BeskæftigelsesministerietDu har takket nej til cookies på denne hjemmeside, derfor kan vidoen ikke vises. Du skal tillade cookies for at kunne se videoen.
Resultater 2004:
Bindende forhåndsbesked om arbejdsmiljøinvesteringer
Landets mange virksomhedsledere behøver ikke længere frygte, at en ny investering på arbejdspladsen er i strid med arbejdsmiljølovens krav. Virksomheder kan fra årsskiftet mod betaling indhente en bindende forhåndsbesked på udvalgte arbejdsmiljøområder fra Arbejdstilsynet. På den måde kan virksomheden få sikkerhed for, at det, den påtænker at gøre, lever op til arbejdsmiljølovens krav på det tidspunkt, hvor forhåndsbeskeden bliver givet.
Målrettet arbejdsmiljørådgivning
Tilsynsindsatsen og rådgivningspligten målrettes nu de virksomheder, der har et dårligt arbejdsmiljø. Arbejdstilsynet vil over en årrække screene arbejdsmiljøet på alle landets virksomheder for at finde frem til de virksomheder, som har et dårligt arbejdsmiljø. Disse virksomheder vil få et grundigt tilsynsbesøg fra Arbejdstilsynet og blive pålagt en rådgivningspligt, hvis der er behov for det. Virksomheder, der via et arbejdsmiljøcertifikat kan dokumentere, at de har orden i arbejdsmiljøet, slipper derimod for screening, tilsyn og rådgivningspligt.
Forenklet struktur i arbejdstilsynet
Arbejdstilsynets struktur er blevet forenklet, så de nuværende 14 kredse samles i 4 tilsynscentre, og der er etableret et call-center, som centralt kan varetage alle indkommende meddelelser. Den mere enkle struktur betyder, at udgifter til husleje reduceres. Samtidig skal der bruges færre ressourcer til intern styring, koordinering og administration, så Arbejdstilsynet får mest muligt tilsyn for pengene.
Forkortelse af den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse
Fra 1. januar 2005 forkortes den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse indenfor kontor- og administration fra 37 timer til 30 timer, så den bedre afspejler de problemer, som findes i denne branche.
Standarder for stillingsopslag på Internettet
Borgere og virksomheder slipper nu for at skulle indtaste stillingsopslag eller ansøgninger på Internettet igen og igen. Med udviklingen af Jobnet er der skabt en fælles standard for udveksling af stillingsopslag og CV-data på Internettet. Virksomheder og borgere kan derfor genanvende jobdata, som de én gang har indtastet, i flere systemer. Det giver en mere enkel og effektiv dataudveksling for de mange private job- og CV-banker, a-kasser, AF-regioner og kommuner, som i dag benytter Internettet til stillingsopslag.
Arbejdsmarkedspladsen.dk
A-kassernes medlemmer vil fremover via Arbejdsmarkedspladsen.dk få adgang til at følge med i egne sager direkte fra computerskærmen. Projektet Arbejdsmarkedspladsen.dk giver a-kasserne nye muligheder for digital forvaltning. Foruden tilbuddet om "åbne sager" vil medlemmerne med tiden få glæde af en række andre digitale services via Arbejdsmarkedspladsen.dk.
Digital indberetning af rådighedsstatistik
Det er blevet nemmere for kommunerne at indberette rådighedsstatistik for kontant- og starthjælpsmodtagere til de centrale myndigheder. Kommunerne har hidtil indberettet oplysningerne til statistikken i skemaform. Indberetningerne er herefter blevet indtastet manuelt. Nu kan kommunerne indberette oplysningerne digitalt via Arbejdsdirektoratets hjemmeside. Det sikrer en hurtigere arbejdsgang i kommunerne og mindsker risikoen for fejl ved genindtastning.
Hurtigere tilladelse til at drive selvstændig virksomhed for efterlønnere
Borgere på efterløn skal nu blot henvende sig ét sted, hvis de ønsker tilladelse til at drive selvstændig virksomhed i op til 200 timer pr. år. Tidligere skulle borgeren først henvende sig til sin a-kasse, som derefter sammen med borgeren kunne oplyse sagen og sende en begrundet og dokumenteret indstilling til Arbejdsdirektoratet. I dag kan borgerens egen a-kasse træffe afgørelse om tilladelse til at drive selvstændig virksomhed, uden at Arbejdsdirektoratet skal tage stilling hertil. Reglerne for, hvornår tilladelse kan gives, er ikke ændrede, men borgeren oplever nu en hurtigere sagsbehandling.
Forenklet dokumentation for forsikrings- og beskæftigelsesperioder i et andet EU/EØS land
A-kassemedlemmer, der har haft bopæl i et andet EU/EØS land, skal have bekræftet deres forsikrings- eller beskæftigelsesperioder i landet som betingelse for dagpengeret i Danmark. Hidtil har Arbejdsdirektoratet indhentet disse oplysninger. Nu kan de indhentes af borgerens egen a-kasse. Det forenkler sagsbehandlingen og sikrer dermed borgerne en hurtigere og bedre service.
Bedre mulighed for deltagelse i frivillige, ulønnede aktiviteter
Det er blevet lettere for dagpenge- og efterlønsmodtagere at deltage i frivilligt, ulønnet arbejde. Dagpenge- og efterlønsmodtagere skal nu ikke længere meddele a-kassen, at de deltager i frivillige aktiviteter, hvis arbejdet ikke udbydes som almindeligt lønarbejde. Samtidig er det blevet muligt for borgere at udføre frivilligt arbejde, selvom den pågældende har en faglig uddannelse, der er relevant for arbejdet, hvis arbejdet også ville kunne udføres af en person med en anden eller ingen faglig uddannelse.
Resultater 2002-2003:
Digital jobformidling
Der er oprettet en digital CV-bank (Jobnet), som giver virksomhederne et bedre overblik over udbuddet af ledig arbejdskraft. CV-banken har gjort det nemmere for virksomhederne at finde medarbejdere med bestemte kompetencer. Desuden skal medarbejdere på arbejdsformidlingen og hos kommunerne ikke længere indtaste oplysninger om den ledige i forskellige edb-programmer. Nu er det den ledige selv, der via Internettet indtaster de relevante oplysninger direkte i CV-banken.
Digital tilmelding til arbejdsformidlingen
Når man blev ledig, skulle man tidligere møde op på arbejdsformidlingen og melde sig som ledig. Det gav problemer på arbejdsformidlingerne, fordi tilmeldinger var koncentreret om den første dag i måneden. Det er nu muligt at melde sig ledig og få stemplet dagpengekortet via internettet. De ledige slipper for at møde op på arbejdsformidlingen, og arbejdsformidlingen kan bruge deres ressourcer på vejledning i stedet for registrering.
Digitalisering af arbejdsskader
Arbejdsgivere og læger har nu mulighed for elektronisk at anmelde arbejdsskader til samtlige myndigheder ét sted. Anmeldelsen bliver derefter videreformidlet til de relevante myndigheder. Tidligere skulle arbejdsgivere både anmelde arbejdsskader til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen. Det digitale system (EASY) blev tilgængeligt for den tilskadekomne i 2003.
Forenkling af løntilskudsordninger
Antallet af ordninger, som virksomhederne kan benytte til at ansætte ledige med løntilskud fra det offentlige, er forenklet fra 18 til 1 ordning med 3 forskellige satser. Virksomhederne har tidligere peget på, at det var meget svært at finde rundt i og administrere de offentlige løntilskudsordninger. Forenklingen betyder, at det er blevet lettere for virksomhederne at overskue og benytte de offentlige løntilskudsordninger til gavn for både de ledige og virksomhederne.
Forenkling af ydelser under aktivering
Cirka 25.000 dagpengeberettigede ledige, der deltager i tilbud, skal ikke længere ansøge om ydelser under aktivering. Reglerne om uddannelsesgodtgørelse og aktiveringsydelse er forenklet, idet disse ydelser nu er erstattet af én aktiveringsydelse. Arbejdsformidlingen sender en elektronisk underretning til a-kassen om, at en arbejdssøgende har påbegyndt eller afsluttet et aktiveringstilbud. Tidligere skulle den ledige særskilt ansøge arbejdsformidlingen og arbejdsløshedskassen om at få tildelt ydelserne.
Forenkling af arbejdsmiljøloven
Administrative bøder for formelle overtrædelser af arbejdsmiljøloven er afskaffet. Bøderne blev afskaffet, fordi de høje bødestørrelser ikke stod mål med de forseelser, de blev uddelt for. Formelle overtrædelser er fx manglende udarbejdelse af arbejdspladsvurdering (APV) eller manglende tilslutning til en bedriftssundhedstjeneste. Der kan fortsat gives bøder for overtrædelse af materielle arbejdsmiljøregler.
Hjælp til arbejdspladsvurderingerne
Mange virksomheder, særligt de mindre, har svært ved overskue hvilke forhold og områder, der skal indgå i virksomhedens arbejdspladsvurdering. Arbejdstilsynet har derfor udarbejdet 60 brancherettede checklister som en hjælp til de små virksomheder, der skal udarbejde skriftlige arbejdspladsvurderinger. Checklisterne indeholder en række spørgsmål, der skal svares ja eller nej til. Desuden indeholder checklisten en skabelon til virksomhedens handlingsplan, hvor virksomhedsejeren i samarbejde med en medarbejder skal tage nærmere stilling til opfølgning på spørgsmålene i ja-kategorien.
Små virksomheder fritaget for sikkerhedsorganisation
Særligt de små virksomheder har fundet, at reglerne om etablering af en sikkerhedsorganisation for at følge op på arbejdsmiljøet er unødvendigt bureaukratiske. Reglerne betyder, at sikkerhedsrepræsentanter skal på kursus af en uges varighed. Grænserne for etablering af en sikkerhedsorganisation er nu hævet, således at ca. 26.000 små virksomheder med mellem 5 og 10 ansatte er blevet fritaget for at organisere sikkerhedsarbejdet. Fremover er det kun virksomheder med over 10 ansatte, der skal etablere en sikkerhedsorganisation.
Arbejdsmiljøafgift afskaffet
Alle arbejdsgivere er blevet fritaget for at betale arbejdsmiljøafgift. Arbejdsmiljøafgiften var en skat, som ikke var fremmende for virksomhedernes incitament til at gå aktivt ind i arbejdet med at forbedre arbejdsmiljøet i virksomheden.
Fritagelse for gebyr ved tilsynsbesøg fra Arbejdstilsynet
Cirka 13.000 virksomheder inden for brancher, der har et særligt belastet arbejdsmiljø, er blevet fritaget for at betale gebyr for tilsynsbesøg fra Arbejdstilsynet. Gebyret var en skat, der ikke tog hensyn til, om den enkelte virksomhed havde et godt eller dårligt arbejdsmiljø.
Begrænset adgang til egen bolig for Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet har ikke længere ret til adgang til en privat bolig i de tilfælde, hvor en borger udfører gør-det-selv-arbejde i boligen. Regeringen har ønsket at sikre, at private, der udfører arbejde i egen bolig, har en privatsfære, som er uden for Arbejdstilsynets kontrol.
Forenkling af arbejdsskadesikringsloven
Skadesbegreberne, som definerer, hvornår en ansat har ret til erstatning efter loven om arbejdsskadesikring, er blevet forenklet. Fire skadesbegreber er nu reduceret til to, hvilket gør reglerne lettere at overskue for borgere, der kommer til skade i forbindelse med deres arbejde.
