Nyt opsving

Der er en forbedring på vej for Danmarks økonomi. I 2004 ventes et moderat opsving med stigende beskæftigelse og fald i ledigheden. Regeringens vurdering deles af næsten alle prognosemagere. Det gælder vismændene, LO og de store banker. Og det gælder EU og OECD. Alle har forudsagt, at stigningen i ledigheden ophører og afløses af fald i løbet af 2004.

Forventningen om et opsving skyldes navnlig

• nedsættelsen af indkomstskatten og lavere afgifter
• at renten er lav, og der nu er mulighed for at tage blandt andet afdragsfrie lån
• at der er udsigt til bedre internationale konjunkturer

Den ventede, moderate forbedring af konjunkturen i eurolandene vil understøtte fremgangen i Danmark. I USA kom der allerede gang i økonomien i 2002, og der ventes høje amerikanske vækstrater i 2004 og 2005. Afsætningsmulighederne for dansk industrieksport vil således gå op i 2004 og 2005. I de foregående tre år var markedsvæksten derimod beskeden, efter at udlandsvæksten fra 1994 til 2000 havde været særdeles gunstig for udviklingen herhjemme.

De danske lønstigninger har siden midten af 1990’erne været større end i udlandet. Selv om valutakursforskydninger i enkelte år har virket i den modsatte retning, er der gennemgående sket en forringelse af lønkonkurrenceevnen over for udlandet. Forringelsen har været særlig stor i 2003 som følge af faldet i blandt andet dollarkursen.

De højere danske lønstigninger er hidtil i vidt omfang blevet opvejet af relativt stor vækst i produktiviteten. Men det aktuelle fald i dollarkursen gør det særlig vigtigt at undgå høje danske lønstigninger af hensyn til mulighederne for fremgang i beskæftigelsen.

Der er tegn på begyndende opgang i dansk økonomi. Bilkøbet er stigende. Købet af andre forbrugsgoder og navnlig investeringerne har også vist vækst i tredje kvartal 2003 efter en svag start på året. Også industriens, serviceerhvervenes og byggeriets forventninger er klart forbedret i forhold til situationen i foråret 2003.

Selv om Danmark selvfølgelig ikke har kunnet undgå en negativ påvirkning fra det internationale tilbageslag, har dansk økonomi vist sig at være relativt robust. Afmatningen har som i andre lande svækket de offentlige finanser og ført til en stigning i ledigheden. Men situationen er på begge områder mere gunstig herhjemme end i de fleste andre EU-lande. Samtidig er der et stort overskud på betalingsbalancen.

Inflationen er nu lavere end i de fleste andre EU-lande. Nedsættelserne af afgifterne pr. 1. oktober 2003 og skattestoppet har bidraget hertil. Den lave inflation styrker lønnens købekraft.

Selv om ledigheden er steget, er den stadig lav sammenlignet med tidligere. Den er således ikke højere end i foråret 1998, hvor den forrige regering besluttede Pinsepakken for at forhindre overophedning. Noget af stigningen i ledigheden skyldes, at antallet af aktiverede er faldet som led i målretningen af aktiveringsindsatsen.

En varigt høj beskæftigelse er et helt centralt mål for regeringen. Der er gennemført specielle initiativer, der har støttet beskæftigelsen under afmatningen, blandt andet i form af fremrykning af boligbyggeri. Desuden er der gennemført en øget uddannelsesindsats for ledige og ledighedstruede samt særlige projekter for at skaffe ledige akademikere i arbejde.

Det ventede opsving skønnes at føre til en ny stigning i beskæftigelsen, og ledigheden ventes at begynde at falde i løbet af 2004, se figur 3. Det tager erfaringsmæssigt altid nogen tid, fra et opsving sætter ind, til det slår igennem i faldende ledighed. Det skyldes blandt andet, at virksomhederne i begyndelsen er tilbageholdende med nyansættelser, og at det i starten af et opsving er muligt at udnytte det eksisterende personale mere effektivt.

Forudsætningerne for vækst i beskæftigelsen er til stede, og udgangs­punktet er godt.

Fremgangen i økonomien bliver understøttet af regeringens økonomiske politik. Indkomstskatten er blevet nedsat fra 1. januar 2004 og vil blive sat yderligere ned frem til og med 2007.

Desuden bidrager skattestoppet til at forøge lønnens købekraft, fordi uændrede stykafgifter dæmper inflationen. Hertil kommer afgiftsnedsættelserne på spiritus, cigaretter og mineralvand pr. 1. oktober 2003. Boligejerne får gavn af stoppet for stigninger i ejendomsværdiskatten og loftet over grundskylden.

Skatte- og afgiftspolitikken bidrager væsentligt til, at der i 2004 vil være den største stigning i husholdningernes indkomster efter skat og prisstigninger i de sidste knap ti år.

De skattepolitiske dispositioner er finansieret inden for de økonomiske rammer, som er opstillet frem mod 2010.

I år vil lempelserne af finanspolitikken indebære et positivt bidrag til den økonomiske aktivitet, som skønnes til 0,4 pct. af BNP. Det svarer rundt regnet til 10.000 arbejdspladser. Oven i kommer en betydelig aktivitetsvirkning fra den lave rente.

Hermed er regeringen gået til grænsen. Det vil ikke være forsvarligt at stimulere økonomien yderligere. Virkningerne af yderligere foranstaltninger ville i givet fald sandsynligvis indtræffe på et tidspunkt, hvor økonomien er inde i et opsving. Det ville indebære en risiko for overophedning af økonomien.