UndervisningsministerietDu har takket nej til cookies på denne hjemmeside, derfor kan vidoen ikke vises. Du skal tillade cookies for at kunne se videoen.
Resultater 2004:
Digitale services for studerende
Studerende har fået én samlet adgang, hvor de med en digital signatur kan tilmelde sig de fælles digitale services, som SUstyrelsen, Økonomistyrelsen og ToldSkat tilbyder. Disse services omfatter blandt andet SU selvbetjeningssystemet, hvor den studerende selv kan beregne, hvordan indkomstkontrolkravet kan undgås eller minimeres, samt Økonomistyrelsens selvbetjeningssystem for studiegæld og ToldSkats tast selv-services vedrørende forskudsopgørelse og selvangivelse.
Regelforenkling for efter- og videreuddannelse
Voksenuddannelsesområdet er blevet forenklet på flere områder. 2.200 AMU-uddannelser er sammen med udvalgte enkeltfag fra de erhvervsrettede grunduddannelser blevet samlet i knap 140 fælles kompetencebeskrivelser. Samtidig skal brugerne nu kun henvende sig ét sted, når de har behov for kompetenceudvikling inden for et jobområde. Det betyder, at brugere og virksomheder får bedre og enklere adgang til voksen- og efteruddannelse.
Digital uddannelsessøgning
Uddannelsessøgende kan nu ved hjælp af en digital signatur søge ind på videregående uddannelser via www.optagelse.dk. Eksamensbeviser overføres direkte til ansøgningen fra Undervisningsministeriets eksamensdatabase, ligesom systemet trækker informationer direkte fra CPR-registret, så ansøgers personoplysninger også fremgår af ansøgningen. Ved forkert udfyldning af den digitale ansøgning, gør systemet opmærksom på det med det samme. Det betyder, at administrationen undgår at sende mangelfulde ansøgninger tilbage, og den uddannelsessøgende behøver ikke føle sig usikker på, om ansøgningen er korrekt udfyldt.
Forenkling af aftaler om praktikophold
Det er blevet enklere for praktiksøgende og virksomheder at indgå aftaler om praktikophold. På det digitale mødested www.praktikpladsen.dk kan praktiksøgende indtaste oplysninger til brug for aftaler om praktikophold. På hjemmesiden kan de faglige udvalg samtidig offentliggøre de virksomheder, der er godkendt som praktiksteder for elever i erhvervsuddannelse. Endelig indeholder hjemmesiden links til de relevante aftaleblanketter mv., der anvendes ved indgåelse af praktikaftaler.
Forenklet procedure for refusion af Specialpædagogisk Støtte
Uddannelsessteder, som tildeler Specialpædagogisk Støtte (hjælpemidler) til handicappede studerende, har ret til at få støttebeløbet refunderet af SUstyrelsen. Proceduren har hidtil været administrativt besværlig for uddannelsesstederne, fordi de skulle vedlægge 3-4 bilag for hver faktura, der blev sendt til SUstyrelsen. Nu er proceduren ændret, så uddannelsesstederne blot skal udfylde én faktura til SUstyrelsen med de beløb, der skal refunderes.
Startpakker for ordblinde og blinde på Specialpædagogisk Støtteordning
Ved tildeling af Specialpædagogisk Støtte til blinde og ordblinde studerende foretog SUstyrelsen tidligere en omfattende vurdering fra sag til sag. For at reducere sagsbehandlingstiden har SUstyrelsen indført en standardiseret vurdering i form af "startpakker". Ved studiestart får ordblinde og blinde nu udleveret en startpakke af ydelser, der tilgodeser flertallets behov. Er der behov for supplerende ydelser, kan disse søges efterfølgende. Startpakkekonceptet har medført stor reduktion i sagsbehandlingstiden. Samtidig er det blevet lettere at få mængderabat hos leverandører af hjælpemidler.
Digitale ansøgningsblanketter til Specialpædagogisk Støtte
Tidligere skulle ansøgninger om Specialpædagogisk Støtte til studerende udfyldes i hånden. Fra januar 2004 har det været muligt at udfylde ansøgningsblanketterne på computerskærmen og derefter printe og sende blanketten til SUstyrelsen. Samtidig kan uddannelsesstedet nu opbevare en kopi af ansøgningen elektronisk.
Resultater 2002-2003:
Færre råd på uddannelsesområdet
På uddannelsesområdet er der blevet ryddet op i de mange forskellige råd. Fem forskellige uddannelsesråd er lagt sammen til to, og et enkelt råd er helt nedlagt. Resultatet er en enkel og klar rådsstruktur, der kan sikre sammenhæng i uddannelsessystemet. Samtidig frigøres ressourcer, som kan gøre nytte på anden måde i uddannelsessystemet.
Fælles ledelse for flere folkeskoler
Kommunerne har fået mulighed for at etablere fælles ledelse for flere skoler. Tidligere skulle selv mindre landsbyskoler have deres egen skolebestyrelse og skoleleder. Det betød, at små velfungerende skoler tit blev for dyre i drift og ofte af den grund var i fare for at blive lukket. Derfor er det nu blevet muligt at etablere en fælles skoleledelse for flere folkeskoler. På den måde kan en eller flere små skoler ledes i fællesskab eventuelt sammen med en større skole i nærheden.
Fælles ledelse for folkeskoler og kommunale dagtilbud i landdistrikter
Kommunerne har fået mulighed for at etablere én fælles bestyrelse og eventuel fælles ledelse for en folkeskole, SFO og et kommunalt dagtilbud. Det betyder, at de forskellige tilbud i et landdistrikt kan tilrettelægges, så børnene får størst mulig sammenhæng i hverdagen. Fælles bestyrelse og ledelse mellem skole og daginstitution kan være en udvej i et mindre lokalsamfund, hvor man gerne vil styrke samarbejdet mellem dagtilbud og skole således, at det enkelte barn får en harmonisk opvækst. Derudover kan samarbejdet sikre et godt fagligt arbejdsmiljø, fordi lærerne og pædagogerne kan udnytte de stærke sider hos hinanden.
Øget fleksibilitet i det almene gymnasium, htx, hhx og hf
De 3-årige gymnasiale uddannelser er blevet forenklet, så uddannelserne opbygges med samme struktur. Det betyder, at eleverne kan skifte uddannelse efter første semester uden tidstab. Skolerne har desuden fået bedre mulighed for at samarbejde, så man fx kan etablere fælles fag og hold på tværs af alle de gymnasiale uddannelser.
Friere rammer for voksenundervisningen
Amtsrådene har fået friere rammer til at tilrettelægge voksenundervisningen. Det betyder, at amterne nu kan tilpasse udbud og efterspørgsel, så modtagerne af voksenundervisning kan få forløb, der passer til netop dem. Samtidig får amterne en bedre mulighed for økonomistyring og optimal udnyttelse af ressourcerne. Det er blevet frivilligt for amtsrådene, om de ønsker at nedsætte lokalråd ved afdelinger ved voksenuddannelsescentre. Amterne har endvidere fået mulighed for at centralisere administrationen, så man kan udbyde undervisning på flere forskellige steder uden at skulle oprette et egentligt voksenuddannelsescenter med selvstændig administration hvert sted.
Lettere administration af tilskud til produktionsskoler
Kommunerne yder tilskud til elever på produktionsskoler. Før var udbetalingen af tilskuddene forbundet med administrativt besvær, fordi produktionsskolerne først skulle kontakte kommunerne for at kontrollere elevernes folkeregisteradresser. Herefter skulle kommunerne kontakte produktionsskolerne med besked om hvilke elever, kommunen kunne yde tilskud til. Fremover skal produktionsskolerne bare indsende deltagerlister til kommunerne, og kommunerne behøver kun underrette produktionsskolerne, hvis der er fejl i deltagerlisterne.
Forenklede tilskudsregler for kostskoler, efterskoler og højskoler
Tilskudsreglerne for frie kostskoler, efterskoler, ungdomshøjskoler og folkehøjskoler er blevet forenklet, så de ligner ordningerne på resten af uddannelsesområdet. Skoletilskuddet omlægges til et fast grundtilskud, som fastsættes på finansloven. Det betyder, at tilskudssystemet bliver mere gennemsigtigt og forudsigeligt for den enkelte skole, samtidig med at tilskudssystemet tilnærmes andre skoleformers tilskudssystemer.
SU på Internettet
Det er blevet mindre bureaukratisk at være studerende. Før skulle studerende møde op på SU-kontoret på deres uddannelsessted eller sende et brev for at få ændret forhold vedrørende deres SU. Medarbejderne på SU-kontoret skulle efterfølgende indtaste disse ændringer. Derfor blev der som et led i handlingsplanen for en enklere offentlig sektor taget initiativ til at udvikle et internetbaseret SU-selvbetjeningssystem. Der er nu indført et selvbetjeningssystem, som betyder, at 300.000 SU-modtagere kan få adgang til egne data via Internettet, og 200.000 studerende kan søge om SU og ændre i egne data via Internettet.
