Familierne og skatten

Danskerne får betydelig gavn af den stigning i lønnens købekraft i år, der følger af nedsættelsen af indkomstskatten og den lave inflation. Som omtalt vil stigningen i indkomsterne efter skat og prisstigninger i 2004 være den største i mange år. Det kan mærkes direkte og konkret.

Som et eksempel kan man se på en familie, der bor i ejerbolig, bestående af to voksne LO-medlemmer og to børn, med en samlet årlig lønindkomst før skat på 510.000 kr. Familien får i 2004 en skattebesparelse på 6.700 kr. som følge af nedsættelsen af skatten på arbejdsindkomst og skattestoppet. I 2007 stiger skattebesparelsen til 11.500 kr.

Skattestoppet gavner alle familier, også pensionister og andre modtagere af overførselsindkomster, fordi stoppet for afgiftsstigninger m.v. øger købekraften af overførslerne.

Nedsættelsen af skatten på arbejdsindkomst består i, at bundfradraget for mellemskatten forhøjes ekstraordinært med 12.000 kr. årligt fra 2004 til og med 2007. Endvidere indføres der i 2004 et beskæftigelsesfradrag på 2,5 pct. af arbejdsindkomsten op til en indkomst svarende til den nye grænse for mellemskatten. Det er navnlig til gavn for lavtlønnede. Disse ændringer indebærer, at marginalskatten falder med 6,3 pct.­enheder for omkring ¾ million danskere.

Nedsættelsen af indkomstskatten vil ud over at øge forbrugsmulighederne således indebære, at det bedre kan betale sig at øge arbejdsindsatsen. Dermed stimuleres udbuddet af arbejdskraft. Hertil kommer, at fastfrysningen af afgifterne ligeledes kan bidrage til at stimulere udbuddet af arbejdskraft.

Ud over nedsættelsen af skat på arbejdsindkomst og skattestoppet forbedres danskernes økonomi også af nedsættelserne af afgifterne på spiritus, cigaretter og mineralvand.