3. Offentlige finanser og finanspolitikken

Overskuddet på de samlede offentlige finanser skønnes til 18,1 mia. kr. i 2004 og 26,1 mia. kr. i 2005. Det svarer til henholdsvis 1,2 pct. af BNP i 2004 og 1,7 pct. af BNP i 2005. I forhold til decembervurderingen er det offentlige overskud nedjusteret med ca. 2½ mia. kr. i 2004, men opjusteret med godt 4½ mia. kr. i 2005.
Finanspolitikken skønnes – målt ved finanseffekten – at bidrage ekspansivt til den økonomiske aktivitet svarende til 0,6 pct. af BNP i 2004. Finanseffekten er dermed opjusteret med 0,2 pct.enheder siden december, hvilket primært følger af Forårspakken. Dertil kommer et ekspansivt bidrag på 0,1 pct. af BNP fra den midlertidige suspension af SP-indbetalingerne i lyset af Forårspakken.
Finanspolitikkens stramhedsgrad i 2005 er endnu ikke fastlagt. Det vil ske i løbet af 2004, herunder som led i udarbejdelsen af finanslovforslaget for 2005, der præsenteres i august.
Overskuddene på den strukturelle saldo, dvs. den offentlige saldo renset for konjunkturernes påvirkning, skønnes til 1,3 pct. af BNP i 2004 og 1,4 pct. af BNP i 2005.

3.1. Offentlige finanser

Skønnet for de offentlige finanser i 2004 og 2005 tager afsæt i den aktuelle vurdering af dansk økonomi, jf. Økonomisk Redegørelse, maj 2004.

Virkningerne af Forårspakken er afspejlet i skønnene for 2004 og 2005, herunder fremrykning af personskattelettelser, statslige investeringer, offentligt støttet byggeri og udmøntningen af puljen til social- og sundhedsformål, den midlertidige suspension af SP-indbetalingerne samt initiativerne på beskæftigelses- og undervisningsområdet til opkvalificering af ledige mv.

Skønnet for 2004 er desuden baseret på finansloven og kommunebudgetterne for 2004 samt de ministerielle rammeredegørelser for udgiftsudviklingen på statens område i 2004. Skønnet for 2005 beror i et vist omfang på beregningstekniske forudsætninger.

Siden decembervurderingen har Danmarks Statistik offentliggjort tal for de offentlige finanser i 2003, der viser et overskud på 16,7 mia. kr. svarende til 1,2 pct. af BNP, jf.tabel 3.1.

Tabel 3.1. Saldoen på de offentlige finanser, 1999-2005
Mia. kr., årets priser	1999	2000	2001	2002	2003	2004	2005
December	38,8	32,5	37,5	21,2	18,5	20,7	21,5
Maj	38,8	32,5	37,5	21,2	16,7	18,1	26,1
Heraf:Stat og kommuner	22,1	13,2	15,5	7,7	1,5	7,7	15,3
Sociale kasser og fonde¹⁾	16,7	19,3	22,1	13,4	15,1	10,4	10,9
Maj (pct. af BNP)	3,2	2,5	2,8	1,6	1,2	1,2	1,7

1) ATP-fonden, A-kasserne og Lønmodtagernes Garantifond.

Dermed blev overskuddet i 2003 godt 1¾ mia. kr. lavere end ventet i december. Det kan især kan henføres til øgede udgifter til overførselsindkomster og subsidier, jf. bilag 2.

Der ventes en forbedring af de offentlige overskud til 18,1 mia. kr. i 2004 og 26,1 mia. kr. i 2005, der primært er afledt af den ventede bedring af konjunkturerne. Navnlig som følge af personskattenedsættelserne ifølge skatteaftalen fra 2003 og i mindre omfang Forårspakken fra 2004 skønnes en vis strukturel forringelse af de offentlige finanser fra 2003 til 2005, jf. afsnit 3.3.

Forårspakken medfører en yderligere finanspolitisk lempelse i 2004 i forhold til skønnet for finanspolitikken i december, jf. afsnit 3.2.

Ændringer i forhold til vurderingen i december 2003

Fremrykningen af personskattenedsættelserne i medfør af Forårspakken indebærer isoleret set en reduktion af den offentlige saldo i 2004 på knap 4 mia. kr., men reduktionen modsvares af et merprovenu af samme størrelsesorden som følge af den midlertidige suspension af indbetalingerne til SP. I 2005 medfører den midlertidige suspension af SP-indbetalingerne og fremrykning af personskattenedsættelser isoleret set en forbedring af den offentlige saldo på ca. 1½ mia. kr. sammenholdt med saldoskønnet i december.

Saldoen på de offentlige finanser er nedjusteret med godt 2½ mia. kr. i 2004, jf. tabel 3.2.

Tabel 3.2. Ændring af den offentlige saldo i 2004 og 2005 siden december
Mia. kr., årets priser	2004	2005
Selskabsskatter	3,2	2,5
Personskatter mv. og arbejdsmarkedsbidrag	0,5	1,5
Koncessionsafgifter, overskudsdeling mv. fra Nordsøaktiviteterne	-1,7	0,5
Øvrige indtægter	-2,0	-1,2
A-dagpenge og kontanthjælp	0,1	1,3
Efterløn, sociale pensioner og tjenestemandspensioner mv.	-1,6	-2,0
Øvrige indkomstoverførsler	-0,2	0,3
Offentlige subsidier	-1,7	-2,0
Offentligt forbrug og investeringer	-0,2	2,2
Nettorenteudgifter og udbytter	1,3	0,7
Andre udgifts- og indtægtsposter	-0,3	0,8
Ændring af den offentlige saldo, i alt	-2,6	4,6

Note: Negative tal angiver saldoforværringer i form af øgede udgifter eller reducerede indtægter, mens positive tal svarer til saldoforbedringer som følge af lavere udgifter eller forøgede indtægter.

Nedjusteringen kan blandet andet henføres til, at Danmarks Statistiks seneste opgørelse af de offentlige budgetter i 2004 viser flere udgifter og færre indtægter end ventet i december, der tog afsæt i Danmarks Statistiks tidligere opgørelse. Udgifterne til subsidier er således opjusteret, og koncessionsafgifterne mv. fra Nordsøen og øvrige indtægter er nedjusteret i Danmarks Statistiks opgørelse.

Det lavere overskud i 2004 skyldes desuden højere forventede udgifter til efterløn, sociale pensioner og tjenestemandspensioner mv. I modsat retning trækker opjusteringer af selskabsskatteprovenuet, hvilket blandt andet skal ses i lyset af forventede merindtægter fra kulbrinteskatten og de kulbrinteskattepligtige selskaber, samt udbytter, der følger af højere udbyttebetalinger fra DONG.

Det offentlige overskud er opjusteret med godt 4½ mia. kr. i 2005. Det skyldes især et forventet højere selskabsskatteprovenu og lavere offentlige forbrugsudgifter som følge af en nedjustering den skønnede offentlige lønstigningstakt i 2005.

Med afsæt i det ventede mere positive konjunkturbillede i 2005 skønnes der endvidere lavere udgifter til A-dagpenge og kontanthjælp. Det bidrager ligeledes til det højere overskud sammenlignet med decembervurderingen.

De væsentligste ændringer i skønnene for 2004 og 2005 i forhold til decembervurderingen er angivet i figur 3.1, og der henvises til en nøjere kommentering i boks 3.1.

Figur 3.1. Revision af udgifts- og indtægtsskøn, 2004-2005

Note: Over stregen svarer positive tal i figuren til saldoforværringer, idet der er tale om offentlige udgifter. Under stregen svarer positive tal til saldoforbedringer, idet der er tale om offentlige indtægter.

Boks 3.1. Revision af udgifts- og indtægtsskøn, 2004 og 2005

De væsentligste ændringer siden decembervurderingen kan opsummeres på følgende vis:

Udgifterne til det offentlige forbrug er uændret i 2004, men nedjusteret med knap 2½ mia. kr. i 2005. Den lavere offentlige forbrugsudgift i 2005 skyldes primært, at skønnet for den offentlige lønstigningstakt i 2005 er nedjusteret til 2,7 pct. mod 3,5 pct. i december. Skønnet for det nominelle offentlige forbrug i 2004 er baseret på Danmarks Statistiks budgetstatistik for 2004 og de ministerielle rammeredegørelser for de statslige udgifter i 2004, hvor initiativerne i Forårspakken er medregnet. Danmarks Statistiks opgørelse af forbruget i 2004 er lidt lavere end ventet i december, men det forventes modsvaret af et merforbrug på godt ¼ mia. kr. som følge af initiativerne i Forårspakken. På linje med decemberskønnet skønnes realvæksten i det offentlige forbrug at udgøre 0,7 pct. i 2004. Realvæksten i forbruget i 2005 forudsættes til 0,5 pct. i overensstemmelse med aftalerne om finansloven for 2004 og om Forårspakken. Som i december skønnes der en vækst i den offentlige beskæftigelse på 3.000 personer i 2004 og 2.500 personer i 2005.

De offentlige investeringer er opjusteret med knap ¼ mia. kr. i 2004 og 2005, hvilket følger af fremrykningen af statslige investeringer som led i Forårspakken. I 2004 er realvæksten i de offentlige investeringer opjusteret til 8,3 pct. mod 3,2 pct. i december primært som følge af en nedrevision af de offentlige investeringer i 2003 og i mindre omfang i lyset af fremrykningerne af statslige investeringer til 2004. Der er beregningsteknisk forudsat en realvækst i de offentlige investeringer på 2,0 pct. i 2005 i tråd med vurderingen i december og den seneste mellemfristede fremskrivning.

De offentlige udgifter til indkomstoverførsler er opjusteret med ca. 1¾ mia. kr. og knap ½ mia. kr. i 2005. Opjusteringen skyldes i hovedsagen forventede større udgifter til efterløn, folkepension og tjenestemandspensioner mv. De forøgede udgifter til efterløn og folkepension kan navnlig tilskrives højere gennemsnitssatser, mens udgiftsforøgelsen til tjenestemandspensioner mv. også skal ses i sammenhæng med et opjusteret skøn for antal modtagere. De højere gennemsnitssatser til folkepension afspejler udmøntningen af puljen til social- og sundhedsformål i medfør af Forårspakken, der omfatter en udvidelse af modtagerkredsen for den supplerende pensionsydelse. De højere gennemsnitssatser til efterløn skyldes, at relativt flere får en højere efterlønssats som følge af senere tilgang til efterløn. Udgifterne til A-dagpenge og kontanthjælp er i lyset af et lavere ledighedsskøn nedjusteret i begge år, men især i 2005 hvor der skønnes mindreudgifter på godt 1¼ mia. kr. Samtidig forventes et større aktiveringsomfang dog at medføre merudgifter til uddannelsesgodtgørelse på ca. ¼ mia. kr. i begge år.

De offentlige subsidier er opjusteret med knap 1¾ mia. kr. i 2004 og 2 mia. kr. i 2005. I 2004 er skønnet for de offentlige subsidier som udgangspunkt baseret på Danmarks Statistiks budgetstatistik for 2004, der viser et niveau for subsidierne, der er ca. 1 mia. kr. højere end ventet i december. Skønnet for subsidierne var i december baseret på Danmarks Statistiks tidligere opgørelse. Dertil kommer en opjustering af subsidierne med afsæt i de ministerielle rammeredegørelser for statens udgifter i 2004, der viser forventede merudgifter til fleksjob, den aktive arbejdsmarkedspolitik, de kollektive trafikselskaber og det offentligt støttede byggeri, herunder i lyset af Forårspakken. Opjusteringen af skønnet i 2004 bærer med over i skønnet for 2005.

Nettorenteudgifter og udbytter er opjusteret med godt 1¼ mia. kr. i 2004 og knap ¾ mia. kr. i 2005. I 2004 kan opjusteringen især henføres til højere aktieudbytter fra DONG, mens det i 2005 er lavere nettorenteudgifter i lyset af et nedsat skøn for rentesatsen, der forklarer opjusteringen.

Revision af udgifts- og indtægtsskøn, 2003 og 2004

Provenuet fra personskatter mv. og arbejdsmarkedsbidrag er opjusteret med ca. ½ mia. kr. i 2004 og 1½ mia. kr. i 2005. Det skal ses i sammenhæng med den ventede bedring af konjunktursituationen og fremgangen i beskæftigelsen. I modsat retning trækker en nedjustering af grundlaget for personskatter og arbejdsmarkedsbidrag trods væksten i beskæftigelsen, der følger af en forventet lavere gennemsnitsløn. I 2005 bidrager den midlertidige suspension af SP-indbetalingerne i kombination med fremrykningen af personskattenedsættelserne til 2004 isoleret set til et merprovenu på 1½ mia. kr. i forhold til decembervurderingen.

Selskabsskatteprovenuet er opjusteret med knap 3¼ mia. kr. i 2004 og 2½ mia. kr. i 2005, hvilket blandt andet kan henføres til opjusteringer af kulbrinteskatteprovenuet i 2004 og selskabsskatteprovenuet fra de kulbrinteskattepligtige selskaber i begge år.

Provenuet fra registreringsafgiften er nedjusteret med godt ¾ mia. kr. i 2004 og 2005. Nedjusteringen skyldes en reduktion i afgiftsgrundlaget i 2003 vedrørende antallet af bilkøb og det gennemsnitlige afgiftsprovenu pr. bilkøb, der bærer med over i 2004 og 2005. Underliggende trækker den forventede højere vækst i bilkøbet i retning af et højere afgiftsprovenu.

Indtægterne fra koncessionsafgifter, overskudsdeling mv. fra Nordsøaktiviteterne er nedjusteret med knap 1¾ mia. kr. i 2004, men opjusteret med ½ mia. kr. i 2005. Nedjusteringen i 2004 skyldes, at der foreligger nye tal fra Danmarks Statistik for den nationalregnskabsbaserede opgørelse af de offentlige budgetter for 2004, der viser et lavere provenu fra koncessionsafgifterne end ventet i december. På grund af ændret periodisering afspejler Danmarks Statistiks opgørelse ikke som ventet i december en ekstraordinær merindtægt på ca. 2 mia. kr. som følge af overgangen fra royalties til overskudsdeling i 2004. I 2005 skyldes opjusteringen en forventet højere indtægt fra overskudsdelingen.

De øvrige indtægter er nedjusteret med 2 mia. kr. i 2004 og med knap 1¼ mia. kr. i 2005. Nedjusteringen i 2004 skyldes nye tal fra Danmarks Statistik, der viser lavere indtægter end skønnet i december, herunder lavere overskud af offentlig virksomhed, lavere indtægter fra EU’s institutioner og lavere indtægter fra indenlandske sektorer, der blandt andet omfatter tilbagebetalinger af offentlige udlæg og privat medfinansiering af offentlige aktiviteter. Nedjusteringen i 2005 skal ses i sammenhæng med nedjusteringen i 2004.

Udviklingen i udgifts- og skattetrykket

Fra 2001 til 2005 skønnes et fald i det samlede offentlige udgiftstryk på 1 pct.enhed af BNP, jf. tabel 3.3.

Det skønnede fald i udgiftstrykket følger især af et forventet fald i rentetrykket afledt af en lavere gældskvote og lavere rentesatser. Desuden skønnes et mindre fald i investeringskvoten, der skal ses i sammenhæng med et ekstraordinært højt offentligt investeringsniveau i 2001.

Det offentlige forbrugstryk skønnes at være omtrent uændret fra 2001 til 2005, og der skønnes en stigning i overførselstrykket på 0,3 pct.enheder fra 2001 til 2005 som følge af udgifterne til efterløn og sociale pensioner.

Skattetrykket, opgjort som de samlede skatters andel af BNP, skønnes at blive reduceret med 1,5 pct.enheder fra 2001 til 2005, herunder som følge af et forventet lavere personskattetryk.

Tabel 3.3. Udgifts- og skattetryk, 1999-2005
Pct. af BNP	1999	2000	2001	2002	2003	2004	2005	Ændr. 2001-2005
Forbrug	25,8	25,3	25,9	26,3	26,5	26,3	26,0	0,1
Overførsler	17,8	17,3	17,3	17,5	18,1	18,0	17,6	0,3
Investeringer	1,7	1,7	1,9	1,8	1,6	1,7	1,7	-0,2
Renteudgifter	4,8	4,3	4,0	3,7	3,4	3,1	2,8	-1,2
Øvrige udgifter	5,3	5,3	5,1	5,3	5,2	5,1	5,0	0,0
Udgiftstryk	55,4	53,9	54,2	54,6	54,8	54,3	53,2	-1,0
Personskatter mv.¹⁾	22,3	22,3	22,5	22,1	22,2	21,8	21,7	-0,8
Arbejdsmarkedsbidrag	4,5	4,4	4,5	4,5	4,5	4,5	4,5	0,0
Pensionsafkastskat	1,2	0,8	0,1	0,1	0,4	0,7	0,7	0,6
Selskabsskatter	3,0	2,4	3,1	2,9	2,9	3,0	2,8	-0,3
Moms	9,9	9,7	9,7	9,7	9,7	9,7	9,7	0,0
Øvrige indirekte skatter	8,5	7,7	7,8	7,9	7,7	7,6	7,5	-0,3
Øvrige skatter	2,1	2,3	2,2	1,7	1,7	1,6	1,6	-0,6
Skattetryk	51,5	49,6	49,9	48,9	49,1	48,9	48,4	-1,5
Renteindtægter	2,5	2,5	2,6	2,3	2,5	2,2	2,1	-0,5
Øvrige indtægter	4,8	4,5	4,7	5,0	4,5	4,6	4,5	-0,2
Told mv. til EU²⁾	-0,2	-0,2	-0,2	-0,2	-0,2	-0,2	-0,2	0,0
Indtægtstryk	58,6	56,5	57,1	56,1	56,0	55,6	54,9	-2,2

1) Personskatter mv. indeholder kildeskatter, vægtafgift fra husholdninger, arve- og gaveafgift samt andre personlige skatter.

2) Ifølge de nye nationalregnskabsprincipper kategoriseres disse indtægter som skatter og indgår som følge heraf i skattetrykket. De kategoriseres dog ikke som offentlige indtægter, fordi de tilfalder EU, og indgår derfor ikke i indtægtstrykket.

Dertil kommer et forventet lavere selskabsskattetryk, der primært skal ses i sammenhæng med en gradvis tilbagevenden til et lavere og mere normalt niveau for provenuet efter nogle år med meget høje provenuer, dog særligt i 2001.

I modsat retning trækker en skønnet stigning i skattetrykket på 0,6 pct.enheder af BNP som følge af provenuet fra pensionsafkastskatten. Efter flere år med meget lave provenuer skønnes pensionsafkastskatten at give et provenu på godt 10 mia. kr. i 2005.

Fra 2001 til 2005 skønnes et fald i indtægtstrykket på 2,2 pct.enheder, der udover faldet i skattetrykket skyldes lavere renteindtægtstryk og et forventet fald i de øvrige indtægter i forhold til BNP.

3.2. Finanspolitikkens aktivitetsvirkning

Finanspolitikkens umiddelbare påvirkning af den økonomiske aktivitet måles ved den ét-årige finanseffekt. Finanseffekten angiver et skøn for virkningen på den økonomiske aktivitet af diskretionære ændringer i de offentlige udgifter og indtægter i det år, hvor ændringerne træder i kraft. En positiv finanseffekt indikerer, at finanspolitikken bidrager til at øge aktiviteten, mens en negativ finanseffekt er udtryk for en finanspolitisk afdæmpning af aktiviteten.

Med afsæt de offentlige budgetter for 2004 og Forårspakken skønnes finanseffekten til godt 0,6 pct. af BNP i 2004, jf. tabel 3.4.

Tabel 3.4. Finanseffekt, 1998-2004
Aktivitetsvirkning, pct. af BNP	1998	1999	2000	2001	2002	2003	2004
Udgifter i alt	0,4	0,4	0,1	0,5	0,2	-0,2	0,1
Indtægter i alt¹⁾	-0,4	-0,2	-0,2	-0,2	0,1	0,1	0,5
Finanseffekt i alt	0,0	0,2	0,0	0,3	0,3	-0,1	0,6
Midlertidig suspension af SP	-	-	-	-	-	-	0,1

Note: En revision af metodegrundlaget for finanseffektberegningen er under udarbejdelse og vil blive præsenteret i den kommende Finansredegørelse 2004, Juni 2004. Revisionen omfatter navnlig en genberegning af de modelbaserede multiplikatorer i lyset af en revideret ADAM-model. De genberegnede multiplikatorer viser generelt lavere førsteårsvirkninger af finanspolitikken og afspejler dermed, at økonomien på helt kort sigt ses at være blevet mindre følsom over for finanspolitiske ændringer.

1) Den midlertidige pensionsopsparing blev som led i Pinsepakken videreført i form af den særlige pensionsopsparing (SP) i 1999. Omlægningen af den særlige pensionsopsparing til en individuel pensionsordning fra og med 2001 påvirker ikke finanseffekten.

I forhold til decembervurderingen er finanseffekten dermed opjusteret med 0,2 pct.enheder i 2004, hvilket følger af Forårspakken, herunder især fremrykningen af personskattelettelser og i mindre omfang de udgiftspolitiske lempelser.

I 2004 ventes endvidere et ekspansivt bidrag på ca. 0,1 pct. af BNP fra den midlertidige suspension af SP-indbetalingerne ifølge Forårspakken. Bidraget er ikke er medregnet i finanseffekten, idet ordningen ikke længere er en integreret del af de offentlige finanser som følge af omlægningen til en individuel pensionsordning.

Med Forårspakken skønnes den økonomiske aktivitet dermed isoleret set at blive stimuleret yderligere svarende til ca. 0,3 pct. af BNP i 2004.

Udover skattenedsættelserne kan lempelsen på indtægtssiden i 2004 henføres til indfasningen af afgiftslettelser på spiritus og tobak på finansloven for 2003 samt en række nye skatte- og afgiftsinitiativer på finansloven for 2004, herunder lavere emballageafgift, fradrag i registreringsafgiften for ESP-bremser og andet sikkerhedsudstyr samt forhøjelse af grænsen for tildeling af medarbejderaktier. Dertil kommer den implicitte lempelse, der følger af, at punktafgifterne ikke opjusteres i takt med den generelle prisudvikling, jf. skattestoppet.

Bidraget fra udgiftspolitikken, der skønnes til godt 0,1 pct. af BNP, i 2004, følger af den skønnede reale vækstrate på 0,7 pct. i det offentlige forbrug og realvæksten i de offentlige investeringer på 8,3 pct.

Finanspolitikken vurderes at være rimeligt afstemt med det ventede forløb i dansk økonomi i 2004, jf. Økonomisk Redegørelse, maj 2004.

Finanspolitikkens stramhedsgrad i 2005 er ikke fastlagt på nuværende tidspunkt, idet den konkrete finanspolitiske prioritering vil finde sted i løbet af 2004, herunder i forbindelse med udarbejdelsen af finanslovforslaget for 2005, der præsenteres i august.

3.3. Strukturel budgetsaldo

Saldoen på de offentlige finanser afhænger af konjunktursituationen. I perioder med høj økonomisk vækst stiger de offentlige indtægter fra skatter og afgifter således relativt meget, mens udgifterne til overførselsindkomster har en tendens til at falde – primært som følge af faldende ledighed. Potentialet for en gunstig udvikling i den offentlige saldo er derfor større i en højkonjunktur med lav ledighed og høj beskæftigelse end i en periode med højere ledighed og lavere beskæftigelse.

Den strukturelle budgetsaldo opgøres som den faktiske offentlige saldo fratrukket det positive eller negative bidrag fra konjunkturerne og angiver dermed stillingen på de offentlige finanser renset for den givne konjunktursituation.

Forskellen mellem den faktiske og den strukturelle saldo afhænger af, hvor mange ledige ressourcer der er i økonomien. Den strukturelle budgetsaldo er derfor blandt andet bestemt af finanspolitikkens stramhedsgrad og den skønnede strukturelle ledighed.

I den mellemfristede strategi frem mod 2010 forudsættes der overskud på den strukturelle budgetsaldo på i gennemsnit 1½-2½ pct. af BNP. Derved vil den offentlige gæld kunne nedbringes, således at de offentlige finanser vil være robuste overfor skiftet i befolkningens sammensætning i retning af flere ældre og færre erhvervsaktive.

Den strukturelle budgetsaldo skønnes at udgøre 1,3 pct. af BNP i 2004 og 1,4 pct. af BNP 2005, jf. figur 3.2.

Figur 3.2. Faktisk og strukturel budgetsaldo, 1980-2005

Dermed skønnes den strukturelle saldo at ligge under det forudsatte målinterval i begge år. Reduktionen af den strukturelle saldo fra 2003 til 2005 kan navnlig henføres til den ekspansive finanspolitik i 2004, herunder nedsættelserne af skatten på arbejdsindkomst. De gunstige strukturvirkninger for arbejdsudbuddet af skattenedsættelserne forventes først at vise sig på lidt længere sigt.

I 2003 og 2004 skønnes overskuddet på den strukturelle saldo at være større end overskuddet på den faktiske saldo, hvilket afspejler, at den faktiske saldo er midlertidigt påvirket af et negativt bidrag fra de svagere konjunkturer. I forlængelse heraf ventes konjunkturfremgangen i 2005 at medføre et positivt bidrag til den faktiske saldo.

Forårspakkens fremrykning af skattelettelser og den midlertidige suspension af SP-indbetalingerne er forenelig med den forudsatte finanspolitik og svækker ikke gældsnedbringelsen frem mod 2010.

Suspensionen af SP-bidraget i 2004 og 2005 medfører mindre skattemæssige fradrag og dermed større skatteprovenu, der isoleret set forbedrer de offentlige finanser i de to år. Korrigeret herfor ligger den strukturelle saldo knap ½ pct. under det opstillede målinterval for de offentlige overskud frem mod 2010. Modstykket hertil er en forudsat forbedring af den strukturelle saldo frem mod 2010 som følge af stram udgiftsstyring og gennemførelse af yderligere strukturtiltag, der varigt kan øge beskæftigelsen.

Forøgelsen af den strukturelle saldo med ca. 2½ pct.enheder af BNP siden 1995 følger navnlig af en reduktion af den strukturelle ledighed og faldende nettorenteudgifter, jf. tabel 3.5.

I modsat retning trækker virkningen af efterspørgselssammensætningen, hvor en relativt beskeden vækst i privatforbruget i forhold til BNP-væksten gennem årene har bidraget til en reduktion af den strukturelle saldo gennem en mindre vækst i det indirekte skatteprovenu. I forhold til andre BNP-komponenter er afgiftsindholdet i privatforbruget således højt, og relativ lavere vækst i privatforbruget vil derfor trække i retning af en lavere strukturel saldo.

Tabel 3.5. Den strukturelle budgetsaldo, 1995-2005
	Strukturel saldo			Ændring som følge af
Pct. af BNP	Niveau	Årlig ændring	Finans-politik¹⁾		Strukturel ledighed²⁾	Arbejds-udbud³⁾	Nettorenteudgifter	Specielle poster⁴⁾	Efterspørgsel⁵⁾	Andet/ residual
1995	-1,1
1996	-1,7	-0,5	0,3		0,3	-0,3	0,2	-0,5	-0,1	-0,4
1997	-0,6	1,1	0,9		0,4	0,4	0,1	-0,1	-0,1	-0,5
1998	-0,4	0,2	0,1		0,5	0,1	0,3	-0,6	-0,3	-0,1
1999	0,8	1,1	0,6		0,3	-0,2	0,3	0,8	-0,6	0,1
2000	1,7	1,0	-0,1		0,4	0,7	0,3	0,5	-0,9	0,1
2001	1,9	0,2	-0,2		0,1	0,2	0,3	0,1	-0,4	0,0
2002	1,2	-0,7	-0,2		0,1	-0,2	0,3	-0,7	0,0	0,0
2003	1,7	0,4	-0,1		0,0	0,1	0,2	0,1	0,1	0,0
2004	1,3	-0,4	-0,7		0,0	0,1	0,2	0,0	0,1	-0,1
2005	1,4	0,1	0,2		0,0	-0,1	0,2	-0,2	0,0	0,0
I alt	-	2,5	0,8		2,1	0,8	2,4	-0,6	-2,2	-0,8

Note: Metoden til beregningen af den strukturelle saldo er som udgangspunkt baseret på den metode, der anvendes af OECD.

1) Bidraget fra finanspolitikken er baseret på en ADAM beregning kan som følge af metodeforskelle afvige fra de direkte provenuer, der anvendes til beregningen af finanseffekten. Personskatteprovenuvirkningen af den midlertidige suspension af SP-indbetalingerne i 2004 og 2005 er medregnet i bidraget fra finanspolitikken.

2) Den strukturelle ledighed angiver det ledighedsniveau, som er foreneligt med en langsigtsholdbar inflation.

3) Til grund for beregningen ligger arbejdsudbuddet målt i timer.

4) Specielle poster indeholder blandt andet drifts- og kapitaloverførsler, overskud af offentlig virksomhed, indtægter fra Nordsøaktiviteterne, skatteværdien af nettopensionsindbetalinger samt indførelsen af det midlertidige pensionsbidrag i 1998, videreførelsen heraf i form af den særlige pensionsopsparing samt omlægningen af den særlige pensionsopsparing til en individuel pensionsordning fra og med 2001.

5) Strukturelle virkninger for de offentlige finanser af ændringer i efterspørgselssammensætningen, der navnlig følger af forskelle i den indirekte beskatning.

Forrige3 af 7Næste

Top

Indholdsfortegnelse