3.1. Appendiks: Hovedtræk af udviklingen i den private sektor
Du har takket nej til cookies på denne hjemmeside, derfor kan vidoen ikke vises. Du skal tillade cookies for at kunne se videoen.
Væksten i udlandet svarer på mellemfristet sigt til godt 2 pct. årligt, svarende til den forudsatte underliggende vækst i produktionspotentialet, jf. tabel 1. Som følge af øget international arbejdsdeling er det forudsat, at eksportmarkedsvæksten ligger højere end BNP-væksten i udlandet.
Tabel 1. Udlandsforudsætninger
|
|
1990-03 |
2004-05 |
2006-10 |
2003-10 |
|
Årlig realvækst, pct. |
BNP1) |
2,4 |
2,7 |
2,2 |
2,2 |
Eksportmarkeder1) |
5,4 |
7,3 |
4,4 |
5,1 |
|
Årlig vækst, pct. |
Timelønninger1) |
3,8 |
2,8 |
3,8 |
3,4 |
Råoliepris, d.kr. |
2,5 |
-1,3 |
0,4 |
-0,8 |
Effektiv kronekurs |
0,8 |
0,1 |
0,0 |
0,5 |
|
Pct. -enheder, niveau i slutår |
10-årig rente euroområdet |
4,1 |
4,8 |
5,6 |
5,6 |
1) Handelsvægtet. Kilde: ADAM’s databank, Nationalbanken, OECD, Economic Outlook 74, december 2003 samt egne beregninger.
Blandt andet i lyset af de seneste pengepolitiske lempelser udgør renten på den 10-årige statsobligation i Tyskland 4,1 pct. i 2003, mens der skønnes en stigning til 4,3 pct. i 2004 på grund af den ventede kraftigere vækst. Frem til 2007 er forudsat en yderligere stigning til godt 5½ pct.
Set over hele fremskrivningsperioden bidrager nettoeksporten ikke til væksten i BNP. I sidste halvdel af forløbet giver nettoeksporten et negativt bidrag, idet blandt andet den forudsatte stigning i bytteforholdet, lavere nettorentebetalinger til udlandet, samt skattestoppet og skattenedsættelserne betyder en kraftigere fremgang i indkomsterne og dermed større vækst i det private forbrug end i BNP. Det muliggør en stigning i den private indenlandske efterspørgsel fra 2006-10, som er lidt større end stigningen i BNP og produktionspotentialet, jf. tabel 2.
Tabel 2. Bidrag til produktionspotentialet og BNP
|
|
|
1995-03 |
2004-05 |
2006-10 |
2004-10 |
|
|
|
Årlig realvækst, pct. |
|
Vækst i produktionspotentiale. |
2,1 |
1,8 |
1,9 |
1,8 |
|
heraf bidrag fra: |
|
|
|
|
|
- Timeproduktivitet |
1,4 |
1,8 |
1,7 |
1,7 |
|
- Strukturel ledighed |
0,6 |
0,0 |
0,2 |
0,1 |
|
- Arbejdsstyrke |
0,1 |
0,2 |
0,0 |
0,1 |
|
- Arbejdstid |
0,0 |
-0,2 |
-0,1 |
-0,2 |
|
|
Årlig realvækst, pct. |
|
Vækst i BNP |
2,1 |
2,3 |
1,8 |
1,8 |
|
heraf bidrag fra: |
|
|
|
|
|
- Indenlandsk efterspørgsel |
2,2 |
2,6 |
1,9 |
1,8 |
|
- Nettoeksport |
0,0 |
0,0 |
-0,1 |
-0,1 |
Kilde: ADAM’s databank samt egne beregninger.
Den private sektors bruttoopsparing faldt ca. 4½ pct. af BNP fra 1995 til 1999. Fra 1999 til 2003 er opsparingen forøget med knap 2 pct. af BNP. I den efterfølgende periode frem til 2010 forudsættes en yderligere stigning i bruttoopsparingen på godt 1½ pct. af BNP, jf. figur 1a.
Efter at have ligget relativt lavt i første halvdel af 1990’erne steg investeringskvoten i den private sektor pænt i anden halvdel af 1990’erne. I fremskrivningen er forudsat, at investeringerne i den private sektor fra 2003 og frem vokser med ca. 1 pct. af BNP. Da den private bruttoopsparing i samme periode øges med omtrent 1½ pct. af BNP, vil den private finansielle opsparing øges med godt ½ pct. af BNP fra 2003 til 2010. Det bidrager til en styrkelse af betalingsbalancen.
Det private forbrug forudsættes at falde lidt som andel af de disponible indkomster, mens privatforbruget som andel af BNP udviser en svagt stigende profil i fremskrivningen, jf. figur 1b. Det skyldes, at de disponible indkomster vokser hurtigere end BNP, blandt andet på grund af bidrag til de disponible indkomster fra bedre bytteforhold og lavere skattetryk.
Betalingsbalancen er en vigtig indikator for pres i økonomien og strukturelle ubalancer i den private eller offentlige opsparing. Givet forudsætningerne om de offentlige finanser og den private finansielle opsparing vil betalingsbalancen vise overskud i hele perioden frem til 2010, jf. figur 2a.
Figur 1a. Opsparing og investeringer |
Figur 1b. Privat sektors forbrugskvote |
|
|
Kilde: ADAM’s databank samt egne beregninger.
Udviklingen på betalingsbalancen indebærer, at udlandsgælden kan vendes til tilgodehavender i løbet af perioden 2007-10, jf. figur 2a. Der er dog generelt betydelig usikkerhed knyttet til det tidsmæssige forløb som følge af konjunkturbevægelser og kursreguleringer.
Betalingsbalanceoverskuddet dækker over et nogenlunde uændret overskud på vare- og tjenestebalancen, mens nettobetalinger af renter og udbytter til udlandet reduceres med ca. 2 pct. af BNP fra 2003 og frem, jf. figur 2b. Udviklingen i nettobetalingerne af renter og udbytter til udlandet følger nogenlunde udviklingen i udlandsgælden.
Figur 2a. Betalingsbalance og udl.gæld |
Figur 2b. Betalingsbalanceunderposter |
|
|
Kilde: ADAM’s databank samt egne beregninger.
