2. Særlige emner på FFL05

Der er på finanslovforslaget for 2005 afsat puljer til nye, højt prioriterede initiativer for 700 mio. kr., hvoraf 200 mio. kr. er reserveret til anlægsinitiativer. Regeringen præsenterer forslag til udmøntning af forskningsreserver mv. for knap 3 mia. kr. i perioden 2005-2008. Højteknologifonden opbygges gradvist og forudsættes tilført 3 mia. kr. i 2005. Medregnet udbetalingerne fra fonden vil de samlede midler til forskningsområdet være stigende fremover. På uddannelsesområdet præsenteres nye initiativer for 1.275 mio. kr. i perioden 2005-2008 blandt andet styrkelse af naturvidenskaben og opkvalificering af kortuddannede. Aftalerne om kommuner og amters økonomi indebærer en realvækst i de borgernære serviceudgifter på 1.650 mio. kr. i 2005, herunder er det aftalt at tilføre sundhedsvæsenet i amterne 800 mio. kr. Retspolitikken styrkes med nye initiativer for 650 mio. kr. og integrationsindsatsen med initiativer for 100 mio. kr. i perioden 2005-2008. På miljø- og naturområdet indeholder finanslovforslaget nye initiativer for 200 mio. kr. i 2005-2008.

2.1. Puljer til nye initiativer

På finanslovforslaget for 2005 er der indarbejdet puljer til nye initiativer for 700 mio. kr. i 2005 og 500 mio. kr. årligt i 2006-2008, jf. tabel 2.1.

Tabel 2.1.  Puljer til nye initiativer, 2005-2008
Mio. kr., 2005-priser	2005	2006	2007	2008	I alt
Pulje til nye initiativer	500	500	500	500	2.000
Anlægspulje	200	-	-	-	200
I alt	700	500	500	500	2.200

Puljerne vil blive udmøntet til højt prioriterede initiativer efter forhandling med Folketingets partier i efteråret. Regeringen vil søge flertal for en række initiativer, som bidrager til at sikre fortsat fremgang og velfærd i Danmark.

Regeringens forslag til udmøntning af puljen til nye initiativer fremgår af tabel 2.2.

Tabel 2.2.  Forslag til udmøntning af puljen til nye initiativer
Mio. kr., 2005-priser	2005	2006	2007	2008	I alt
Familier og børn	100	100	100	100	400
Sunde fødevarer mv.	30	25	20	15	90
Svage grupper (ud over satspuljen)	50	50	50	50	200
Kortuddannede	100	100	100	100	400
Ekstraordinær uddeling fra Højteknologifonden	100	-	-	-	100
Iværksættere og risikovillig kapital	20	20	20	20	80
Administrative lettelser	10	10	10	10	40
Regionaludvikling i yderområder	10	10	10	10	40
Forfattere	10	10	10	10	40
Sort arbejde, lukning af skattehuller mv.	10	-	-	-	10
Indsats mod HIV/AIDS	25	-	-	-	25
Øvrige	35	175	180	185	575
I alt	500	500	500	500	2.000

Regeringen vil i den kommende tid iværksætte en række initiativer målrettet familier og børn. Hertil reserveres i alt 400 mio. kr. i perioden 2005-2008. Initiativerne skal ses i forlængelse af oprettelsen af Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender. Endvidere vil regeringen styrke fødevaresikkerheden og skabe øget fokus på ernæringsområdet, jf. også afsnit 2.5.

Udover regeringens udspil til udmøntning af satspuljen vil regeringen afsætte i alt 200 mio. kr. ekstra i perioden 2005-2008 til en yderligere indsats for de svageste, jf. også afsnit 2.6.

I samme periode reserveres i alt 400 mio. kr. til en målrettet indsats for opkvalificering og uddannelse af kortuddannede, så arbejdspladser kan fastholdes, og nye jobs kan skabes hurtigt. Merbevillingen svarer til 20.000 ekstra ugers uddannelse i hvert af årene.

Med oprettelsen af Højteknologifonden satser regeringen strategisk inden for højteknologisk forskning og innovation i Danmark. Med henblik på sikring af volumen i uddelingen fra fonden allerede første år, vil regeringen afsætte ekstra 100 mio. kr. til en yderligere uddeling fra Højteknologifonden i 2005.

Samtidig vil regeringen styrke den fortsatte udvikling af det danske erhvervsliv gennem bedre vilkår for vækst, administrative lettelser og gennem en styrket indsats for sammenhængen mellem yderområderne og de regionale vækstcentre.

Regeringen vil desuden fremme en række øvrige initiativer, herunder blandt andet bedre vilkår for forfattere og den litterære kultur, indsatsen mod sort arbejde, lukning af skattehuller og gennemførelse af skatteforenklinger samt en øget global indsats mod HIV/AIDS.

2.2. Forskning og innovation

Med finanslovforslaget for 2005 forhøjer regeringen de samlede årlige forskningsbevillinger til 9,8 mia. kr. fra 2006, jf. tabel 2.3 og appendiks 2.1 om de samlede statslige forskningsbevillinger (”Forskningens Finanslov”). Denne målsætning indebærer, at forskningsreserven videreføres i 2008 og hæves med 600 mio. kr. Hertil kommer udbetalinger fra Højteknologifonden, som vil sikre, at de samlede forskningsbevillinger fremover vil være stigende.

Tabel 2.3.  De statslige forskningsbevillinger
Mio. kr., 2005-priser	2005	2006	2007	2008
Bevillingsniveauet på FL041)	9.678	9.729	9.716	9.150
Forhøjelse på FFL05	22	66	96	6002)
I alt forskningsbevillinger på FFL05	9.700	9.795	9.812	9.750

1)  For 2005 til 2007 er tallene fra det statslige forskningsbudget 2004. Beløbene er opregnet med en generel pris- og lønstigningstakt på 2,2 pct. i 2005. Tallet for 2008 omfatter ministeriernes indberetninger til forskningsbudgettet for finanslovforslaget for 2005.

2)  De 600 mio. kr. er en videreførelse og forhøjelse af forskningsreserven.

Regeringen har siden sin tiltræden tilført forskningsområdet i alt 8,1 mia. kr. Dermed er der gjort op med tidligere finansloves budgetterede fald i de fremadrettede forskningsbevillinger.

Finanslovforslaget for 2005 indeholder regeringens forslag til udmøntning af forskningsreserven og Videnskabsministeriets reserve til strategisk forskning og innovation. I alt udmøntes reserver på godt 2,9 mia. kr. i perioden 2005-2008, jf. tabel 2.4.

Tabel 2.4. Nye forskningsinitiativer finansieret af reserver
Mio. kr., 2005-priser	2005	2006	2007	2008	I alt
Initiativer i alt	271	795	895	987	2.949
Forskeruddannelse	19	88	190	280	577
Strategisk forskning	152	404	377	342	1.276
Innovation	100	303	328	365	1.096
Finansiering i alt:	271	795	895	987	2.949
Forskningsreserven	220	400	500	600	1.720
Reserve til strategisk forskning og innovation	51	395	395	387	1.229

Det samlede optag på forskeruddannelserne øges med op til 50 pct. med henblik på uddannelse af flere unge forskere, jf. tabel 2.5.

Tabel 2.5. Optag på forskeruddannelserne
Antal ph.d.	2005	2006	2007	2008
Nuværende niveau	1.025	1.002	1.002	1.002
Øget optag	306	469	479	489
Stigning i pct. i forhold til 2004	30	47	48	49

På de teknisk-naturvidenskabelige områder, der gives den højeste prioritet, påregnes næsten en fordobling af optaget. Der er for en del af det øgede optag forudsat medfinansiering fra erhvervslivet med henblik på at sikre tilgangen af forskere til erhvervslivet inden for områder, hvor der er et udækket behov.

Under strategisk forskning foreslår regeringen blandt andet, at der igangsættes nye forskningsprogrammer inden for tværgående brug af NABIT-teknologier (nano, bio og it), energi og miljø, fødevarer og sundhed, og at der gives særlig mulighed for at støtte projekter, der ledes af talentfulde unge forskere.

Forslagene under innovation vedrører samspillet mellem forskning og erhvervsliv (innovationskonsortier), etablering af nye højteknologiske virksomheder (innovationsmiljøer), en regional indsats for det højteknologiske samfund og en videreførelse af samspilshandlingsplanen i 2008.

Højteknologifonden

Regeringen og Dansk Folkeparti indgik i marts 2004 aftale om Fonden for Højteknologisk Udvikling (Højteknologifonden). Fonden skal støtte fokuserede teknologiområder med åbenbare erhvervsmæssige interesser. Det forudsættes, at der etableres samspil mellem virksomhederne og videninstitutionerne om teknologioverførsel mv.

Fondens kapital opbygges gradvist med mindst 2 mia. kr. i gennemsnit om året. Opbygning af fonden finansieres af engangsindtægter, salg af statslige aktiver mv. Fonden skal have en grundkapital på mindst 16 mia. kr. i 2012.

På FFL05 er det forudsat, at der tilvejebringes engangsindtægter på 3 mia. kr., som indskydes i fonden. Som udgangspunkt vil støttemulighederne være bestemt af størrelsen af afkastet af den indskudte kapital, men det vil også være muligt at udlodde ekstraordinært af grundkapitalen.

For at sikre volumen i uddelingen fra fonden allerede første år, vil regeringen afsætte 100 mio. kr. til en ekstraordinær uddeling fra Højteknologifonden i 2005, jf. afsnit 2.1.

2.3. Uddannelsesområdet

Finanslovforslaget for 2005 indeholder nye uddannelsesinitiativer for 1.275 mio. kr. i perioden 2005-2008, hvoraf knap 600 mio. kr. er målrettet en styrkelse af naturvidenskab i blandt andet folkeskolen, jf. tabel 2.6.

Tabel 2.6. Uddannelsesinitiativer
Mio. kr. (2005-priser)	2005	2006	2007	2008	I alt
Styrkelse af naturvidenskab og innovation	110	190	150	145	595
- Naturvidenskabelig bogpulje	40	40	0	0	80
- Renovering af naturvidenskabelige                            undervisningslokaler1)	50	125	125	125	425
- Øvrige initiativer (videnfunktioncentre2),    efteruddannelse, inspirationsordning mv.)	20	25	25	20	90
Styrkelse af evaluering	15	7	5	0	27
Styrkelse af videregående uddannelser	172	16	21	21	229
- Konsolidering af korte og mellemlange videregående uddannelser	165	0	0	0	165
- Øvrige initiativer	7	16	21	21	64
Styrkelse af efteruddannelse for ældre	6	6	6	6	24
Styrket efteruddannelse af de kortuddannede	100	100	100	100	400
Nye initiativer i alt	403	319	282	272	1.276

1) Renoveringspuljen til naturvidenskabelige undervisningslokaler finansieres som led i den samlede prioritering af det statslige anlægsbudget.

2) Udgiften til videnscenterfunktionen finansieres via puljen til videncentre, der er afsat i forbindelse med FL04.

Initiativerne dækker over:

·  Styrkelse af naturvidenskab og innovation. Der afsættes midler til blandt andet nye bøger i folkeskolen, renovering af naturvidenskabelige undervisningslokaler og efteruddannelse af lærerne i naturfag.

·  Styrket evaluering i folkeskolen. Der afsættes midler til styrkelse og udarbejdelse af vejledning om god evalueringspraksis og udvikling af kurser i brugen af evalueringsredskaber.

·  De videregående uddannelser under Undervisningsministeriet. Der afsættes 165 mio. kr. i 2005 til de videregående uddannelser under Undervisningsministeriet til konsolidering og fortsat kvalitetsudvikling blandt andet gennem implementering af University College-betegnelsen.

·  Udbygning af kompetencer hos ældre medarbejdere. For at styrke de ældre medarbejderes kompetenceudvikling afsættes 6 mio. kr. årligt, så de 60-64-årige også får adgang til Statens Voksenuddannelsesstøtte ved efteruddannelse.

·  Styrket efteruddannelse af de kortuddannede. Især kortuddannede kan have behov for opkvalificering, da deres kompetencer ofte relaterer sig til produktion, hvor der er risiko for, at jobbene flyttes til udlandet eller automatiseres. Der afsættes ekstra 100 mio. kr. årligt til efteruddannelse.   

De nye initiativer på folkeskoleområdet betyder sammen med Folkeskolereformen og de afsatte midler til computere til elever i 3. klasse, at regeringen i løbet af perioden 2005 til 2008 tilfører folkeskolen ca. 2 ¼ mia. kr.

Til prioriteringen af uddannelsesinitiativerne tilføres der nye midler for 956 mio. kr., og der omprioriteres midler fra omstillingsreserver og puljer mv. for 320 mio. kr., jf. tabel 2.7.

Tabel 2.7. Finansiering af undervisningsinitiativer
Mio. kr.	2005	2006	2007	2008	I alt
Tilførsel af nye midler	281	225	225	225	956
Omprioritering indenfor området (reserver, puljer mv.)	122	94	57	47	320
I alt	403	319	282	272	1.276

Desuden foreslås det at give en række uddannelsesinstitutioner mulighed for på længere sigt at opnå bedre betingelser for hensigtsmæssige dispositioner vedrørende bygningsmassen. Dette sker ved etablering af en frivillig indfrielsesordning for uopsigelige afdragsfrie statslån.

2.4. Ældre og sundhed

Med finanslovforslaget og kommuneaftalerne for 2005 udbygges sundhedsområdet, og vilkårene for de ældre forbedres.

Det er mellem regeringen og Amtsrådsforeningen aftalt at tilføre amterne yderligere ca. 800 mio. kr. til sundhedsvæsenet i 2005, heraf godt 100 mio. kr. til en udvidelse af meraktivitetspuljen til sygehuse og i alt ca. 520 mio. kr. til en forstærket generel indsats på sundhedsområdet. Løftet vedrører blandt andet kræftområdet, det medicinske område samt tilbud til alle gravide om fosterdiagnostiske undersøgelser.

Arbejdet med at styrke kvaliteten i sundhedsvæsenet fortsættes, og regeringen har aftalt med amterne at styrke udviklingen af en dansk kvalitetsmodel, hvor staten og amterne hver bidrager med 10 mio. kr. årligt.

Det blev som led i aftalen om Flere i beskæftigelse – lavere ledighed (Forårspakken) mellem regeringen og Dansk Folkeparti aftalt en fremrykket udmøntning af social- og sundhedspuljen, jf. tabel 2.8.

Udmøntningen indebærer blandt andet, at der afsættes godt ¼ mia. kr. i perioden 2005-2006 til en målrettet forbedring af forholdene for ældre medicinske patienter. Midlerne afsættes med henblik på at:

·  Forbedre sammenhængen i indsatsen for geriatriske patienter.

·  Styrke indsatsen på medicinske afdelinger for patienter med rygerlunger (Kronisk obstruktiv lungelidelse).

·  Styrke genoptræningsindsatsen gennem et bedre samarbejde mellem sygehuse og kommuner.

·  Fortsætte den gratis influenzavaccination af alle over 65 år.

Tabel 2.8. Styrket indsats for ældre og på sundhedsområdet
Mio. kr., 2005-priser	2005	2006
Bedre vilkår for ældre medicinske patienter	105	105
Fortsættelse af gratis influenzavaccination til ældre	30	30
Styrkelse af den kliniske kræftforskning	15	15
Fortsat udbygning af hospicekapaciteten	10	10
Udvidelse af modtagerkredsen for den supplerende pensionsydelse	210	210
I alt	370	370

Derudover følger det af aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti, at der afsættes ekstra 15 mio. kr. årligt i 2005 og 2006 til en styrkelse af den kliniske kræftforskning med henblik på forbedring af kræft- og patientbehandlingen, og at der tilføres ekstra 10 mio. kr. årligt i 2005 og 2006 til arbejdet med at forbedre vilkårene for døende gennem en fortsat udbygning af hospicekapaciteten, udgående hospiceteams mv.

Endelig blev der som led i udmøntningen af social- og sundhedspuljen aftalt en udvidelse af modtagerkredsen for den supplerende pensionsydelse, som øger antallet af modtagere med 50.000 personer til 170.000 personer. Samtidig lempes modregningsreglerne, så en større andel af modtagerne får det fulde beløb.

2.5. Indsats mod svær overvægt

Antallet af overvægtige er steget markant de seneste årtier. Alene i perioden 1987-2003 er der blevet 75 pct. flere overvægtige. Regeringen vil arbejde for, at denne udvikling bremses.

Med finanslovforslaget for 2005 lægger regeringen derfor op til en samlet og koordineret indsats i forhold til at forebygge svær overvægt.

Regeringen vil således sætte øget fokus på:

·  Forskning i og oplysning om ernæring.

·  Fremme gode kost- og motionsvaner for børn.

Den styrkede indsats skal mere konkret realiseres gennem koordinering af eksisterende initiativer på tværs af ministerområder og ved flere midler til nye og målrettede initiativer, jf. tabel 2.9.

Tabel 2.9. Eksisterende og nye indsatser mod svær overvægt  mv.
Mio. kr., 2005-priser	2005	2006	2007	2008
Forebyggelse og sundhedsfremmende initiativer1)	100	100	100	100
Projekt Alt om kost2)	7	7	7	-
Projekt En mere sund livsstil	5	5	5	5
Projekter på idrætsområdet3)	8	-	-	-
I alt	120	112	112	105

1) Vedrører folkesundhed, forebyggelse og sundhedsfremmende initiativer, hvor indsatsen mod overvægt er højt prioriteret.

2) Bevillingerne for 2006 og 2007 er ikke fastlagt.

3) Der er i alt afsat 24 mio. kr. i 2004 og 2005 til projekterne.

På sundhedsområdet er der i 2005 afsat over 100 mio. kr. til folkesundhed, forebyggelse og sundhedsfremmende initiativer, hvorunder indsatsen mod overvægt er højt prioriteret. Midlerne retter sig blandt andet mod gennemførelse af regeringen sundhedsprogram Sund hele livet, herunder modelprojekter, lokalt udviklingsarbejde mv., som blandt andet har til formål at fremme sunde kost- og motionsvaner.     

Hertil kommer en række initiativer på forskningsområdet, som ligeledes vil bidrage til bekæmpelse af svær overvægt:

·  Det indgår i udmøntningen af forskningsreserven, at der afsættes i alt 283 mio. kr. i perioden 2005-2008 til forskningsinitiativer indenfor fødevare- og sundhedsområdet.

·  Der søges iværksat en tværministeriel forskningsindsats om ernæring og sundhed i samarbejde med landbrugserhvervet.

·  Endvidere vil Højteknologifondens satsning indenfor bioteknologi blandt andet kunne bidrage til at realisere visionen om bedre mad og medicin til et langt og godt liv. Ny viden om samspillet mellem fødevarer og arveanlæg vil for eksempel kunne bruges til at forebygge livsstilssygdomme, hvilket i mange tilfælde vil være værdifuldt i indsatsen mod svær overvægt.

Endelig vil regeringen prioritere indsatsen for sunde fødevarer, jf. afsnit 2.1, og desuden søge satspuljepartiernes tilslutning til iværksættelse af initiativer til bekæmpelse af svær overvægt, jf. nedenfor.

2.6. Fælles ansvar for de svageste grupper

I forbindelse med udmøntningen af satspuljen for 2005 vil regeringen søge tilslutning til en række initiativer på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet med henblik på forbedring af vilkårene for overførselsmodtagere og svage grupper.

Der er godt 550 mio. kr. i satspuljen i 2005, jf. tabel 2.10, som målrettes de svageste i samfundet. Regeringen er enig med satspuljepartierne om at finansiere anbringelsesreformen, der blev aftalt i foråret, via satspuljen. Den skal give markant større kvalitet i indsatsen for anbragte børn og unge og dermed betyde færre brudte anbringelsesforløb, en mere målrettet indsats og bedre udnyttelse af ressourcerne.

Tabel 2.10. Satspuljen
Mio. kr., 2005-priser	2005	2006	2007	2008
Satspuljen i alt	553	567	1.073	1.155
- heraf anbringelsesreformen	20	136	68	19
- heraf udisponeret pulje	533	431	1.005	1.135

I 2005 udestår udmøntning af godt 530 mio. kr. af satspuljen til øvrige initiativer. En del af den udisponerede pulje efter 2005 forventes først at blive udmøntet i senere års satspuljeforhandlinger. Stigningen i de udisponerede puljemidler fra 2006 til 2007 skal ses i sammenhæng med udløb af psykiatriaftalen.

Regeringen vil søge satspuljepartiernes tilslutning til at prioritere midler til initiativer for udsatte børn og unge, misbrugere, handicappede, bekæmpelse af svær overvægt, svage grupper på arbejdsmarkedet, integration, ældre og seniorer samt øvrige initiativer for svage grupper.

Regeringen vil blandt andet følge op på satspuljeaftalen for 2004, hvor et af målene er, at alle, der henvender sig for at komme i alkoholbehandling, får et tilbud inden for en kort frist. Der er igangsat en undersøgelse for at få et bedre grundlag for beslutning om den nødvendige udbygning på området.

Endvidere vil regeringen drøfte finansieringen af handicapboliger med satspuljepartierne. I forlængelse af kommuneaftalen og satspuljeaftalen for 2004 blev der afsat ca. 550 mio. kr. i årene 2004-2006 til etablering og modernisering af handicapboliger, herunder til afledte merudgifter til service og pleje i de første år. Amtsrådsforeningen har tilkendegivet, at usikkerhed om finansieringsmulighederne påvirker amternes brug af de afsatte anlægspuljemidler.

Svær overvægt udgør et stigende problem både socialt og sundhedsmæssigt. Derfor ønsker regeringen at afsætte midler til bekæmpelse af svær overvægt fra satspuljen, jf. også afsnit 2.5.

Som opfølgning på anbefalingerne fra Rådet for socialt udsatte foreslås der herudover afsat 50 mio. kr. årligt i perioden 2005-2008 til initiativer for de svageste grupper, jf. også afsnit 2.1. Initiativerne vedrører blandt andet indsatsen for at integrere socialt udsatte grupper på arbejdsmarkedet og forbedring af boligforholdene for hjemløse m.fl.  

2.7. Kommuneaftaler og bloktilskud

Medio juni indgik regeringen aftaler med Amtsrådsforeningen og KL om amternes og kommunernes økonomi for 2005, og der forelå et forhandlingsresultat med Københavns og Frederiksberg kommuner om 2005, jf. også Aftaler om den kommunale økonomi for 2005, juni 2004.

Realvækst i service i kommuner og amter

Under ét indebærer aftalerne en realvækst i serviceudgifter mv. i kommuner og amter på ca. 1,65 mia. kr. i 2005, jf. tabel 2.11.

Tabel 2.11. Aftalt realvækst i serviceudgifter i kommuner og amter, 2005
Mio. kr., 2005-priser
Realvækst i alt, inkl. forhøjelse af aktivitetsafhængig sygehuspulje			1.650
Heraf
ARF			1.000
- Sygehuse og primær sundhed inkl. speciallæge mv.			520
- Medicintilskud			200
- Gymnasier, socialområdet, psykiatri mv.			180
- Forhøjelse af aktivitetsafhængig sygehuspulje 1)			100
KL			450
København og Frederiksberg			200

1) Den aktivitetsafhængige sygehuspulje forhøjes med 112 mio. kr. på landsplan svarende til ca. 100 mio. kr. i amterne i 2005.

Aftalen med Amtsrådsforeningen indebærer en realvækst i amterne på 1,0 mia. kr. i forhold til 2004. Af den samlede vækstramme målrettes ca. 0,8 mia. kr. til sundhedsvæsenet (inkl. medicintilskud), heraf 0,1 mia. kr. til en forøgelse af den statslige aktivitetspulje på sygehusområdet.

Aftalen med KL indebærer en realvækst i kommunernes serviceudgifter på 450 mio. kr. i forhold til 2004.

Hertil kommer en realvækst i Københavns og Frederiksberg kommuner svarende til resten af landet, hvilket beregningsteknisk er forudsat til 0,2 mia. kr. i 2005.

Udviklingen i bloktilskuddet fra 2004 til 2005

For 2005 udgør bloktilskuddet – inklusive refusion og tilskud i tilknytning til grundtakstmodellen – 58,3 mia. kr. på FFL05, jf. tabel 2.12. Målt i årets priser er det en stigning på 6,1 mia. kr. i forhold til bloktilskuddet for 2004 på FL04.

Tabel 2.12. Udviklingen i bloktilskuddet fra 2004 til 2005
Mia. kr., årets priser	2004 (FL04)	2005 (FFL05)	Ændr.  2004-2005
Balancetilskud og finansiering af realvækst, amter1)	2,4	3,9	1,5
Balancetilskud og finansiering af realvækst, kommuner	4,9	6,4	1,5
Budgetgaranti	1,4	2,5	1,0
Ændring i udgifts- og opgavefordeling (DUT)	0,5	0,0	-0,5
Tilskud til renovering af naturvidenskabelige undervisningslokaler	-	0,1	0,1
Forventet delvis modregning sfa. salg af energivirksomheder	0,0	-0,9	-0,9
Øvrige (permanent bloktilskud, pl-regulering., momsudligning mm.)	43,1	46,4	3,3
Bloktilskud i alt (inkl. grundtakst)	52,3	58,3	6,1

Note: Bloktilskuddet inkluderer refusion og tilskud til kommuner i tilknytning til grundtakstmodellen (§15.15.01 og §15.15.02). Forskelle ml. totaler og delsummer skyldes afrunding.

1) Ekskl. statslige puljer til meraktivitet på sygehusene, som ikke indgår i bloktilskuddet, men konteres på §16.51.72. Pulje til at øge behandlingskapaciteten i sundhedsvæsenet.

Ændringen skyldes for det første, at bloktilskudsreguleringen til finansiering af aftalt realvækst og balancetilskuddet til finansiering af udgifter ved uændret aktivitet er forhøjet med 1,5 mia. kr. til kommuner og 1,5 mia. kr. til amter i forhold til 2004.

Balancetilskud og bloktilskudsreguleringer til finansiering af realvækst sikrer fuld finansiering af de aftalte udgifter i 2005 for kommuner henholdsvis amter under ét. Det er ved fastsættelsen af balancetilskuddene lagt til grund, at daginstitutionstaksterne og taksterne i den kollektive trafik følger pris- og lønudviklingen. Eventuelle takststigninger udover pris- og lønudviklingen vil derfor alene være udtryk for lokal prioritering og ikke en konsekvens af aftalerne. Såfremt der viser sig strukturelle problemer i den kollektive trafik uden for HUR-området, vil regeringen optage forhandlinger med Amtsrådsforeningen om håndteringen af disse.

For det andet er tilskuddene til kommunerne vedrørende budgetgarantien reguleret med 1,0 mia. kr. i forhold til 2004. Budgetgarantien sikrer, at ændringer i kommunernes udgifter til en række over­før­sels­indkomster, herunder kontanthjælp og førtidspension, automatisk modsvares krone for krone af ændringer i bloktilskuddets størrelse. Budgetgarantien gælder for kommunerne under ét.

For det tredje er reguleringen af bloktilskuddet som følge af ændringer i udgifts- og opgavefordelingen mellem stat, amter og kommuner samt ændringer i den bindende statslige regulering af kommunernes og amternes virksomhed (Det Udvidede Totalbalanceprincip – DUT) reduceret med 0,5 mia. kr. i forhold til 2004.

For det fjerde er der i 2005 afsat en anlægspulje på 50 mio. kr. til renovering af naturvidenskabelige undervisningslokaler i folkeskolen, jf. også afsnit 2.3.

For det femte er der afsat en indtægtsreserve på 0,9 mia. kr. svarende til den forventede fremtidige modregning i statstilskuddet til kommuner og amter som følge af allerede gennemførte salg af energivirksomheder.

Endelig for det sjette reguleres bloktilskuddet med 3,3 mia. kr. i forhold til FL04 som følge af navnlig tre forhold. De vedrører dels en skønnet stigning på 1,0 mia. kr. i statens nettooverførsler til kommuner og amter knyttet til den kommunale selvbudgettering af skatteindtægter, en skønnet stigning på 0,8 mia. kr. i statens nettooverførsler knyttet til momsudligningsordningen, der set i et flerårigt perspektiv er udgiftsneutral for staten, samt en pris- og lønregulering af bloktilskuddet på ca. 1,3 mia. kr.

Anlæg og lån

I aftalen om kommunernes økonomi indgår, at den ordinære lånepulje til kommunerne forhøjes ekstraordinært med 200 mio. kr. i 2005 samtidig med, at der afsættes en ramme til lånedispensationer på folkeskoleområdet på 800 mio. kr.

I aftalen med Amtsrådsforeningen indgår, at låneadgangen til anlæg på sygehusområdet også i 2005 vil være forøget til 50 pct. for at fremme strukturtilpasninger, der kan medvirke til at øge kvalitet og effektivitet.

Der afsættes endvidere en lånedispensationsramme for særligt vanskeligt stillede amter, herunder amter med likviditetsvanskeligheder.

For både kommuner og amter afsættes i 2005 en særlig låneramme på 100 mio. kr. med henblik på at fremme fagligt begrundede offentlig-private samarbejdsprojekter og større allerede besluttede infrastrukturprojekter.

2.8. Bedre integration

Regeringen præsenterer i forbindelse med FFL05 en række initiativer under overskriften Bedre integration. Initiativerne skal bidrage til, at indvandrere og efterkommere får bedre muligheder for at opnå de uddannelsesmæssige kvalifikationer, som kræves for at klare sig på det danske arbejdsmarked, og at hidtil vedtagne reformer på integrationsområdet bliver gennemført effektivt i alle kommuner.

Initiativerne medfører samlet set merudgifter for 100 mio. kr. i perioden 2005-2008, heraf 35 mio. kr. i 2005, jf. tabel 2.13. Finansieringen sker primært ved udmøntning af reserver og opsparing på Undervisnings­ministeriets og Integrationsministeriets områder, dog tilføres området 14 mio. kr. i 2005. Endvidere søges initiativet om Oprettelse af netværk af frivillige til integration af nyankomne indvandrere finansieret via satspuljen.

Tabel 2.13. Initiativer vedrørende Bedre Integration, 2005-2008
Mio. kr., 2005-priser	2005	2006	2007	2008
Fremme af det gode integrationseksempel:
Oprettelse af konsulentteams	3,0	3,0	2,0	1,5
Etablering af lokale integrationspartnerskaber	11,0	11,0	11,0	11,0
Oprettelse af netværk af frivillige til integration af nyankomne indvandrere	6,0	6,0	3,0	1,0
Orienteringspakker og vejledningsmateriale til de enkelte UU-enheder (Ungdommens Uddannelsesvejledning)	1,0	-	-	-
Beskrivelsesværktøj og visitationsmateriale til brug for sent ankomne unge	0,5	-	-	-
Styrkelse af danskkundskaber:
Dansk som andetsprog uden for almindelig skoletid	-	-	-	-
Tilbud om dansk som andetsprog på erhvervsuddannelser	0,5	-	-	-
Udvikling af IT-baserede danskundervisningsprogrammer	5,5	4,5	-	-
Mindre frafald i uddannelsessystemet:
Etablering af en etnisk mentorordning:	0,5	0,5	0,5	-
Tilskud til særligt praktikpladsopsøgende arbejde på erhvervsskoler med mange tosprogede elever	5,0	5,0	5,0	-
Etablering af netværksskoler. Bedre udnyttelse af eksisterende muligheder for at forberede til og fastholde tosprogede unge i at gennemføre en erhvervsuddannelse	2,0	-	-	-
Initiativer i alt	35,0	30,0	21,5	13,5

Herudover præsenteres et forslag om fremrykket og intensiveret danskuddannelsesindsats for nytilkomne flygtninge (turbodansk), således at ventetiden på asylcentret for nytilkomne flygtninge benyttes til intensiv danskundervisning.

2.9. Styrket retspolitik

Regeringen indgik i forbindelse med finansloven for 2004 flerårsaftaler for politi og kriminalforsorg, som sikrer mere politi på gaden og flere fængselspladser.

Regeringen ønsker med finanslovforslaget for 2005 at videreføre indsatsen og foreslår nye initiativer på FFL05 for knap 330 mio. kr. i 2005, jf. tabel 2.14.

Tabel 2.14. Retspolitiske initiativer
Mio. kr., 2005-priser	2005	2006	2007	2008
175 nye fængselspladser	213	94	83	-
Styrkelse af PET	82	53	-	-
Nye, mere sikre pas	8	8	8	8
Udvidet brug af DNA-register	6	5	5	5
Nedsættelse af retsafgifter i inkassosager	19	19	19	19
I alt	328	179	115	32

Etablering og drift af 175 nye fængselspladser, heraf 25 særlige rockerpladser, tegner sig udgiftsmæssigt for størstedelen af de nye initiativer. Med udvidelsen af fængselskapaciteten vil det samlede antal fængselspladser i 2005 udgøre godt 4.150 pladser mod godt 3.600 pladser ultimo 2001, jf. figur 2.1.

Figur 2.1. Pladskapaciteten i fængsler og arresthuse

Samtidig har regeringen besluttet at styrke Politiets Efterretningstjeneste med tilførsel af yderligere 135 mio. kr. i perioden 2005-2006 til flere medarbejdere og anskaffelse af ny teknologi. Herved styrkes PET’s kapacitet til overvågning, efterforskning og analyse, herunder særligt på terrorområdet.

Regeringen vil gennem EU styrke sikkerheden ved ind- og udrejse af det Europæiske Fællesskab. Derfor introduceres til efteråret et nyt pas, som er bedre sikret mod forfalskning end det nuværende.

Også sikkerheden ved rejser med børn skal forbedres. Derfor ændres reglerne for indskrivning af børn i andres pas, så børn ligesom voksne skal rejse med eget pas. Regeringen har i den forbindelse besluttet, at prisen for et børnepas nedsættes fra 150 kr. til 115 kr. pr. pas.

Forbedringerne af passikkerheden skønnes at medføre årlige merudgifter på ca. 8 mio. kr.

Med henblik på at styrke politiets opklaringsarbejde og effektivitet vil der i den kommende folketingssamling blive fremsat lovforslag om udvidelse af DNA-profilregisteret, således at der skabes parallelitet til Fingeraftryksregisteret. Initiativet indebærer en stigning i antallet af DNA-undersøgelser på skønsmæssigt 10.000 om året. Anvendelse af ny teknologi, herunder spytprøver i stedet for de nuværende blodprøver, begrænser merudgifterne. Samlet skønnes merudgifter på ca. 5 mio. kr. årligt.

Regeringen ønsker retsafgiften i civile sager sat ned. Regeringen har derfor gennemført en forenkling af inkassoprocessen, der samtidig indebærer en lettelse af afgifterne i disse sager. Nedsættelsen af retsafgifterne i inkassosager medfører et provenutab på knap 20 mio. kr. årligt.

2.10. Miljø og natur

På finanslovforslaget for 2005 afsættes 200 mio. kr. i alt i perioden 2005 til 2008 til naturprojekter i hele landet, jf. tabel 2.15. Heraf indgår en budgetteret medfinansiering fra EU på 88 mio. kr. Initiativerne er blandt andet fokuseret på følgende indsatsområder:

·  En sammenhængende indsats for at forbedre vandløb og ådale, som levesteder for truede arter.

·  Genskabelse af søer med bedre vandmiljø og større muligheder for friluftsliv.

·  Naturpleje for nogle af de vigtigste naturtyper langs vore kyster.

·  Beskyttelse af højmoser mod tilgroning og udtørring.

·  Skabelse af nye naturområder tæt på byerne.

·  Skabelse af sammenhængende stiforløb mellem forskellige naturområder og beboelsesområder.

Tabel 2.15. Nye initiativer vand og natur
Mio. kr., 2005-priser	2005-2008
Vandløb og ådale	100
Søer	20
Strandenge og kystlaguner	20
Højmoser	20
Nye naturområder	25
Sammenhængende stiforløb	15
I alt	200

Med Vandmiljøplan III, jf. www.vmp3.dk, får naturen desuden bedre vilkår i hele landet med nye mål for reduktion af udledningerne af kvælstof og fosfor til vandløb, søer og kyster samt udlæg af beskyttelseszoner rundt om sårbar natur. Indsatsen er finansieret ved omprioriteringer inden for Fødevareministeriets og Miljøministeriets områder.

Afledt af skærpede EU-krav til svovlindholdet i benzin og diesel fra 2009 foreslår regeringen endvidere, at afgiften på svovlfri benzin og diesel nedsættes fra 2005. Svovlfri brændstoffer er til gavn for miljøet via reduceret udslip af blandt andet partikler fra dieseldrevne køretøjer og bedre virkende katalysatorer på eksisterende benzinbiler. Afgiftsnedsættelsen skønnes at medføre et årligt provenutab for staten på ca. 135 mio. kr.

2.11. Regional udvikling

Regeringen ønsker en styrket og mere samordnet regional indsats. Med finanslovforslaget for 2005 præsenteres derfor en række nye initiativer med et klart regionalt sigte. Initiativerne vedrører forsknings-, og erhvervsområdet, uddannelse samt vand- og natur.

Initiativerne omfatter samlet set bevillinger for 475 mio. kr. i perioden 2005-2008, jf. tabel 2.16.

Tabel 2.16.  Regional udvikling
Mio. kr., 2005-priser	2005	2006	2007	2008	I alt
Højteknologiske regioner	15	40	40	40	135
Videnfunktionscentre1)	12	12	12	12	50
Vand og natur	50	50	50	50	200
Brobygning til vækstcentre	50	-	-	-	50
Erhvervsinitiativer i yderområder	10	10	10	10	40
I alt2)	138	112	112	112	475

1) Udgiften til videncenterfunktionen finansieres via puljen til videncentre, der er afsat i forbindelse med FL04.                 

På forskningsområdet afsættes 135 mio. kr. i perioden 2005-2008 fra forskningsreserverne til en handlingsplan for højteknologiske regioner. Målsætningen er, at virksomheder i yderområderne får lettere adgang til at udnytte offentlige forskningsinstitutioners viden og adgang til højteknologiske kompetencecentre i alle dele af landet.

Der afsættes 50 mio. kr. på uddannelsesområdet i perioden 2005-2008 til etablering af regionalevidenfunktionscentre i naturvidenskab og innovation, jf. også afsnit 2.3. Og på natur- og miljøområdet afsættes 200 mio. kr. finansieret af staten og EU til naturprojekter i hele landet, jf. afsnit 2.10.

Der foreslås desuden iværksat et nyt brobygningsprogram som opfølgning på Den Regionale Vækststrategi, hvor der afsættes 50 mio. kr. i 2005 finansieret af staten og EU til bedre sammenhæng mellem yderområder og regionale vækstcentre. Hertil kommer en forudsat regional medfinansiering på omkring 20 mio. kr., svarende til et samlet program på 70 mio. kr. fra 2005.

På erhvervsområdet afsættes endvidere 40 mio. kr. ekstra i perioden 2005-2008 målrettet regionale erhvervsinitiativer i yderområderne, jf. også afsnit 2.1.

2.12. Flerårsaftale for forsvaret

Regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Kristendemokraterne indgik den 10. juni 2004 en flerårsaftale for forsvaret for 2005-2009.

Aftalen indebærer, at forsvarsrammen i 2005-2009 forbliver uændret i forhold til det aftalte niveau i forligsperioden 2000-2004, jf. tabel 2.17.

Tabel 2.17. Forsvarsrammen
Mia. kr., 2005-priser	2000-2004	2005-2009
Gennemsnitlig årlig forsvarsramme	19,5	19,5

Inden for denne uændrede forsvarsramme sker imidlertid en forskydning fra forsvarets støttestruktur, som reduceres, til den operative struktur, som styrkes. Det medfører blandt andet, at:

·  Forsvaret hurtigt og fleksibelt kan opstille og udsende styrker i internationale operationer samt opretholde udsendte kapaciteter svarende til ca. 2.000 soldater.

·  Det nuværende mobiliseringsforsvar og tilhørende strukturer nedlægges. Tilbageværende stabs- og støttestrukturer rationaliseres og effektiviseres.

·  Det statslige redningsberedskab, hjemmeværnets og forsvarets opgaver samles under forsvarsministerens ressort.

·  Værnepligten omlægges, så den målrettes totalforsvaret.

·  Det samlede antal operative enheder mindskes til gengæld for en fokusering og kvalitativ styrkelse af de tilbageværende enheder.

·  Et antal kaserner og øvrige anlæg lukkes.

·  Der frigøres økonomiske ressourcer til indsættelse af danske styrkebidrag i internationale operationer.

Med omstillingen af forsvarets organisation til i højere grad at være rettet mod et internationalt trusselsbillede bliver forsvaret i stand til at opretholde dobbelt så mange udsendte kapaciteter som i dag. Til at dække merudgifterne forbundet med de internationale opgaver afsættes som en del af forsvarsrammen 900 mio. kr. årligt mod hidtil ca. 600 mio. kr. årligt. Bevillingen opføres på finanslovforslagets §35. Generelle reserver.

Uden for forsvarsrammen overføres i alt ca. 450 mio. kr. årligt fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet til Forsvarsministeriet i forbindelse med ressortoverførslen af det statslige redningsberedskab.

Appendiks 2.1.

Forslag til statsligt forskningsbudget 2005

(Forskningens Finanslov)

De samlede statslige forskningsbevillinger udgør 9,7 mia. kr. i 2005, og niveauet forhøjes til ca. 9,8 mia. kr. årligt i 2006-2008[1], jf. tabel 1.

Tabel 1. De statslige forskningsbevillinger på FFL05 ekskl. Højteknologifonden
Mio. kr., 2005-priser	2005	2006	2007	2008
Forhøjelse på FFL05 i forhold til FL04	22	66	96	6001)
I alt	9.700	9.795	9.812	9.750

1) De 600 mio. kr. er en videreførelse og forhøjelse af forskningsreserven.

Kilde: Statens forskningsbudgetsystem, august 2004.

Det bemærkes, at tabel 1 og den følgende gennemgang af de statslige bevillinger til forskning og udvikling ikke omfatter de midler, der vil blive uddelt fra Højteknologifonden.

Bevillinger til forskning og udvikling fordelt på ministerområder

På finanslovforslaget for 2005 er der afsat ca. 7,5 mia. kr. årligt til forskning og udvikling under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, jf. tabel 2. Ministeriets forskningsbevillinger udgør dermed ca. 76 pct. af de samlede statslige forskningsbevillinger. Fødevareministeriet placerer sig som nummer to med godt ½ mia. kr. årligt[2].

Tabel 2. Forsknings- og udviklingsbevillinger (anlæg, drift og tilskud) fordelt på ministerområder, 2003-2008
Mio. kr., 2005-priser	2003	2004	2005	2006	2007	2008
Udenrigsministeriet	199	176	162	162	162	162
Finansministeriet	3	10	18	12	2	2
Økonomi- og Erhvervsministeriet	186	199	151	140	139	126
Forsvarsministeriet	72	81	75	76	76	77
Socialministeriet	116	131	133	121	92	41
Indenrigs- og Sundhedsministeriet	58	63	80	79	63	62
Beskæftigelsesministeriet	165	130	124	116	88	88
Integrationsministeriet	19	7	5	5	3	2
Videnskabsministeriet1	7.053	7.190	7.408	7.577	7.693	7.709
Undervisningsministeriet	370	317	221	240	250	239
Kulturministeriet	464	492	469	450	444	464
Miljøministeriet	277	206	188	179	172	165
Fødevareministeriet	669	582	611	586	576	560
Trafikministeriet	85	120	54	53	53	52
I alt	9.734	9.702	9.700	9.795	9.812	9.750

Note: Tabellen er udarbejdet før ressortændringen, jf. Kgl. Resolution af 2. august 2004. Det nye Ministerie for Familie- og Forbrugeranliggender figurerer således ikke i tabellen.

1) Ordningen vedr. skattefradrag på 150 pct. for forskning, der indebærer et offentligt provenutab på 25 mio. kr. i 2002 til 2006, er inkluderet under Videnskabsministeriet.

Kilde: Statens forskningsbudgetsystem, august 2004.

Frem til 2008 planlagt en stigende bevillingsprofil på Videnskabsministeriets område, der primært skyldes, at regeringen har ønsket at styrke såvel de frie forskningsrådsmidler som den frie forskning, der finder sted på universiteterne. Endvidere har regeringen i forbindelse med udmøntningen af reserver afsat en række bevillinger til strategisk forskning og innovation.

På Videnskabsministeriets område stiger forskningsbevillingerne fra 2004 til 2005 med ca. 220 mio. kr. Stigningen skal ses i sammenhæng med, at Videnskabsministeriet i forbindelse med regeringens forslag til udmøntning af forskningsreserven og reserven til strategisk forskning og innovation er tilført i alt ca. 190 mio. kr. i 2005.

Stigningen kan blandt andet tilskrives udviklingen på universitetsområdet, hvor bevillingerne til forskningsformål forøges med ca. 175 mio. kr., jf. Universitetsaftalen 2003-2005. Heraf vedrører ca. 135 mio. kr. øgede bevillinger til universiteternes basisforskning. Til stigningen bidrager desuden nye bevillinger til forskeruddannelse og strategisk forskning samt til nye initiativer på innovationsområdet.

Fødevareministeriets forsknings- og udviklingsbevillinger stiger samlet med 29 mio. kr. fra 582 mio. kr. i 2004 til 611 mio. kr. i 2005[3]. Årsagen til udviklingen er blandt andet en stigning i anlægsbevillingerne som følgeaf den vedtagne fremrykning af anlægsinvesteringer i foråret 2004, herunder opgradering af virusfaciliteterne på Lindholm og renovering og modernisering af stalde på Forskningscenter Foulum. Af andre større ændringer kan nævnes, at der på driftsområdet udløber en række særbevillinger, som dog opvejes af nye tilførte bevillinger fra udmøntningen af forskningsreserven på tilskudsområdet.

Undervisningsministeriets udgifter til forskning og udvikling i 2005 reduceres med knap 100 mio. kr. i forhold til 2004, hvilket i hovedsagen kan henføres til budgettekniske ændringer. Ved forbrug af opsparing fra tidligere år er der frigjort ca. 50 mio. kr. til nye initiativer, ligesom ca. 20 mio. kr. er overført til driftskonti, da de ikke længere kan henføres til forskning og udvikling. Den reelle reduktion er således på ca. 30 mio. kr. og skyldes en række generelle omprioriteringer foretaget i forbindelse med finansloven for 2004 samt en generel produktivitetsbesparelse.

På Socialministeriets område er forskningsbevillingerne i perioden 2004-2006 ekstraordinært høje, og de aftagende forskningsbevillinger i 2007 og 2008 ses i den sammenhæng. Dertil kommer virkningen i 2007 og 2008 fra udløb af projektbevillinger til forskning, der er udmøntet som led i tidligere års satspuljeforlig.

I forlængelse heraf skal de aftagende bevillinger på Beskæftigelsesministeriets område i 2007 og 2008 ses i sammenhæng med udløb af satspuljefinansierede bevillinger til arbejdsmiljøforskningsfonden ved udgangen af 2006.

Bevillingsreduktionen på 48 mio. kr. på Økonomi- og Erhvervsministeriets område skyldes et bortfald af bevillingen til Joint Strike Fighter på 55,1 mio. kr. I modsat retning trækker øgede bevillinger til energiforskning på 3,5 mio. kr.

På Trafikministeriets område skal bevillingsreduktionen fra 2004 til 2005 ses i sammenhæng med, at der i 2004 var afsat 48,5 mio. kr. til et større forskningsrelateret anlægsprojekt.

Derudover er der sket mindre ændringer på en række andre ministerområder.

Forsknings- og udviklingsbevillinger fordelt efter hovedsektor

Bevillingerne til universiteter m.fl. udgør ca. 5 mia. kr. årligt i perioden 2005-2008, jf. tabel 3, der viser de statslige forsknings- og udviklingsbevillinger opdelt på hovedsektorer.

Tabel 3. Forsknings- og udviklingsbevillinger (anlæg, drift og tilskud) fordelt efter hovedsektor, 2003-2008
Mio. kr., 2005-priser	2003	2004	2005	2006	2007	2008
Universiteter m.fl.1)	4.660	4.840	5.018	4.952	5.087	5.126
Sektorforskningsinstitutioner2)	1.185	1.049	1.001	947	938	909
Forskningsrådene3)	1.101	1.253	1.275	1.208	1.181	1.128
Internationale aktiviteter4)	585	537	467	471	468	468
Andre større tilskudspuljer5)	1.372	1.074	1.140	1.457	1.415	1.403
Andre forskningsinstitutioner6)	435	474	430	398	394	413
Andet7)	391	474	370	362	329	305
Sektorfordelte bevillinger i alt	9.734	9.702	9.700	9.795	9.812	9.750

1) Universiteter m.v.omfatter universitetslovsinstitutioner, andre højere læreanstalter og ph.d.-bevillinger.

2) Sektorforskningsinstitutionerne er primært institutioner, som hører under sektorforskningsloven og omfatter eksempelvis Danmarks Veterinærinstitut, Danmarks Miljøundersøgelser og Arbejdsmiljøinstituttet. Sektorforskningsinstitutioner er hovedsagelig knyttet til Miljøministeriet og Fødevareministeriet.

3) Forskningsrådene omfatter bl.a. Det Strategiske Forskningsråd og Det Frie Forskningsråd.

4) Internationale aktiviteter dækker over bevillinger med relation til udlandet, og der indgår både institutioner og tilskud, herunder Danmarks bidrag til internationale forskningssamarbejder.

5) Andre større tilskudspuljer omfatter tilskudspuljer, der er større end 25 mio. kr. I opgørelsen er inkluderet Videnskabsministeriets UMTS-reserve.

6) Andre forskningsinstitutioner omfatter forskningsudførende institutioner, som hverken hører under sektorforskningsloven eller universitetsloven, og som ikke har undervisningsforpligtelser. Kategorien omfatter blandt andet en række sektorforskningslignende institutioner samt nogle arkiver, biblioteker og museer.

7) Andet omfatter en række øvrige forskningsbevillinger på finansloven.

Kilde: Statens forskningsbudgetsystem, august 2004.

Bevillingerne til universiteterne er i forbindelse med aftalen om universitetsloven fra 2003 blevet opprioriteret. Aftalen indebar, at der blev afsat ca. 1 mia. kr. i perioden 2003 til 2005 primært til initiativer inden for forskning, men også til en ny ledelsesstruktur og vejledning. Det betyder, at ca. 52 pct. af de statslige bevillinger til forskning og udvikling i 2005 tilfalder universiteterne.

Forsknings- og udviklingsbevillinger fordelt efter forskningsformål

De statslige bevillinger kan fordeles på 16 forskellige forskningsformål, jf. tabel 4. Opdelingen følger de såkaldte NORFORSK-kategorier, der er vedtaget i Nordisk Råd. De første 13 kategorier samt kategorierne vedrørende rumforskning og forsvar omfatter typisk anvendt forskning og udviklingsarbejde, mens kategorien almen videnskabelig udvikling udgøres af grundforskning samt en restmængde af forsknings- og udviklingsbevillinger, der ikke kan indplaceres under de øvrige kategorier.

Tabel 4. Forsknings- og udviklingsbevillinger (anlæg, drift og tilskud) fordelt efter forskningsformål, 2003-2008
Mio. kr., 2005-priser	2003	2004	2005	2006	2007	2008
Landbrug, skovbrug, jagt og fiskeri	686	572	615	596	591	576
Industri, håndværk, bygge og anlæg	750	650	682	713	737	731
Produktion og fordelingsenergi	145	189	182	136	134	133
Transport og telekommunikation	66	103	42	40	39	39
Boligforhold og fysisk planlægning	65	42	46	44	43	35
Forureningsbekæmpelse og naturbeskyttelse	201	205	183	177	170	164
Sygdomsbekæmpelse og -forebyggelse	163	164	158	137	121	120
Sociale Forhold	107	118	116	104	74	23
Kultur, massemedier og fritid	115	97	99	89	88	87
Uddannelsesforhold	378	297	206	218	223	214
Arbejdsbetingelser	152	116	103	95	67	66
Økonomisk planlægning og forvaltning	54	53	74	63	52	52
Udforskning og udnyttelse af jorden	84	74	64	62	61	60
Almen videnskabelig udvikling	6.421	6.676	6.836	7.026	7.115	7.158
Herunder:
Naturvidenskab	1.295	1.130	1.151	1.090	1.081	1.050
Teknisk videnskab	918	794	853	828	856	834
Sundhedsvidenskab	894	770	800	770	760	734
Jordbrugs- og veterinærvidenskab	414	385	398	399	393	380
Samfundsvidenskab	800	737	759	732	728	705
Humanistisk videnskab	946	927	943	911	898	872
FoU som ikke kan fordeles	1.153	1.933	1.932	2.297	2.400	2.583
Rumforskning	215	210	220	221	221	217
Forsvar	134	136	75	76	76	77
Formålsfordelte bevillinger i alt	9.734	9.702	9.700	9.795	9.812	9.750

Kilde:   Statens forskningsbudgetsystem, august 2004.

Størstedelen, dvs. ca. 70 pct. i 2005, af de statslige midler til forskning og udvikling anvendes til almen videnskabelig udvikling. De to næststørste forskningsformål er henholdsvis landbrug mv. og industri mv., som til sammen udgør 13 pct. af forskningsbudgettet.

---

[1] Opgørelsen af det foreløbige statslige forskningsbudget er foretaget efter de principper, som er beskrevet i Statsligt Forskningsbudget 2004 (Forskningens Finanslov), Finansministeriet, februar 2004.

[2] En del af disse bevillinger overflyttes til Ministeriet for Forbruger- og Familieanliggender.

[3] En del af disse bevillinger overflyttes til Ministeriet for Forbruger- og Familieanliggender.