UdenrigsministerietDu har takket nej til cookies på denne hjemmeside, derfor kan vidoen ikke vises. Du skal tillade cookies for at kunne se videoen.
79 Mere effektiv anvendelse af de offentlige internationale erhvervsinstrumenter
Beskrivelse
Udenrigsministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet stiller en række forskellige erhvervsinstrumenter til rådighed for danske virksomheder, som understøtter og styrker deres internationalisering. Instrumenterne administreres af hhv. Danmarks Eksportråd, Danida, Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene og Eksport Kredit Fonden, hvilket afspejler deres forskelligartede formål. Ofte kan internationalt orienterede virksomheder med fordel anvende mere end et instrument. Der etableres derfor en fælles hjemmeside, hvor virksomhederne kan få et samlet overblik over de forskellige muligheder og blive vejledt om, hvilke instrumenter der i den enkelte situation bedst matcher deres behov.
Formål
Initiativet gør det lettere for danske virksomheder at opnå overblik over de tilgængelige erhvervsinstrumenter og sikrer, at virksomhederne hurtigt og effektivt opnår rådgivning om de relevante produkter.
Initiativet gavner
Virksomheder med internationale aktiviteter.
Metode
Styrket struktureret samarbejde og digitalisering.
Tidshorisont
Initiativet forventes gennemført i januar 2005, hvor hjemmesiden og det fælles informationsmateriale lanceres.