4. Offentlige finanser og finanspolitikken
4. Offentlige finanser og finanspolitikken
|
Skønnene for de offentlige finanser i 2004 og 2005 afspejler den aktuelle vurdering af dansk økonomi, jf. Økonomisk Redegørelse, august 2004.
Skønnene er desuden baseret på finansloven for 2004, Forårspakken, finanslovforslaget for 2005 samt de kommunale budgetter for 2004 og aftalerne om den kommunale økonomi i 2005.
På den baggrund skønnes overskuddet på de samlede offentlige finanser til 17,4 mia. kr. i 2004, hvilket svarer til 1,2 pct. af BNP, jf. tabel 4.1.
|
Tabel 4.1. Saldoen på de offentlige finanser, 1999-2005 | |||||||
|
Mia. kr., årets priser |
1999 |
2000 |
2001 |
2002 |
2003 |
2004 |
2005 |
|
Maj |
38,8 |
32,5 |
37,5 |
21,2 |
16,7 |
18,1 |
26,1 |
|
August |
38,8 |
32,5 |
37,5 |
21,2 |
16,9 |
17,4 |
29,7 |
|
Heraf: Stat og kommuner |
22,1 |
13,2 |
15,5 |
7,7 |
1,4 |
6,4 |
19,1 |
|
Sociale kasser og fonde1) |
16,7 |
19,3 |
22,1 |
13,4 |
15,5 |
11,0 |
10,6 |
|
August (pct. af BNP) |
3,2 |
2,5 |
2,8 |
1,6 |
1,2 |
1,2 |
2,0 |
1) ATP-fonden, A-kasserne og Lønmodtagernes Garantifond.
Sammenlignet med 2003 ventes overskuddet i 2004 dermed at være omtrent uændret. Det dækker dog over en skønnet forøgelse af overskuddet i stat og kommuner, men en reduktion af overskuddet i de sociale kasser og fonde. Det er overskuddet i stat og kommuner, der har betydning for nedbringelsen af den offentlige gæld, mens overskuddet i de sociale kasser og fonde ikke medvirker til gældsafviklingen.
I 2005 skønnes overskuddet på de offentlige finanser at udgøre 29,7 mia. kr. svarende til 2,0 pct. af BNP. Stigningen i overskuddet fra 2003 til 2005, der alene skyldes et større overskud i stat og kommuner, kan henføres til den ventede bedring af konjunkturerne, herunder lavere ledighed og højere beskæftigelse.
Den strukturelle saldo ventes at være uændret fra 2003 til 2005, jf. afsnit 4.3. Finanspolitikken, herunder navnlig personskattenedsættelserne i 2004, indebærer en reduktion i den strukturelle saldo fra 2003 til 2004, men det modsvares af en strukturel saldostigning fra 2004 til 2005, der blandt andet følger af faldende nettorenteudgifter.
I lyset af især nedsættelsen af skatten på arbejdsindkomst er finanspolitikken ekspansiv i 2004, mens der i 2005 skønnes et omtrent neutralt bidrag til den økonomiske aktivitet fra finanspolitikken, jf. afsnit 4.2.
Ændringer i forhold til vurderingen i maj 2004
Siden maj er saldoen på de offentlige finanser nedjusteret med knap ¾ mia. kr. i 2004, men opjusteret med godt 3½ mia. kr. i 2005, jf. tabel 4.2.
|
Tabel 4.2. Ændring af den offentlige saldo i 2004 og 2005 siden maj | ||
|
Mia. kr., årets priser |
2004 |
2005 |
|
Selskabsskatter |
0,8 |
2,3 |
|
Overskudsdeling mv. fra Nordsøaktiviteterne |
0,7 |
1,1 |
|
Moms og afgifter |
0,5 |
0,6 |
|
Pensionsafkastskat |
-0,9 |
-0,1 |
|
Indkomstoverførsler |
-1,0 |
0,6 |
|
Offentligt forbrug |
-1,7 |
-1,4 |
|
Offentlige subsidier |
0,1 |
1,1 |
|
Andre udgifts- og indtægtsposter |
0,8 |
-0,6 |
|
Ændring af den offentlige saldo, i alt |
-0,7 |
3,6 |
Note: Negative tal angiver saldoforværringer i form af øgede udgifter eller reducerede indtægter, mens positive tal svarer til saldoforbedringer som følge af lavere udgifter eller forøgede indtægter.
Nedjusteringen af saldoen i 2004 skyldes blandt andet en nedjustering af provenuet fra pensionsafkastskatten, der navnlig følger af et forventet lavere aktieafkast.
Dertil kommer en opjustering af udgifterne til indkomstoverførsler i 2004, herunder til A-dagpenge og kontanthjælp i lyset af et højere ledighedsskøn og til førtidspension som følge af flere modtagere end ventet i maj.
Afledt af kommuneaftalerne for 2005 og en højesteretsdom angående fleksjob er det nominelle offentlige forbrug desuden opjusteret med 1,7 mia. kr. i 2004 og 1,4 mia. kr. i 2005, hvilket isoleret set bidrager til en reduktion af saldoen i begge år i forhold til majvurderingen.
Primært som følge af nye skøn for olieprisen er selskabsskatteprovenuet fra især kulbrinteskatten og de kulbrinteskattepligtige selskaber samt overskudsdeling mv. fra Nordsøaktiviteterne opjusteret med 1½ mia. kr. i 2004 og knap 3½ mia. kr. i 2005, hvilket er den væsentligste forklaring på opjusteringen af overskuddet på de offentlige finanser i 2005 siden maj.
Provenuet fra moms og afgifter er endvidere opjusteret i begge år, navnlig i lyset af et forventet større provenu fra registreringsafgiften for erhvervenes bilkøb.
Til saldoopjusteringen i 2005 bidrager desuden en nedjustering af de offentlige subsidier på godt 1 mia. kr., der blandt andet skyldes en lavere nominel vækst i udgifterne til fleks- og skånejob og det støttede byggeri end forudsat i majvurderingen.
De væsentligste ændringer i skønnene for 2004 og 2005 er angivet i figur 4.1. Der henvises til en nøjere kommentering i boks 4.1 og til detaljerede tal i bilag 2.
|
Figur 4.1. Revision af udgifts- og indtægtsskøn, 2004-2005 |
|
|
Note: Negative tal angiver saldoforværringer i form af øgede udgifter eller reducerede indtægter, mens positive tal svarer til saldoforbedringer som følge af lavere udgifter eller forøgede indtægter.
|
Boks 4.1. Revision af udgifts- og indtægtsskøn, 2004 og 2005 |
|
De væsentligste ændringer siden majvurderingen kan opsummeres på følgende vis: Det offentlige forbrug er opjusteret med knap 1¾ mia. kr. i 2004 og knap 1½ mia. kr. i 2005. Opjusteringen er afledt af en højesteretsdom vedr. fleksjob og kommuneaftalerne for 2005, herunder reguleringer som følge af afvigelser i pris- og lønudviklingen i forhold til det forudsatte forløb på aftaletidspunktet i juni 2003. Realvæksten i det offentlige forbrug er dog nedjusteret til 0,3 pct. i 2004 mod 0,7 pct. i majvurderingen, hvilket skal ses i sammenhæng med Danmarks Statistiks oprevision af det offentlige forbrug i 2003. Siden maj er det nominelle offentlige forbrug oprevideret med godt 2½ mia. kr. i 2003 som følge af indarbejdelsen af de endelige kommunale regnskaber for 2003, og realvæksten er oprevideret med 0,5 pct.enheder til 1,0 pct. i 2003. På baggrund af finanslovforslaget og kommuneaftalerne for 2005 skønnes realvæksten i det offentlige forbrug til 0,5 pct. i 2005 som forudsat i maj. Væksten i den offentlige beskæftigelse skønnes til 2.000 personer i 2004 og 2.500 personer i 2005. I 2004 er beskæftigelsesvæksten nedjusteret med 1.000 personer i forhold til majvurderingen i lyset af nedjusteringen af realvæksten i det offentlige forbrug i 2004. De offentlige udgifter til indkomstoverførsler er opjusteret med 1 mia. kr. i 2004, men nedjusteret med godt ½ mia. kr. i 2005. Opjusteringen i 2004 skyldes i hovedsagen forventede større udgifter til A-dagpenge og kontanthjælp i lyset af et højere ledighedsskøn end ventet i maj. Dertil kommer opjusteringer af udgifterne til førtidspension og sygedagpenge som følge af opjusterede skøn for antal modtagere. Nedjusteringen i 2005 kan primært henføres til, at satsreguleringsprocenten er lavere end skønnet i maj. På baggrund af den private lønstigningstakt i 2003 er satsreguleringsprocenten fastlagt til 2,0 pct. i 2005, mens satsreguleringen i maj blev skønnet til 2,6 pct. Den lavere satsreguleringsprocent bidrager isoleret set til en nedjustering af udgifterne til indkomstoverførsler på godt 1¼ mia. kr. i 2005 sammenholdt med majskønnet. I modsat retning trækker imidlertid opjusteringer af udgifterne til ATP-pensioner, revalidering og individuel boligstøtte. Nettorenteudgifter og udbytter er nedjusteret med knap ¾ mia. kr. i 2005, hvilket blandt andet skyldes større udbytter fra de statslige selskaber end skønnet i maj. Dertil kommer en nedjustering af renteudgifterne, der navnlig følger af et forventet lavere statsligt finansieringsbehov end det, der beregningsteknisk blev forudsat i maj. Provenuet fra pensionsafkastskatten er nedjusteret med knap 1 mia. kr. i 2004, hvilket især kan henføres til et forventet lavere aktieafkast end skønnet i maj. Selskabsskatteprovenuet er opjusteret med godt ¾ mia. kr. i 2004 og ca. 2¼ mia. kr. i 2005. Opjusteringen er især afledt af, at der på baggrund af nye skøn for olieprisen midlertidigt forventes større provenuer fra kulbrinteskatten og de kulbrinteskattepligtige selskaber end skønnet i maj. Provenuet fra moms og afgifter er opjusteret med ca. ½ mia. kr. i 2004 og 2005. Opjusteringen kan primært henføres til en opjustering af registreringsafgiftsprovenuet fra erhvervenes bilkøb på ca. 1 mia. kr. i begge år. Dertil kommer mindre opjusteringer af provenuet fra punktafgifterne og lønsumsafgiften. I modsat retning trækker en nedjustering af momsprovenuet på knap ¾ mia. kr. i begge år, der følger af en mere afdæmpet prisudvikling end ventet i maj. Indtægterne fra overskudsdeling mv. fra Nordsøen er opjusteret med knap ¾ mia. kr. i 2004 og godt 1 mia. kr. i 2005. Opjusteringen i begge år følger af opjusteringen af olieprisen i forhold til majvurderingen. De øvrige indtægter er opjusteret med knap 1 mia. kr. i 2004, men nedjusteret med 1 mia. kr. i 2005. Opjusteringen i 2004 skyldes navnlig tilbagebetalinger af EU-bidrag som følge af et mindreforbrug af EU-budgettet for 2003. Nedjusteringen i 2005 kan henføres til flere forhold, herunder blandt andet ændrede skøn for overskud af offentlig virksomhed, indtægter fra EU’s institutioner og indtægter fra indenlandske sektorer, der blandt andet omfatter tilbagebetalinger af offentlige udlæg og privat medfinansiering af offentlige aktiviteter. |
Udviklingen i udgifts- og skattetrykket
Fra 2001 til 2005 skønnes et fald i de samlede offentlige udgifters andel af BNP på ca. 1¼ pct.enheder, jf. tabel 4.3.
Faldet i udgiftstrykket kan primært henføres til et forventet lavere renteudgiftstryk som følge af en lavere gældskvote og omlægning af lån til lavere rentesatser.
Samtidig skønnes der et fald i skattetrykket, opgjort som de samlede skatters andel af BNP, på 1½ pct.enheder fra 2001 til 2005. Heraf kan knap 1 pct.enhed forklares ved et lavere personskattetryk, der blandt andet følger af nedsættelserne af skatten på arbejdsindkomst.
Der skønnes et fald i de øvrige indirekte skatter i pct. af BNP på knap ¼ pct.enhed fra 2001 til 2005, hvilket blandt andet skal ses i sammenhæng med afgiftsreduktioner på spiritus og tobak, og at en række punktafgifter ikke opreguleres i takt med den generelle prisudvikling, jf. skattestoppet.
|
Tabel 4.3. Udgifts- og skattetryk, 1999-2005 | ||||||||
|
Pct. af BNP |
1999 |
2000 |
2001 |
2002 |
2003 |
2004 |
2005 |
Ændr. 2001-2005 |
|
Forbrug |
25,8 |
25,3 |
25,9 |
26,3 |
26,6 |
26,4 |
26,0 |
0,1 |
|
Overførsler |
17,8 |
17,3 |
17,3 |
17,5 |
18,1 |
18,1 |
17,5 |
0,2 |
|
Investeringer |
1,7 |
1,7 |
1,9 |
1,8 |
1,7 |
1,7 |
1,7 |
-0,2 |
|
Renteudgifter |
4,8 |
4,3 |
4,0 |
3,7 |
3,4 |
3,1 |
2,8 |
-1,2 |
|
Øvrige udgifter |
5,3 |
5,3 |
5,1 |
5,2 |
5,1 |
5,1 |
4,9 |
-0,2 |
|
Udgiftstryk |
55,4 |
53,9 |
54,2 |
54,6 |
54,9 |
54,4 |
53,0 |
-1,3 |
|
Personskatter mv.1) |
22,3 |
22,3 |
22,5 |
22,1 |
22,1 |
21,8 |
21,6 |
-0,9 |
|
Arbejdsmarkedsbidrag |
4,5 |
4,4 |
4,5 |
4,5 |
4,5 |
4,5 |
4,5 |
0,0 |
|
Pensionsafkastskat |
1,2 |
0,8 |
0,1 |
0,1 |
0,4 |
0,6 |
0,7 |
0,6 |
|
Selskabsskatter |
3,0 |
2,4 |
3,1 |
2,9 |
2,8 |
3,0 |
2,9 |
-0,2 |
|
Moms |
9,9 |
9,7 |
9,7 |
9,7 |
9,7 |
9,7 |
9,6 |
-0,1 |
|
Øvrige indirekte skatter |
8,5 |
7,7 |
7,8 |
7,9 |
7,7 |
7,6 |
7,6 |
-0,2 |
|
Øvrige skatter |
2,1 |
2,3 |
2,2 |
1,7 |
1,7 |
1,6 |
1,6 |
-0,6 |
|
Skattetryk |
51,5 |
49,6 |
49,9 |
48,9 |
48,9 |
48,9 |
48,4 |
-1,5 |
|
Renteindtægter |
2,5 |
2,5 |
2,6 |
2,3 |
2,5 |
2,2 |
2,2 |
-0,4 |
|
Øvrige indtægter |
4,9 |
4,5 |
4,7 |
5,1 |
4,8 |
4,7 |
4,5 |
-0,2 |
|
Told mv. til EU2) |
-0,2 |
-0,2 |
-0,2 |
-0,2 |
-0,2 |
-0,2 |
-0,2 |
0,0 |
|
Indtægtstryk |
58,6 |
56,5 |
57,1 |
56,1 |
56,1 |
55,6 |
54,9 |
-2,1 |
1) Personskatter mv. indeholder kildeskatter, vægtafgift fra husholdninger, arve- og gaveafgift samt andre personlige skatter.
2) Ifølge de nye nationalregnskabsprincipper kategoriseres disse indtægter som skatter og indgår som følge heraf i skattetrykket. De kategoriseres dog ikke som offentlige indtægter, fordi de tilfalder EU, og indgår derfor ikke i indtægtstrykket.
Fra 2001 til 2005 reduceres de øvrige skatter i pct. af BNP med godt ½ pct.enhed, hvilket primært skyldes bidraget til den særlige pensionsopsparing, der nationalregnskabsmæssigt indgår som en skat i 2001, men ikke fra 2002 og frem som følge af omlægningen til en individuel pensionsopsparing. Det omfordelende element i ordningen blev dog fjernet fra og med 2001, således at alle har fået godskrevet egne indbetalinger fuldt ud i 2001. Provenuvirkningen fra den midlertidige suspension af SP-indbetalinger i 2004 og 2005 indgår i personskattetrykket.
I retning af et højere skattetryk trækker en skønnet stigning i provenuet fra pensionsafkastskatten svarende til godt ½ pct.enhed af BNP fra 2001 til 2005. Stigningen skal ses i sammenhæng med, at pensionsafkastskatteprovenuet var ekstraordinært lavt i 2001 og 2002.
Det samlede offentlige indtægtstryk skønnes reduceret med godt 2 pct.enheder af BNP fra 2001 til 2005, hvilket især kan henføres til det ventede fald i skattetrykket og et skønnet fald i renteindtægtstrykket på knap ½ pct.enhed af BNP.
4.2. Finanspolitikkens aktivitetsvirkning
Finanspolitikkens umiddelbare påvirkning af den økonomiske aktivitet måles ved den ét-årige finanseffekt. En positiv finanseffekt indikerer, at finanspolitikken medvirker til at øge den økonomiske aktivitet, mens en negativ finanseffekt er udtryk for en finanspolitisk afdæmpning af aktiviteten.
Med afsæt i finanslovforslaget og kommuneaftalerne for 2005 skønnes et omtrent neutralt bidrag til den økonomiske aktivitet fra finanspolitikken i 2005, jf. tabel 4.4.
|
Tabel 4.4. Finanseffekt mv., 1999-2005 | |||||||
|
Pct. af BNP |
1999 |
2000 |
2001 |
2002 |
2003 |
2004 |
2005 |
|
Finanseffekt med større privatforbrugsgennemslag1) i alt, heraf: |
0,2 |
-0,1 |
0,3 |
0,3 |
0,0 |
0,5 |
0,0 |
|
Udgifter i alt |
0,4 |
0,1 |
0,5 |
0,2 |
-0,1 |
0,0 |
-0,1 |
|
Indtægter i alt2) |
-0,1 |
-0,1 |
-0,1 |
0,1 |
0,1 |
0,5 |
0,0 |
|
Finanseffekt,3) i alt |
0,3 |
-0,1 |
0,3 |
0,2 |
0,0 |
0,3 |
0,0 |
|
Midlertidig suspension af SP |
- |
- |
- |
- |
- |
0,1 |
- |
|
Offentligt støttet boligbyggeri |
-0,1 |
0,0 |
0,0 |
0,1 |
0,2 |
0,1 |
0,1 |
Note: Metodegrundlaget for finanseffektberegningen er revideret, jf. Finansredegørelse 2004, juni 2004. Revisionen af metodegrundlaget vedrører navnlig en genberegning af de modelbaserede aktivitetsvirkninger af diskretionære ændringer af de offentlige udgifter og indtægter på den seneste officielle version af ADAM fra Danmarks Statistik. På baggrund af de modelbaserede beregninger ses økonomien at være blevet mindre følsom på kort sigt overfor diskretionære finanspolitiske ændringer.
1) Af permanente indkomstskatteændringer. Virkningen på privatforbruget som følge af en ændring af indkomstskatten afhænger blandt andet af, om indkomstændringen opfattes som permanent eller midlertidig. En skatteændring, der opfattes som permanent, vurderes at have større kortsigtseffekt på privatforbruget end en midlertidig skatteændring. Det er lagt til grund, at en ændring i husholdningernes samlede disponible indkomst på 1 mia. kr. som følge af permanente indkomstskatteændringer påvirker det samlede privatforbrug med ½ mia. kr. på kort sigt.
2) Den midlertidige pensionsopsparing blev som led i Pinsepakken videreført i form af den særlige pensionsopsparing (SP) i 1999. Omlægningen af den særlige pensionsopsparing til en individuel pensionsordning fra og med 2001 påvirker ikke finanseffekten.
3) Baseret på Danmarks Statistiks officielle ADAM modelgrundlag, hvor virkningen af en ændring i husholdningernes samlede disponible indkomst på 1 mia. kr. som følge af permanente indkomstskatteændringer påvirker det samlede privatforbrug med ¼ mia. kr. på kort sigt.
Der skønnes et marginalt negativt bidrag fra den offentlige udgiftsside i 2005, der blandt andet skyldes et ventet realt fald i de offentlige subsidier og en afdæmpet vækst i indkomstoverførslerne i lyset af satsreguleringsprocenten på 2,0 pct. og lavere gennemsnitssatser afledt af nedsættelsen af folkepensionsalderen.
Samtidig skønnes der et marginalt positivt bidrag fra de offentlige indtægter i 2005, der primært skyldes den lempelse, der følger af, at punktafgifterne ikke opjusteres i takt med den generelle prisudvikling.
Herudover skønnes de iværksatte initiativer vedrørende det offentligt støttede boligbyggeri, herunder som led i Forårspakken, at medføre et bidrag til aktiviteten på 0,1 pct. af BNP i 2005.
Finanspolitikken i 2005 vurderes at være afstemt med det forventede forløb i den økonomiske aktivitet, jf. også Økonomisk Redegørelse, august 2004.
I 2004 skønnes aktivitetsvirkningen af finanspolitikken til 0,5 pct. af BNP, hvilket primært kan henføres til nedsættelsen af skatten på arbejde med knap 10 mia. kr. Skønnet er baseret på et større gennemslag på det private forbrug af permanente indkomstskatteændringer end det, der ligger til grund i Danmarks Statistiks officielle version af ADAM-modellen, jf. også diskussionen herom i Finansredegørelse 2004. Dertil kommer et bidrag fra den midlertidige suspension af SP-indbetalingerne, der skønnes til 0,1 pct. af BNP, samt et bidrag fra boligpolitiske initiativer på 0,1 pct. af BNP.
Finanseffekten, der er baseret på Danmarks Statistiks officielle version af ADAM og dermed et lavere privatforbrugsgennemslag af permanente indkomstskatteændringer, skønnes til 0,3 pct. af BNP i 2004.
Finanseffekten med større privatforbrugsgennemslag er i 2004 ca. 0,1 pct. af BNP lavere, end når skønnet baseres på grundlaget for majvurderingen. Nedjusteringen skyldes primært statistiske oprevisioner af det offentlige forbrug og de offentlige investeringer i 2003, der trækker i retning af lavere realvækst i 2004. I forhold til majvurderingen er realvæksten i de offentlige investeringer i 2003 således oprevideret til -0,3 pct. mod -3,7 pct. i maj, og i lyset heraf er realvæksten i investeringerne i 2004 nedjusteret fra 8,3 pct. i maj til 4,5 pct.
Realvæksten i det offentlige forbrug i 2003 er oprevideret fra 0,5 pct. til 1,0 pct., hvilket isoleret set trækker i retning af nulvækst i forbruget i 2004. Realvæksten i det offentlige forbrug er dog nedjusteret fra 0,7 pct. i majvurderingen til 0,3 pct. i 2004, hvilket skal ses i sammenhæng med en opjustering af forbruget i 2004 i lyset af en højesteretsdom vedrørende fleksjob og kommuneaftalerne for 2005, jf. også afsnit 4.1.
Med afsæt i de nye tal og skøn for 2003 og 2004 ses finanspolitikken samlet set at være mere ekspansiv end skønnet i maj, men en større del af aktivitetsvirkningen vedrører 2003.
Saldoen på de offentlige finanser afhænger af konjunktursituationen. I perioder med høj økonomisk vækst stiger de offentlige indtægter fra skatter og afgifter således relativt meget, mens udgifterne til overførselsindkomster har en tendens til at falde – primært som følge af faldende ledighed. Potentialet for en gunstig udvikling i den offentlige saldo er derfor større i en højkonjunktur med lav ledighed og høj beskæftigelse end i en periode med højere ledighed og lavere beskæftigelse.
Den strukturelle budgetsaldo opgøres som den faktiske offentlige saldo fratrukket det positive eller negative bidrag fra konjunkturerne og angiver dermed stillingen på de offentlige finanser renset for den givne konjunktursituation. Forskellen mellem den faktiske og den strukturelle saldo afhænger af, hvor mange ledige ressourcer der er i økonomien. Den strukturelle budgetsaldo er derfor blandt andet bestemt af finanspolitikkens stramhedsgrad og den skønnede strukturelle ledighed.
Udover bidrag fra konjunkturerne korrigeres der i beregningen af den strukturelle saldo også for indflydelsen af særlige forhold, som ikke er direkte knyttet til konjunkturudviklingen, men som kan have betydelig og varierende indflydelse på de offentlige finanser fra år til år. Det drejer sig især om pensionsafkastskatten, der afhænger af udviklingen i aktie- og obligationskurserne, og hvor provenuet derfor kan fluktuere meget kraftigt, selskabsskatten (bortset fra beskatningen af olie- og gasudvindingen i Nordsøen, der betragtes som strukturel), forskydninger i nettorenteudgifterne samt udviklingen i de offentlige drifts- og kapitaloverførsler.
I den mellemfristede strategi frem mod 2010 forudsættes der årlige overskud på den strukturelle budgetsaldo på i gennemsnit 1½-2½ pct. af BNP. Derved vil den offentlige gæld kunne nedbringes, således at de offentlige finanser vil være robuste overfor skiftet i befolkningens sammensætning i retning af flere ældre og færre erhvervsaktive.
Den strukturelle budgetsaldo skønnes at udgøre 1,2 pct. af BNP i 2004 og 1,5 pct. af BNP i 2005 inklusive det midlertidige bidrag på 0,3 pct. af BNP, som følger af suspensionen af SP-indbetalingerne, jf. figur 4.2.
|
Figur 4.2. Faktisk og strukturel budgetsaldo, 1980-2005 |
|
|
Dermed skønnes den strukturelle saldo i 2004 og 2005 at ligge i underkanten af det forudsatte målinterval for overskuddet frem mod 2010.
Fra 2003 til 2004 skønnes en reduktion af den strukturelle saldo på 0,3 pct.enheder, der navnlig kan henføres til den ekspansive finanspolitik i 2004, herunder nedsættelserne af skatten på arbejdsindkomst. Der skønnes en stigning i den strukturelle saldo fra 2004 til 2005, der blandt andet skal ses i sammenhæng med faldende nettorenteudgifter.
I 2003 og 2004 skønnes overskuddet på den strukturelle saldo at være større end eller svarende til overskuddet på den faktiske saldo, hvilket afspejler, at den faktiske saldo er midlertidigt påvirket af et negativt bidrag fra de svagere konjunkturer. I forlængelse heraf ventes konjunkturfremgangen i 2005 at medføre et positivt bidrag til den faktiske saldo.
Forøgelsen af den strukturelle saldo med ca. 2½ pct.enheder af BNP siden 1995 følger navnlig af en reduktion af den strukturelle ledighed og faldende nettorenteudgifter, jf. tabel 4.5.
|
Tabel 4.5. Den strukturelle budgetsaldo, 1995-2005 | ||||||||||
|
|
Strukturel saldo |
Ændring som følge af | ||||||||
|
Pct. af BNP |
Niveau |
Årlig ændring |
Provenuer fra finanspolitikken1) |
Strukturel ledighed2) |
Arbejds-udbud3) |
Nettorenteudgifter |
Specielle poster4) |
Efterspørgsel5) |
Andet/ residual | |
|
1995 |
-0,9 |
|
|
|
|
|
|
|
| |
|
1996 |
-1,6 |
-0,7 |
0,1 |
0,3 |
-0,5 |
0,2 |
-0,5 |
-0,2 |
-0,1 | |
|
1997 |
-0,8 |
0,8 |
0,8 |
0,3 |
-0,2 |
0,1 |
-0,1 |
-0,2 |
0,1 | |
|
1998 |
-0,7 |
0,1 |
0,1 |
0,4 |
-0,2 |
0,3 |
-0,5 |
-0,2 |
0,2 | |
|
1999 |
0,4 |
1,1 |
0,5 |
0,3 |
-0,1 |
0,3 |
0,7 |
-0,3 |
-0,3 | |
|
2000 |
1,4 |
1,0 |
-0,1 |
0,4 |
0,3 |
0,3 |
0,4 |
-0,7 |
0,4 | |
|
2001 |
1,8 |
0,4 |
-0,2 |
0,1 |
0,3 |
0,3 |
0,2 |
-0,4 |
0,1 | |
|
2002 |
1,1 |
-0,7 |
-0,3 |
0,1 |
-0,3 |
0,3 |
-0,6 |
0,0 |
0,1 | |
|
2003 |
1,5 |
0,4 |
0,0 |
0,0 |
0,1 |
0,2 |
0,0 |
0,0 |
0,1 | |
|
2004 |
1,2 |
-0,3 |
-0,8 |
0,0 |
0,0 |
0,2 |
0,1 |
0,3 |
-0,1 | |
|
2005 |
1,5 |
0,3 |
0,3 |
0,0 |
-0,2 |
0,2 |
0,0 |
0,1 |
-0,1 | |
|
I alt |
- |
2,4 |
0,4 |
1,9 |
-0,8 |
2,4 |
-0,3 |
-1,6 |
0,4 | |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| |
Note: Metoden til beregningen af den strukturelle saldo er som udgangspunkt baseret på den metode, der anvendes af OECD.
1) Bidraget er baseret på en ADAM-beregning og kan som følge af metodeforskelle afvige fra de direkte provenuer, der anvendes til beregningen af finanseffekten. Personskatteprovenuvirkningen af den midlertidige suspension af SP-indbetalingerne i 2004 og 2005 er medregnet.
2) Den strukturelle ledighed angiver det ledighedsniveau, som er foreneligt med en langsigtsholdbar inflation.
3) Til grund for beregningen ligger arbejdsudbuddet målt i timer.
4) De specielle poster indeholder blandt andet bidrag fra offentlige drifts- og kapitaloverførsler, indtægter fra olie- og gasindvinding i Nordsøen, skatteværdien af nettopensionsindbetalinger samt indførelsen af SP og omlægningen heraf fra en kollektiv til en individuel ordning.
5) Strukturelle virkninger for de offentlige finanser af ændringer i efterspørgselssammensætningen, der navnlig følger af forskelle i den indirekte beskatning.
I modsat retning trækker virkningen af efterspørgselssammensætningen, hvor en relativt beskeden vækst i privatforbruget i forhold til BNP-væksten gennem årene har bidraget til en reduktion af den strukturelle saldo gennem en mindre vækst i det indirekte skatteprovenu. I forhold til andre BNP-komponenter er afgiftsindholdet i privatforbruget således højt, og relativt lavere vækst i privatforbruget vil derfor trække i retning af en lavere strukturel saldo.
