Talbilag: Offentlige udgifter og personaleforbrug

Tabel A. Samlede offentlige serviceudgifter fordelt efter formål

Serviceudgifter omfatter drifts-, tilskuds- og anlægsudgifter eksklusive renteudgifter (§37), EU-bidrag (hovedområde 38.5) og overførsler fra Den Sociale Pensionsfond (hovedkonto 15.88.01).

Kilde: Finansministeriets Udgiftsdatabase.

Noter til tabel A:

[1])     I 1992 er der korrigeret for ministeriernes manglende indbetaling til pension for tjenestemænd. Før 1993 betalte de statslige institutioner ikke til pension for tjenestemænd. Udgifterne til tjeneste­mands­pen­sion blev afholdt på §36. For at ligestille overenskomstansættelse og tjenestemandsansættelse for de statslige insti­tu­tioner indførtes krav om overførsler fra ministerområderne til pensionsparagraffen svarende til pensions­ind­betalinger. Fra 1993 og frem har ministerier og sty­rel­ser indbetalt et bidrag til tjeneste­mandspensioner til §36.

[2])     Fra og med 2001 er der indført nye principper for budgettering af tilsagnsordninger på tilskudsområdet. De nye principper indebærer, at der udgiftsføres, når staten påtager sig forpligtelsen, i stedet for som før 2001, når forpligtelsen kommer til udbetaling. Der er søgt korrigeret for denne omlægning i statens konterings­praksis i 1992-2000.

[3])     I 2001 ophæves årpenge for dronning Ingrid.

[4])     I 1994 er der korrigeret for salg af aktier i Københavns Lufthavne A/S for 810 mio. kr.

[5])     I 2000 er der korrigeret for indfrielse af garanti til ejendomsselskabet Tor på 1.029 mio. kr.

[6])     I forbindelse med DONGs overtagelse af Naturgas Syd ydede staten i 1999 et ansvarligt lån på 1,5 mia. kr. til DONG. Tilsvarende ydede staten i 1999 og 2000 tilskud til nedbringelse af gæld i Naturgas Syd på hen­holds­vis 203 mio. kr. og 397 mio. kr. Der er korrigeret for dette lån, samt for ekstraordinære tilbage­beta­lin­ger på 522 mio. kr. i 2001 og 510 mio. kr. i 2002. Der er endvidere i 1995 og 1996 korrigeret for aktie­ud­bytte fra DONG på henholdsvis 256 mio. kr. og 569 mio. kr. Endvidere er der i 1999 korrigeret for statens salg af aktier i Nunaoil A/S til DONG for 200 mio. kr.

[7])     I 1999 er der et ekstraordinært overskud på indtægter fra Dansk Tipstjeneste pga. et meget lavt niveau for ud­betalinger af tipsmidler. I 2000 er der et tilsvarende stort underskud pga. kontoen for indtægter fra Dansk Tipstjeneste, der til gengæld modsvares af  ekstraordinært store indtægter i Kulturministeriets fond til faste modtagere, placeret på Finansministeriets område.

[8])     Fra 2000 til 2002 er der en betydelig stigning. Dette skyldes primært et teknisk niveauløft i Slots- og Ejen­doms­styrelsens forretningsmæssige forhold i forbindelse med omlægningen af statens ejendoms- og byg­ge­ad­ministaion, samt tidsmæssige forskydninger mellem Slots- og Ejendomsstyrelsens afholdelse af bygge­ud­gif­ter og finansiering ved optagelse af lån over den statslige genudlånsordning. Endvidere op­ret­tes  omstillings- og strukturpuljen samt kompentencefonden.

[9])     Dækker over hovedkonto 7.13.12 ”Afdrag på lån under bestyrelse af Finansstyrelsen” og 7.13.35 ”Afdrag på lån vedr. udviklingsbistand under Udenrigsministeriet”.

[10])                     Udgiftsniveauet i 1993 og 1998 skyldes ekstraordinært høje tilskud til Færøerne i disse år.

[11])   Der er i 1998 korrigeret for, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen afholder merudgifter på 283 mio. kr. (inkl. ren­ter) til tilbagebetaling af gebyrer, som EF-Domstolen har underkendt. Gebyrerne er betalt i perioden 1987 til 1992 i forbindelse med registrering af nye aktie- og anpartsselskaber samt registrering af ka­pi­tal­for­hø­jelser.

[12])                     Udgiftsudviklingen på kontoen er præget af udsving som følge af ændringer i niveauet for afgivelsen af tilsagn.

[13])   Der er i 1992 korrigeret for ekstraordinære indtægter på 1.807 mio. kr. fra nedlæggelsen af Statens Bygge- og Boligfond og udgifter på 1.124 mio. kr. vedrørende overførsel til Dansk Erhvervsudviklingsfond.

[14])   Før 1997 er der korrigeret for omlægningen af rentestøtten til skibsværf­ter med ca. 0,8 mia. kr. årligt.

[15])   De historiske udgifter, forbundet med Dansk eksportkreditfond før dannelsen af Eksport Kredit Fonden som en selvstændig statslig forvaltningsenhed under Erhvervsministeriet i 1999, er udskilt fra udgifts­da­ta­ba­sen.

[16])   Der er korrigeret for salget af statsejede aktier i EKR Eksportkredit Forsikringsselskab for i alt 574 mio. kr. i 1995, 514 mio. kr. i 1996 og 312 mio. kr. i 1997, samt korrigeret for udlån til egenkapital for 499 mio. kr. i 1995.

[17])                     Udgiftsniveauet fra 1992 til 1996 er ekstraordinært højt, hvilket skyldes forskellige forhold. I 1992 er der store udgifter til rentesikring af almene boliger, i 1993-1994 er udgifterne præget af tilskud til forbedrings­arbejder, og endelig er udgiftsniveauet i 1995-1996 påvirket af ydelsessikring til visse almennyttige bo­lig­af­de­linger.

[18])   Stigningen fra 1992 til 1993 skyldes hovedsageligt indførelsen af statsligt tilskud til færdiggørelse af fjern­var­menet samt indfasning af statslige tilskud til elproduktion, der produceres miljøvenligt.

[19])   Frem til og med 1993 var kommunale udgifter vedrørende erhvervsfremme og turisme konteret som en del af den kommunale administration. Det har ikke været muligt at korrigere udgifterne for dette.

[20])   Der er i 1995 korrigeret for Københavns Kommunes salg af ejendoms­selskabet Tor for 3.854 mio. kr.

[21])   Omfatter bl.a. den kommunale jordforsyning, dvs. udgifter og indtægter i forbindelse med tilvejebringelse og salg af arealer. Den kommunale jordforsynings nettoudgifter varierer betydeligt fra år til år.

[22])   De kommunale forsyningsselskabers nettoudgifter varierer betydeligt fra år til år.

[23])   Den kommunale skatteforvaltning er opgjort som en del af den kommunale admi­ni­stration.

[24])   Der er i 1994 korrigeret for, at udgifter til bl.a. opkrævning af gebyr for toldforretninger uden for ek­spe­di­tions­tiden og salg af banderoler er overgået til indtægtsbudgettet.

[25])   Der er i 1994 korrigeret for optaget af et genudlån for i alt 110 mio. kr. i forbindelse med fremrykning af investeringer.

[26])   Der er op til 1999 korrigeret for, at indtægterne fra den Kommunale parkeringskontrol er overgået til indtægtsbudgettet.

[27])   Indeholder Farvandsvæsenet samt øvrig civil virksomhed.

[28])   Opgørelsen er ekskl. overførsler fra Den Sociale Pensionsfond.

[29])   Dækker over boligydelseslån, lån til indskud og præmiering af boligsparekontrakt samt tilbagebetaling af lån. Boligsikring og boligydelse til pensionister er opgjort under overførsler, jf. tabel B.

[30])   Indeholder driftsudgifter vedrørende tilskud til ansættelse af hjælpere til personer med nedsat funktionsevne (kommunal konto 5.53.05).

[31])   Udgifterne vedrører børnepasning, vuggestuer, børnehaver, fritidshjem mv. samt udgifter vedrørende ud­satte børn og unge, herunder døgnpleje.

[32])   Omfatter hovedkonti 16.11.01-06 (Departement, CPR-admini­stra­tion mv.) samt aktivitetsområde 16.13 Statsamterne.

[33])   Inkluderer udgifter til sygehuse, ambulatorier, klinikker, efterbehandlingsinstitutioner, Sundhedsstyrelsen, Lægemiddel­styrelsen, embedslægerne, Det Etiske Råd, Statens Serum Institut, mv.

[34])   Omfatter hovedkonti 16.11.11-41 (Sundhedsstyrelsen, Lægemiddelstyrelsen, diverse klage- og ankenævn, embedslæger mv.).

[35])   Sygepleje-, Social- og Sundhedsuddannelserne er opgjort under Undervisningsområdet.

[36]) Sygehusudgifterne er opgjort inkl. udgifter til anlæg og beregnet med de deflateringsprincipper, der er be­skre­vet i talbilaget, hvorfor vækten i udgifterne kan afvige fra andre opgørelser.

[37])  Omfatter udgifter vedrørende ”andre forsyningsvirksomheder” samt kommunale ejendomme.

[38])   I 2001 er der korrigeret for indtægter fra hjemfaldsforpligtelse af almenboliger i Københavns kommunemed 1.782 mio. kr.

[39])   Omfatter udgifter på den kommunale hovedkonto til administration mv. eksklusive udgifter til tjeneste­mandspensioner, lønpuljer, erhvervsfremme samt turisme.

[40])   Det bemærkes, at beskæftigelsesområdet generelt er præget af mange politiske omlægninger i perioden.

[41])   Fra 2000 og frem er den statslige finansiering af udgifterne til Lønmodtagernes Garantifond ophævet og der er indført et arbejdsgiverfinansieret bidrag. I perioden før 2000 er der korrigeret for omlægningen.

[42])   I 1992 og 1993 er bidrag fra forsikrede ved dagpenge ved sygdom udskilt fra udgiftsdatabasen, idet indtæg­terne overgår til statens indtægtsbudget.

[43])   I 1992-93 varetog kommunerne en væsentlig del af bl.a. arbejdstilbuds- og genoptræningsindsatsen for langtidsledige a-kasse medlemmer. Med Lov om Aktiv Arbejdsmarkedspolitik ændredes på udgifts­sammen­sætningen og udbetalings­myndigheden herfor med virkning fra 1994. Det har ikke været muligt at kor­ri­ge­re udgifterne for dette.

[44])   Det høje udgiftsniveau i perioden 1993-1996 skyldes ekstraordinært mange flygtninge og asylansøgere – her­under flygtninge med midlertidig opholdstilladelse – fra især det tidligere Jugoslavien. Dette afspejler sig efterfølgende i højere udgifter til integration. Stigningen i asyludgifterne fra 1999 skyldes ekstraordinært mange flygtninge fra Kosovoprovinsen.

[45])                     Omlægningen af Statens Ejendoms Administration i 2001 betyder, at universiteternes lokaleudgifter reelt om­lægges fra straksafskrivning til omkostningsafregning, hvilket alt andet lige medfører en niveauændring. Samtidig med omlægningen løftes universiteternes bevillinger til lokaleudgifterne. I 2001 og 2002 er der korrigeret for periodeforskydninger i forøgelsen af finansiel gæld i Statens Forskning- og Ud­dan­nelses­byg­ninger i forbindelse med SEA-omlægningen ved at flytte indtægter for 586 mio. kr. fra 2002 til 2001, jf. Statens Forsknings- og Uddannelsesbygninger årsrapport 2002, 2003, s. 16.

[46])                     Udgiftsfordelingen mellem undervisnings- og videnskabsområderne, for så vidt angår de videregående ud­dan­nelses­institutioner, er forbundet med en vis usikkerhed på grund af omlægningen til taxameterstyring i 1994 og de senere opsplitninger og flytninger mellem Undervisningsministeriet og Videnskabsministeriet.

[47])   Det lave udgiftsniveau i 1992 og 1994 skyldes, at der er afgivet få tilsagn i disse år, mens det høje udgifts­niveau i 2000 skyldes, at der er afgivet ekstraordinært mange tilsagn.

[48])   Der er i 1995 og 1996 korrigeret for ekstraordinært høje indtægter på henholdsvis 1.054 mio. kr. og 794 mio. kr., der skyldes afdrag fra Tele Danmark A/S i forbindelse med overdragelse af Statens Teletjeneste A/S samt omsætningsafhængige ydelser og tilsynsafgifter fra Tele Danmark A/S, der bortfaldt ved den frem­skyn­­dede liberalisering.

[49])                     Finansieringsomlægningen for lediges deltagelse i uddannelse som led i en handlingsplan fra 2000, hvor­ef­ter AF i alle tilfælde betaler den fulde pris for den uddannelse, forsikrede ledige deltager i som led i en handlingsplan, medfører merindtægter fra 2000 og frem på 300-400 mio. kr. årligt. Det har ikke været mu­­ligt at korrigere for omlægningen.

[50])   Inkluderer tilskud til friskoler, efterskoler samt afholdelse af afgangseksaminer.

[51])   I 2001 er der foretaget en korrektion for overdragelsen af bygninger til Danmarks Tekniske Universitet på 1.826 mio. kr.

[52])   Omfatter bl.a. nettoudgifterne ved lånevirksomhed i forbindelse med statens uddannelsesstøtte, der varierer fra år til år.

[53])   I 1997 er der korrigeret for indtægter på 95 mio. kr. fra nedlæggelsen af Radiofonden.

[54])   Inkluderer udgifter til drift og anlæg af idræts- og fritidsfaciliteter, men ikke tilskud til eksempelvis idræts­klubber (hører under 20.7 ”Folkeoplysning på under­visningsområdet”, jf. Folkeoplysningsloven).

[55])   Ved opgørelsen af de samlede miljøudgifter er der visse afgrænsningsmæssige problemer. Der er i denne op­gø­­relse udelukkende medtaget de statslige serviceudgifter, der er regnskabsført under finanslovens §23 Mil­jø­­ministeriet, samt de kommunale udgifter regnskabsført under de i note 59 og 60 nævnte områder. Nogle af disse udgifter kan kun delvis tilskrives egentlige miljøformål. Det gælder eksempelvis udgifterne til den kom­munale vandforsyningsvirksomhed. Omvendt er en række udgifter, som vedrører miljø inden for andre sektorer, ikke medregnet. I Danmarks Statistiks opgørelse er de samlede offentlige miljøudgifter steget fra 13,6 mia. kr. i 1992 til 25,0 mia.kr i 2001 – altså hen ved en fordobling, jf. Statistiske Efterretninger – Of­fent­lige miljøindtægter og -udgifter 1991-2001.

[56])   De lave udgifter i 1992, skyldes at der tilbageføres disponerede, men ikke udbetalte beløb med henblik på genbevilling i 1993.

[57])   Inkluderer udgifter i forbindelse med den internationale miljøbistand.

[58])   I 2002 er der korrigeret for betalingsforskydninger af refusion til dækning af udgifter til bla. lagring af storm­fældet træ fra Stormflods- og Stormfaldspuljen for i alt 230 mio. kr. Der er sket en fejl i forbindelse med årsafslutningen, idet der er registeret indtægter som allerede var registreret i tidligere regnskabs­pe­rio­der, jf. Årsrapport for regnskabsåret 2002, Skov- og Naturstyrelsen, 2003. 

[59])   Inkluderer nettoudgifter til renovation, spildevandsanlæg, vandforsyning, oprydning på kemikaliedepoter, los­sepladser mv.

[60])   Inkluderer nettoudgifter i forbindelse naturfredning, vandløbsvæsen, samt kommunale fritidsområder som par­ker, legepladser, skove, strandområder, kolonihaver, sandflugt, samt visse miljøforanstaltninger i øvrigt.

[61])                     Udgiftsudviklingen på kontoen er præget af udsving som følge af ændringer i niveauet for afgivelsen af til­sagn.

[62])   Dækker over EU-direktoratet og udbetalinger på baggrund af EU’s markeds­ordninger, samt EU’s refusion af disse udgifter.

[63])   Fra 1. januar 2000 etableredes et énstrenget statsligt system for fødevare- og veterinærkontrol. Det har ikke væ­ret muligt at korrigere for omlægningen.

[64])   Post- og Telegrafvæsenets historiske indtægter og udgifter før dannelsen af Post Danmark er udskilt fra ud­gifts­­databasen.

[65])   Fra 1992 til 1995 er der korrigeret for indførelsen af bladtilskuddet ved teknisk at forøge udgifterne med knap 0,6 mia. kr. årligt i perioden.

[66])   I 1994 er der korrigeret for finansiering af fremrykkede anlægsprojekter i Finansstyrelsen med 566 mio. kr.

[67])   I 2001 er der korrigeret for omdannelsen af statshavnene ved afhændelse af anlæg for 445 mio. kr. og udlån for 241 mio. kr.

[68])   I 1994 er der foretaget en korrektion for finansieringen af fremrykningen af en del af DSB’s in­ve­ste­rings­pro­jekter på 1.578 mio. kr. Anlægsprojekterne blev fremrykket som led i en indsats for at øge beskæf­ti­gel­sen.

[69])   I 1995 er der korrigeret for en Tele Danmark A/S indbetaling på 1.441 mio. kr. til statskassen for statens pensionsdækning af de tidligere statstjenestemænd, som var ansat i Tele Danmark A/S.

[70])   I 2002 er der korrigeret for delvist afkøb af pensionsbidragsforpligtelse for i alt 1.650 mio. kr. i forbindelse med Post Danmarks omdannelse til aktieselskab.

Tabel B. Samlede offentlige overførselsudgifter fordelt efter hovedkategorier

Kilde: Finansministeriets Udgiftsdatabase.

Noter til tabel B:

[1])     Inkluderer forsørgelsesudgifter under aktiv arbejdsmarkedspolitik, herunder akti­ve­rings­ydelse, uddannelsesgodtgørelse, løntilskud under jobtræning, etableringsydelse og udgifter til arbejdstilbudsordningen mv.

[2])     Fra 1998 til 1999 blev det finansieringsmæssige ansvar for forsørgelse af ledige un­der uddannelse omlagt, således at alle overførselsudgifter til forsørgelse i for­bin­del­se med aktiv arbejdsmarkedspolitik blev samlet under aktiv­rammen (dog var det stadig i 1999 muligt at oppebære uddannelsesorlov eller AMU-godtgørelse til for­løb, der var aftalt og/eller påbegyndt i 1998). Finansieringsomlægningen medfører en tek­nisk stigning i overførselsudgifterne til aktiv arbejdsmarkedspolitik fra 1998 til 1999 og et tilsvarende fald i udgifterne til uddannelsesorlov og AMU-godt­gø­rel­se.

[3])     Inkluderer udgifter til løntilskud til personer i individuelt beskyttede enkeltpladser, her­under udgifter til fleksjob, skånejob, 50/50- og 1/3-ordningen.

[4])     Inkluderer udgifter til kontanthjælp under aktivering, revalideringsydelse, hjælp til udgifter til arbejdsmaskiner under virksomhedsrevalidering, værktøj og selvstændig virksomhed for revalidender mv. På grund af ændringer i reglerne for revalidering og aktivering af kontanthjælpsmod­tagere knytter der sig en vis usikkerhed til op­gø­rel­sen af udgifterne i perioden. Bl.a. er det frem til 1995 ikke fuldt ud muligt at ad­skil­le forsørgelses- og driftsudgifter til aktivering. Fra 2. halvår 1998 indgår kon­tant­hjælp under forrevalidering i revalideringsudgifterne, mens de tidligere indgik i ud­gif­terne til kontanthjælp.

[5])     Inkluderer udgifter til SU, SVU/VUS, VEU-/AMU-godt­gørelse, skoleydelse til pro­duk­­tions­skoleelever, befordringsstøtte til uddannelsessøgende, støtte til nedbringelse af egenbetalingen til efterskoler mv.

[6])     Inkluderer udgifter til kontanthjælp, hjælp til flygtninge mv. i enkelttilfælde og in­tro­­duktionsydelse.

[7])     I 1992 og 1993 er udgifterne korrigeret for bruttoficeringen af de sociale pensioner og kontant­hjæl­pen med virkning fra 1. januar 1994. Bruttoficeringen indebar, at der fremover skulle betales skat af folkepension, førtidspension og kontanthjælp. For at kompensere pensions- og kontanthjælpsmodtagerne herfor forhøjedes brutto­ydel­­serne tilsvarende. Bruttoficeringen af sociale pensioner og kontanthjælp i 1994 med­førte således en teknisk stigning i indkomstoverførslerne til hushold­ningerne. For at kunne sammenligne udgifterne over tid er det derfor nødvendigt teknisk at øge udgiftsniveauerne i årene frem til og med 1993. Folkepensionen er korrigeret med henholdsvis 12,5 mia. kr. i 1992 og 12,7 mia. kr. i 1993. Før­tids­pensionen er kor­­rigeret med henholdsvis 5,2 mia. kr. i 1992 og 5,3 mia. kr. i 1993. Kon­tant­hjæl­pen er korrigeret med henholdsvis 3,3 mia. kr. i 1992 og 3,5 mia. kr. i 1993. Der knyt­­ter sig en vis usikkerhed til korrektionen, hvorfor udgiftsudviklingen fra 1992-1994 bør tolkes med forsigtighed.

[8])     Inkluderer udgifter til sygedagpenge og ATP-bidrag for modtagere af syge- og bar­sels­dagpenge.

[9])     Inkluderer udgifter til efterløn, seniorydelse, fleksydelse, delpension og ATP-bidrag for modtagere af efterløn og overgangsydelse.

[10])   Inkluderer udgifter til folkepension (herunder folkepension til pensionister bo­siddende i udlandet) og efterlevelseshjælp (inklusive den mindre del af udgifterne til efterlevelses­hjælp i 2000 og 2001, som vedrører ikke-pensionister).

[11])   Fra 1. januar 1994 (fuldt indført pr. 1. januar 1995) skete en omlægning fra lom­me­­penge til pensionsudbetaling for pensionister i institutioner. Det har ikke været mu­ligt at korrigere pensions­udgifterne i 1992-1994 for denne ændring.

[12])   Inkluderer udgifter til førtidspension inklusive førtidspension til pensionister bo­sid­den­de i udlandet.

[13])   Inkluderer personlige tillæg, helbredstillæg og varmetillæg.

[14])   Inkluderer udgifter til hædersgaver og erstatninger til besættelsestidens ofre, udgifter til fri proces og dækning af udgifter til advokathjælp samt diverse statslige skades­erstatninger.

[15])   Inkluderer dækning af merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste ved forsørgelse i hjem­met af børn med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, merudgifter for voksne med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, pleje­vederlag ved pas­­ning af døende, hjælp til dækning af udgifter i forbindelse med børns pleje, di­ver­­se former for økonomisk støtte i forbindelse med forebyggende for­anstalt­nin­ger for udsatte børn og unge mv. Udgifter til servicetilbud til de nævnte målgrupper ind­går ikke i opgørelsen.

[16])   En del af udgiftsstigningen i løbet af perioden skyldes ændrede konteringsregler. Op­gørelsesgrundlaget for udgifter vedrørende udsatte børn og unge blev således ændret i forbindelse med en større lovændring på området pr. 1. januar 1993, hvor­efter der kan gives økonomisk støtte til kost- og efterskoleophold (der regi­streres som overførselsudgifter), mens tilsvarende tilbud tidligere blev givet i form af an­brin­­gelse (der registreres som driftsudgifter). En væsentlig del af udgiftsstigningen fra 1996 til 1997 er ikke reel, men skyldes en bruttoficering af erstatningsydelsen for tabt arbejdsfortjeneste ved forsørgelse af handicappede børn i eget hjem.

[17])   Inkluderer udgifter til begravelseshjælp, hjælp til udgifter til medicin og syge­be­hand­­­ling, dækning af enkeltudgifter i forbindelse med flytning mv.

Tabel C. Samlede offentlige renteudgifter fordelt på sektorer

Tabel D. Offentlige udgifter til EU-ordninger