
Mia. kr., årets priser	FL03	Dec.	Regnskab	Ændr.  FL-Regn.	Ændr. Dec-Regn.
Personskat til staten, netto	79,2	73,2	71,1	-8,1	-2,1
Arbejdsmarkeds- og sociale bidrag	81,1	79,4	79,5	-1,7	0,1
Erhvervsskatter til staten, netto	36,0	37,8	43,5	7,5	5,8
Moms	136,7	134,3	132,2	-4,5	-2,1
Registreringsafgift	16,2	12,8	12,8	-3,4	0,1
Benzin, vægt- og ansvarsafgift mv.	22,8	22,5	22,4	-0,4	-0,1
Energi- og miljøafgifter	30,1	30,1	29,9	-0,2	-0,2
Tobaks- og alkoholafgifter mv.	19,2	19,0	19,3	0,1	0,3
Pensionsafkastskat	1,8	10,0	7,0	5,2	-3,0
Tinglysningsafgift mv.	5,7	7,5	7,1	1,4	-0,3
Skatter og sociale bidrag i alt	428,9	426,6	424,9	-4,0	-1,7
Øvrige indtægter	10,3	12,0	12,1	1,8	0,0
Indtægter i alt	439,2	438,6	436,9	-2,2	-1,7

Som det fremgår af tabel 2.8 skete der en ganske betydelig nedjustering af væksten i blandt andet BNP og privatforbruget vedrørende 2003 fra FL03 til december 2003, som generelt bidrager til en nedjustering af statens indtægter i 2003.

Tabel 2.8. Budgetteringsforudsætninger, 2003
	FL03	Dec. 03	Maj 04	Ændr. FL-maj	Ændr. Dec-maj
BNP (realvækst i pct.)	1,8	0,4	0,4	-1,4	0,0
Privatforbrug (realvækst i pct.)	2,2	1,2	1,1	-1,1	-0,1
Heraf bilkøb	6,0	-17,0	-13,9	-19,9	3,1
Forbrugerpriser (vækst i pct.)	2,0	2,1	2,1	0,1	0,0
Momsgrundlag (vækst i pct.)	3,3	2,4	2,2	-1,1	-0,2
Timeløn for LO/DA-arbejder (vækst i pct.)	3,9	3,9	4,0	0,1	0,1
Ledighed (1.000 personer)	155	170	171	16	1
Beskæftigelse (1.000 personer)	2.716	2.705	2.718	2	13
Skattegrundlag, bundskat (mia. kr.)	726,7	715,2	714,5	-12,2	-0,7
Skattegrundlag, AMB (mia. kr.)	798,3	785,3	782,6	-15,7	-2,7

De væsentligste justeringer af indtægterne i 2003 siden FL03 er vist i figur 2.2 og forklaret nedenfor.

På statsregnskabet blev personskatter til staten (71,1 mia. kr.) 8,1 mia. kr. lavere end budgetteret på FL03. Dette skyldes altovervejende en konjunkturbetinget nedjustering af slutskatterne på ca. 6,2 mia. kr., mindre indtægter fra restskatter/overskydende skatter vedrørende tidligere år (0,9 mia. kr.), større kommuneafregning pga. ændret afregningstidspunkt for den kommunale andel af dødsboskat samt større afskrivninger af restancer (0,2 mia. kr.) end budgetteret på FL03.[1]  

Arbejdsmarkeds- og sociale bidrag (79,5 mia. kr.) blev 1,7 mia. kr. lavere end budgetteret på FL03. Det skyldes lavere indtægter fra arbejdsmarkedsbidrag på knap 1,1 mia. kr., lavere indtægter fra lønsumsafgift på 0,2 mia. kr., samt en nedjustering af bidrag til a-kasser og efterlønsbidrag på knap 0,4 mia. kr. Mindreindtægterne skal ses i sammenhæng med lavere vækst i grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag end forudsat i forbindelse med FL03.

Erhvervsskatter til staten, netto (43,5 mia. kr.) blev 7,5 mia. kr. højere end forudsat på FL03. Det skyldes særligt, at de samlede indbetalinger af á conto skat for indkomståret 2003 blev 11 mia. kr. højere end budgetteret, hvilket i et vist omfang forventes modsvaret af udbetalinger af overskydende skat i 2004, jf. nedenfor. I modsat retning trækker, at indtægterne af restskatteafregningen for indkomståret 2002 blev 2,5 mia. kr. lavere, mens indtægterne fra de kulbrinteskattepligtige selskaber blev 0,8 mia. kr. lavere end forudsat på FL03, hovedsagelig som følge af en overvurdering af kulbrinteskatten for indkomståret 2003.

Momsen (132,2 mia. kr.) gav 4,5 mia. kr. mindre i provenu end forventet på FL03. Årsagen hertil er primært lavere optjent moms i 2002 end forudsat på budgetteringstidspunktet, og dermed lavere momsgrundlag fremadrettet. Forskellen i momsgrundlaget i 2002 fra FL03 til december-vurderingen bidrager til en overvurdering af provenuet på 2,3 mia. kr. Endvidere er væksten i momsgrundlaget fra 2002 til 2003 nedjusteret fra FL03 til december-vurderingen, hvilket har bidraget til en overvurdering af provenuet med 1,1 mia. kr. – en tendens der er videreført i maj-vurderingen, hvor væksten i momsgrundlaget i 2003 er nedjusteret yderligere.

Indtægterne fra registreringsafgiften (12,8 mia. kr.) blev 3,4 mia. kr. lavere end forventet på FL03. Det skyldes overvejende en overvurdering af bilsalget, der på FL03 blev skønnet til 117.000 biler i forhold til det faktiske salg på 96.000 biler. Dette skal ses på baggrund af det ændrede konjunkturbillede, jf. tabel 2.7. Hertil kommer nedjusterede nettopriser i 2003 i forhold til forudsætningerne på FL03.

Benzin-, vægt- og ansvarsafgifter mv. (22,4 mia. kr.) indbragte 0,4 mia. kr. mindre end forventet på FL03 via lavere provenu fra vægtafgift og ansvarsforsikringsafgift.

Pensionsafkastskat (7,0 mia. kr.) indbragte 5,2 mia. kr. mere end forventet på FL03, hvoraf det skønnes, at ca. 4 mia. kr. skyldes højere nettokursgevinster på særligt aktier. Hertil kommer et merprovenu på 1,0 mia. kr. fra reguleringer vedrørende tidligere år.

Provenuet fra tinglysningsafgift mv. (7,1 mia. kr.) blev 1,4 mia. kr. højere end budgetteret på FL03. Det lave renteniveau og mulighed for afdragsfrie lån og heraf følgende større konverteringsomfang bidrog til det højere provenu.

Øvrige indtægter (12,1 mia. kr.) blev 1,8 mia. kr. højere end budgetteret på FL03. Det skyldes blandt andet en overførsel fra Hypotekbankens reserver på 1,0 mia. kr.

Figur 2.2. Vigtigste indtægtsforskelle for 2003 (FL03-regn­skab)

Statens indtægter i 2004

Indtægtsskønnet for 2004 er baseret på den seneste konjunkturvurdering, jf. Økonomisk Redegørelse, maj 2004. Væksten i BNP er opjusteret en smule i forhold til vurderingen i december, jf. tabel 2.9.

Tabel 2.9. Budgetteringsforudsætninger, 2004
	Dec.	Maj	Ændring
BNP (realvækst i pct.)	2,1	2,2	0,1
Privatforbrug (realvækst i pct.)	3,0	3,6	0,6
Heraf bilkøb	17,0	20,0	3,0
Forbrugerpriser (vækst i pct.)	1,8	1,5	-0,3
Momsgrundlag (vækst i pct.)	4,0	4,4	0,4
Timeløn for LO/DA-arbejder (vækst i pct.)	3,7	3,5	-0,2
Ledighed (1.000 personer)	173	173	0
Beskæftigelse (1.000 personer)	2.713	2.727	14
Skattegrundlag, bundskat (mia. kr.)	741,7	750,9	9,2
Skattegrundlag, arbejdsmarkedsbidrag (mia. kr.)	815,9	814,4	-1,5

Der er foretaget en markant opjustering af væksten i privatforbruget til 3,6 pct. i 2004. Forårspakken bidrager hertil, idet den forøger de disponible indkomster i 2004 med ca. 7,8 mia. kr. som følge af fremrykning af indkomstskattenedsættelserne (forhøjelsen af mellemskattegrænsen og loftet for beskæftigelsesfradraget) og den midlertidige suspension af SP-bidraget – udover de 6 mia. kr. i skattelettelser vedrørende 2004, der blev vedtaget i 2003, jf. Lavere skat på arbejdsindkomst, februar 2003.

Forårspakken påvirker ikke statens indtægter, netto i 2004, idet provenutabet på ca. 3,9 mia. kr. som følge af fremrykningen af skattelettelserne modsvares af provenugevinsten på ca. 3,9 mia. kr. vedrørende suspensionen af SP-bidraget, som er fradragsberettiget i den skattepligtige indkomst, hvorved suspensionen øger skattegrundlaget med ca. 7,8 mia. kr.[2]

Grundlaget for arbejdsmarkedsbidraget, herunder primært lønindkomst, er nedjusteret trods højere beskæftigelse, idet den gennemsnitlige løn pr. beskæftiget er nedjusteret. Dette medfører isoleret set også en reduktion i den skattepligtige indkomst og dermed personskatterne.

Statens indtægter for 2004 er samlet set nedjusteret med 4,8 mia. kr. i forhold til vurderingen fra december, jf. tabel 2.10.

Tabel 2.10. Statens indtægter, 2004
Mia. kr., årets priser	Dec.	Maj	Ændring Dec.-Maj
Personskat til staten, netto	72,3	67,9	-4,4
Arbejdsmarkeds- og sociale bidrag	82,1	84,7	2,6
Erhvervsskatter til staten, netto	37,6	33,3	-4,3
Moms	140,0	139,5	-0,4
Registreringsafgift	14,9	14,0	-0,9
Benzin, vægt- og ansvarsafgift mv.	22,7	22,7	-0,1
Energi- og miljøafgifter	30,1	29,8	-0,3
Tobaks- og alkoholafgifter mv.	18,6	18,8	0,1
Pensionsafkastskat	12,9	13,5	0,6
Tinglysningsafgift mv.	6,5	7,0	0,5
Skatter og sociale bidrag i alt	437,7	431,3	-6,5
Øvrige indtægter	17,1	18,8	1,7
Indtægter i alt	454,8	450,0	-4,8

De væsentligste justeringer af indtægterne i 2004 er vist i figur 2.3 og forklaret nedenfor.

Personskatter til staten (67,9 mia. kr.) ventes at blive 4,4 mia. kr. lavere end skønnet i december. Som følge af suspensionen af SP-bidraget foretages der en overflytning på 3,1 mia. kr. fra §38 (personskatter) til §34 Arbejdsmarkedsfonde, svarende til indbetalingen af SP-bidraget i januar til og med maj 2004.

Samlet medfører Forårspakken modsatrettede provenubevægelser mellem §34 og §38 i 2004 og 2005. Inden for finansåret udligner provenubevægelserne på de to konti hinanden, og over de to år udligner bevægelserne på den enkelte konto hinanden.[3]

Korrigeret for de nævnte 3,1 mia. kr. er personskatteprovenuet til staten nedsat med 1,3 mia. kr. siden december-vurderingen. Denne nedjustering skyldes blandt andet lavere vækst i lønsummen, jf. ovenfor.[4]

Arbejdsmarkeds- og sociale bidrag (84,7 mia. kr.) opjusteres med 2,6 mia. kr., men korrigeret for de 3,1 mia. kr., der overflyttes fra §38 i 2004, er der reelt tale om en nedjustering på 0,5 mia. kr. siden december-vurderingen. De ca. 0,1 mia. kr. heraf skyldes lavere grundlag for arbejdsmarkedsbidraget, jf. tabel 2.8. Herudover er indtægterne fra indbetalinger til efterlønsordningen reduceret med godt 0,6 mia. kr., mens det obligatoriske medlemsbidrag til a-kasser er opjusteret med 0,3 mia. kr.

Erhvervsskatter til staten, netto (33,3 mia. kr.) er nedjusteret med 4,3 mia. kr. i forhold til FL04. Det skyldes særligt, at indtægterne fra nettorestskatteafregningen er nedjusteret med knap 5 mia. kr. Høje á conto indbetalinger i 2003 bidrager til en nedjustering af indtægterne fra nettoskatteafregningen i 2004 på ca. 6,5 mia. kr., mens en opjustering af selskabernes slutskat for 2003 isoleret set bidrager til at øge indtægterne fra restskatteafregningen i 2004 med ca. 1,5 mia. kr. Det er imidlertid usikkert, hvor stor en del af de høje indbetalinger i november 2003, der kan henføres til øget skattepligtig indkomst i 2003 og dermed også omfanget af nettorestskatteafregning i 2004. Indtægterne fra kulbrinteskat er endvidere opjusteret med knap 0,4 mia. kr. i forhold til FL04. De ændrede regler vedrørende godtgørelse i forbindelse med overskydende skat mv. ventes isoleret set at medføre lavere á conto indbetalinger i 2004 og derved en engangsforringelse af DAU.

Moms (139,5 mia. kr.) forventes at indbringe 0,4 mia. kr. mindre end skønnet i december. Opjusteringen af væksten i momsgrundlaget som følge af kraftigere vækst i privatforbruget bidrager isoleret set til en stigning i momsprovenuet på i størrelsesordenen ca. ½ mia. kr. i 2004. Et lavere niveau for momsgrundlaget i 2002 og 2003 trækker imidlertid i retning af en nedjustering af momsgrundlaget i 2004.

Figur 2.3. Vigtigste revisioner af indtægtsskøn for 2004

Registreringsafgiften (14,0 mia. kr.) er nedjusteret med 0,9 mia. kr. Den højere forventede vækst i bilkøbet i 2004 bidrager til et højere registreringsafgiftsprovenu. På baggrund af nyere regnskabstal for 2003 er der imidlertid foretaget en reduktion i antallet af bilkøb og den gennemsnitlige afgift pr. bil i forhold til skønnet fra december. Decemberskønnet baserede sig på 2002-grundlaget. Endelig ventes reduktionen af registreringsafgiftssatsen, at reducere provenuet med ca. 0,1 mia. kr.

Det forventede provenu fra energi- og miljøafgifter (29,8 mia. kr.) er 0,3 mia. kr. lavere end skønnet i december. Indtægterne fra naturgasafgiften nedjusteres med 0,1 mia. kr., mens de samlede indtægter fra kul- og koksafgifter nedjusteres med 0,3 mia. kr. Forventninger til højere elektricitetsforbrug medfører en opjustering af elafgifter på 0,2 mia. kr.

Pensionsafkastskat (13,5 mia. kr.) er opjusteret med ca. 0,6 mia. kr. i forhold til FL04. Den beregnede skat af årets formueafkast er opjusteret med 1,3 mia. kr., hvilket særligt skyldes en opjustering af de forventede kursgevinster på aktier i 2004. En opjustering af den negative skat fra tidligere år til modregning i årets beregnede skat bidrager til en nedjustering af provenuet med ca. 0,7 mia. kr.

Tinglysningsafgift mv. (7,0 mia. kr.) skønnes samlet set at indbringe 0,5 mia. kr. mere i 2004 end skønnet i december. Opjusteringen er baseret på de seneste regnskabsoplysninger og skyldes især et større omfang af konverteringer af realkreditlån end hidtil forventet – blandt andet afledt af det lave renteniveau og muligheden for afdragsfrie lån.

Øvrige indtægter (18,8 mia. kr.) er opjusteret med 1,7 mia. kr. siden december. Dette skyldes højere forventede indtægter fra overskudsdeling mv. i forbindelse med DUC’s olie- og gasindvinding i Nordsøen (0,6 mia. kr.) samt et højere forventet udbytte fra statslige aktiebesiddelser (1,4 mia. kr.), jf. blandt andet statens overtagelse af Gastra A/S.

2.4. Statens finansieringsbehov og gæld

Statsgælden målt som andel af BNP skønnes at falde med ¾ pct.enheder i 2004, jf. tabel 2.11. I forhold til 2001 er der tale om et fald på knap 2¾ pct.enheder. Korrigeres for statslige genudlån skønnes faldet fra 2001 til 2004 at udgøre knap 3½ pct.enheder.

Tabel 2.11. Statsgælden, 2001-2004
Nominel statsgæld ultimo året, mia. kr., årets priser	2001	2002	2003	2004
Indenlandsk gæld	611,0	624,9	611,0	606,8
Udenlandsk gæld	83,8	83,7	83,9	83,5
Nettogæld til Nationalbanken1)	-39,6	-46,0	-40,9	-30,0
Værdi af Den Sociale Pensionsfonds obligationsbeholdning	-141,1	-141,4	-138,7	-136,2
Samlet statsgæld	514,1	521,3	515,3	524,0
Udestående genudlån2)	5,8	12,5	14,7	16,8
Samlet statsgæld korrigeret for genudlån	508,3	508,8	500,6	507,2
Samlet statsgæld i pct. af BNP	38,8	38,3	36,9	36,1
Samlet statsgæld korrigeret for genudlån i pct. af BNP	38,4	37,4	35,9	34,9

1) Nettogæld til Nationalbanken er opgjort i henhold til statsregnskabet for 2001 og 2002, mens nettogælden for 2003 og 2004 er opgjort i henhold til Nationalbankens månedsbalance.

2) Genudlån til Ørestadsselskabet I/S, A/S Storebælt og A/S Øresund, hvorfor tallene ikke stemmer helt overens med de samlede ændringer i genudlån, der fremgår af tabel 2.11. De tre ovenstående selskaber står for nærværende for langt det største omfang af nye genudlån.

Opgjort nominelt, dvs. i mia. kr., skønnes statsgælden at udgøre 524,0 mia. kr. i 2004. Hermed er den skønnede udvikling i statsgælden fra 2002 til 2004 stort set på linje med den forventede udvikling i decembervurderingen, jf. tabel 2.12. I forhold til decembervurderingen blev den faktiske gældsnedbringelse i 2003 større end forventet, mens statsgælden i 2004 i majvurderingen skønnes at udvise en større stigning end forventet i decembervurderingen.

Forskydninger i gældsudviklingen mellem enkelte år påvirker stort set ikke den finanspolitiske holdbarhed.

Tabel 2.12. DAU, nettokassesaldo og ændring i statsgæld, 2002-2004
	2002	2003			2004
Mia. kr., årets priser	Regnsk.		Dec.	Regnsk.	Dec.	Maj
DAU-saldo	25,8		12,8	12,4	10,0	1,1
Genudlån	-8,9		-4,7	-0,8	-5,1	-3,2
Beholdningsbevægelser og periodisering mv.	-20,1		-7,4	-4,8	-2,7	-3,0
Nettokassesaldo	-3,2		0,6	6,9	2,2	-5,1
Nettofinansieringsbehov (-nettokassesaldo)	3,2		-0,6	-6,9	-2,2	5,1
Kurseffekter ved lånoptagelse og ved nettokøb af obligationer i Den Sociale Pensionsfond	4,1		1,5	0,8	3,1	3,7
Ændring i statsgæld (år til år)	7,3		0,9	-6,1	0,9	8,8

Statsgælden skønnes således at stige med 8,8 mia. kr. i 2004, selvom det forventede overskud på statens løbende drifts-, anlægs- og udlånssaldo (DAU-saldo) isoleret tilsiger en mindre nedbringelse af statsgælden, jf. tabel 2.12.

Ændringen i statsgælden ud over virkningen af DAU-overskuddet kan tilskrives tre forhold: Beholdningsbevægelser, genudlån samt kurseffekter ved lånoptagelse og nettokøb af obligationer i Den Sociale Pensionsfond.

DAU-saldoen er en regnskabsmæssig opgørelse af statens indtægter og udgifter i året, som ikke nødvendigvis tidsmæssigt er sammenfaldende med statens faktiske betalinger. Det er imidlertid betalingsstrømmen, dvs. likviditetsvirkningen af budgettet, som har betydning for ændringen i statsgælden i det enkelte år.

Bogførte indtægter og udgifter på DAU-saldoen uden likviditetsvirkning – de såkaldte beholdningsbevægelser og periodiseringer – bevirker, at der i forhold til DAU-saldoen skal fratrækkes 3,0 mia. kr. i 2004 for at finde likviditetsvirkningen og dermed bidraget til ændringen i statsgælden i 2004. I forhold til decembervurderingen skønnes likviditetstrækket fra beholdningsbevægelser i 2004 nu en smule højere.

Periodiseringerne, jf. ovenfor, er alene udtryk for betalingsforskydninger set i forhold til bogføringstidspunktet og har derfor tilnærmelsesvis ingen effekt på den finanspolitiske holdbarhed og kravene til finanspolitikken.

Øgede statslige udlån (de såkaldte genudlån) giver anledning til et øget statsligt likviditets- og lånebehov, som ikke indgår i DAU-saldoen. Hovedparten af genudlånene sker til de statsgaranterede selskaber Ørestadsselskabet I/S, A/S Storebælt og A/S Øresund.

Genudlånsomfanget i 2004 forventes at blive på godt 3,2 mia. kr., hvilket er en nedjustering på 1,9 mia. kr. i forhold til decemberskønnet.

Genudlånene påvirker den opgjorte statsgæld, selvom der er tale om en parallel ændring i statens aktiver og passiver. Det skyldes, at statsgælden i udgangspunktet er et bruttogældsbegreb, hvori kun modregnes enkelte statslige aktiver. I takt med at udlånene tilbagebetales, vil afdragene omvendt bidrage til en større nedbringelse af statsgælden, end overskuddet på DAU-saldoen umiddelbart vil tilsige.

Rentebetalingerne på genudlån til selskaberne påvirker ikke statens DAU-saldo, da renteudgifterne afholdes af selskaberne. Endvidere er statens risiko ved øget udlån til selskaberne uændret, da staten i forvejen garanterer for selskabernes låntagning.

I 2004 skønnes nettokassesaldoen, der angiver likviditetseffekten af statens budget opgjort som forskellen mellem statens ind- og udbetalinger, at udvise et underskud på 5,1 mia. kr., hvilket er 7,3 mia. kr. lavere end forventet i decembervurderingen. Baggrunden herfor er det lavere skøn for DAU-saldoen, der kun delvist modgås af et mindre omfang af genudlån end tidligere forventet.

For 2003 har nettokassesaldoen alt i alt – på trods af en stort set uændret DAU-saldo – vist sig 6 mia. kr. bedre end skønnet i december som følge af, at likviditetstrækket fra både genudlån og beholdningsbevægelser og periodisering mv. har vist sig mindre end forventet. Nedjusteringen af de statslige udlån i 2003 skyldes dels et mindre omfang af genudlån til især A/S Storebælt end forventet i december og dels et ekstraordinært afdrag på 1,7 mia. kr. på et lån optaget af Færøerne.

En negativ nettokassesaldo indebærer et tilsvarende nettofinansieringsbehov. Nettofinansieringsbehovet på 5,1 mia. kr. i 2004 angiver den umiddelbare gældsoptagelse, men som følge af kurseffekter ved den løbende lånoptagelse og Den Sociale Pensionsfonds nettokøb af obligationer på samlet 3,7 mia. kr. skønnes statsgælden at stige med 8,8 mia. kr. i 2004. I 2003 var nettofinansieringsbehovet -6,9 mia. kr. og nedbringelsen af den opgjorte gæld 6,1 mia. kr.

Emissionskurstab afspejler, at den statslige lånoptagelse i et givet år er sket til under kurs 100. Kurseffekten afhænger af den valgte kuponrente og dermed udstedelsespolitikken i det enkelte år.

Emissionskurstabet fordeles efterfølgende over lånenes løbetid som en omkostning over DAU-saldoen i lighed med omkostninger ved de nominelle rentebetalinger. Dermed sikres, at renteomkostninger svarende til den effektive rente (den nominelle rente plus fordelte emissionskurstab) indgår på DAU-saldoen.

Selv om emissionskurstabet kan have betydning for statsgældsudviklingen i det enkelte år, har det ikke i sig selv betydning for de offentlige finansers holdbarhed, idet det er den effektive markedsrente, som er uafhængig af den valgte udstedelsespolitik, der har betydning for de offentlige finansers holdbarhed.

Statens samlede finansieringsbehov (brutto) udgøres af statens nettofinansieringsbehov tillagt afdrag på statsgælden inklusive statens nettoopkøb af egne obligationer. Bruttofinansieringsbehovet ventes i 2004 at udgøre 111,3 mia. kr., hvoraf den indenlandske låntagning skønnes at udgøre 84,8 mia. kr. Det udenlandske lånebehov ventes at udgøre 15,6 mia. kr. i 2004. Endelig skønnes et træk på statens konto i Nationalbanken på ca. 11 mia. kr., jf. tabel 2.13.

I 2003 udgjorde statens bruttofinansieringsbehov 116,6 mia. kr. Finansieringen var fordelt på indenlandsk låntagning på 94,1 mia. kr. og udenlandsk låntagning på 17,0 mia. kr. Det resterende finansieringsbehov blev dækket ved et træk på statens konto i Nationalbanken på 5,5 mia. kr.

Tabel 2.13. Bruttofinansieringsbehov og statens låntagning, 2002-2004
	2002		2003		2004
Mia. kr., årets priser	Regnsk.	Dec.		Regnsk.	Dec.	Maj
Nettofinansieringsbehov	3,2	-0,6		-6,9	-2,2	5,1
Afdrag på statsgæld i alt1):	134,9	116,5		123,5	108,6	106,2
Indenlandsk statsgæld	112,4	99,3		106,3	92,7	90,1
Udenlandsk statsgæld	22,5	17,1		17,1	16,0	16,1
Bruttofinansieringsbehov2)	138,1	115,8		116,6	106,4	111,3
Bruttofinansiering:
Indenlandsk låntagning	121,9	86,1		94,1	86,5	84,8
Udenlandsk låntagning	22,5	17,0		17,0	16,0	15,6
Træk på statens konto i Nationalbanken3)	-6,3	12,8		5,5	3,9	10,9

1) Langfristet gæld – dvs. gæld der på udstedelsestidspunktet har en restløbetid over 1 år.

2) Ligesom nettofinansieringsbehovet angiver nettokassesaldoen med modsat fortegn, angiver bruttofinansieringsbehovet bruttokassesaldoen med modsat fortegn. 

3) Trækket på statens konto i Nationalbanken i 2002 og 2003 er opgjort i henhold til statsregnskabet. Tallet stemmer ikke fuldt ud overens med Nationalbankens regnskab.

Fordelingen af den statslige låntagning er fastlagt i normen for statens lån­tagning. Ifølge den indenlandske norm for statens låntagning dækkes det indenlandske bruttofinansieringsbehov (summen af afdrag på den indenlandske statsgæld og det statslige nettofinansieringsbehov) som udgangs­punkt via udstedelser af indenlandske statspapirer og eventuelt træk på statens konto i Nationalbanken. Den udenlandske norm indebærer, at der normalt optages udenlandske lån til refinansiering af afdragene på den udenlandske gæld.

Udviklingen i statsgælden afspejles i en vis udstrækning i udviklingen i den offentlige ØMU-gæld, jf. tabel 2.14. ØMU-gælden er således ligeledes i udgangspunktet et bruttogældsbegreb, der primært omfatter statens og kommunernes obligationsgæld. Herudover korrigeres for beholdningen af statsobligationer i de offentlige delsektorer.

ØMU-gældskvoten – ØMU-gælden målt som andel af BNP – skønnes at falde knap 5¼ pct.enheder i perioden 2001 til 2004. Korrigeres for genudlån til statsgaranterede selskaber skønnes faldet at udgøre knap 6 pct.enheder.

Tabel 2.14. ØMU-gælden, 2001-2004
Nominel gæld ultimo året, mia. kr., årets priser	2001	2002	2003	2004
Staten:
Indenlandsk gæld	611,0	624,9	611,0	606,8
Udenlandsk gæld	83,8	83,7	83,9	83,5
Værdi af Den Sociale Pensionsfonds statsobligationsbeholdning	-109,5	-113,1	-118,1	-118,3
Øvrige statslige poster	13,3	6,5	0,6	0,6
Kommuner:
Samlet gæld	60,8	66,4	70,9	70,9
Beholdning af statsobligationer	-5,1	-4,2	-5,7	-5,7
Sociale kasser og fonde (ATP mv.):
Beholdning af statsobligationer mv.	-21,1	-21,4	-17,1	-19,8
Samlet ØMU-gæld	633,2	642,8	625,5	618,0
Udestående genudlån1)	5,8	12,5	14,7	16,8
Samlet ØMU-gæld korrigeret for genudlån	627,4	630,3	610,8	601,2
Samlet ØMU-gæld i pct. af BNP	47,8	47,2	44,8	42,6
Samlet ØMU-gæld korrigeret for genudlån i pct. af BNP	47,3	46,3	43,8	41,4

1) Genudlån til Ørestadsselskabet I/S, A/S Storebælt og A/S Øresund, hvorfor tallene ikke stemmer helt overens med de samlede ændringer i genudlån, der fremgår af tabel 2.12. De tre ovenstående selskaber står for nærværende for langt det største omfang af nye genudlån.

Det større fald i ØMU-gældskvoten set i forhold til statsgældskvoten i perioden 2001 til 2004 kan blandt andet henføres til den statslige porteføljeomlægning i form af en samtidig nedbringelse af statens indestående på kontoen i Nationalbanken og den indenlandske obligationsgæld som følge af ønsket om en forbedret likviditetsstyring i staten. Statens indestående i Nationalbanken modregnes således ikke i ØMU-gælden – i modsætning til i statsgælden.

Hverken udviklingen i ØMU-gælden eller i statsgælden kan give et dækkende billede af holdbarheden af de offentlige finanser, idet gældsbegreberne ikke på tilstrækkelig vis omfatter statslige og kommunale finansielle aktiver og endvidere ikke inddrager virkningen af fremtidige nettoforpligtigelser, jf. Økonomisk Redegørelse, maj 2004.

---

[1] Det bemærkes, at personskatter til staten er påvirket af, at afregningen til kommunerne i 2003 skønnes at være godt 5 mia. kr. højere end indtægterne herfra, idet á conto skattebeløbene til kommunerne vedrørende 2003 i sig selv er højere end de skønnede kommunale skatter i 2003 (4,8 mia. kr.), samt at der indgår afregning vedrørende tidligere år (0,3 mia. kr.). Dermed reduceres personskatter til staten, netto, alt andet lige med godt 5 mia. kr. i 2003.

[2] Virkningerne fra Forårspakken for det kommunale skatteprovenu i de kommuner, der har valgt at selvbudgettere i 2004, vil blive neutraliseret.

[3] Suspensionen indebærer, at arbejdsgiverne ikke skal indeholde SP-bidraget i lønudbetalinger efter den 1. juni 2004. Det SP-bidrag, der er opkrævet for månederne januar til maj, returneres fra ATP til ToldSkat og tilbageføres til skatteyderne i 2004 gennem skattesystemet i form af højere skatte­kortfradrag via en ny forskudsregistrering for 2004. Da SP-bidraget opkræves sammen med arbejds­markedsbidraget, indtægtsføres det returnerede beløb regnskabsmæssigt som en engangsindtægt på §34. For §38 medfører det højere skattekortfradrag tilsvarende mindre foreløbige A- og B-skatter. Ved slutopgørelsen for 2004 i 2005 medfører de nedsatte foreløbige skatter isoleret set indtægter på §38 i form af restskatter mv. Samtidig fremkommer der en modsvarende udgift på §34 til overskydende SP-bidrag.

[4] Det bemærkes, at personskatter til staten er påvirket af, at afregningen til kommunerne i 2004 skønnes at være knap 3½ mia. kr. højere end de skønnede kommuneskatter i 2004, idet der indgår afregning vedrørende tidligere år (1,9 mia. kr.), samt at á conto skattebeløbene til kommunerne vedrørende 2004 i sig selv er højere end de skønnede kommunale skatter i 2004 (1,6 mia. kr.). Dermed reduceres personskatter til staten, netto, alt andet lige med ca. 3½ mia. kr. i 2004.