1. Indledning

De internationale konjunkturer er præget af fremgang, og det ventede opsving i dansk økonomi er afspejlet i blandt andet stigende beskæftigelse og faldende ledighed, jf. Økonomisk Redegørelse, august 2004.

Der er og ventes fortsat overskud på betalingsbalancen, statens finanser og de offentlige finanser.

Set i et internationalt perspektiv er stillingen på de samlede offentlige finanser i Danmark gunstig, jf. figur 1.1.

Kilde: EU-kommissionens forårsprognose, april 2004. For Danmark egne beregninger.

Blandt de 15 vesteuropæiske EU-lande er det således kun i Finland, at der forventes et større overskud på den offentlige saldo i 2005 end i Danmark. Af de øvrige lande er det kun i Sverige og Spanien, der også forventes overskud i 2005. I en række lande, deriblandt Frankrig og Tyskland, skønnes der offentlige underskud på i størrelsesordenen 3-4 pct. af BNP.

De pæne offentlige finanser i Danmark skal ses i sammenhæng med tilrettelæggelsen af den økonomiske politik i overensstemmelse med de mellemfristede krav i 2010-planen. Det er blandt andre påpeget af internationale organisationer som IMF og OECD, der for nylig har rost dansk økonomi for den rettidige omhu i politiktilrettelæggelsen, herunder fokus på udgiftsstyringen og fortsatte strukturreformer for at øge beskæftigelsen med henblik på forberedelsen på den fremtidige aldring af befolkningen.

Forårspakken, finanslovforslaget og kommuneaftalerne for 2005, der ligger på linje med 2010-planen, indeholder regeringens økonomiske prioriteringer i 2005.

I finanslovforslaget og kommuneaftalerne for 2005 prioriteres blandt andet ældre, sundhed, svage grupper, forskning, uddannelse, miljø og retspolitik, jf. kapitel 2.

Der skønnes overskud på statens DAU-saldo og de samlede offentlige finanser i 2005, jf. nedenfor og en mere detaljeret gennemgang i kapitel 3 og 4.

Statens DAU-saldo og de samlede offentlige finanser

På finanslovforslaget for 2005 budgetteres der med et overskud på statens DAU-saldo på 20½ mia. kr., mens der skønnes et overskud på knap 3 mia. kr. i 2004, jf. tabel 1.1.

1) Stat, amter, kommuner og sociale kasser og fonde (ATP, A-kasser og Lønmodtagernes Garantifond).

2) Den strukturelle saldo tager højde for konjunkturernes påvirkning af de offentlige finanser.

Den forventede forøgelse af DAU-saldoen fra 2004 til 2005 skal blandt andet ses i sammenhæng med den ventede bedring af konjunkturerne. Dertil kommer, at DAU-saldoen i 2004 er ekstraordinært lav, herunder som følge af engangsforhold mv.

Knap 3 mia. kr. af DAU-overskuddet i 2005 skønnes at vedrøre engangsforhold mv., herunder salg og omlægning af statslige aktiver med henblik på opbygningen af Højteknologifonden. Korrigeret for engangsforhold mv. skønnes DAU-saldoen således til godt 17½ mia. kr. i 2005.

Overskuddet på de samlede offentlige finanser skønnes til 29,7 mia. kr. i 2005, hvilket svarer til 2,0 pct. af BNP. Stigningen i den offentlige saldo fra 2003 til 2005 kan navnlig henføres til den forventede bedring af konjunktursituationen.

Det strukturelle budgetoverskud, der tager højde for konjunkturernes påvirkning af de offentlige finanser, er beregnet til 1,2 pct. af BNP i 2004 og 1,5 pct. af BNP i 2005.

I den mellemfristede strategi frem mod 2010 forudsættes der overskud på i gennemsnit 1½-2½ pct. af BNP om året. I 2004 og 2005 er det strukturelle overskud således i underkanten af det mellemfristede krav, hvilket i 2004 skal ses i sammenhæng med nedsættelsen af skatten på arbejdsindkomst. 

Navnlig som følge af skattenedsættelserne for i alt knap 10 mia. kr. er finanspolitikken ekspansiv i 2004, hvor aktivitetsvirkningen skønnes til 0,5 pct. af BNP, mens der i 2005 skønnes et neutralt bidrag til den økonomiske aktivitet fra finanspolitikken.

Med afsæt i de nye tal og skøn for 2003 og 2004 er finanspolitikken samlet set mere ekspansiv end skønnet i maj, men en større del af aktivitetsvirkningen vedrører 2003. Det offentlige forbrug og de offentlige investeringer er således blevet oprevideret i 2003.

Samtidig er det nominelle offentlige forbrug blevet opjusteret i 2004 afledt af kommuneaftalerne for 2005 og en højesteretsdom vedrørende fleksjob.

Realvæksten i det offentlige forbrug skønnes til 0,3 pct. i 2004 og er dermed nedjusteret sammenlignet med majvurderingen, hvor væksten skønnedes til 0,7 pct. Nedjusteringen skal ses i sammenhæng med oprevisionen af det offentlige forbrug i 2003.

I 2005 skønnes det offentlige forbrug at vokse med 0,5 pct. som forudsat i majvurderingen. Heraf er 0,4 pct. prioriteret i aftalerne om den kommunale økonomi i 2005, mens 0,1 pct. er prioriteret til initiativer på finanslovforslaget for 2005.