4.2. Appendiks: Beregning af holdbarhedsindikatoren
Du har takket nej til cookies på denne hjemmeside, derfor kan vidoen ikke vises. Du skal tillade cookies for at kunne se videoen.
Beregningen af holdbarhedsindikatoren tager udgangspunkt i den offentlige sektors intertemporale budgetrestriktion, der indebærer, at gældskvoten i udgangsåret ikke må overstige den tilbagediskonterede værdi af de fremtidige primære saldo overskud målt i pct. af BNP, jf. ligning 1.
(1)
hvor pt er den primære saldo på tidspunkt t, b-1 er den offentlige gæld i udgangsåret i pct. af BNP, gj er den nominelle BNP vækstrate og ij er den nominelle rente.
En holdbar finanspolitik defineres som den udvikling i de primære overskud
, som netop opfylder budgetrestriktionen med lighedstegn.
(2)
En holdbar udvikling i fremtidige primære overskud beregnes som summen af de primære overskud, der skønnes realiseret med gældende regler for skattesatser, servicestandarder som følge af rent demografisk betingede ændringer (inkl. de mellemfristede målsætninger til 2010) og en konstant, der opfanger den justering af saldoen (og dermed finanspolitikken), som er nødvendig for at sikre holdbarhed, dvs.
(3)
hvor HBI-konstanten netop er holdbarhedsindikatoren, som beregnes som en konstant andel af BNP.
Holdbarhedsindikatoren udledes ved at indsætte (3) i (2), hvilket med konstant vækst og rente (gt=g og it=i) forsimplende kan reduceres til:
(4)
hvor Dpt er den absolutte ændring i den primære saldo i forhold til udgangsåret (p0) og 
er merrealrenten.
Holdbarhedsindikatoren angiver den permanente finanspolitiske tilpasning, som sikrer, at den offentlige sektor er solvent og således kan rumme de fremtidige udgiftsstigninger uden, at det på et tidspunkt bliver nødvendigt at foretage finanspolitiske stramninger og uden, at den offentlige gældskvote eksploderer.
En negativ værdi af holdbarhedsindikatoren (HBI) afspejler et stramningsbehov, mens en positiv værdi omvendt peger på mulighed for en mere lempelig politik indenfor en holdbar finanspolitisk ramme.
Der tages ikke eksplicit stilling til, om den nødvendige justering foretages på indtægts- eller udgiftssiden, herunder om justeringen giver anledning til afledte (strukturelle) virkninger på den beregnede primære saldo.
En holdbar finanspolitik kræver således primære overskud, der kan finansiere rentebyrden af den aktuelle offentlige gæld (merrealrenten ganget initialgælden), som består af den del af renteudgifterne, der ikke udhules af BNP-væksten, og derfor kræver finansiering for at undgå, at gælden stiger som andel af BNP.
