3. Statens finanser
|
3.1. Oversigt over statens finanser
Finanslovforslaget for 2005 indebærer et overskud på statens drifts- anlægs og udlånsbudget – den såkaldte DAU-saldo – på 20,5 mia. kr. (klik på linket for detaljer) eller 1,3 pct. af BNP, jf. tabel 3.1.
|
Tabel 3.1. DAU-saldoen, 2004-2005 | ||||
|
|
|
2004 |
|
2005 |
|
Mia. kr., årets priser |
Maj |
Aug. |
Ændr. |
FFL05 |
|
Indtægter |
450,0 |
450,7 |
0,6 |
476,5 |
|
Udgifter |
449,0 |
447,9 |
-1,1 |
456,1 |
|
DAU-saldo |
1,1 |
2,8 |
1,7 |
20,5 |
|
DAU-saldo, pct. af BNP |
0,1 |
0,2 |
0,1 |
1,3 |
I 2004 skønnes et DAU-overskud på 2,8 mia. kr. eller 0,2 pct. af BNP. DAU-saldoen skønnes således at blive mærkbart forbedret fra 2004 til 2005. Dette kan blandt andet forklares med den ventede forbedring af konjunkturerne, samt at DAU-saldoen i 2004 er ekstraordinær lav, herunder som følge af engangsforhold mv.
Skønnet for DAU-saldoen i 2004 er opjusteret med godt 1½ mia. kr. i forhold til majvurderingen. Opjusteringen af DAU-overskuddet kan henføres til dels højere indtægter – primært fra erhvervsskatterne, dels til et skønnet lavere EU-bidrag. Det lavere EU-bidrag skyldes primært en efterregulering i 2004 afledt af overskud på EU-budgettet i 2003.
Engangsforhold påvirker DAU-saldoen i varierende omfang fra år til år, jf. figur 3.1. Det store overskud i 1998 var således foranlediget af salget af statens aktier i TeleDanmark. Tilsvarende kan de betydelige DAU-overskud i 2000 og 2001 henføres til successive stramninger af kredittiden for momsindbetalinger.
I 2005 skønnes knap 3 mia. kr. af DAU-overskuddet at vedrøre engangsforhold mv., der primært omfatter salg og omlægning af statslige aktiver med henblik på opbygningen af Højteknologifonden. I 2004 skønnes engangsforhold mv. omvendt at medvirke til en reduktion af DAU-overskuddet især som følge af betalingsforskydninger af blandt andet selskabsskatteprovenuet mellem 2003 og 2004. Korrigeret for engangsforhold mv. er der således en stigning i DAU-saldoen fra 2004 til 2005, men stigningen er mindre end i den faktiske DAU-saldo.
|
Figur 3.1. DAU-saldo med og uden engangsforhold mv., 1997-2005 |
|
|
Statens udgifter er budgetteret til 456,1 mia. kr. på finanslovforslaget for 2005.
Opgjort i 2005-prisniveau skønnes de statslige udgifter på FFL05 stort set uændrede i forhold til august-skønnet for 2004. Sammenholdt med finansloven for 2004 stiger de statslige udgifter på FFL05 med 3,3 mia. kr., jf. tabel 3.2.
De ministerfordelte udgifter stiger med 1,7 mia. kr. fra augustskønnet for 2004 til FFL05. I forhold til FL04 er der på FFL05 en stigning på 5,6 mia. kr. i de ministerfordelte udgifter. Stigningen kan i vidt omfang henføres til en vækst i bloktilskuddet til kommunerne, jf. afsnittet nedenfor om de ministerfordelte udgifter på FFL05.
|
Tabel 3.2. De statslige udgifter, 2004-2005 | |||||||
|
|
2004 |
2005 |
|
| |||
|
Mia. kr., 2005-priser |
FL04 |
Aug. |
FFL05 |
Ændr. FL04-FFL05 |
Ændr. Aug.-FFL05 | ||
|
Ministerfordelte udgifter1) |
386,6 |
390,5 |
5,6 |
1,7 | |||
|
Rente af statsgæld mv. |
38,0 |
38,0 |
-3,4 |
-3,4 | |||
|
EU-bidrag |
15,4 |
14,6 |
1,0 |
1,7 | |||
|
Børnefamilieydelse |
12,8 |
12,8 |
0,1 |
0,1 | |||
|
I alt |
452,8 |
455,9 |
3,3 |
0,2 | |||
|
|
|
|
|
|
| ||
Note: Statens udgifter i 2004 er opregnet til 2005-priser med de generelle pris- og lønstigninger på 1,8 pct. Opregningen gælder de samlede udgifter – herunder også renteudgifter.
1) Statens drifts-, overførsels- og anlægsudgifter.
Udgifterne til renter af statsgæld mv. falder med 3,4 mia. kr. fra august-skønnet for 2004 til FFL05, mens der budgetteres med en stigning i det danske EU-bidrag på 1,7 mia. kr. samt en mindre stigning i udgifterne til børnefamilieydelse målt i 2005-priser.
Statens udgifter i 2004
Augustskønnet for de statslige udgifter i 2004 indebærer en nedjustering på ca. 1 mia. kr. i forhold til majskønnet. Statens udgifter skønnes således at blive 447,9 mia. kr. i 2004 målt i årets priser, jf. tabel 3.3.
Faldet på ca. 1 mia. kr. i forhold til majskønnet kan primært henføres til en nedjustering af EU-bidraget, hvilket skyldes en efterregulering i 2004 afledt af overskud på EU-budgettet i 2003. Hertil kommer en mindre nedjustering af skønnet for de ministerfordelte udgifter.
|
Tabel 3.3. De statslige udgifter, 2004 | |||||
|
Mia. kr., 2004-priser |
FL04 |
Maj-skøn |
August-skøn |
Ændr. FL-aug. |
Ændr. maj-aug. |
|
Ministerfordelte udgifter1) |
383,8 |
383,6 |
3,8 |
-0,3 | |
|
Renter af statsgæld mv. |
37,3 |
37,3 |
0,0 |
0,1 | |
|
EU-bidrag |
15,3 |
14,4 |
-0,7 |
-0,9 | |
|
Børnefamilieydelsen |
12,6 |
12,6 |
0,0 |
0,0 | |
|
I alt |
449,0 |
447,9 |
3,1 |
-1,1 | |
1) Drifts-, overførsels- og anlægsudgifter i staten.
Sammenlignet med FL04 indebærer augustskønnet en opjustering af statens udgifter i 2004 på ca. 3 mia. kr. Stigningen skyldes en opjustering af de ministerfordelte udgifter på 3,8 mia. kr. I modsat retning trækker en nedjustering af EU-bidraget på ca. ¾ mia. kr.
Udviklingen i de ministerfordelte udgifter afspejler fortrinsvis ændrede skøn på en række udgiftsområder, hvor udgifterne sædvanligvis afhænger af konjunkturudviklingen, aktivitetsforudsætninger mv., samt Forårspakken[1]. Ændrede skøn kan således forklare ca. 1¾ mia. kr. af opjusteringen, mens Forårspakken indebar merudgifter i 2004 på ca. 1¼ mia. kr., herunder til fremrykning af statslige investeringer og offentligt støttet byggeri samt til uddannelse og opkvalificering af ledige mv.
De ministerfordelte udgifter på FFL05
Hovedændringerne i de ministerfordelte udgifter fra FL04 til FFL05 opdelt på drifts-, overførsels- og anlægsudgifter fremgår af tabel 3.4.
|
Tabel 3.4. De ministerfordelte udgifter fra FL04 til FFL05 | |||
|
Mia. kr., 2005-priser |
FL04 |
FFL05 |
Ændr. FL04-FFL05 |
|
Driftsrammen |
89,9 |
0,2 | |
|
Overførselsbudgettet |
292,3 |
5,2 | |
|
Anlægsbudgettet |
4,4 |
0,2 | |
|
Ministerfordelte udgifter i alt |
386,6 |
5,6 | |
Udgifterne på driftsrammen stiger med 0,2 mia. kr. fra FL04 til FFL05 målt i 2005-priser. Stigningen er sammensat af en række forskellige og modsatrettede ændringer på ministerområderne, herunder bevægelser som følge af tidlige års beslutninger vedrørende flerårsaftaler, effektiviseringer og engangsforhold mv.[2] Statens personaleforbrug er stort set uændret fra 2004 til 2005, jf. nedenfor.
Udgifterne på overførselsbudgettet stiger med godt 5 mia. kr. fra FL04 til FFL05 målt i 2005-priser, hvilket blandt andet skyldes en vækst i bloktilskuddet til kommunerne på ca. 6 mia. kr. Væksten i bloktilskuddet kan henføres til en række forhold, herunder finansiering af den aftalte realvækst, balancetilskud samt budgetgarantien vedrørende en række overførselsindkomster, jf. afsnit 2.7.
Udgifterne på anlægsbudgettet stiger med 0,2 mia. kr. fra FL04 til FFL05 målt i 2005-priser, hvilket blandt andet kan henføres til, at der er indbudgetteret en anlægsreserve på 200 mio. kr. til udmøntning i forbindelse med finanslovsforhandlingerne.
Statens personaleforbrug
På finanslovforslaget er der anført skøn for det ventede personaleforbrug i de enkelte år omregnet til årsværk[3].
I 2005 er det samlede personaleforbrug på finanslovsforslaget skønnet til godt 131.700 årsværk, jf. tabel 3.5. Det er et fald på godt 300 årsværk eller 0,2 pct. i forhold til 2004. Faldet skyldes hovedsageligt et teknisk fald som følge af, at Bornholmstrafikken er planlagt udliciteret i 2005. Tages der højde herfor, er der tale om et stort set uændret personaleforbrug fra 2004 til 2005 for staten som helhed.
|
Tabel 3.5. Statens personale forbrug på FFL05 før udmøntning af reserver | |||||
|
Antal årsværk |
2004 |
2005 |
2006 |
2007 |
2008 |
|
I alt på FFL05 |
132.070 |
131.742 |
130.184 |
129.600 |
128.570 |
|
Ændring i forhold til 2004 |
|
-328 |
-1.886 |
-2.470 |
-3.500 |
|
Korrektion for privatisering af SBI og udlicitering af Bornholmstrafikken |
|
267 |
1.036 |
1.036 |
1.036 |
|
Ændring i forhold til 2004, korrigeret |
|
-61 |
-850 |
-1.434 |
-2.464 |
Note: Der er ikke i personaleopgørelserne inkluderet personaleforbrug som følge af udmøntning af særlige reserver på FFL05.Visse institutioner indgår ikke i personaleopgørelserne.
Udviklingen dækker over mindre fald på de fleste ministerområder, mens der på justitsområdet forventes et øget personaleforbrug blandt andet som følge af flerårsaftalerne for politiet og kriminalforsorgen. Også på kulturområdet forventes der et øget personaleforbrug, hvilket skyldes den øgede aktivitet på Det Kongelige Teater i forbindelse med åbningen af det nye operahus i 2005.
På finanslovforslaget for 2005 er der budgetteret et fald på 2.500 årsværk fra 2004 til 2008, når der korrigeres for den forventede privatisering af Statens Bilinspektion og udlicitering af Bornholmstrafikken.
Faldet i det budgetterede personaleforbrug skal ses i sammenhæng med de afsatte reserver på FFL05. Der er på finanslovforslaget ikke taget højde for, hvor meget personaleforbruget vil blive øget som følge af udmøntningen af diverse reserver på finanslovforslaget. Disse udmøntes i forbindelse med de årlige finanslovforhandlinger.
I 2004 ventes statens samlede indtægter at udgøre 450,7 mia. kr. Det er en opjustering på 0,6 mia. kr. i forhold til skønnet fra maj, jf. tabel 3.6. Opjusteringen er primært sket på grund af højere erhvervsskatter til staten.
|
Tabel 3.6. Statens indtægter, 2004-2005 | ||||||
|
|
2004 |
2005 | ||||
|
Mia. kr., årets priser |
Maj |
Aug. |
Ændr. |
FFL05 |
Ændr. 04-05 | |
|
Personskat til staten, netto |
67,9 |
66,6 |
-1,2 |
80,9 |
14,3 | |
|
Arbejdsmarkeds- og sociale bidrag |
84,7 |
84,9 |
0,1 |
81,7 |
-3,2 | |
|
Erhvervsskatter til staten, netto |
33,3 |
35,5 |
2,2 |
43,1 |
7,6 | |
|
Moms |
139,5 |
139,1 |
-0,4 |
144,7 |
5,6 | |
|
Registreringsafgift |
14,0 |
14,5 |
0,5 |
15,6 |
1,1 | |
|
Benzin, vægt- og ansvarsafgift mv. |
22,7 |
22,9 |
0,2 |
23,2 |
0,3 | |
|
Energi- og miljøafgifter |
29,8 |
29,9 |
0,1 |
30,2 |
0,2 | |
|
Tobaks- og alkoholafgifter mv. |
18,8 |
18,5 |
-0,3 |
18,8 |
0,3 | |
|
Pensionsafkastskat |
13,5 |
12,4 |
-1,1 |
13,5 |
1,1 | |
|
Tinglysningsafgift mv. |
7,0 |
7,5 |
0,5 |
7,0 |
-0,5 | |
|
Skatter og sociale bidrag i alt |
431,3 |
431,9 |
0,6 |
458,7 |
26,8 | |
|
Øvrige indtægter |
18,8 |
18,8 |
0,0 |
17,9 |
-0,9 | |
|
Indtægter i alt |
450,0 |
450,7 |
0,6 |
476,5 |
25,9 | |
|
|
|
|
|
|
| |
På finanslovforslaget for 2005 skønnes statens indtægter at blive 476,5 mia. kr. svarende til en forventet stigning i indtægterne på 25,9 mia. kr. fra 2004 til 2005.
Indtægtsskønnene for 2004 og 2005 er baseret på den seneste konjunkturvurdering, jf. Økonomisk Redegørelse, august 2004. De væsentligste budgetteringsforudsætninger er vist i tabel 3.7. nedenfor.
I forhold til majvurderingen er der tale om beskedne ændringer i 2004, herunder en beskeden nedjustering af væksten i momsgrundlaget samt en marginal opjustering af grundlagene for indkomstskatterne.
Konjunkturudsigterne for 2005 er mere gunstige end udsigterne for 2004. Væksten i BNP forventes således at stige til 2,5 pct., og ledigheden skønnes at falde med 20.000 personer på årsbasis.
|
Tabel 3.7. Budgetteringsforudsætninger, 2004-2005 | ||||
|
|
2004 |
2005 | ||
|
|
Maj |
August |
Ændr. |
August |
|
BNP, realvækst i pct. |
2,2 |
2,2 |
0,0 |
2,5 |
|
Privatforbrug, realvækst i pct. |
3,6 |
3,6 |
0,0 |
3,0 |
|
Heraf biler |
20,0 |
20,0 |
0,0 |
8,0 |
|
Forbrugerpriser, vækst i pct. |
1,5 |
1,4 |
-0,1 |
1,8 |
|
Momsgrundlag, nominel vækst i pct. |
4,4 |
3,9 |
-0,6 |
4,0 |
|
Timeløn for LO/DA-arbejder, nominel vækst i pct. |
3,5 |
3,6 |
0,1 |
3,8 |
|
Ledighed, 1.000 personer |
173,0 |
175,0 |
2,0 |
155,0 |
|
Lønsum, nominel vækst i pct. |
4,0 |
3,9 |
-0,1 |
4,2 |
|
Udskrivningsgrundlag, bundskat, mia. kr. |
750,9 |
751,6 |
0,7 |
779,5 |
|
Udskrivningsgrundlag, arbejdsmarkedsbidrag, mia. kr. |
814,4 |
814,8 |
0,4 |
848,5 |
Statens indtægter i 2004
De væsentligste justeringer af indtægterne i 2004 er vist i figur 3.2. nedenfor.
Personskatter til staten (66,6 mia. kr.) ventes at indbringe 1,2 mia. kr. mindre end skønnet i maj. Nye indkomstopgørelser viser en svagere indkomstudvikling i 2003 end hidtil forudsat, herunder navnlig for selvstændige, hvilket reducerer indtægterne i 2004 gennem lavere frivillige indbetalinger og restskat, samt øgede udbetalinger af overskydende skat. Nedjusteringen i provenuet fra de kommunale skatter påhviler i første omgang staten fuldt ud, indtil den endelige afregning finder sted i 2006 for de selvbudgetterende kommuner. I 2004 skønnes niveauet for slutskatterne stort set uændret, idet den afledte virkning af det lavere indkomstniveau i 2003 opvejes af en højere vækst i de skattepligtige indkomster i 2004. Endelig er skønnet for afgiften af dødsboer og gaver forhøjet med 0,2 mia. kr. siden maj.
Erhvervsskatter til staten, netto (35,5 mia. kr.) forventes at indbringe 2,2 mia. kr. mere end ventet i maj. Opjusteringen skyldes primært højere indtægter fra kulbrinteskattepligtige selskaber, herunder både større á conto indbetalinger af selskabsskat og højere kulbrinteskatteprovenu, hvilket skal ses i lyset af en opjustering af skønnet for olieprisen.
Momsindtægterne (139,1 mia. kr.) er nedjusteret med 0,4 mia. kr. i forhold til majvurderingen. Nedjusteringen skyldes en lavere prisstigningstakt, mens realvæksten i momsgrundlaget er omtrent uændret.
Registreringsafgiften (14,5 mia. kr.) skønnes at indbringe 0,5 mia. kr. mere end skønnet i maj, hvilket primært kan henføres til en opjustering af erhvervenes køb af personbiler samt større salg af varebiler.
Tobaks- og alkoholafgifter (18,5 mia. kr.) er nedjusteret med 0,3 mia. kr., blandt andet som følge af en nedjustering i realvæksten af nydelsesmidler samt seneste regnskabsoplysninger.
Pensionsafkastskat (12,4 mia. kr.) er nedjusteret med 1,1 mia. kr., der kan henføres til en nedjustering af skønnet for afkastet af pensionsselskabernes aktiebeholdning i forhold til majskønnet.
Tinglysningsafgiften (7,5 mia. kr.) er opjusteret med 0,5 mia. kr. siden maj. Opjusteringen er baseret på de seneste regnskabstal samt andre kilder, der viser en noget højere aktivitet af låneomlægninger og ejerskifter i første halvår af 2004 end forudsat i maj.
|
Figur 3.2. Vigtigste revisioner af indtægtsskøn for 2004 |
|
|
Statens indtægter i 2005 er budgetteret til 476,5 mia. kr. Målt i løbende priser er det 25,9 mia. kr. mere end de skønnede indtægter i 2004, jf. tabel 3.6 ovenfor. De væsentligste ændringer i statens indtægter fra 2004 til 2005 fremgår af figur 3.3.
Personskatter til staten (80,9 mia. kr.) forventes at indbringe 14,3 mia. kr. mere i 2005 end i 2004. Provenuet fra personskatterne ventes således at blive ca. 18,9 mia. kr. højere end i 2004, mens afregningen til kommuner modsat stiger med ca. 4,7 mia. kr.
De samlede slutskatter (indkomstskatter m.v. til stat og kommuner) stiger med 11 mia. kr. fra 2004 til 2005 svarende til en stigning på 3,7 pct.
Forskellen mellem stigningen i personskatter til staten (14,3 mia. kr.) i finansåret og stigningen i slutskatter (11 mia. kr.), som viser den underliggende vækst i indkomstskatterne i indkomståret, består af følgende elementer:
Den løbende betaling til kommunerne (12-delsrater) stiger med 6,4 mia. kr. fra 2004 til 2005 som følge af højere udskrivningsgrundlag.
Som følge af suspensionen af SP-bidraget foretages der af budgettekniske årsager en overførsel på ca. 3,1 mia. kr. fra §38 (personskatter) til §34 Arbejdsmarkedsfonde i 2004 svarende til indbetalingen af SP-bidraget i januar til og med maj 2004. Modsat overføres der ca. 3,1 mia. kr. fra §34 Arbejdsmarkedsfonde til §38 (personskatter) i 2005, jf. Budgetoversigt 1, maj 2004. Ændringerne vedrørende suspensionen af SP-bidraget leder således isoleret set til en forøgelse af personskatter mv. på ca. 6,2 mia. kr. fra 2004 til 2005.
Engangsforhold mellem stat og selvbudgetterende kommuner vedrørende afregning af tidligere års indkomstskatter og ejendomsværdiskatter medfører en stigning i personskatter til staten fra 2004 til 2005 på 1,9 mia. kr.
Indtægter fra reguleringer af skattebetalinger vedrørende tidligere år for restskat og overskydende skat er 2,6 mia. kr. højere i 2005 end i 2004.
Ydermere er stigningen fra 2004 til 2005 påvirket af engangsindtægter i 2004 fra kapitalpensionsafgift og udbytteskat på ca. 1,1 mia. kr.
Endelig stiger personskatter til staten med 0,2 mia. kr. fra 2004 til 2005 som følge af andre forhold, herunder betalingsforskydninger.
|
Figur 3.3. De væsentligste indtægtsændringer fra 2004 til 2005 (årets priser) |
|
|
Arbejdsmarkeds- og sociale bidrag (81,7 mia. kr.) forventes at falde med 3,2 mia. kr. i 2005. Suspensionen af SP-bidraget leder som følge af overførslerne mellem §34 og §38 til en reduktion af provenuet på §34 Arbejdsmarkedsfonde på ca. 6,2 mia. kr. fra 2004 til 2005, jf. ovenfor. Korrigeret for dette forhold stiger det underliggende provenu med ca. 3 mia. kr., hvilket primært kan henføres til en stigning i lønsummen på 4,2 pct.
Erhvervsskatter til staten (43,1 mia. kr.) skønnes at indbringe samlet 7,6 mia. kr. mere i 2005 end i 2004. Det skyldes primært en skønnet stigning i selskabsskatterne som hovedsagelig kan tilskrives en stigning i indtægterne fra nettorestskatteafregningen for indkomståret inden. Hertil kommer en stigning i provenuet fra kulbrinteskattepligtige selskaber, herunder primært kulbrinteskatten.
Momsen (144,7 mia. kr.) indbringer 5,6 mia. kr. mere end i 2004, hvilket primært er affødt af den generelle nominelle vækst i momsgrundlaget i 2005 på 4 pct. Dertil kommer forslaget om, at blade mv. ikke længere skal kunne importeres momsfrit fra tredjelande, der ventes at indbringe en provenugevinst på knap 0,1 mia. kr.
Indtægterne fra registreringsafgiften (15,6 mia. kr.) skønnes at stige med 1,1 mia. kr. i forhold til 2004 som følge af en forventet stigning i husholdningernes bilkøb på 8 pct.
Benzin, vægt- og ansvarsafgift mv. (23,2 mia. kr.) skønnes at stige med 0,3 mia. kr. i 2005 i forhold til 2004, hvilket er baseret på en skønnet stigning i brændstofforbruget på 1½ pct., samt en foreslået reduktion i afgiften på svovlfri benzin mv. med virkning fra 2005, der medfører et provenutab på ca. 0,1 mia. kr.
Tobaks- og alkoholafgifter mv. (18,8 mia. kr.) skønnes at indbringe 0,3 mia. kr. mere i 2005 end i 2004 som følge af skønnet realvækst i forbruget af alkohol og chokolade m.v.
Pensionsafkastskat (13,5 mia. kr.) skønnes at stige med 1,1 mia. kr. i 2005. Det skyldes altovervejende, at provenuet i 2005 i modsætning til i 2004 ikke skønnes påvirket af fremføring af negativ skat foranlediget af kurstab på aktier i årene før 2003.
Tinglysningsafgiften (7 mia. kr.) forventes at falde med 0,5 mia. kr. i forhold til 2004, idet omfanget af låneomlægninger mv. i 2004 vurderes at være ekstraordinært højt.
Øvrige indtægter (17,9 mia. kr.) er 0,9 mia. kr. lavere end i 2004. Det skyldes primært lavere udbytteindtægter fra statslige aktiebesiddelser (-1,0 mia. kr.), lavere renteindtægter (-0,9 mia. kr.), samt lavere overskud fra Nationalbanken (-0,9 mia. kr.). Hertil kommer mindre reduktioner i Overførsel fra Hypotekbankens reserver (-0,5), overskudsdeling vedr. Nordsøen (-0,6 mia. kr.) samt Den social Pensionsfond (-0,3 mia. kr.).
I modsat retning trækker budgetterede indtægter fra de generelle reserver, der stiger med 3,4 mia. kr., hvilket kan henføres til dels en stigning i den budgetterede indtægt fra omlægning af statslige aktiver fra 1 mia. kr. på FL04 til 3 mia. kr. på FFL05, dels indbudgettering af en forventet større statslig indtægt fra Nordsøaktiviteterne på 1,4 mia. kr. som følge af en opjustering af skønnet for olieprisen i Økonomisk Redegørelse, august 2004.
3.4. Statens finansieringsbehov og gæld
Statsgælden målt som andel af BNP skønnes at falde med 2,3 pct.enheder i 2005 og 0,9 pct.enheder i 2004, jf. tabel 3.8. I forhold til 2002 er der samlet set tale om et fald på 4,7 pct.enheder. Korrigeres for statslige genudlån skønnes faldet fra 2002 til 2005 at udgøre 5,1 pct.enheder.
|
Tabel 3.8. Statsgælden, 2002-2005 | ||||
|
Nominel statsgæld ultimo året, mia. kr., årets priser |
2002 |
2003 |
2004 |
2005 |
|
Indenlandsk gæld |
624,9 |
611,0 |
604,8 |
590,6 |
|
Udenlandsk gæld |
83,7 |
83,9 |
84,1 |
86,5 |
|
Nettogæld til Nationalbanken1) |
-46,0 |
-40,9 |
-30,0 |
-30,0 |
|
Værdi af Den Sociale Pensionsfonds obligationsbeholdning |
-141,4 |
-138,7 |
-136,1 |
-135,7 |
|
Samlet statsgæld |
521,3 |
515,3 |
522,8 |
511,4 |
|
Udestående genudlån2) |
12,5 |
14,7 |
17,2 |
20,6 |
|
Samlet statsgæld korrigeret for genudlån |
508,8 |
500,6 |
505,5 |
490,8 |
|
Samlet statsgæld i pct. af BNP |
38,3 |
36,8 |
35,9 |
33,6 |
|
Samlet statsgæld korrigeret for genudlån i pct. af BNP |
37,4 |
35,8 |
34,8 |
32,3 |
1) Nettogæld til Nationalbanken i 2002 er opgjort i henhold til statsregnskabet for 2002, mens nettogælden for 2003-2005 er opgjort i henhold til Nationalbankens månedsbalance.
2) Inkluderer alene genudlån til Ørestadsselskabet I/S, A/S Storebælt og A/S Øresund og for 2004 og 2005 tillige Danmarks Skibskreditfond, hvorfor tallene ikke stemmer helt overens med de samlede ændringer i genudlån, der fremgår af tabel 3.9. De fire ovenstående selskaber står for nærværende for langt det største omfang af nye genudlån.
Opgjort nominelt, dvs. i mia. kr., skønnes statsgælden at udgøre 511,4 mia. kr. i 2005 og 522,8 mia. kr. i 2004.
Faldet i statsgælden skønnes således til knap 11½ mia. kr. i 2005, selv om overskuddet på statens løbende drifts- anlægs- og udlånssaldo (DAU-saldoen) isoleret set tilsiger en nedbringelse af statsgælden med 20½ mia. kr., jf. tabel 3.9. Tilsvarende skønnes en stigning i statsgælden i 2004 på trods af, at DAU-saldoen isoleret set tilsiger en gældsnedbringelse på knap 3 mia. kr.
|
Tabel 3.9. DAU, nettokassesaldo og ændring i statsgæld, 2003-2005 | ||||
|
|
2003 |
2004 |
2005 | |
|
Mia. kr., årets priser |
Regnskab |
Maj |
August |
FFL05 |
|
DAU-saldo |
12,4 |
1,1 |
2,8 |
20,5 |
|
Genudlån |
-0,8 |
-3,2 |
-3,5 |
-4,2 |
|
Beholdningsbevægelser og periodisering mv. |
-4,8 |
-3,0 |
-2,8 |
0,3 |
|
Nettokassesaldo |
6,9 |
-5,1 |
-3,4 |
16,6 |
|
Nettofinansieringsbehov (-nettokassesaldo) |
-6,9 |
5,1 |
3,4 |
-16,6 |
|
Kurseffekter ved lånoptagelse og ved nettokøb af obligationer i Den Sociale Pensionsfond |
0,8 |
3,7 |
4,1 |
5,2 |
|
Ændring i statsgæld (år til år) |
-6,1 |
8,8 |
7,5 |
-11,4 |
Differensen mellem overskuddet på statens løbende drifts- anlægs- og udlånssaldo i både 2004 og 2005 og nedbringelsen af statens gæld kan henføres til beholdningsbevægelser, genudlån samt kurseffekter ved lånoptagelse og nettokøb af obligationer i Den Sociale Pensionsfond.
DAU-saldoen er en regnskabsmæssig opgørelse af statens indtægter og udgifter i året, som ikke nødvendigvis tidsmæssigt er sammenfaldende med statens faktiske betalinger. Det er imidlertid betalingsstrømmen, dvs. likviditetseffekten af budgettet, som har betydning for ændringen i statsgælden i det enkelte år. Bogførte indtægter og udgifter på DAU-saldoen uden likviditetsvirkning – de såkaldte beholdningsbevægelser og periodiseringer, herunder virkningen af tilsagnsbudgettering, periodisering af renter samt fordelte emissionskurstab – bevirker, at der i forhold til DAU-saldoen skal fratrækkes 2,8 mia. kr. i 2004 for at finde likviditetsvirkningen og dermed bidraget til ændringen i statsgælden i 2004. I forhold til majvurderingen skønnes likviditetstrækket fra beholdningsbevægelser og periodiseringer nu en smule lavere. I 2005 forventes beholdningsbevægelser og periodiseringer at bidrage med en positiv likviditetsvirkning på 0,3 mia. kr. i forhold til DAU-saldoen.
Øgede statslige udlån (de såkaldte genudlån) giver anledning til et øget statsligt likviditets- og lånebehov, som ikke indgår i DAU-saldoen. Hovedparten af genudlånene sker til Ørestadsselskabet I/S, A/S Storebælt, A/S Øresund samt fra 2004 Danmarks Skibskreditfond.
Genudlånsomfanget i 2004 forventes at blive på godt 3,5 mia. kr., hvilket er en mindre opjustering på 0,3 mia. kr. i forhold til majskønnet, blandt andet som følge af genudlån til Danmarks Skibskreditfond. I 2005 ventes genudlånsomfanget at andrage godt 4 mia. kr. heraf knap 2½ mia. kr. i form af udenlandske genudlån til Danmarks Skibskreditfond.
Genudlånene påvirker den opgjorte statsgæld, selvom der er tale om en parallel ændring i statens aktiver og passiver. Det skyldes, at statsgælden i udgangspunktet er et bruttogældsbegreb, hvori kun modregnes enkelte statslige aktiver. I takt med, at udlånene tilbagebetales, vil afdragene omvendt bidrage til en større nedbringelse af statsgælden, end overskuddet på DAU-saldoen umiddelbart tilsiger.
Statens genudlån til selskaberne påvirker ikke DAU-saldoen i nævneværdig grad, da renteudgifterne afholdes af selskaberne. Endvidere er statens risiko ved øget udlån til de statsgaranterede selskaber uændret, da staten i forvejen garanterer for selskabernes låntagning.
I 2005 skønnes nettokassesaldoen, der angiver likviditetseffekten af statens budget opgjort som forskellen mellem statens ind- og udbetalinger, at udvise et overskud på 16,6 mia. kr.
I 2004 skønnes nettokassesaldoen at udvise et underskud på 3,4 mia. kr., hvilket er godt 1½ mia. kr. mindre end forventet i majvurderingen. Når underskuddet nu skønnes mindre end i majvurderingen på trods af øget skønnet likviditetstræk fra beholdningsbevægelser og genudlån på 0,1 mia. kr. skyldes det, at DAU-saldoen skønnes 1,7 mia. kr. højere end i maj.
En positiv nettokassesaldo indebærer et tilsvarende negativt nettofinansieringsbehov og dermed i udgangspunktet en tilsvarende reduktion af statsgælden. Nettofinansieringsbehovet på –16,6 mia. kr. i 2005 tilsiger således umiddelbart en gældsnedbringelse af samme størrelsesorden i 2005, men som følge af kurseffekter ved dels den løbende lånoptagelse og dels Den Sociale Pensionsfonds nettokøb af obligationer på i alt 5,2 mia. kr. skønnes statsgælden at falde med 11,4 mia. kr. i 2005.
I 2004 skønnes nettofinansieringsbehovet til 3,4 mia. kr. og med skønnede kurseffekter på 4,1 mia. kr. forventes statsgælden at stige med 7,5 mia. kr.
Da statsgælden opgøres nominelt, har emissionskurstab ved udstedelse betydning for gældsudviklingen. Emissionskurstabet i både 2004 og 2005 skønnes isoleret set at bidrage til øget gæld, hvilket skyldes, at den statslige lånoptagelse forventes at ske til under kurs 100. Kurseffekten afhænger af udstedelsespolitikken i det enkelte år, idet en kurs under 100 afspejler, at kuponrenten på årets udstedelser er lavere end den tilsvarende effektive markedsrente. Emissionskurstabet slår dermed fuldt igennem og mindsker gældsnedbringelsen i udstedelsesåret.
Derimod påvirkes DAU-saldoen ikke fuldt ud af emissionskurstabet i udstedelsesåret. Emissionskurstabet fordeles over lånenes løbetid som en omkostning over DAU-saldoen på linje med omkostninger ved de nominelle kuponrentebetalinger. Dermed sikres, at renteomkostninger svarende til den årlige effektive rente (den nominelle rente plus fordelte emissionskurstab) indgår på DAU-saldoen i hele lånets løbetid.
Statens samlede finansieringsbehov (bruttofinansieringsbehovet) udgøres af statens nettofinansieringsbehov tillagt afdrag på statsgælden inklusive statens nettoopkøb af egne obligationer. Bruttofinansieringsbehovet ventes i 2005 at udgøre 85,6 mia. kr. Heraf skønnes den indenlandske låntagning at udgøre 75,2 mia. kr. Det udenlandske lånebehov ventes at udgøre 10,5 mia. kr. i 2005 inklusive låntagning til finansiering af udenlandske genudlån, jf. tabel 3.10.
I 2004 ventes bruttofinansieringsbehovet at udgøre 112,1 mia. kr., hvoraf godt 101 mia. kr. dækkes via låntagning og resten af et træk på statens konto i Nationalbanken på knap 11 mia. kr. Den indenlandske låntagning i 2004 skønnes at udgøre 85,0 mia. kr., og den udenlandske låntagning skønnes at udgøre 16,1 mia. kr.
|
Tabel 3.10. Bruttofinansieringsbehov og statens låntagning, 2003-2005 | ||||
|
|
2003 |
2004 |
2005 | |
|
Mia. kr., årets priser |
Regnsk. |
Maj |
Aug. |
FFL05 |
|
Nettofinansieringsbehov |
-6,9 |
5,1 |
3,4 |
-16,6 |
|
Indenlandsk nettofinansieringsbehov1) |
-6,9 |
5,1 |
2,9 |
-19,1 |
|
Udenlandsk nettofinansieringsbehov2) |
- |
- |
0,6 |
2,4 |
|
Afdrag på statsgæld i alt3: |
123,5 |
106,2 |
108,6 |
102,3 |
|
Indenlandsk statsgæld |
106,3 |
90,1 |
92,6 |
94,2 |
|
Udenlandsk statsgæld |
17,1 |
16,1 |
16,1 |
8,1 |
|
Bruttofinansieringsbehov4) |
116,6 |
111,3 |
112,1 |
85,6 |
|
Låntagning: |
|
|
|
|
|
Indenlandsk låntagning |
94,1 |
84,8 |
85,0 |
75,2 |
|
Udenlandsk låntagning |
17,0 |
15,6 |
16,1 |
10,5 |
|
Træk på statens konto i Nationalbanken5) |
5,5 |
10,9 |
10,9 |
- |
1) Det indenlandske nettofinansieringsbehov udgøres af DAU-saldoen fratrukket indenlandske genudlån samt beholdningsbevægelser og periodiseringer.
2) Det udenlandske nettofinansieringsbehov udgøres af udenlandske genudlån til Danmarks Skibskreditfond.
3) Langfristet gæld omfatter gæld, der på udstedelsestidspunktet har en restløbetid over 1 år.
4) Udenlandske genudlån i henholdsvis 2004 og 2005 er ”talt dobbelt” i bruttofinansieringsbehovet. Det skyldes en budgetteknisk effekt som følge af den valgte finansiering af det udenlandske (dollar-denominerede) genudlån, idet staten forventer at swappe indenlandsk lån til dollar. Da statens betaling af krone-hovedstolen til swap-modparten i statsregnskabet regnes som et afdrag på den indenlandske statsgæld, indgår genudlånet både via det indenlandske bruttofinansieringsbehov og det udenlandske bruttofinansieringsbehov (fra det udenlandske nettofinansieringsbehov).
5) Trækket på statens konto i Nationalbanken i 2003 er opgjort i henhold til statsregnskabet. Tallet stemmer ikke fuldt ud overens med Nationalbankens regnskab.
Fordelingen af den statslige låntagning er fastlagt i normen for statens låntagning. Ifølge den indenlandske norm for statens låntagning dækkes det indenlandske bruttofinansieringsbehov (summen af afdrag på den indenlandske statsgæld og det statslige indenlandske nettofinansieringsbehov) som udgangspunkt via udstedelser af indenlandske statspapirer og eventuelt træk på statens konto i Nationalbanken.
Den udenlandske norm indebærer, at der normalt optages udenlandske lån svarende til det udenlandske bruttofinansieringsbehov. Igennem en årrække har det udenlandske bruttofinansieringsbehov været lig afdragene på den udenlandske statsgæld og i overensstemmelse med normen har den udenlandske statsgæld derfor været konstant. I 2005 er der som følge af udenlandske genudlån til Danmarks Skibskreditfond på omtrent 2,4 mia. kr. et udenlandsk nettofinansieringsbehov, og i overensstemmelse med den udenlandske norm er det udenlandske bruttofinansieringsbehov derfor omtrent tilsvarende større end afdragene på den udenlandske statsgæld i 2005.
Udviklingen i statsgælden afspejles i en vis udstrækning i udviklingen i den offentlige ØMU-gæld, jf. tabel 3.11. ØMU-gælden er således ligeledes i udgangspunktet et bruttogældsbegreb, der primært omfatter statens og kommunernes obligationsgæld. Herudover korrigeres for beholdningen af statsobligationer i de offentlige delsektorer.
I forhold til majvurderingen er der på baggrund af nye retningslinjer for opgørelsen af ØMU-gælden foretaget en generel opjustering af ØMU-gældsniveauet. De nye retningslinjer betyder, at ATP’s beholdning af statsobligationer ikke længere fradrages i ØMU-gælden. Således kan opjusteringen af ØMU-gælden for 2004 med i alt 1,1 pct. af BNP primært henføres til, at ATP’s beholdning af statsobligationer på skønnet 1,4 pct. af BNP ikke længere modregnes i ØMU-gældsberegningen. For en nærmere uddybning af konsekvensen af de nye retningslinjer henvises til Økonomisk Redegørelse, august 2004.
ØMU-gældskvoten – ØMU-gælden målt som andel af BNP – skønnes at falde knap 8 pct.enheder i perioden 2002 til 2005. Korrigeres for genudlån til Ørestadsselskabet I/S, A/S Storebælt, A/S Øresund og Danmarks Skibskreditfond skønnes faldet at udgøre knap 8½ pct.enheder.
|
Tabel 3.11. ØMU-gælden, 2002-2005 | ||||
|
Nominel gæld ultimo året, mia. kr., årets priser |
2002 |
2003 |
2004 |
2005 |
|
Staten: |
|
|
|
|
|
Indenlandsk gæld |
624,9 |
611,0 |
604,8 |
590,6 |
|
Udenlandsk gæld |
83,7 |
83,9 |
84,1 |
86,5 |
|
Værdi af Den Sociale Pensionsfonds statsobligationsbeholdning |
-113,1 |
-118,1 |
-120,2 |
-120,9 |
|
Øvrige statslige poster |
6,5 |
0,2 |
1,2 |
1,2 |
|
Kommuner: |
|
|
|
|
|
Samlet gæld |
66,4 |
70,2 |
70,2 |
70,2 |
|
Beholdning af statsobligationer |
-4,2 |
-5,3 |
-5,3 |
-5,3 |
|
Sociale kasser og fonde (ATP mv.): |
|
|
|
|
|
Beholdning af statsobligationer mv. |
- |
- |
- |
- |
|
Samlet ØMU-gæld |
664,2 |
641,9 |
634,8 |
622,3 |
|
Udestående genudlån1) |
12,5 |
14,7 |
17,2 |
20,6 |
|
Samlet ØMU-gæld korrigeret for genudlån |
651,7 |
627,3 |
617,6 |
601,8 |
|
Samlet ØMU-gæld i pct. af BNP |
48,8 |
45,9 |
43,7 |
40,9 |
|
Samlet ØMU-gæld korrigeret for genudlån i pct. af BNP |
47,9 |
44,9 |
42,5 |
39,6 |
1) Inkluderer genudlån til Ørestadsselskabet I/S, A/S Storebælt og A/S Øresund og for 2004 og 2005 tillige Danmarks Skibskreditfond, hvorfor tallene ikke stemmer helt overens med de samlede ændringer i genudlån, der fremgår af tabel 3.9. De fire ovenstående selskaber står for nærværende for langt det største omfang af nye genudlån.
Det større fald i ØMU-gældskvoten set i forhold til statsgældskvoten i perioden 2002 til 2005 kan blandt andet henføres til den statslige porteføljeomlægning i form af en samtidig nedbringelse af statens indestående på kontoen i Nationalbanken og den indenlandske obligationsgæld som følge af ønsket om en forbedret likviditetsstyring i staten. Statens indestående i Nationalbanken modregnes således ikke i ØMU-gælden – i modsætning til i statsgælden.
Hverken udviklingen i ØMU-gælden eller i statsgælden kan give et dækkende billede af holdbarheden af de offentlige finanser, idet gældsbegreberne ikke på tilstrækkelig vis omfatter statslige og kommunale finansielle aktiver og endvidere ikke inddrager virkningen af fremtidige nettoforpligtigelser, jf. Økonomisk Redegørelse, august 2004.
[1] Budgetoversigt 1, maj 2004 indeholder en uddybende gennemgang af udviklingen i de ministerfordelte udgifter siden FL04, jf. www.fm.dk. Eneste ændringer siden maj er, at skønnet for merudgifter til A-dagpenge mv. er opjusteret med 645 mio. kr., og at der kun forventes udmøntet ca. 300 mio. kr. af den kommunale midtvejsreserve, herunder på bloktilskudsaktstykket.
[2] Drifts- overførsels- og anlægsudgifterne på FL04 er i tabel 3.4 tilpasset de ændrede rammeplaceringer, der er gennemført i forbindelse med udarbejdelsen af FFL05, blandt andet med henblik på en tættere sammenhæng mellem udgiftstal og realøkonomiske størrelser på nationalregnskabsform.
[3] Personaleoplysningerne er et foreløbigt skøn for de enkelte ministeriers og institutioners personaleforbrug. De angivne årsværk er ikke bindende for institutionernes årsværksforbrug, jf. Økonomi-Administrativ Vejledning (www.oav.dk).
