3.4. Appendiks: Effekt af førtidspensions- og efterlønsreform

Førtidspensionsreformen skønnes at reducere tilgangen til førtidspension med ca. 3.000 personer om året fra 2002. Frem til 2010 medfører det en reduktion i antallet af førtidspensionister på 24.000 personer i forhold til et forløb med uændret tilgang. Fra 2003 til 2010 anslås bidraget til 21.000 personer, jf. tabel 1.

I forhold til et forløb, hvor andelen af førtidspensionister i befolkningen fastholdes (uændret bestandsfrekvens), reduceres antallet af førtidspensionister med yderligere 8.500 personer som følge af faldende tilgang i årene før reformen. Det skyldes, at den lavere tilgang gradvist reducerer bestanden af førtidspensionister i takt med, at nye generationer, som i mindre grad får tildelt førtidspension, erstatter ældre generationer, som var underlagt andre regler. Samlet antages en reduktion i antal førtidspensionister på 29.500 personer i forhold til et forløb med uændret bestandsfrekvens, dvs. hvor andelen som er på førtidspension (opdelt på alder, køn og herkomst) fastholdes uændret fra 2003 til 2010.

Tabel 1. Ændring i antal førtidspensionister fra 2003 til 2010

1)         Andelen på førtidspension (opdelt på alder, køn og herkomst) fastholdes uændret fra 2003 til 2010.

Kilde: Egne beregninger.

Reduktionen på 29.500 personer indebærer en stigning i arbejdsstyrken på 17.000 personer, hvilket skyldes to forhold. For det første er omkring 12 pct. af førtidspensionisterne allerede i arbejdsstyrken. Det reducerer alt andet lige bidraget til vækst i arbejdsstyrken med i størrelsesordenen 3.500 personer. For det andet skønnes en del af den lavere tilgang til førtidspension at resultere i en øget tilgang til andre ordninger, såsom ledigheds- og fleksydelse, svarende til, at antallet på disse ordninger stiger med 9.000 personer. Bidraget til arbejdsstyrken på i alt 17.000 personer sker under forudsætning af, at der oprettes flere fleksjob.

Efterlønsreformen (inkl. ophævelsen af bopælskravet) er skønnet at reducere tilgangen til efterløn svarende til omkring 14.000 personer færre efterlønsmodtagere fra 1999 til 2010. I perioden 2003 til 2010 svarer det til ca. 9.000 personer. Efterlønsreformen virker i fremskrivningsperioden først og fremmest ved, at en mindre andel af de efterlønsberettigede antages at udnytte deres mulighed for efterløn – dvs. udnyttelsesfrekvensen falder, jf. figur 1a. Denne effekt bliver dog overskygget af, at andelen af efterlønsberettigede – målt ved medlemsgraden – forventes at stige frem mod 2010.  Det betyder samlet set, at andelen af efterlønsmodtagere (målt i forhold til antallet af 60-64-årige) stiger en smule i fremskrivningsperioden, og at bidraget til væksten i beskæftigelsen derfor er negativt. Nedsættelsen af folkepensionsalderen fra 67 til 65 år for personer født efter 1. juli 1939 vurderes at medføre en reduktion i antallet af efterlønnere på knap 82.000 personer i 2010, jf. figur 1b. 

Anm.:  Medlemstallet angiver kun tilnærmelsesvis gruppen af potentielle efterlønsmodtagere, idet ikke alle medlemmer opfylder anciennitetskrav m.v. i forhold til efterløn.

Kilde:  Danmarks Statistik, Arbejdsdirektoratet samt egne beregninger.