Styr på finanserne

De offentlige finanser er i god stand. Der er overskud på statens DAU-budget. Saldoen er historisk høj, når den renses for éngangsposter, som i sagens natur ikke har varig virkning på budgettet. Kun i 2000 havde dette overskud et niveau, som når op på de tal, der er præsteret siden regeringsskiftet.

Der er også fortsat overskud på de samlede offentlige finanser, som angiver den samlede stilling for staten, amterne, kommunerne samt de sociale kasser og fonde – f.eks. ATP – under ét.

Det er stillingen på de samlede offentlige finanser, som afgør, om Danmark lever op til EU's konvergenskrav for den offentlige saldo. Konvergenskravet går ud på, at et eventuelt underskud på de samlede offentlige finanser ikke må overstige 3 pct. af BNP.

Da Danmark har overskud, opfyldes konvergenskravet med en bred margen. Stillingen på de samlede offentlige finanser i Danmark er langt bedre end for eurolandene, bortset fra Finland.

Det er nødvendigt med pæne overskud på de offentlige finanser af navnlig to grunde:

• Stigningen i antallet af ældre i de kommende år gør det nødvendigt at "spare op" nu – ellers vil der opstå behov for betydelige fremtidige stramninger
  
  
  
  
• De nødvendige overskud sikrer også, at der er bedre handlemuligheder, hvis der skulle komme et alvorligt økonomisk tilbageslag med en kraftig og langvarig stigning i ledigheden til et højt niveau

De senere års økonomiske afmatning har reduceret det offentlige overskud. Det er en midlertidig og ønskværdig budgetreaktion. Afmatning medfører lavere skattebetalinger og større udgifter til arbejdsløshedsunderstøttelse. Det holder borgernes indkomster oppe og mildner dermed afmatningens konsekvenser for efterspørgsel og beskæftigelse.

Overskuddet på finanserne har dermed været tilstrækkeligt til, at disse såkaldte automatiske stabilisatorer har kunnet virke fuldt ud, uden at det har truet den finansielle stabilitet. Samtidig har der været plads til en passende lempelse af finanspolitikken, som blandt andet sigter på at øge tilskyndelsen til at arbejde.

Hvis ikke der er en tilstrækkelig reserve på de offentlige finanser, kan det stå i vejen for at tillade en økonomisk afmatning at få fuld virkning på de offentlige finanser. Samtidig kan mulighederne for at handle i en krisesituation svækkes.

Det ses f.eks. i Tyskland og Frankrig, der undlod at opbygge tilstrækkelige overskud under de tidligere års gunstige konjunkturer. Derfor har de to lande nu ikke råderum til den forringelse af de offentlige finanser, der følger af afmatningen. De må konsolidere de offentlige finanser, selv om konjunkturen er svag. Landene står over for store finanspolitiske udfordringer på grund af aldringen af befolkningen.

Skattestoppet - finansieres af staten

Det er ingen kunst at opnå overskud på de offentlige finanser ved at sætte skatterne i vejret. Det succesfulde ved regeringens politik er, at der er overskud samtidig med skattestoppet. Skattestoppet er fastholdt konsekvent, også i kommunerne. Standsningen af tidligere tiders gentagne forhøjelser af skatter og afgifter styrker borgernes indkomster, og gør det lettere at træffe økonomiske dispositioner.

Det er staten, der gennem tilskud til kommunerne finansierer skattenedsættelserne på arbejdsindkomst og skattestoppets virkninger på blandt andet ejendomsværdiskat og grundskyld. Afgiftslettelserne finansieres ligeledes af staten.

Staten sørger således – ved kommuneforhandlingerne – for, at kom­munerne og amterne under ét har penge til de aftalte udgifter inden for rammerne af skattestoppet. Det sker blandt andet ved reguleringer af de statslige bloktilskud til kommuner og amter. Ved kommuneaftalerne lægges til grund, at brugerbetalingerne i gen­nem­snit er uændrede.

I år giver aftalerne kommuner og amter plads til en yderligere vækst i serviceudgifter m.v. på 2,7 mia. kr. i forhold til 2003.

Den demografiske udvikling og hensynet til beskatningen gør det nødvendigt at bringe væksten i de offentlige udgifter ned i forhold til tidligere. Det er en central udfordring. Også den foregående regering meldte ud, at væksten i udgifterne skulle bringes markant ned.

Det ser nu ud til at lykkes. Væksten i udgifterne er bremset væsentligt op i løbet af 2003. For første gang i årevis svarer kommunernes og amternes budgetter til aftalerne – både i 2003 og 2004, hvor de er indgået med den nuværende regering.

Ligeledes flugter den økonomiske balance i finanslovsaftalerne for begge år med regeringens forslag til finanslov. Forligene om finansloven har således ikke svæk­ket budgetdisciplinen.

Disse resultater må blandt andet ses i lyset af, at skattestoppet understøtter troværdigheden i udgiftspolitikken.

På trods af den begrænsede ramme for udgiftsvæksten sker der fortsat en vækst i ressourcerne til offentlig service pr. indbygger inden for en ramme på 2,7 mia. kr. i 2004. Der er tilført flere ressourcer til borgernære områder som sygehuse, ældreomsorg og øvrig velfærd. Borgernes muligheder for frit valg er øget. Undervisning og forskning er styrket.

Med den snævre ramme kræver serviceforbedringerne, at der gennemføres en skarp prioritering af opgaverne og en yderligere effektivisering af indsatsen.

Det fortsatte overskud på de offentlige finanser bevirker, at den offentlige gæld falder. Man skal helt tilbage til 1980 for at finde en gældskvote, der er lige så lav som i dag. Gældskvoten er den offentlige gæld i forhold til BNP.

Gældskvoten ligger betydelig under EU’s konvergenskrav, som er 60 pct. af BNP, og den er lavere end i hovedparten af EU-landene. Afviklingen af gælden sker i et tilfredsstillende tempo og er på sporet i forhold til 2010-målene.

Det er gælden målt i forhold til BNP, der er det mest velegnede udtryk for gældsbyrden, fordi renterne skal betales ud af indkomsterne i samfundet, som vil vokse med udviklingen i produktionen.